Indblik+

En ny modenhed er ved at gry over dansk erhvervsliv, når det gælder tilgangen
til it og ikke mindst it-sikkerhed. Det er gode nyheder for både sikkerhed og forretning.

Arbejder man med it, kender man sikkert begrebet ”Patch Tuesday”. Det refererer til en imaginær ugentlig mærkedag, hvor man opdaterer sine it-systemer med de nyeste patches og på den måde får lukket de senest opdagede sikkerhedshuller.

Begrebet er dog også værd at kende for erhvervsledere, for det siger en hel del om vor tids tilgang til it og it-sikkerhed. Det mener Niels Mogensen, der er Security Evangelist i Conscia, førende leverandør af sikker og forretningskritisk infrastruktur.

“Mange tror desværre stadig, at man kan sikre sig 100%. Men de mange løbende opdateringer fortæller os netop, at man ikke er 100% sikret. Man finder ikke årsagen til problemet, men fjerner bare symptomerne – og så er man stadig sårbar,” siger han.

Han mener dog, at tiøren er ved at falde og oplever, at rigtig mange er ved at være klar til at tage næste skridt i forhold til it-sikkerhed. “De fleste har i dag forstået, at der ikke findes en silver bullit. Komplet beskyttelse kan ganske enkelt ikke opnås. For stort set alle virksomheder er it blevet forretningskritisk. Hvad vil det for eksempel betyde for din organisation, hvis alt it slukkes?

Mærsk-sagen har i den forbindelse været en øjenåbner for mange erhvervsledere og har vist, hvor alvorlig en større sikkerhedsbrist kan gå hen og blive,” siger han.

Conscia er specialister i Cisco-sikkerhedsløsninger og tilbyder rådgivning inden for it-sikkerhed med fokus på at understøtte indsatsen både før, under og efter et angreb. Conscia har integreret sikkerhedsløsninger for en lang række virksomheder, heriblandt store finans- og produktionsvirksomheder, og for offentlige uddannelsesinstitutioner, regioner og kommuner.

Integrer sikkerhed og forretning
Men hvad skal der ifølge Conscia til for at tage det næste skridt fuldt ud?
“Man skal først og fremmest foretage en grundig risikovurdering, så man tager beslutninger ud fra et faktuelt grundlag. Her er det værd at bemærke, at risikostyring er en ledelsesmæssig opgave, og det er her, at de væsentligste beslutninger omkring it-sikkerhed bør tages,” fortæller Niels Mogensen.

“Derudover bør man gøre sig klart, at sikkerhed er noget, man laver for forretningens skyld. Mere sikkerhed er ikke nødvendigvis lig med bedre sikkerhed. Man skal helt ind i forretningen og understøtte processerne med de rigtige it-sikkerhedstiltag,” siger han.

Konkret peger han på, at sikkerhed skal tænkes ind fra start, og at alle sikkerhedssystemer bør integreres med forretningens systemer.

“Netværket, firewalls, web-browsing, e-mails og så videre – det hele skal bindes sammen, så det taler og agerer sammen. Conscias erfaring er, at ved at integrere forretningsprocesserne ind i sikkerhedsarbejdet gavner man både driften, sikkerheden og forretningen,” fortæller han.

Endelig må vi ikke glemme den menneskelige faktor, når vi taler it-sikkerhed. Løbende uddannelse af medarbejderne omkring it-sikkerhed, fx at lære brugerne at spotte en phishing-mail, skal gå hånd i hånd med teknologi og processer.

Conscias erfaring er, at ved at integrere forretningsprocesserne ind i sikkerhedsarbejdet gavner man både driften, sikkerheden og forretningen

Understøt forretningen
I den forbindelse er automatisering og brug af security intelligence kodeordene.
“Man kan ikke sidde manuelt og holde øje med og styre alt. Sikkerhedsberedskabet skal automatiseres, så at fx alarmer, konfigureringer og vedligehold automatisk spiller sammen,” fortæller Niels Mogensen.

Det giver ikke bare en bedre sikkerhed, men også en række afledte gevinster.

“Når man bruger security intelligence data og automatisering, kan man frigøre ressourcer, samtidig med at man kan reagere mere effektivt. Ud over at systemerne hele tiden leder efter anormaliteter, kan de også hjælpe til at sikre en større forståelse af og indsigt i forretningen, og hvordan it kan understøtte den bedre. Der er et klart innovativt
aspekt her. Det har bankerne allerede været dygtige til at udnytte, og den viden og erfaring bringer Conscia også videre til andre brancher,” fortæller han.

