Home Blog

0

IndblikPlus.dk er i luften!

PartnerMedier præsenterer IndblikPlus.dk, nettets nye onlineplatform, hvor du holdes opdateret på business, livsstil og meget mere. Her kan du tilgå de aktuelle og tidligere udgivelser, der vil klæde dig på til morgendagens erhvervsliv og bolig.

Vi er hos IndblikPlus stolte af, sammen med vores kommercielle partnere, at kunne byde dig velkommen, både her på IndblikPlus.dk og på LinkedIn – hvor fremtidens trends blive serveret for dig direkte i dit feed.

Velkommen til og god læselyst! 

Følg IndblikPlus på LinkedIn

IndblikPlus udgives på vegne af PartnerMedier

Syntetiske W&I-forsikringer

Et nyt forsikringsprodukt giver en køber af fast ejendom mulighed for at tegne en W&I-forsikring uden nogen garantier fra sælger. Køber kan dermed afdække sin risiko i forbindelse med en transaktion – også i de tilfælde, hvor sælger ikke kan eller vil afgive garantier.

W&I-forsikringer er blevet meget udbredte i ejendomstransaktioner, og det er ikke længere en undtagelse, at en sådan forsikring bliver tegnet. Ved en traditionel W&I-forsikring er det de garantier, som en sælger har givet i købsaftalen, som er forsikret. Forsikringen dækker de tilfælde, hvor der er sket et brud på sælgerens garantier, som medfører et tab for køberen, forudsat at køberen ikke har været bekendt med dette brud på tidspunktet for garantiens afgivelse.

Traditionelle W&I-forsikringer forudsætter således som udgangspunkt, at der er afgivet garantier i købsaftalen, som kan forsikres. I visse typer af transaktioner kan det dog være umuligt at afgive garantier, ligesom sælgeren i visse transaktioner ikke ønsker at afgive garantier. I sådanne tilfælde kan parterne i en transaktion overveje at gøre brug af en såkaldt syntetisk W&I-forsikring.
Syntetiske W&I-forsikringer er et nyt produkt, som ikke forudsætter, at en sælger har afgivet garantier i købsaftalen.

Forsikringen betegnes som syntetisk, fordi de garantier, som bliver forsikret, aldrig har været afgivet af sælgeren. De er
i stedet aftalt i det indbyrdes forhold mellem køberen og forsikringsselskabet, og forsikringen går dermed uden om sælgeren.

En syntetisk W&I-forsikring vil typisk dække færre forhold end en traditionel W&I-forsikring, og da forsikringen tegnes uden om sælgeren, vil der typisk blive stillet krav om, at køber foretager en meget grundig due diligence. En sådan due diligence forudsætter typisk en vis grad af samarbejde fra sælgeren, idet denne skal gøre relevant materiale tilgængeligt og eventuelt svare på spørgsmål. Selvom forsikringen tegnes uden om sælgeren, vil sælger således almindeligvis skulle inddrages i processen i et vist omfang.

Kravene til købers undersøgelser er strengere end tilfælde, hvor der ønskes tegnet en almindelig W&I-forsikring, og hvis køberen ikke har belyst et forhold tilstrækkeligt, vil det ikke være muligt at få forholdet forsikret


Fordele ved syntetiske W&I-forsikringer
Formålet med at tegne en W&I-forsikring er at afdække risikoen for tab i forbindelse med en transaktion. Med de nye syntetiske forsikringer er det muligt for en køber at afdække en risiko, der ikke ville kunne blive forsikret gennem en almindelig W&I-forsikring. Denne mulighed kan gøre det mere interessant at erhverve fast ejendom fra et konkursbo eller en illikvid sælger, der ikke ønsker at afgive garantier.

En syntetisk W&I-forsikring kan imidlertid også være en fordel for sælgeren af en fast ejendom. Dels kan forsikringen indebære en udvidelse af mængden af potentielt inte-resserede købere, men forsikringen kan også medføre, at aktivet sælges til en betydeligt højere pris, da potentielle risici kan blive afdækket.

