Indblik+

Et forskerhold med deltagelse fra Aalborg Universitet (AAU) har med sofistikeret software og statistik til analyse kortlagt de dramatiske molekylære ændringer, som et spædbarn gennemgår i den første uge efter fødslen. Forskningen kan bruges til at fremme forståelsen af nyfødtes sundhed og udvikle bedre vacciner og medicin til dem.

Ny forskning kan føre til bedre børnevaccinationer i fremtiden. Et internationalt forskningsprojekt med deltagelse af Aalborg Universitet (AAU) og Boston Children’s Hospital i USA har nemlig udviklet en banebrydende ny teknik til at trække enorme mængder data ud af en lille blodprøve.

Teknikken har skabt den hidtil mest detaljerede viden om nyfødtes sundhedsmæssige udvikling, og den viden er afgørende bl.a. for at øge fordelene ved vacciner allertidligst i livet.

Den første uge af nyfødtes liv er en tid med hurtig biologisk forandring. Barnet tilpasser sig livet uden for livmoderen og bliver udsat for nye bakterier og virus. Overraskende lidt er dog kendt om disse tidlige ændringer.

– Vores viden om immunsystemets udvikling i de første uger efter fødsel er yderst begrænset. Den nye teknik som vi har anvendt på blodprøver fra en gruppe nyfødte åbner for ny viden om immunsystemets helt tidlige udvikling, hvor fundamentet dannes, forklarer Tue Bjerg Bennike, adjunkt ved AAU.

Forskningsprojektet, der for nylig blev offentliggjort i Nature Communications, kortlægger molekylære ændringer i den første uge af det nyfødte liv, herunder hvilke gener der er aktiveret, og hvilke proteiner barnets krop laver.

Tidligere forsøg på at indsamle data om nyfødte har været begrænset af problemet med at opnå en tilstrækkelig stor blodprøve fra et så lille barn. Denne udfordring overvandt forskerne ved hjælp af sofistikeret software og statistik til analyse af komplekse data fra mindre end en kvart teskefuld blod.

Ved at sammenligne hvert spædbarns prøve fra dag 1, dag 3 og dag 7 med deres tilstand på fødselsdagen, opdagede forskerne tusindvis af ændringer i løbet af den første uge af barnets liv, herunder nogle dramatiske molekylære ændringer. Det fremmer forståelsen af nyfødtes sundhed og immunsystemets udvikling.

– De fleste infektioner opstår tidligt i livet, og nyfødte har både størst modtagelighed og de værste resultater. Dette arbejde giver et værdifuldt vindue til sundhed og sygdom i den første uge af livet, siger Ofer Levy fra Boston Children’s Hospital.

Undersøgelsen etablerer en basislinje for sundhed og sygdom i det tidlige liv, der kan hjælpe med at måle reaktioner på vigtige medicinske interventioner og virkningen af faktorer som kost, sygdom og moderens sundhed. Forskerne fokuserede især på virkningen af vacciner. Nyfødtes reaktion på vacciner adskiller sig nemlig fra ældre børn og voksnes.

”Opdagelsen af vacciner er en fantastisk bedrift som hvert år redder tusindvis af liv. Vi prøver at øge vores molekylære indsigt i immunsystemets udvikling og vaccinefunktionen i det tidlige liv, så vi kan udvikle endnu bedre spædbarnsvacciner i fremtiden.” siger Tue Bjerg Bennike.

Hans rolle i projektet har været at beskrive immunsystemets udvikling ved at undersøge, hvilke proteiner som kan findes i en enkelt dråbe blod. Forsøgene har han først udført i SteenLab ved Boston Children’s Hospital, og fortsætter nu arbejdet i Laboratoriet for Medicinsk Massespektrometri ved AAU.

Et forskerhold fra bl.a. Aalborg Universitet har med sofistikeret software kortlagt dramatiske ændringer i nyfødte børns krop. Den nye viden kan bl.a. bruges til at udvikle bedre vacciner til spædbørn.

Det netop overståede digitale topmøde kaldte på, at danske virksomheder skal være ambitiøse med at tage digitale teknologier i brug. Et godt eksempel på en sådan teknologi for stort set hele erhvervslivet er IoT.

Med Internet-of-Things-teknologien (IoT) kan vi let og billigt styre næsten enhver tænkelig ting trådløst og via internettet eller opsamle og videresende data fra den. Data, som kan omsættes til værdifuld viden for virksomheder og det offentlige.

Dermed er der åbnet for nærmest uendelig mange nye måder, at skabe vækst og forretningsværdi på.

I byerne kan vi f.eks. anvende IoT til at måle og sende en alarm, når vandet stiger i en kælder eller i havnen. Vi kan nøjes med at tømme de affaldscontainere, der er fyldte, nøjes med at køre ud til de fælder, der er rotter i eller vande de træer, der trænger til det.

Eller hvorfor gøre rent i de rum, der ikke har været i brug siden sidst? Og hvorfor ikke lade IoT-sensorer tænde vejbelysningen bestemte steder i byen, når trafikmængden og forholdene i øvrigt taler for det?

Og tænk bare på mulighederne for at styre, regulere og følge en vare fra indlevering af råvarer til det færdige produkt. IoT giver viden og fleksibilitet, og det er meget værd.

Alt bliver koblet på nettet og potentialet er enormt
Vi står overfor en udvikling i brugen af IoT, der vil ændre måden, vi producerer og distribuerer serviceydelser og varer på, som vi slet ikke kan forestille os. Og vi er kun lige begyndt. Analysevirksomheden McKinsey forudser, at IoT-markedet i 2020 vil omsætte for ikke mindre end USD 581 mia. med årlige vækstrater på op mod 15%.

Respekt for grundlæggende værdier
Den nye digitale motorvej er altså klar til at blive taget i brug. Men som det også stod klart på Regeringens digitale topmøde, så skal væksten på det digitale område ske med respekt for de grundlæggende værdier.