Om Conscia 

Conscia er en nordeuropæisk leverandør af it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed, cloud og mobility.

Conscia har som ambition at være den mest attraktive og beundrede arbejdsplads for talentfulde IT-infrastruktureksperter med dyb, teknisk viden. Conscias Network of Knowledge består af flere end 500 medarbejdere i fem europæiske lande. Vil du være med i Conscia Network of Knowledge? 

Besøg conscia.dk

I disse år foregår der en omstilling ude omkring i virksomhedernes datacentre. Flere og flere outsourcer og går mod cloud løsninger, fordi det tilpasser it-systemerne og skærper virksomhedernes fokus på kerneopgaverne.

Cloud-teknologien, og modtagelsen af den, er modnet over de senere år. Ifølge tal fra PwC ”CXO analyse 2018” svarer godt halvdelen af CXO’erne (51 procent), at de bruger ‘cloud computing’ i deres virksomhed, mod 34 procent i 2017.

“Selv om vi mærker en stigende interesse for cloud, kan vi godt mærke, at mange er i tvivl om, hvad de kan lægge op i skyen”, siger Christian Foghsgaard, som er salgsdirektør hos Lytzen IT, der blandt andet rådgiver virksomheder i, hvordan de kan fordele dataene i forskellige clouds alt efter behovene for hastighed, sikkerhed, tilgængelighed osv.

Det betyder, at vores kunder kan få direkte forbindelse mellem Kina og Danmark uden at blive stoppet af den gigantiske firewall.

Cloud sikrer effektiviteten
Lytzen IT, der har eget datacenter og direkte forbindelse ind i de store public clouds drevet af blandt andet Amazon og Microsoft, hjælper også virksomhederne med overskueligheden, så det bliver let at finde, og tilgå, relevante data igen.

Ved at lægge data i skyen styrker virksomhederne også oppetiden, fordi de ikke er afhængige af at drifte deres egne servere.

“Alle ved hvor dyrt og besværligt det er, hvis en server går ned, og når vi hjælper kunderne med cloud løsninger, øger det også sikkerheden, plus at data opbevares et sted, hvor virksomheden ikke skal tænke på fysisk sikkerhed, patchning og opdatering af serverne”, siger Christian Foghsgaard og uddyber:

“Ved at lægge dataene i en hybrid- eller public-cloud får virksomhederne også mulighed for at skalere op og ned, hvilket vil være næsten umuligt økonomisk, hvis man skal bygge og fremtidssikre sit eget datacenter”.

Cloud styrker sikkerheden
Det er også en sund sikkerhedsmæssig omstilling for virksomhederne at flytte data fra egne servere over i en cloudløsning, fordi der bliver ryddet op, og taget stilling til, hvem der må have adgang til hvad. Typisk implementeres løsningerne sammen med en 2-faktor godkendelse, som er et must for mange virksomheder i dag.

Hos Lytzen IT driver de selv en stribe datacentre i Danmark og udlandet, og har f.eks. placeret et center i Kina, som kan tilgås uden om den besværliggørende firewall, som landet er så berygtet for.

“Det betyder, at vores kunder kan få direkte forbindelse mellem Kina og Danmark uden at blive stoppet af den gigantiske firewall.”

Styrk kommunikationen men kunderne
Hos Lytzen IT hjælper de virksomheder med meget andet end cloud. Her er også fokus på at styrke virksomhedernes kommunikation med kunderne. Lytzen IT arbejder blandt andet med kunstig intelligens, som de digitale assistenter og elektroniske chatfunktioner, vi tit møder på hjemmesider og i kontaktcentre.

“Vi har udviklet chatbots der med kunstig talesyntese, kan screene kunderne ved at stille de rigtige spørgsmål, så virksomhederne ikke behøver at bruge overflødige ressourcer på kundeservicemedarbejdere. Chatbotten virker lidt som det er kendt fra Apple med Siri og kan svare på de mest gængse spørgsmål i almindelig ordrebehandling”, siger Christian Foghsgaard og uddyber:

“Hvis chatbotten ikke kan hjælpe kunden, så bliver han eller hun sendt videre til en medarbejder, som vil tage over”.

Saml alt et sted
Chatbotten er blot ét eksempel på, hvordan Lytzen IT kan effektivisere og samle flere kommunikationskanaler, som for eksempel telefonopkald, e-mails og sociale medier.

“Vi har også løsninger, hvor it sikrer, at hvis virksomheden reklamerer med en svartid på max en time på kundernes e-mails, så kan vores løsning sikre, at e-mails og eksempelvis telefonsamtaler kommer først i køen”.