Udfordringer ved syntetiske W&I-forsikringer
Manglen på garantier fra sælgeren stiller højere krav til køber, når denne foretager sin due diligence. Først efter købers due diligence vil et forsikringsselskab beslutte, om det vil forsikre en syntetisk garanti. Kravene til købers undersøgelser er strengere end tilfælde, hvor der ønskes tegnet en almindelig W&I-forsikring, og hvis køberen ikke har belyst et forhold tilstrækkeligt, vil det ikke være muligt at få forholdet forsikret. Forsikringsselskabet påtager sig i forbindelse med syntetiske W&I-forsikringer en større risiko sammenlignet med almindelige W&I-forsikringer. Denne større risiko er typisk afspejlet, dels i mindre omfattende dækning under forsikringen, dels i en højere pris for forsikringen.

Selvom en syntetisk W&I-forsikring giver mulighed for at forsikre forhold, som ikke kan forsikres under en almindelig W&I-forsikring, bør det i alle tilfælde overvejes, om de øgede omkostninger til selve forsikringen og til due diligence-processen gør det hensigtsmæssigt, at der tegnes en syntetisk W&I-forsikring.

Parkeringsdeklarationers betydning for værdiansættelse af fast ejendom

0

Københavns Kommune har siden 1950 udstedt såkaldte parkeringsdeklarationer som led i meddelelsen af betingede byggetilladelser. Hvis deklarationerne aktiveres, kan det få betydelige økonomiske konsekvenser for grundejerne.

Mange grundejere har således værdisat og handlet deres ejendomme, som om deklarationerne ikke eksisterede

En parkeringsdeklaration er et dokument, som udstedes i forbindelse med en betinget byggetilladelse og tinglyses på ejendommen. Bygherren fritages herefter for at anlægge parkeringspladser i forbindelse med det planlagte byggeri. I stedet forpligter bygherren sig til på et senere tidspunkt at svare for de parkeringspladser, som efter byggetilladelsen skulle være etableret i forbindelse med byggeriet; enten økonomisk gennem indbetaling til en parkeringsfond eller ved anlæg af pladserne.

Tinglysningen sikrer, at kommunen også kan gøre deklarationen gældende over for fremtidige ejere. Der er for tiden ca. 12.500 pladser i deklaration fordelt på omkring 800 ejendomme i Københavns Kommune.

Lovgivning på området
Kravet om, at der skal etableres parkeringspladser i forbindelse med et byggeri, følger af byggeloven eller planloven, afhængig af om ejendommen er omfattet af en lokalplan eller ej. Udstedelsen af parkeringsdeklarationer har tilsvarende haft hjemmel i byggeloven og henholdsvis planloven.

Folketinget vedtog dog i 2014 en ændring af byggeloven, som betød, at der fra og med den 1. november samme år ikke længere kunne udstedes parkeringsdeklarationer. Ændringen indebærer, at der nu kun kan dispenseres fra byggelovens krav om anlæg af parkeringspladser ved indbetaling til en parkeringsfond eller ved anlæg på en nærliggende ejendom.

Overgangsordning
Lovændringen kræver en overgangsordning til håndtering af de eksisterende parkeringsdeklarationer. Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen har foreslået en ordning, hvor deklarationerne aktiveres gradvist, og det samlede krav til antal parkeringspladser nedskrives til en tredjedel.

Derudover anlægges parkeringspladserne i videst muligt omfang på offentlig vej, hvilket indebærer en kommunal medfinansiering på 50 % af omkostningerne. Ordningen er godkendt af Borgerrepræsentationen. Udmøntningen foretages trinvis i zoner, efter at den kommunale medfinansiering er vedtaget. Københavns Kommune tilstræber at begynde, hvor belægningsgraderne er højest, hvilket de er i og omkring Indre By.