Når der nærmest er uendelige muligheder for at indbygge IoT i produkter og tjenester, er det vigtigt gøre det med respekt for etik og privatliv. IoT kan også bruges til at overvåge privatsfæren, hvorfor digital ansvarlighed er ekstra vigtigt.

Hensynet til grundlæggende værdier, behøver ikke blive set som en hæmsko i konkurrencen med andre dele af verdenen. Det kan faktisk være en konkurrencefordel. Det har vi set på fx fødevareområdet, hvor høje danske standarder for fødevaresikkerhed har sikret danske virksomheder betydelig eksport.

Samtidig oplever vi, at det globale marked for IoT nærmest er eksploderet, med lavere hardware-priser som resultat. Dermed er IoT nu for alvor blevet tilgængeligt og relevant, for alle – både private og offentlige virksomheder.

Alle virksomheder bør se på IOT
IoT dækker over flere teknologier, der har det til fælles, at sensorerne er små, har lang trådløs rækkevidde og et lavt strømforbrug. Udviklingen i hele IoT-økosystemet kører i høje omdrejninger lige nu og markedet og teknologierne modnes med rekord fart.

Uanset den teknologiske udvikling er det vigtigt for det brede erhvervsliv at tage bestik af mulighederne nu. Alle virksomheder bør generelt overveje hvordan de kan udnytte mulighederne, og samtidigt undgå at deres produkter og ydelser bliver forældet. IoT henvender sig ikke blot til én branche.

Hvis danske virksomheder skal fastholde en høj konkurrenceevne, er det vigtigt at se på, om teknologier som IoT, kan være med til at forbedre produktionen eller indbygges i slutbrugerprodukterne/tjenesterne og gøre dem smartere. 33% af alle danske virksomheder bruger allerede i dag IoT eller sensorer i en eller anden forstand.

Potentialet er stadig stort og det er vigtigt ikke at blive efterladt på perronen. Og vi skal gøre det med respekt for danske og europæiske værdier hvor etik og herunder respekt for privatlivet tænkes ind.

Det er en spændende fremtid, vi går i møde.

Digitaliseringen har medført mange nye muligheder at drive forretning på, men med de muligheder følger også en række store udfordringer, når beslutningsprocessen decentraliseres. Juraen skal ikke ændres men tilpasses.

Selvom det nu er 30 år siden, at World Wide Web for første gang så dagens lys, er både udfordringerne og mulighederne for virksomheder, der bruger internettet til kommerciel aktivitet, ikke blevet mindre. Tværtimod.

Den øgede digitalisering gør, at data distribueres, spredes som aldrig før, og det skaber mulighed for at drive forretning på helt nye måder. Beslutningskraften spredes ud og fremmer en markedsøkonomi og spredning af ideer, men det gør samtidig også, at mange virksomheder mister den kontrol, de traditionelt set har haft i forhold til beslutningsfasen.

”De forretningsmodeller vi tidligere har kendt er baseret på, at man i et eller andet omfang har kontrol, hvad enten det har været i form af en mellemmand, en stat eller en virksomhed. Alle de her teknologier fra Internet og World Wide Web til nu Blockchain bryder med den her kontrol og spreder beslutningerne ud til kanten. Derfor ser vi også en form for dans, hvor du på den ene side har alle teknologierne, der demokratiserer og muliggør, at beslutninger tages væk fra centrum, mens der på den anden side forsøges at lovgive med eksempelvis ophavsret, GDPR, finansiel regulering og forbrugerlovgivning for at fastholde den kontrol,” forklarer Martin von Haller Grønbæk, der er partner i den danske internationale it-sektorgruppe i advokatfirmaet Bird & Bird.

På mange måder er der tale om klassiske problemstillinger, som blot er blevet sat i en ny kontekst. Virksomhederne bifalder de nye muligheder, der er opstået med digitaliseringen og forsøger hver især at skabe monopol.

Nærmest alle virksomheder står over de samme udfordringer, og udviklingen går stærkere end nogensinde før, og derfor oplever Bird & Bird, der er det mest IT og tech-orienterede advokatkontor i Danmark også, at der er stor efterspørgsel efter deres ekspertise inden for området.

”Det er i bund og grund traditionelle spørgsmål om, hvordan aftaler på traditionelle områder behandles på en ny måde. Først lå databasen på en virksomheds server, så kom den op i skyen, men hvis du eksempelvis skal lave et projekt, der involverer blockchain databaser, hvem er det så, der ejer databaserne, hvis der er nogen der ejer den? Hvem er ansvarlige for, at det virker, og hvad er det, der skal virke? Tidligere havde de systemintegrations ansvar i klassisk forstand. Så lagde du din skæbne i hænderne på udbydere af cloud løsninger. Nu skal vi til at forholde os til platformsansvar i forbindelse med Distributed Ledger teknologi. Alt dette er klart, hvis du lejer et hus, men det her er anderledes. Skal en database ejes af den ene eller den anden virksomhed, skal der skabes en forening, skal det være et selskab? Alt dette skal genopfindes. Det er de samme principper om fællesskab, men nye ting man skal kigge på,” lyder det fra Martin von Haller Grønbæk.

For virksomhederne handler det altså om at overholde den eksisterende lovgivning med de nye aktiviteter. Hvad enten det er deling af compliance, GDPR-regler eller brugen af data til algoritmer til kunstig intelligens. Hvem ejer Big data, hvem ejer algoritmerne og særligt deres output? Men det handler i følge Martin von Haller Grønbæk i høj grad også om at finde ud af, hvordan disse aktiviteter skal organiseres fremover.

”Mange af de her aktiviteter skal organiseres på en anden måde end blot mellem to virksomheder. Det er som nævnt de samme principper, men det er nogle nye ting, man skal kigge på. Det handler om at lave aftaler omkring det og lave organiseringen af aktiviteten. Hvis man skal investere i det, skal man finde ud af om der skal investeres i et aktieselskab, patenter, Crypto Coins eller algoritmer. Finde ud af, hvordan du skal reguleres, hvis du opfinder en ny måde at håndtere betaling på. Alle de ting man ved, hvordan man gør i andre sammenhænge, det ved man ikke her, og det er den udfordring som alle virksomheder står overfor.”