Løsningerne kan også bruges til at overvåge de sociale medier, så virksomhederne kan følge med i, hvad kunderne skriver. På den måde kan virksomheden hurtigt tage hånd om en eventuel shitstorm og give et modsvar, inden det hele eskalerer.

Læs meget mere om, hvordan din virksomhed begynder på den digitale transition på www.lytzenit.dk

Lytzen IT, der beskæftiger 75 medarbejdere, er Cisco guldpartner. Virksomheden, der har kontorer i Hjørring, Aalborg,  Herning og Taastrup, er eksperter inden for netværk, netværkssikkerhed, collaboration, video, virtualisering, datacenter, rådgivning, support samt disaster recovery.

Læs mere på lytzenit.dk 

Ved at digitalisere virksomhedsprocesser frigøres ressourcer til at løse kerneopgaverne, og i den digitale udvikling af virksomhederne kan cloud-løsningerne virkelig gøre en forskel.

I dag benytter mange virksomheder sig af cloud-løsninger, fordi her ligger de største gevinster og nye muligheder. Nogle af fordelene ved cloud-løsningerne er, at virksomhederne kan levere på de stigende krav om øget effektivitet, innovation, fleksibilitet og ”time-to-market”.

Derudover er det i dag nærmest umuligt at bygge sit eget datacenter. Dels er det dyrt, men også tæt på umuligt at forudsige behovet for kapacitet og software blot ganske få år frem. Derfor vælger mange cloud-løsningerne, som har den ønskede hastighed og services samt muligheden for at opbevare store mængder af data.

“Uanset om man er Start-Up eller en etableret virksomhed giver cloudløsninger mulighed for at skalere forretningen op, og samtidig er sikkerheden i top, fordi vi sørger for at implementere de rigtige opdateringer i vores cloud-løsning, så virksomhederne ikke skal tænke det element ind”, fortæller Mariano Kristensen, der er Director, Digital Enterprise hos SAP.

Virksomhederne er hybride
Hos mange virksomheder er det netop en udfordring at få implementeret opdateringerne i de eksisterende it-systemer, og derfor vælger mange i dag hybridløsningerne, hvor store mængder data gemmes i clouden i stedet for on-premise på virksomhedens egne servere.

SAP driver en lang stribe af egne datacentre placeret rundt omkring i verden, men samarbejder også med nogle af de store spillere; de såkaldte hyperscalers, som eksempelvis Microsoft, Amazon Web Services (AWS) og Google – blot for at nævne nogle få.

“Kunderne skal selv kunne vælge, hvem de vil samarbejde med, og i hvilken udbyders
cloud, dataene skal placeres. Derfor er det vigtigt, at vi tilpasser vores softwareløsninger, så infrastrukturerne kan tale sammen, og dataene let kan flyttes rundt”, forklarer Mariano Kristensen.

Silo-tankegangen i de traditionelle datacentre nedbrydes også i denne nye måde at tænke cloud løsninger på, og den service, som virksomheden har brug for, vil enten blive leveret fra it on-premise, fra en public cloud eller fra en hyperscaler.

Fordel data efter behov
Fordelen ved at kunne fordele data mellem forskellige clouds er, at hvis virksomheden udelukkende beskæftiger medarbejdere i Europa, ønsker den måske ikke, at nogle af dataene kan tilgås fra USA, og så er det bedre at placere den type data hos et af SAP’s datacentre i stedet for hos en af de store hyperscalers.

I den senere tid har der været talt meget om GDPR – Persondataforordningen, og for nogle virksomheder betyder det, at de gerne vil have de personfølsomme data tæt på, hvorimod andre mindre følsomme data, men omfangsrige data kan opbevares hos en hyperscaler, der tilbyder pladsen og hastigheden, når dataene skal hentes ind og bruges.

“Der er en rivende udvikling i at placere forretningsløsninger i clouden. Især HR-området har været gennem en revolution på grund af cloudteknologien, der gør det muligt for HR-staben at tænke mere strategisk, fordi cloud-løsningerne overtager en del af de tunge papirbaserede opgaver, som området før var præget af”, siger Mariano Kristensen.

Fremtidens platform
I fremtiden vil vi også se meget mere platformtankegang i måden at tænke digitale løsninger på. Hos SAP er filosofien, at kunderne ikke blot får software-applikationerne eller platformen, men begge dele. Det betyder, at platformen bliver leveret med nogle faste applikationer, og så kan kunderne selv udvikle videre, når behovet opstår.