Økonomiske konsekvenser
Det har altid været en risiko for grundejere i Københavns Kommune med tinglyste parkeringsdeklarationer, at kommunen en dag ville aktivere dem. Risikoen har dog førhen været af mere hypotetisk karakter, idet Københavns

Kommune aldrig har aktiveret en deklaration og i øvrigt aldrig har oprettet en parkeringsfond. Mange grundejere har derfor værdisat og handlet deres ejendomme, som om deklarationerne ikke eksisterede. Selvom kommunen reducerer antallet af parkeringspladser til en tredjedel og påtager sig halvdelen af anlæggelsesomkostningerne for offentlige pladser, kan lovændringen have negative konsekvenser for grundejere med tinglyste deklarationer, da anlæggelsesomkostningerne er høje. En terrænparkeringsplads koster typisk ca. 50.000 kr., en parkeringsplads i parkeringsanlæg over jorden koster typisk ca. 250.000 kr., mens en parkeringsplads i parkeringskælder ofte koster ca. 500.000 kr.

Status og anbefaling
Planerne om udmøntning af parkeringsdeklarationer er midlertidigt indstillet på grund af manglende finansiering. Det er således uvist, hvordan den konkrete udmøntning bliver, og hvilke konsekvenser den vil have for grundejere i Københavns Kommune. Ikke desto mindre bør købere af fast ejendom i Københavns Kommune være opmærksomme på eventuelle tinglyste parkeringsdeklarationer, da de potentielt kan medføre betydelige økonomiske forpligtelser, ligesom grundejere bør tage højde for dem i deres regnskaber.

Standarder giver den offentlige sektor langt mere for pengene

Hvert år bruger Danmark 20 mia. på digitalisering af den offentlige sektor, og mange af de traditionelle modulbaserede og håndkodede it-løsninger er allerede forældede, når de lander på skrivebordene. Danmark kunne spare milliarder og implementere løsninger meget hurtigere ved at basere sig på standard-software, fordi danske myndigheder arbejder ud fra samme tilgang i deres sagsbehandling. 

Nogle gange minder tilgangen
til digitaliseringen af den offentlige sektor lidt om bilfabrikation
før 1950’erne, hvor 
bilerne blev håndbygget

PER TEJS KNUDSEN, CEO CBrain

Offentlige it-projekter bliver jævnligt forsinkede. Det kræver ekstrabevillinger, og millionbeløbene hvirvler rundt i luften som frostsneen, der har ramt Danmark, når man taler investeringer i offentlig digitalisering. 

I modsætning til den private sektor bliver mange af systemerne i den offentlige sektor stadig designet og bygget individuelt. Men det er dyrt at bygge skræddersyede løsninger, og de er besværlige at opdatere, når der fx kommer en lovændring. Derfor koster it-løsninger i den offentlige sektor skatteyderne milliarder af kroner.

”Nogle gange minder tilgangen til digitaliseringen af den offentlige sektor lidt om bilfabrikation før 1950’erne, hvor bilerne blev håndbygget. I dag er bilindustrien standardiseret, automatiseret og ikke mindst effektiviseret. Den samme tankegang kan implementeres for it i den offentlige sektor,” forklarer Per Tejs Knudsen, grundlægger af cBrain og CEO.

Standarder fungerer i det offentlige Danmark

Mange eksperter vil sige, at det ikke kan lade sig gøre at standardisere løsningerne til offentlig digitalisering, når det kommer til de store fagsystemer. Men hos cBrain har de med deres løsninger modbevist påstanden. cBrain leverer i dag deres standardiserede og konfigurerbare løsninger til mange myndigheder i den danske centraladministration. Mere end halvdelen af departementerne i de danske ministerier bruger standardsystemet F2, herunder Statsministeriet og Udenrigsministeriet. 