• Bird & Bird er et internationalt advokatfirma, der oprindeligt blev stiftet i London i 1846.
• De har 29 kontorer rundt om i Europa, Mellemøsten og Asien og klienter i 118 lande. 
• Siden stiftelsen har fokus været på tech og innovation. De rådgiver inden for 18 lovområder i mere end 20 brancher.
• Bird & Bird har vundet utallige priser og er i Danmarks anset som værende det advokatfirma, det er mest IT-orienteret og har den største viden og ekspertise inden for IT, Tech og IPR (Intellectual Property Rights)

Læs mere på twobirds.com 

På IT-Universitetet i København (ITU) vil de med deres masteruddannelse være med til at åbne teknologiens sorte boks, så deltagerne kan drive virksomheder gennem de digitale forandringsprocesser.

Hos ITU mærker de en stigende interesse for efteruddannelser inden for it-området. Mange ledere og medarbejdere vil gerne klædes endnu bedre på til at kunne navigere i digitaliseringen og navigere i den digitale dagsorden.

Det kræver en helt anden strategisk forståelse end den klassiske forretningsmæssige tilgang. I dag tænkes it og digitalisering helt ind på ledelsesniveau, og det kræver for mange ledere en opdatering på området.

Digitalisering betaler sig
Dansk Statisk viser i publikationen ”it-anvendelsen i virksomheder 2017”, at kun 10 procent af danske virksomheder har en meget høj digitaliseringsgrad, mens hele 58 procent har en lav eller meget lav digitaliseringsgrad.

Samtidig viser tal fra Erhvervsministeriet, at de mest digitale virksomheder i Danmark i gennemsnit har over 20 procent højere arbejdsproduktivitet end de virksomheder, der halter bagud i digitaliseringen.

“På uddannelsen har vi typisk en blanding af it-chefer og faglige ledere – nogle med mere akademisk baggrund end andre. Deltagernes blandede faglige baggrund afspejler, hvad vi gerne vil med uddannelsen. Vi opererer i krydsfeltet af faglig ledelse kombineret med de mere tekniske it-færdigheder, så deltagerne får et godt strategisk ståsted for at drive virksomhederne gennem digitaliseringsbølgerne”, fortæller Lene Pries-Heje, der er institutleder for Business IT på IT-Universitetet.

Digitaliseringens strategiske afsæt
Digitaliseringen medfører nemlig ikke blot nye tekniske krav og forståelser, men der er også et stort behov for ledelse af medarbejdere, fordi talentmassen ofte skal sammensættes anderledes i virksomhederne, og fagområdernes grænser bliver mere flydende.

På vores master-
uddannelse kan deltagerne fordybe sig og få en større forståelse for, hvor deres virksomhed befinder sig på modenhedsskalaen i forhold til digitaliseringen, hvilket også er en af forudsætningerne for at kunne tænke digitalisering strategisk

De dygtige digitale virksomheder sætter ikke blot strøm på processerne og automatiserer, de udvikler også nye forretningsmodeller for at være mere konkurrencedygtige i en global sammenhæng.

I dag er der sket et paradigmeskifte; virksomhederne sælger i højere grad en service end et fysisk produkt. Det kræver forståelse for, hvordan man kan skabe en kundeoplevelse, der er mere attraktiv end konkurrentens. Og det kræver typiske et helt nyt mindset, som masteruddannelsen har et bud på.

“Vi oplever, at mange deltagere slet ikke ved tilstrækkeligt om digitalisering, og så er de nødt til at spørge andre medarbejdere til råds eller stole på it-leverandørerne. Men på vores uddannelse får de lov til at gå i dybden med emner og får en meget større forståelsesramme af digitaliseringen og al dens kompleksitet”, fortæller Lene Pries-Heje. ITU udvikler masteruddannelsen i samarbejde med erhvervslivet og inddrager også deltagernes ønsker.

Fordybelsen skaber forståelsen
Selv om der i dag er meget snak om just-in-time uddannelse, hvor deltagerne typisk deltager i korte kurser, der giver operationelle redskaber til at løse en her og nu problemstilling, kan de på ITU mærke, at deltagerne er glade for at få lov at fordybe sig i hele det komplekse emne omkring virksomhedernes digitale rejse.

“På vores masteruddannelse kan deltagerne fordybe sig og få en større forståelse for, hvor deres virksomhed befinder sig på modenhedsskalaen i forhold til digitaliseringen, hvilket også er en af forudsætningerne for at kunne tænke digitalisering strategisk”, fastslår Lene Pries-Heje.

Hos ITU oplever de også, at mange deltagere beskriver uddannelsen ikke blot som et godt strategiske værktøj, men som en personlig udviklingsrejse, hvor man kommer ud med masser af nye inspiration og et helt nyt mindset.

På vores uddannelse får deltagerne lov til at gå i dybden med emner og får en meget større forståelsesramme af digitaliseringen og al dens kompleksitet

Sådan er uddannelsen bygget op
Uddannelsen, som tager to år og læses efter arbejdstid, er delt op i fire semestre.
Forløbet består af en række obligatoriske kurser, der dækker ledelse af it set fra forskellige perspektiver.

Der er progression i uddannelsen, så efter de to første semestre har deltagerne beskæftiget sig med it-ledelse på individniveau, på organisatorisk og på strategisk forretningsmæssigt niveau.

Uddannelsens første semester giver en bevidsthed om, hvordan man kan agere som ansvarlig for it-ledelse, herunder hvilke roller man kan have, og hvordan man forholder sig til andre i organisationen.

Desuden bliver deltagerne klædt på til at kommunikere om, samt skabe og gennemføre undersøgelser og analyser af it i organisationer. Andet semester giver en indsigt i de strategiske muligheder med it, og hvordan de forskellige forretningsmodeller påvirker organisationen.