“En platform kan have indbygget stemmegenkendelse eller machine learning, så kunden nemt kan finde og lokalisere fakturaer eller finde en medarbejder i systemet ved blot at sige navnet”, forklarer Mariano Kristensen, og han uddyber:

“Når kunden så er tryg ved at bruge applikationerne, kan de selv begynde at videreudvikle, hvad platformen ellers skal indeholde for at digitalisere de processer, som medarbejdere ikke behøver at bruge kostbar tid på”.

Analysefirmaet Gartners seneste cloud-opgørelse viser, at der i 2016 blev omsat for 209 milliarder dollars – omkring 1,4 billioner danske kroner – på det globale marked for public cloud services. Det tal steg i 2017 til omkring 1,7 billioner danske kroner, og i 2020 vil omsætningen være på hele 2,6 billioner kroner.
Kilde: www.computerworld.dk 

Læs mere på sap.com/cloudplatform

Virksomhederne får det nærmest serveret som levertran og ordineret som patentpligtig medicin. ’Digitaliser’ eller dø’ er blevet et mantra, der nærmest råbes efter SMV’er indenfor traditionelle erhverv som industri og fremstilling.

Det er i hvert fald en besked, der lidt rituelt bliver tildelt især mindre danske virksomheder, når ekspertudvalg udkommer med rapporter, anbefalinger og gode råd. Nogen ville sige velmente advarsler.

For det er et faktum, at især små og mellemstore virksomheder, der ikke er født digitale, har et efterslæb, og er udsat for en konkurrencesituation, der ikke kan siddes overhørig.

Steen Lohse er forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden, og møder en stor del af de SMV-virksomheder, som får tudet ørerne fulde om hvor vigtig denne dagsorden er:

”Min mission er at sikre de holder fokus på den værdi, som de med ny teknologi kan skabe for deres kunder. For nok er det vigtigt at følge med udviklingen, men virksomheden skal også bevare sin forretningskerne, det er jo grunden til de er på et marked og kan videreudvikle sig. Det sjove er, at det ofte er muligt at bevare det eksisterende, netop ved at modernisere de systemer du bruger i din virksomhed. Dem det går galt for, forsøger sig med dyre omstruktureringer og nye smarte produkter, før de kigger på deres processer og forretningsgange. På den måde kan vi vel formulere et nyt mantra – ’forandre for at bevare’.”

Og der er grund til at bevare. De små og mellemstore virksomheder udgør kernen i dansk erhvervsliv og beskæftiger langt den største del af arbejdsstyrken. Omvendt er deres organisationer ofte ikke rustet til at omstille sig, slet ikke i et digitalt kapløb om at komme først.

Mange af dem mangler kompetencer og viden om ny teknologi og anvendelsen af denne. Det giver en vis risiko for at stirre sig blind på, at det alene handler om at komme først med ny teknologi, snarere end at anvende denne optimalt ved brug af den organisation du allerede har.

”Det er ikke et mål i sig selv at digitalisere, det er et middel til at bevare din konkurrenceevne. Selvom virksomhederne er udsat for konkurrence og bliver presset af udlandet, kan de forbedre deres produktivitet ved aktivt at tage nye digitale midler i brug og tilpasse deres organisation derefter,” siger Steen Lohse fra Erhvervshus Hovedstaden, og nævner et konkret eksempel på en virksomhed, som han og hans kolleger i Erhvervshuset har hjulpet med digital omstilling – maskinfabrikanten Andertech fra Humlebæk.

Andertech har taget rejsen (og er fortsat i gang med det) fra traditionel leverandør af maskiner, til en IoT baseret servicevirksomhed, der i høj grad lever af viden og big data. Men det startede i 2011 med et problem, der ikke direkte har med digitalisering af gøre, men hvor digital teknologi var det bedste middel til at løse problemet.

Andertech havde nemlig brug for at overvåge ydeevnen i de maskiner, som de typisk har brugt til at lave udstyr til plastindustri og andre produktionsindustrier. For deres kunder var den største udfordring at vide, i hvilket omfang maskinkapaciteten blev udnyttet optimalt. Derfor gik Andertech i gang med at udvikle et procesovervågningssystem, som gav kunderne indsigt i, om de enkelte maskiner faktisk producerede eller stod stille.

I de fleste produktionsmaskiner foregår en mekanisk bevægelse, som kan overvåges og bruges til at give en impuls om maskinen arbejder og i hvilken hastighed. På baggrund af dette udviklede Andertech et IoT-system i form af en ”sniffer”, der registrerer hvor mange gange en maskine producerer et emne.