Herefter er der plads til at fordybe sig i specifikke emner med dine valgfag og dit masterprojekt. I 2019 byder valgfagene på: Digitalisering i det offentlige, IT-projektledelse og porteføljestyring, Leadership and Strategies for the Blockchain Economy, Digitale Trends samt Enterprise Architecture.

Der er både teori og praksis på alle de obligatoriske kurser. Det betyder, at den viden, man erhverver sig, kan omsættes til praksis i det daglige arbejde. Uddannelsen giver titlen: Master i it, it-ledelse eller på engelsk Master of IT, IT Leadership and Management.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har akkrediteret IT-Universitetets masteruddannelse, hvorved masteruddannelsen lever op til internationale standarder. En masteruddannelse er derfor på samme akademiske niveau som fx en MBA, dog varierer det faglige indhold.

Samme akademiske niveau som en MBA

Når du har afsluttet masteruddannelsen, får du titlen Master i it (Professional Master of IT). Danmarks Akkrediteringsinstitution har akkrediteret IT-Universitetets masteruddannelse, hvorved masteruddannelsen lever op til internationale standarder. En masteruddannelse er derfor på samme akademiske niveau som fx en MBA, dog varierer det faglige indhold.

Læs mere på itu.dk/master

Digitaliseringen fortsætter sin udbredelse, og det er vigtigt, at danske virksomheder forstår og tilpasser sig konsekvenserne. Det kræver ofte strategiske beslutninger om digital forandring på alle niveauer i virksomheden.

Der er ingen tvivl om, at vi står overfor en fortsat digital foranderlighed, der betyder forandringer i vores hverdag og i virksomhedernes måde at producere og arten af produkterne eller servicerne.

Flere undersøgelser peger ifølge Lene Pries-Heje, institutleder for Business IT på IT-Universitetet, på et behov for flere it-kompetencer på uddannelser og virksomheder.

– Den digitale teknologi trænger længere ind i arbejdet og produkter og servicer til kunderne. Derfor er det også nødvendigt med en oprustning af kompetencerne på it-området i mange sektorer.

For IT Universitetet er det essensen, men det er også en ambition, at it skal ind i alle uddannelser. Det er naturligvis mere oplagt nogle steder end andre, og hvor hurtigt det kommer til at gå er til dels afhængigt af de mennesker, der står for uddannelserne, siger hun og nævner medicin, som et af de områder, der er i fuld gang med kunstig intelligens m.m.

Behov for mange typer kompetencer
Lene Pries-Heje har netop deltaget i et møde i Ledernes Digitale Tænketank og har i den forbindelse haft lejlighed til at læst rapporter om, hvad det er for nogle kompetencer, der er behov for.

Det er både de dybe it-tekniske kompetencer til at håndtere kunstig intelligens og robotter m.m., men der er også behov for bredere kompetencer, der har fokus på samspillet mellem det tekniske og det menneskelige – også i industrien.

“Her skal medarbejderne jo til at betjene software, og mange mangler kompetencerne, og det gælder på alle niveauer. Nogle forretningsmodeller virker endnu, men mange er ved at være forældet, og evner man ikke at omstille sig, så går forretningen ned. Der er behov for en strategisk tænkning på ledelsesniveau og forståelse for det digitale potentiale”, mener hun.

Ser virksomheder ikke udviklingen, går det galt
Hos it-virksomheden Conscia, der leverer it-infrastrukturløsninger, kender administrerende direktør, Peter Rafn godt til virksomheders udfordringer omkring digitalisering og it-kompetencer.

Han mener, at virksomhedsledelser har ansvaret for den digitale strategi sammen med bestyrelsen, og at det er vigtigt, at de forstår den digitale forandring af forretningen.

“Der har været de første eksempler på virksomheder, der har set ændringerne for sent, og det tror jeg, vi kommer til at opleve meget mere af. Og i virkeligheden har det jo altid været sådan. Hvis ledelse og bestyrelse ikke ser udviklingen – eller ignorerer større skift i teknologi og omverden, ja så kan det i sidste ende koste virksomhedens liv, siger han og understreger, at det kan være afgørende for en virksomheds fremtid, at man supplerer med eksempelvis ledelseskompetencer indenfor digitalisering, så der skabes en forståelse for, hvor vigtigt det er at tilpasse sig strategisk”.

Vigtigt ikke at glemme kernekompetencer i digitaliseringen
Med hensyn til opmærksomheden og evnen til at ruste sig til fremtidens digitale udfordringer og potentiale, mener Peter Rafn, at de danske virksomheder er meget opmærksomme på vigtigheden af at ruste sig it-kompetencemæssigt, men for nogle virksomheder kan det være en udfordring at finde de rette ressourcer, mener han og tilføjer, at i hans virksomhed har de forstået, hvor vigtigt det er at skabe en god og spændende arbejdsplads, og dygtige medarbejdere vil gerne udfordres.

På trods af vigtigheden og omfanget af den digitale udbredelse, så mener Peter Rafn dog stadigvæk, at man ikke bør glemme noget så gammeldags som sine kernekompetencer og historie.

“Hvis man i iver efter at transformere virksomheden og udstikke luftige visioner for fremtiden glemmer sine kunder og sin kerne – så tror jeg, at det er mindst ligeså farligt som at misse den digitale omstilling”, siger han og påpeger, at interessen og kompetencerne indenfor it selvfølgelig bør være til stede i ledelsen og bestyrelsen, men det gælder om at finde den rette balance, som det ofte gør i livet.

Man må forstå digitaliseringens muligheder og trusler samt være på forkant, men ikke miste grebet om det, som kunderne hidtil har valgt virksomheden på.

Det er det, som nogle kalder Transform & Perform – altså, at man omstiller sig selv og sin forretningsmodel, men samtidig holder fast i at levere varen i den daglige forretning uden at ryste på hånden.

Digitaliseringen går hurtigere end det hurtigste lyntog. Faktisk går det så hurtigt i alle retninger, at billedet med et lyntog, der jo kun bevæger sig én vej, fremad, ikke længere giver mening. It og teknologi fylder stadigt mere i alles arbejdsliv, og selv på den meget korte bane er det noget, som alle ledere må forholde sig til og forberede sig på.

Det handler ikke mindst om ledelse og kompetencer. Har ens medarbejdere de rigtige? Og hvordan sikrer man sig, at de personer, man ansætter, har de rigtige ting med i rygsækken og i øvrigt er klar til at lære nye ting? Det handler også om udstyr, software og hvordan man gør tingene. Hvornår skal man springe med på det nyeste? Hvornår skal man investere?

Og så skal man for resten også lige huske at gå hele vejen med sin investering og sikre, at alle medarbejdere bliver klædt godt nok på til at kunne få det optimale ud af it-investeringen.

For der er mere end ét eksempel på, at en virksomhed har brugt bunker af penge på et nyt, smart system, men hvor man ikke samtidig har sikret sig, at alle bliver dygtige nok til at bruge det. I grelle tilfælde kan det oven i købet gå så galt, at investeringen ender med at blive kontraproduktiv.

Det kan derfor ikke overdrives, hvor vigtigt det er, at man går hele it-vejen, når man indfører nyt. At man laver sit forarbejde ordentligt, og at man afsætter tiden og ressourcerne til at få kørt tingene ordentligt i mål. Det kan lyde banalt, men det er langt fra nogen selvfølgelighed, men hamrende vigtigt at huske.

Nok så vigtigt er det, at den gennemsnitlige leder nok kommer til at opleve, at selv om han eller hun gør sig de yderste anstrengelser for hele tiden at være på forkant med den digitale udvikling, så vil der konstant være mere end én medarbejder, som er to hestehoveder foran.

Det kan handle om hårde tekniske kompetencer, eller det kan være en medarbejder med en særlig ”teknologisk musikalitet”, som er gode til se gennem buzzwords, og kan koble teknologiske muligheder med virksomhedens behov. Det er ikke noget problem. Tværtimod er det er kæmpe aktiv.

Vores råd er, at man bare tænker ”fedt, at jeg har sådan nogle ressourcer at trække på”, og så omfavne og inddrage de pågældende it-frontløbere eller organisatoriske udfordrere.

For selvfølgelig er det en kæmpe fordel at have folk i huset, som har dyb indsigt i virksomhedens kultur og i de tekniske muligheder, og som derfor har fine forudsætninger for at spotte hvilke tiltag, der vil give mening netop dér.

Endelig skal man som leder huske på, at uanset hvordan teknologien udvikler sig, så går personlig og nærværende ledelse aldrig af mode. Det er meget sigende, at vi via vores smartphones i dag kan komme i kontakt med hele verden, men det, som der ofte efterlyses, er kvalitetstid og nærhed.

Som verden bliver større og mulighederne flere, er der et endnu større behov for en leder, der omfavner diversitet og kompetencer og sammen med medarbejderne skaber kursen for virksomhedens fremtid.

Hos SAP Experience Center i København kan virksomheder og organisationer afprøve helt nye teknologier og komme i gang med deres digitale transformation.

Hos SAP Experience Center er ønsket at demokratisere adgang til data og gøre det muligt for danske virksomheder at hente inspiration og arbejde konstruktivt med deres digitale rejse.

“Vi har ønsket at skabe en intelligent legeplads, hvor virksomheder får mulighed for at sætte strøm til deres processer og opleve, hvordan de kan bruge data på helt nye måder”, fortæller Thomas Madsen, der er Leder af SAP Experience Center Copenhagen.

SAP har mere end 40 års erfaring med at arbejde med data, og 77 procent af verdens transaktionsdata rører i dag et SAP-system.

Nye digitale forretningsmodeller
Ved at stille et sådant center til rådighed bidrager SAP til debatten om digitalisering. Gennem fysiske opstillinger kan de besøgende få inspiration og nye vinkler til, hvordan data kan udnyttes i deres virksomhed og gennem Design Thinking workshops arbejdes med udvikling af nye forretningsmodeller.

– Vores mål med centeret er at inspirere. Centeret er et samlingspunkt, hvor virksomheder og organisationer kan mødes og udvikle deres forretning ved at komplementere deres processer med nye data-input, og gennem Design Thinking udvikle nye digitale forretningsmodeller, forklarer Thomas Madsen.

Kom tæt på data
Centeret, der er bygget op som et eksperimentarium, skal gøre den digitale rejse for virksomhederne nemmere. Ofte kan det være svært at se, hvilke data der er til rådighed, samt hvad de kan benyttes til.

Eksemplerne giver inspiration og ansporer ofte til en levende dialog de besøgende imellem. I centeret kan virksomhederne for eksempel arbejde med Design Thinking, bygge fysiske demoer eller apps i et værksted, holde møder i et moderne bestyrelseslokale og eksperimentere med ideerne.

Platform kan samle data
Hos SAP vil de gerne hjælpe virksomhederne til at komme godt i gang med at høste data.
“Hos SAP arbejder vi med en platform, der gør det muligt at samle mange forskellige typer data fra varierende kilder og skabe et overblik. Platformen gør det let for virksomheden at komme i gang med at bruge data og tage det næste skridt på den digitale rejse, hvor virksomheden kan bruge data til at styrke konkurrenceevnen”, fortæller Thomas Madsen.

Brug data intelligent
SAP skaber intelligent software til mere end 25 forskellige industrier, og dataene kan bruges aktivt til at forbedre kundeoplevelsen. Det kan være supermarkedet, der bruger informationerne fra kundernes kvitteringer til at blive klogere på, hvordan kunderne agerer, og hvad der også kommer i indkøbskurven ved siden af de to liter letmælk.

Eller det kan være den store industrihavn, der bruger data til at planlægge trafikken og på forhånd informerer lastbilerne, for at undgå flaskehalse.