De data Andertech pludselig fik mellem hænderne, har de kunne omsætte til helt nye forretningsområder. Og omstillingen har betalt sig: op mod 50 % af virksomhedens indtjening baserer sig nu på digitale tjenester, der er blevet skabt fem nye job som følge af satsningen og tæt på halvdelen af medarbejderne arbejder nu med de nye digitale aktiviteter.

”De har gjort det vigtigste en virksomhed kan gøre; de har lyttet til deres kunder. Teknologien bør understøtte den værdi du skaber hos kunden. Når du finder svaret på, hvordan du bedst gør dette, så svarer du samtidig på, hvilken teknologi du skal have indført – det er målet, der styrer midlet, du er nødt til at skabe afklaring, før du kan implementere,” fortæller Steen Lohse, og slutter af med at påpege en lidt mere banal grund til at flere og flere SMV’er har fået evne til at omstille sig:

”Der findes efterhånden en del teknologi, som er blevet til at betale. De store og mere ’betalingsstærke’ virksomheder har banet vejen og taget sig af børnesygdommene. Så nu kan de små høste frugterne af den udvikling, som de store virksomheder ofte har omsat praktisk. Nu kan alle komme med på det digitale tog.”

De første skal blive de sidste, som det stod i Biblen – det gælder også danske SMV’er i den digitale tidsalder.

Vinderen er netop kåret på regeringens digitale topmøde 2019. Prisen blev overrakt af erhvervsministeren og formanden for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen. Prisen hylder de små og mellemstore virksomheder, der for alvor har taget den digitale omstilling til sig.

Den første vinder af regeringens nyoprettede pris, Årets Digitale SMV:Omstilling er virksomheden Hovmand A/S. fra Sorø. Virksomheden sælger løftevogne og kæmpede tidligere med et meget forklaringstungt produkt.

Nu er det ved hjælp af en specialproduceret app, som er inspireret af Pokemon Go, muligt at skræddersy det helt rigtige produkt til kunden blot ved et tryk på en knap. App’en har effektiviseret salgsprocessen og de interne arbejdsgange markant. Hovmand A/S er nytænkende i deres brug af såkaldt 3D (tredimensional) og AR (Augmented Reality), så produktet nu kan præsenteres visuelt i kundens egne lokaler.

Prisen hylder de små og mellemstore virksomheder, der for alvor har taget den digitale omstilling til sig. Regeringen har indstiftet prisen for at sætte fokus på SMV’ers digitale omstilling, da mange små og mellemstore virksomheder generelt er mindre digitale end de store virksomheder og samtidigt investerer mindre i nye digitale teknologier.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Det glæder mig, at vi med prisen her i dag får hyldet en virksomhed, som har kastet sig ud i at gennemgå en digital omstilling. Ideen med en app, som gør det meget nemmere for Hovmand A/S’ sælgere at vise kunden mulighederne i virksomhedens løftevogne er rigtig god. Jeg håber det kan inspirere andre til også prøve kræfter med digitale løsninger. Stort tillykke til Hovmand A/S.”

Formand for SMV:Boardet, Dorte Zacho Martinsen, CEO BM SILO:
”Digitalisering er et svært område for mange SMV’er. Det er vigtigt, at vi med denne pris får sat fokus på nogle af de gode digitale eksempler og får givet et skulderklap til nogle af de virksomheder, som er kommet ud over rampen med digitaliseringen.

Vi havde at gøre med et stærkt felt, hvilket viser, at virksomhederne er i gang derude, og det er netop den udvikling, vi gerne vil sætte yderligere skub i med denne pris. Hovmand A/S har virkelig formået at gøre brug af ny og avanceret teknologi til at tænke nyt og innovativt med større effektivitet og bedre konkurrenceevne til følge.”

Direktør Søren Hovmand fra Hovmand A/S:
”Anerkendelse betyder meget for en mindre virksomhed som vores. Det har krævet et stort arbejde at nå hertil, men det har været det hele værd. Vi har gennem digitaliseringen udviklet et effektivt salgsværktøj, som fungerer som en vækstmotor, der skal gøre det muligt at nå vores høje omsætningsmål for 2022.”

Direkte adspurgt om det bedste råd, som Søren Hovmand fra Hovmand A/S vil give videre til andre SMV’er, der overvejer at digitalisere sin forretning:

”Det kræver en helt klar plan fra start ift., hvordan du vil bruge de nye digitale teknologier. Herfra kræver det fokus og vedholdenhed. Og så er det afgørende at skabe god stemning omkring digitaliseringen blandt medarbejderne.”