Så besøg SAP Experience Center i København og indled din virksomheds eller organisations digitale rejse.

SAP Experience Center i København, der er det første af sin slags i Norden, er sponsoreret af Apple, Hewlett Packard Enterprise og Intel, og arbejder med en række lokale partnere omkring events og specifikke demonstrationer. 

Centret har det første 1,5 år haft 7500 besøgende fordelt på ca. 500 arrangementer. 

Et arrangement kan vare en time eller flere dage. Det kan være 1 person eller 50 personer. Mulighederne er mange.

Læs mere på sap.com/denmark/experience 

Den fjerde digitaliseringsbølge er stærkt på vej, og den kommer til at handle om menneskets evne til at samarbejde med maskinerne, hvilket kræver en stærk digital platform.

Et af de elementer, som den fjerde digitaliseringsbølge for alvor kommer til at gøre op med, er det gentagne monotone arbejde, som reduceres til et minimum. I stedet skal der gives plads til virksomhedens kernekompetence; som er de opgaver, der skaber høj værdi og driver udviklingen i virksomheden.

“Den intelligente virksomhed, som vi bevæger os henimod, er netop defineret af menneskets evne til at samarbejde med maskinerne. Den intelligente teknologi skal bruges til at understøtte, at vi får et bedre liv. Og hvis vi kan udnytte den synergi mellem menneske og maskine, så kan vi øge konkurrenceevnen og gå en spændende fremtid i møde”, fortæller Jesper Schleimann, der er Nordeuropæisk Digital Transformation Officer hos SAP.

Nye forretningsstrategier i virksomhederne
Det kræver en stærk digital platform for at lykkes med den intelligente virksomhed. Alle kernearbejdsprocesserne skal være digitale, så flowet af data skaber overblik, indsigt og beslutningsgrundlag for medarbejderne i deres interaktion med kunderne; et nyt DNA for virksomheden, der i stigende grad vil ændre forretningsmodel og gå mod at sælge en service end et fysisk produkt.

“Brancherne er under stærk forandring, og ledelsen skal operere mere synligt og agilt og holde fokus på, hvad de gerne vil opnå – også selv om de af og til er nødt til tage beslutninger på et mindre konkret grundlag”, siger Jesper Schleimann.

Han drager en parallel til de selvkørende biler, som netop er kendetegnede ved, at de lærer af deres fejl undervejs. Laver bilen en fejl, begynder man ikke helt forfra som et menneske, der skal lære at køre bil, men udnytter den kollektive indsigt til at korrigere fejlen i alle bilerne på en og samme gang.

Ved at analysere og bruge data kan virksomhederne skabe en uendelig tilgang til at optimere og forbedre, uanset om virksomheden opererer med at flytte varer på et lager eller at efteruddanne medarbejdere

Fokus på kundeoplevelsen
Det samme gælder i virksomheder, der skal have modet til at udfordre status quo. Kundeoplevelserne skal i fokus, og der skal lyttes til kundernes behov og feedback.

Det er i den erkendelse, at de gode nye forretningsmodeller fødes – og det er her, at den intelligente virksomhed for alvor kan vise sin styrke ved at bruge data til kontinuerligt at optimere kundeoplevelsen i en uendelig cirkel.

“I disse år ser vi, at de mest efterspurgte bestyrelsesmedlemmer er dem, der kan arbejde med at designe nye digitale forretningsmodeller, der er en af de store udfordringer hos virksomhederne i dag. Hierarkier brydes ned, og grænserne bliver mere flydende, hvilket er nødvendigt for hele tiden at kunne tilpasse sig markedet, bevæge sig mod den intelligente virksomhed og kundernes behov”, forklarer Jesper Schleimann.

Vejen mod den intelligente virksomhed
Netop den stærke digitale platform er et af elementerne for at få succes med den intelligente virksomhed, fordi det er her, virksomheden kan hente erfaringer og se nye mønstre i dataene og derigennem finde vejen til den gode kundeoplevelse.

Et andet parameter, der skal være på plads for at sikre den intelligente virksomhed samt den nødvendige omstillingsparathed, er, at alle kerneforretningsprocesserne er digitaliserede.

“Ved at analysere og bruge data kan virksomhederne skabe en uendelig tilgang til at optimere og forbedre, uanset om virksomheden opererer med at flytte varer på et lager eller at efteruddanne medarbejdere”, fortæller Jesper Schleimann.

Mennesket skal bruge kernekompetencer
“For at styrke krydsfeltet mellem menneske og maskine, skal virksomhederne fortsætte med at implementere de nyeste teknologier, så medarbejderne får frigivet tid til at bruge deres kernekompetencer optimalt”, siger Jesper Schleimann og understreger, at skabe intelligente virksomheder netop er hele drivkraften hos SAP at få den mission til at lykkes.

For når mennesket bruger sine kernekompetencer, så er det, at virksomhederne udvikler sig, bliver stærkere, modigere og mere konkurrencedygtige.

Læs meget mere om, hvordan din virksomhed tager fat på den digitale rejse på www.sap.com/products/intelligent-enterprise.html

I dag rører 77 procent af verdens transaktionsdata et SAP-system. 

Læs mere på www.sap.com/denmark

Virksomhederne skal tage sikkerheden i skyen alvorligt, og ved at bygge bro mellem sikkerheden i virksomheden og hele vejen ud i skyen kan virksomhederne aktivt styre, hvem de ønsker at dele data med.

I disse år vinker rigtig mange danske virksomheder farvel til egne servere og flytter i stedet data ud i skyen. Alene i 2018 voksede cloud-markedet med imponerende 32 procent. Cloud-udbyderne oplever god vind i sejlene, og udviklingen spås at fortsætte.

Det giver bestemt god mening for virksomhederne at opbevare data i skyen, fordi de dermed outsourcer en stor opgave til professionelle leverandører og kan i stedet fokusere på kerneopgaverne i deres egen forretning.

Cloud er blevet et uundværligt værktøj for mange virksomheder og organisationer, fordi det gør det muligt at opbevare store mængder data, og virksomhederne skal ikke bekymre sig om at opdatere og drive eget datacenter, som kan være dyrt og en stor og uoverskuelig investering at skalere, hvis virksomheden får brug for det.

Der er en lang stribe fordele ved cloud-løsninger, men samtidig mister mange virksomheder overblikket: Hvor i verden befinder mine data sig? Hvem på arbejdspladsen har adgang til data? Hvilke clouds bruges der? Er der personfølsomme data, som skal beskyttes ekstra i forhold til GDPR (Persondataforordningen)? Spørgsmålene er mange, men svarene findes, og bygger virksomhederne bro mellem sikkerheden og brugen af clouds, så åbner der sig en verden af helt nye muligheder.

Vores løsning viser blandt, hvilke cloud-services medarbejderne benytter, samtidig med at virksomheden får en sikkerheds-rating af disse benyttede services. Derved kan virksomheden gøre et bevidst valg og via Cisco Umbrella sanktionere, hvilke services der ønskes muligt at benytte eller ej

Udnyt fordelene sikkert
Cisco tilbyder en bred vifte af sikkerhedsløsninger til virksomheder og organisationer, så de trygt kan omfavne de nye muligheder og services.

“I dag findes teknologien til at beskytte oplysningerne, og vi har udviklet en lang stribe værktøjer til virksomhederne, så de kan benytte, ikke blot internet, men også trygt lægger data ud i skyen, siger Jan Minche”, der er it-sikkerhedschef hos Cisco.

Selv om databeskyttelse og frygten for cyberangreb er kommet højere op på virksomhedernes og politikernes dagsorden, og nye teknologier har mindsket usikkerheden ved at bruge cloud-baserede løsninger markant, så opfordrer Jan Minche virksomhederne til at være mere kritiske og stille høje sikkerhedsmæssige krav til deres udbydere og medarbejdere, når data lægges ud i skyen.

Hav en holdning til brug af cloud
Det handler i høj grad om, at der skal ske en kulturændring på arbejdspladserne, hvor ledelsen bør forholde sig til, hvordan de beskytter deres data, og hvordan medarbejderne agerer, når de tilgår de forskellige services.

Som med alle andre nye teknologier, som internet og e-mails, tager det desværre lidt for lang tid for virksomhederne at oprette politiker og retningslinjer for brugen, og det kan gå ud over sikkerheden.

“Cloud som teknologi åbner nogle helt fantastiske muligheder for virksomheder og organisationer, men det stiller krav til, at ledelsen tager et ansvar og laver nogle helt faste rammer for: hvilke, hvornår og hvordan de enkelte services skal bruges, og tilhørende data beskyttes bedst muligt, siger Jan Minche” og uddyber:

“De nye teknologier revolutionerer tit vores måde at udføre opgaver bedre, så det bliver gjort hurtigere eller smartere. Men sammen med udbredelse af nye teknologier vil der altid være nogle individer eller grupper, der ser muligheder i at udnytte selvsamme teknologier til egen vinding – det være sig økonomisk- eller politisk motiveret – det ser vi også med cloud-teknologien”.

Få de sikre værktøjer
Hos Cisco har de igennem de seneste år investeret massivt i at opbygge en sikkerhedsplatform til hjælp for organisationer med trygt at gøre brug af de mange spændende muligheder som adgang til lagering af store mængder af data, brug af de næsten uendelige mængder processor kræfter, services og applikationer i skyen tilbyder.

Tænk sikkerhed strategisk
Et område, hvor virksomhederne er sårbare, er i forhold til, hvilke cloud-services medarbejderne tilsigtet eller utilsigtet vælger at benytte. Ofte omtalt som Shadow-IT-problematikken. I dag er der et utal af tilgængelige services på markedet, og det betyder desværre også, at der er knap så seriøse udbydere imellem.

Med Cisco Umbrella bliver det muligt for virksomhederne at få indblik i, hvilke services der benyttes af medarbejderne, og dermed kan sikkerhedsbrister forebygges strategisk. På den måde har virksomhederne langt større kontrol med deres data, og med at data ikke falder i de forkerte hænder.

Valideret adgang styrker sikkerhed
I dag ved vi, at hackerne ofte ikke bryder ind, de logger sig ind til virksomhedernes data. Det sårbare led her er ofte medarbejderne, som vælger at gøre brug af samme adgangskoder i de mange forskellige systemer af den simple årsag, at det er omstændigt med mange forskellige brugernavne og adgangskoder samt ikke mindst svært at huske.

“Her kan Multi Faktor Autentifikation (MFA i daglig omtale) hjælpe til at sikre at kun rette person får adgang til alle relevant data, applikationer og services, uanset hvor disse er og uanset, hvor medarbejderen ligeledes må befinde sig – og dette uden den enkelt bruger skal huske mange forskellige brugernavne og adgangskoder”, forklarer Jan Minche.

Cisco har senest opkøbt Duo Security – den førende MFA udbyder, der gør det sikkert og nemt for brugeren at blive valideret, før adgang og rettigheder gives til virksomhedens systemer og benyttede services i skyen. Hertil følger en meget detajleret indsigt i, hvem og hvornår adgang gives til data, applikationer og services.

“Vores værktøjer skaber en meget større synlighed over, hvordan clouds bruges. Derved får virksomhederne et overblik i forhold til normalbilledet i flowet, og så er det lettere hurtigt at agere, hvis noget begynder at se suspekt ud”, siger Jan Minche.

Følg med i hvad der lægges i skyen
En anden af Ciscos store pallette af services, som styrker sikkerheden for virksomhederne i clouden, er CloudLock, der hjælper virksomhederne med at holde styr på, hvilke data medarbejderne lægger ud i clouden.