Vinderen af den nye pris blev udvalgt af regeringens SMV:Board, som blev nedsat i efteråret 2018. SMV:Boardet står i spidsen for initiativet SMV:Digital, som har til opgave at fremme digitalisering i små og mellemstore virksomheder.

På Regeringen.dk er det muligt at finde casefilm, som præsenterer den digitale omstilling alle de tre nominerede virksomheder har gennemgået.

Hvis du vil se mere er der på Hovmand.com yderligere information og en video der viser mere om App og dens brug.

Læs mere på Hovmand.com

Der sket meget, siden banksektoren for godt et årti siden for alvor tog den digitale revolution til sig. Design, kundefokus og user experience blev et vendepunkt for gamle banker, som fik øjnene op for en ny måde at skabe kundeoplevelser på.

I Danmark har vi en stærk og mangeårig tradition for godt, velgennemtænkt design – og det gælder også inden for den finansielle verden, hvor vi herhjemme var foregangsland med for eksempel mobilbanker, mobilbetaling og digital signatur. Bankerne var overraskende mobile firstmovers.

De forstod tidligt værdien af mere brugervenlige løsninger, som samtidigt gjorde kunderne til dygtige og tilfredse selvbetjenere. Men det var dengang, og ”Digitalt Topmøde 2019” indikerer at barren på ny hæves — sammen med brugernes forventninger om at få “bedre” fremfor “mere”.

Efter ti gode år er den digitale revolution ankommet til en ny fase, hvor det handler om at holde momentum og fortsætte udviklingen af dansk fintech. Helt på samme måde som vi herhjemme med succes gennem mange årtier har sat nye designstandarder i den fysiske verden med gode, nyttige produkter såsom møbler, insulinpenne, arkitektur og mad.

Kreativitet over compliance
Fremtidens finansielle løsninger skabes via design og startups. Ser vi ind i Københavns design- og acceleratormiljøer med utallige, sprudlende startups, står det lysende klart, at det er her fremtidens fintech i virkeligheden sker. Vel at mærke, i en reguleret branche, hvor det er compliance – og ikke kreativitet – der driver udviklingen.

I forbindelse med iværksætteri tales der ofte om, hvordan erfarne og etablerede virksomheder kan agere mentorer for de små startups, men faktisk er det ofte omvendt mentorering som giver mest mening: de store kan lære meget af de små spilleres uimponerede, aktivistiske og designdrevne tilgang til nye markeder og muligheder.

Startups har taget design til sig på en måde, som bekræfter ideen om, at godt design kan resultere i andet og mere end smukke møbler, lamper og lækker brugskunst – og hvor design ikke er noget til boligen, men til bestyrelseslokalet.

De færreste tænker måske over, hvor meget omkring dem, der faktisk er resultatet af en designproces. En proces, hvor der fokuseres på at finde nye løsninger, hvor både bruger og bank oplever forenkling og fordele. Tænk blot på populære services som MobilePay, LunarWay og Grandhood, som alle ændrer vores forventninger til betaling, bank og pension på.

Den næste game changer
Derfor kan fremtidens bank ikke bygges af bankfolk alene men kræver tværfaglige teams, som tænker ud af boksen. De bedste produkter og services udvikles i teams og fællesskaber, hvor den største styrke ikke er bankspecialisme – men forskellighed. Ikke kun i form af kompetencer, men også i form af meninger, holdninger og perspektiver.

Den næste game changer skabes ikke i regneark på en computerskærm, men på en væg fuld af Post-Its. Design skal integreres i alle daglige beslutningsprocesser, i organisationen, direktionen, og bestyrelsesteamet – fra de mindste detaljer til den overordnetde strategi. Design er ikke et dekorationsværktøj men et samarbejdsværkstøj – en ny måde at tænke, tale og udvikle nye ideer på.

Med ny teknologi og en ny digital generation kommer den måde, vi banker på til at forandre sig endnu mere de kommende ti år, forstærket af de tusindvis af opfindsomme og sultne startups, som ser muligheder, hvor andre ser begrænsninger. De sætter en ny dagsorden, hvor compliance og kreativitet går op i en højere enhed og ændrer vores måde at tænke bank, betaling, penge og pension på.

Mange startups er ekstremt fokuserede men samtidigt helhedsorienterede og er bevidste om det aftryk, de sætter på verden, for eksempel gennem bæredygtige investeringer af kundernes pensionsmidler.