Værktøjerne gør det muligt for virksomhederne at bremse uhensigtsmæssig adfærd fra medarbejderne. Det kan være, at der skal lukkes for at bruge udvalgte clouds, fordi sikkerheden ikke er tilstrækkelig fra udbyders side, eller at sikre at specielt personfølsomme data ikke figurerer på forkerte steder.

Ved at få den indsigt kan ledelsen aktivt stoppe medarbejderes adfærd og på den måde bygge en politik op omkring, hvilke cloud services der må tilgås.

Læs meget mere om, hvordan I kan sikre en god brugeroplevelse, fleksibilitet og sikkerhed på www.cisco.dk

Skyen vil udgøre 95 procent af al datacentertrafik i 2021 Ifølge den årlige Cisco Cloud Index-rapport vil 95 procent af al datacentertrafik i 2021 være cloud-baseret. Derudover viser rapporten, at videostreaming vil udgøre 85 pct. af al trafik fra datacentre til forbrugerne. Samtidig vil antallet af IoT-løsninger mere end fordobles og nå 13,7 mia. i 2021.

Læs mere på cisco.dk

Finansinstitutioner, virksomheder og organisationer er under konstant pres for at udvikle deres it-sikkerhedsberedskab, så det kan hamle op med de it-kriminelles forsøg på at finde veje/hacke sig ind i it-systemerne.

Vi vil altid være bagud! Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at gøre. Brugen af ’Big Data’ og ’Machine Learning’ i sikkerhedssammenhæng skaber proaktivitet, bedre beslutningsgrundlag og hurtigere reaktionstid, siger Marianne Horstmann, Vice President TDC Erhverv & Head of NetDesign. Hermed sætter hun både spot på udfordringerne og beskriver nogle af løsningerne på truslerne i dag og fremover.

It-sikkerhed drejer sig både om teknologiske løsninger og brugeradfærd. For at minimere risiciene for cyberangreb, må man have styr på begge dele. I dag er en stor del af vores data Cloud-baseret. Det giver medarbejderne en række fordele, fordi de har mulighed for at logge på virksomhedens netværk fra forskellige arbejdssteder. Udfordringen er, at stor fleksibilitet stiller ekstra høje krav til både teknologien og vores adfærd.

Regeringens ’Digitalt topmøde 2019’ fremlagde klare ambitioner om at digitalisere endnu mere af befolkningens og virksomhedernes dagligdag. Det er et forsøg på at sikre Danmark en plads i front af den digitale udvikling, men det stiller krav til, at både privatpersoner og virksomheder skærper fokus på den digitale sikkerhed. Her går udviklingen ligeså stærkt, og målet må være at følge op med digitale sikkerhedsambitioner, så vi får det fulde udbytte af de digitale muligheder.

Bankerne er interessante mål
En af de brancher, der er mest eksponeret for cyberangreb, er finanssektoren, som oplever, at gårsdagens bankrøvere er flyttet over på internettet, men også er en anden type end tidligere.

– Banker og pengeinstitutter er altid interessante, fordi de ligger inde med penge, enten fysiske eller digitale. Der er forskellige kategorier af cybertrusler. Et udbredt eksempel er kortmisbrug, som vi for eksempel bekæmper med sms-koder, overvågning og hurtigere præventiv udskiftning af kortet, hvis der er risiko for, at det er kompromitteret. Og her har vi på det seneste oplevet en positiv udvikling, hvor færre kunder bliver forsøgt svindlet. I den anden ende af spektret er der risikoen for regulære digitale bankrøverier. Eksempler herpå er SWIFT-sagen i Bangladesh i 2016 og senest Bank of Valletta på Malta i 2019. Og denne trussel er også reel i forhold til danske banker. Dette vurderer eksempelvis Center for Cybersikkerhed, fortæller Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør hos Finans Danmark.

Øget bevidsthed om behov for it-sikkerhed
Jan Minche, Head of Security hos Cisco Danmark, erkender at kampen mod de it-kriminelle er kommet for at blive, men at der er sket et skift i bevidstheden omkring it-sikkerheden både hos ledere, bestyrelser og på regeringsniveau og om behovet for at afsætte flere ressourcer på området.

– Det gælder både økonomisk, kompetencemæssigt og ikke mindst i form af flere medarbejdere. Jeg tror, at de angreb der har ramt større virksomheder over de seneste år har været med til at skabe opmærksomhed om konsekvenserne ved it-kriminalitet. Det har skabt et fokus på at gentænke sikkerheden i private og offentlige virksomheder og organisationer helt op til bestyrelsesniveauet, forklarer han og tilføjer, at mediebilledet desuden næsten dagligt bringer historier fra dels private og dels virksomhedernes sfære om hacking og misbrug m.m., som bidrager til at fastholde fokus.

Bedre med proaktion end reaktion
Det er derfor helt afgørende, at ledelsen i virksomhederne har denne bevidsthed om trusselsbilledets styrke og kompleksitet, og at de bekymrer sig om, hvordan de bedst muligt sikrer virksomheden mod cyberangreb samt har gjort sig klart, hvordan de skal agere, hvis/når angrebet sker.

– Det er en meget dårlig idé først at reagere, når skaden er sket, og virksomheden er blevet hacket. For det er som regel forbundet med meget store omkostninger for virksomhederne at rette skuden op igen efter et cyberangreb – både økonomisk og i forhold til mængden af tid og ressourcer – samt de alvorlige langsigtede konsekvenser for omdømme m.m., mener Marianne Horstmann.

Samarbejde i finanssektoren styrker forsvaret
Michael Busk-Jepsen fremhæver samarbejdet indenfor finanssektoren og på tværs af sektorer, som nogle af de tiltag, der har effekt, ligesom den nordiske finanssektors deling af viden om it-angreb m.m. er et godt tiltag.

– Desuden har vi i Nationalbankens regi søsat et samarbejde i finanssektoren, hvor vi benytter en europæisk ramme (TIBER-EU) til at teste vores it-systemer med et ’Red Team’, der angriber institutionerne og finder sårbarheder i systemerne, forklarer han.