Efter alt at dømme vil etik og ansvarlighed som også er den del af den designdrevne tilgang også være afgørende når de næste generationer i fremtiden skal vælge, hvilken nye spiller de vil dele deres liv med. Deres slags skal vi have mange flere af hvis Danmark fortsat skal være digitalt forgangsland.

GDPR-lovgivningen har været et hovedbrud for mange virksomheder, men Lexoforms har skabt et intuitivt værktøj, der gør opgaven med at opbygge og vedligeholde dokumentationen langt mere enkel og overskuelig.

Hvilke it systemer benytter din virksomhed? Hvilke data har I på kunder, ansatte og leverandører, hvad er formålet med disse data, og hvad er det lovlige grundlag for at have dem? Hvem har internt adgang til disse oplysninger, hvem deles de med eksternt, og hvornår har I tænk jer at slette oplysningerne?

Ovenstående er blot nogle af de ting, som en intern fortegnelse over behandlingsaktiviteter skal rumme for at leve op til GDPR-lovgivningen. For mange virksomheder kan det virke nærmest uoverkommeligt at føre optegnelser og i det hele taget forstå lovteksten, men det behøver faktisk ikke være så tungt.

”Vi har skabt en intuitiv løsning, der gør det nemt for alle, og jeg har mødt mange folk, der har været dybt frustrerede over GDPR, som efter introduktionen til vores værktøj faktisk er blevet helt glade for at arbejde med det. Vi bringer det abstrakte ned på jorden,” forklarer Kim Jensen, der er partner og direktør i Lexoforms.

Automatisering af processerne
Løsningen henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder, da de ofte ikke har ressourcerne til at løse GDPR-opgaven internt.

Det kan være svært at forstå lovteksten og ens egen rolle som enten dataansvarlig eller databehandler, men der hjælper systemet med at uarbejde en tekst, der passer på stort set samtlige brancher og som blot kræver en smule redigering, da svarene på f.eks. formål, hjemmelsrettighederne og slettepolitik allerede er skrevet ind.

Der er løbende kontroller og notifikationer, så systemet minder dig automatisk om, når det er tid til, at it-chefen opdaterer firewall, eller når der skal slettes ansøgninger, der har fået afslag, senest seks måneder efter de er modtaget.

”Stort set alle de anmeldelser der har været for overtrædelse af GDPR-reglerne har været på baggrund af menneskelige fejl. Forestil dig, at det er Lis, der sidder i HR og har ansvaret for at minde forskellige folk om deres opgaver i virksomheden. Hun har måske nogle Word og Excel ark og en rutine oppe i hovedet, men bliver jo ikke mindet om, når hun har et hængeparti. Og hvad sker der, den dag hun stopper? Det handler for virksomheder om at få bygget et intuitivt årshjul op og på den måde få struktur, så det ikke bliver et overkill,” lyder det fra Kim Jensen.

Forskelligheder styrker teamet
Sammen med tre andre iværksættere stiftede han firmaet tilbage i slutningen af 2016, da de hver især opdagede, hvor mange virksomheder, der havde svært ved at forstå omfanget af GDPR. Det hele begyndte, da advokat Wivi H. Larsen fik flere henvendelser fra klienter, der spurgte hende om råd til at løse opgaven.

Hun søgte sparring hos Kim Jensen og Jacob Overby, der havde specialiseret sig i at gøre dokumenter intelligente og digitale, og de tre satte sig sammen for at holde et møde. Kemien var god, og de tre blev hurtigt enige om at skabe et nyt selskab, og de fik så webudvikler Niels Hald med ombord på projektet.

”Vi har forskellige baggrunde, og vi supplerer derfor hinanden godt. Samtidig var vi enige om, at det vi meget gerne ville var at skabe en løsning, der kunne være med til at ændre folks opfattelse af GDPR. Der har været sådan en negativt billede, men i bund og grund er det ret simpelt. Vi ejer selv vores data, og når vi så låner det ud til det lokale fitnesscenter, eller hvad det nu må være, så ønsker vi jo, at de opbevarer og behandler det med ansvar og respekt. Og det er vores værktøj med til at sikre på en let og enkel måde,” siger Kim Jensen.

Et årligt abonnement koster 4.200 kroner og giver mulighed for at oprette et ubegrænset antal af brugere. Der er også mulighed for at få rådgivere koblet på, der let og enkelt kan hjælpe med justeringer online.

• Lexoforms er skabt af iværksætterne Kim Jensen, Wivi H. Larsen, Jacob Overby og Niels Hald. De mødtes for første gang i efteråret 2016, og i foråret 2018 kunne de lancere deres løsning.
• Lexoforms værktøj er en målrettet it-løsning, der har til hensigt at forenkle og billiggøre GDPR-arbejdet for virksomhederne. 
• Lexoforms henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder.
• Et årligt abonnement koster 4.200 kroner, og der kan oprettes et ubegrænset antal brugere.
  
  

Læs mere på lexoforms.com

Vil du gerne vil leve i et bæredygtigt samfund og nå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, så kan teknologien ofte vise dig vejen.

Med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, er der sat en klar global retningslinje for en mere grøn udvikling. Målene forpligter nemlig alle FN’s 193 medlemslande til bl.a. at reducere ulighed, sikre bedre sundhed til alle og skabe mere bæredygtig økonomisk vækst.
Mål der dog kan være svære at nå, hvis vi blot gør som vi plejer.

”Uanset vi taler om grøn energi, genanvendelse eller fremtidens sundhedsløsninger, er der ingen tvivl om, at vi som verdenssamfund kun kommer i mål, hvis vi bruger teknologien smart,” Birgitte Hass, adm. direktør i IT-Branchen.

Teknologi forstærker effekten af bæredygtige initiativer
Selvom man i medierne ofte kan læse, at færre spiste bøffer og flere træer kan gøre en stor forskel på f.eks. CO2-udledningen, så kan vi gøre langt mere, hvis vi benytter os af intelligent teknologi som grøn energi, cloud og Internet of Things (IoT).

Fordelen ved f.eks. IoT er, at man kan indsamle og analysere data fra mennesker og enheder, som man ikke tidligere har kunnet, og dermed optimere og forbedre ens processer på en bæredygtig måde.

En analyse fra IoT Analyse viser da også, at 84% af de eksisterende IoT-implementeringer i verden påvirker FN’s verdensmål positivt. Og med over 20 milliarder IoT-enheder på verdensplan (og 42 milliarder om bare fem år), vil de små intelligente dimser også fremover spille en væsentlig rolle for et mere bæredygtigt samfund.

F.eks. vil man med IoT kunne overvåge og styre vandforsyningen i fjerntliggende områder, så man sikrer befolkningen rent vand. Eller man kan indføre intelligent belysning i byerne, hvilket bl.a. har halveret energiforbruget i den kinesiske by Weifang.

Det er de små IoT-projekter, der gør den grønne forskel
Set på tværs af lande, brancher og virksomheder, er det dog ikke de store flagskibsprojekter, der gør den største forskel.

Faktisk viser det sig, at 95% af de IoT-løsninger, der påvirker FN’s verdensmål, er små eller medium i størrelse. Det betyder også, at langt de fleste virksomheder kan være med til at gøre en forskel i forhold til den grønne omstilling.

”Det behøver ikke at være stort, før man gør en forskel. Supermarkedernes logistik og kølesystemer eller højteknologiske vertikale landbrug, som gør det muligt at spare store mængder energi og samtidig reducere madspild, er gode eksempler på dette,” udtaler Birgitte Hass.

Klimastyring i bygninger, lokale energieffektiviseringer og forbedringer af værdikæden er andre gode eksempler på, hvor intelligent teknologi ikke bare kan forbedre virksomhedens forretning, men også kan gå ind og gøre en miljørigtig forskel.

Find den bæredygtige vinkel
En grøn agenda behøver heldigvis ikke at betyde, at man skal gå væk fra ens forretningsmål. Man skal bare også sørge for, at ens strategi og it-løsninger også understøtter bæredygtighed.

”Det er vigtigt, at man finder den bæredygtige vinkel på ens teknologiske løsninger. Det kan både være gennem optimering af din eksisterende vareportefølje eller den service du leverer. Men der ligger også en række helt nye innovative forretningsmodeller, som kan sætte turbo på den bæredygtige omstilling af vores samfund,” fortæller Birgitte Hass.

Vil du arbejde med bæredygtighed i virksomheden, har IT-Branchen tre gode råd:

• Kortlæg de verdensmål du allerede i dag påvirker. Arbejder du f.eks. med et effektiviseringsmål i virksomheden, vil det være naturligt at kigge på, om I også kan forbedre jeres energieffektivitet (FN’s mål 7). Eller om I måske kan gøre mere for at forbedre medarbejdernes helbred (FN’s mål 3).
• Stil krav til dine samarbejdspartneres arbejde med de verdensmål, der er vigtige for din forretning. Tænk hele værdikæden igennem, når du stiller krav til bæredygtighed og grøn omstilling.
• Test løbende nye teknologier, som kan accelerere din bæredygtighedsindsats.