Internationalt opererer cBrain i Tyskland, England, Frankrig, USA og De Forenede Arabiske Emirater.

”Vores rejse begyndte med, at vi satte os ind i, hvordan de offentlige myndigheder arbejder. Da vi forstod den proces og bureaukratiets tankegang, kunne vi udvikle it, der understøtter den,” siger Per Tejs Knudsen og uddyber:

”Erfaringen viste hurtigt, at selv om det faglige indhold af sagsbehandlingen selvfølgelig varierer bredt fra fx Miljøministeriet til Transportministeriet, så er tilgangen til sagsbehandlingen stort set den samme, og derfor kan it standardiseres,” siger Per Tejs Knudsen.

Komplekse it-løsninger kan leveres på få måneder 

En styrelse løser mange forskellige opgaver og kan have hundredvis af processer. Normalt bliver der designet og bygget et nyt fagsystem til hver proces. Det tager mange år, og ofte er de sidste løsninger ikke færdige, før de første er forældede. 

Hos Miljøstyrelsen er cBrain i gang med at digitalisere styrelsens ca. 250 processer, baseret på standardsoftware. 

Det betyder, at mange processer bliver digitaliseret parallelt, og fordi digitaliseringen baseres på standarder, tager det ofte kun få måneder at digitalisere selv komplekse opgaver som tilskudsadministration.

”Når vi bruger standarder, kan vi på få måneder udvikle it-løsninger til mange fagprocesser. Det er muligt, fordi sagsbehandlingen og opbygningen af ordningerne stort set er ens,” forklarer Per Tejs Knudsen.

Hos cBrain har de gang på gang bevist, at systemerne kan udvikles i løbet af ganske få måneder, hvilket står i kontrast til de traditionelle it-projekter, som ofte er flere år undervejs. 

Offentlig digitalisering – Danmarks næste eksportguldæg

cBrain har allerede bevist, humlebien kan flyve, og virksomheden eksporterer i dag med succes løsninger til en række lande både i EU og globalt. Finansministeriet i De Forenede Arabiske Emirater har netop indstillet cBrains ESR-løsning (Economic Substance Regulations) til WSIS-prisen, som er sponsoreret af United Nations. 

Prisen uddeles som en international anerkendelse af projekter, der understøtter implementering af WSIS-mål, herunder specielt tiltag som bidrager til implementering af de 17 verdensmål.

”United Nations har flere gange i træk kåret Danmark som nummer et i verden, når det kommer til offentlig digitalisering. Samtidig har de standardiserede it-løsninger et enormt eksportpotentiale, fordi tankegangen bag bureaukratiet og sagsbehandlingen i den offentlige sektor er den samme overalt i verden,” forklarer Per Tejs Knudsen.

Potentialet er der bestemt. Kig blot på EU, hvor nogle af de emner, som står højst på dagsorden, er klima, digitalisering og miljø. Danmark er samtidig blandt de bedste i verden, når det kommer til offentlig digitalisering, og det kan dermed blive Danmarks næste eksporteventyr i rækken af succeser præcist som Life Science, fødevarer og vindmøller. 

cBrain er et softwarehus, der blev stiftet i 2002. 

cBrain er børsnoteret og har udviklet standardsystemet F2, som understøtter offentlig forvaltning. 

F2 benyttes af mere end 75 danske myndigheder, herunder 16 ud af 19 ministerier.

Læs mere på www.cbrain.dk  

På digitaliseringsrejse med de danske kommuner

RPA og automatiseringsbølgen har ramt de fleste danske kommuner. Her digitaliseres tunge arbejdsgange, og robotter benyttes til at trække data ud samt til at sammenstille data og lægge oven på mange forskellige fagsystemer og datakilder. Digitale værktøjer bruges dermed til at understøtte den offentlige administration og sikre gennemsigtighed samtidig med, at de skaber effektivitet og tryghed både for borgere og kommunens medarbejdere.

Noget af det MARS særligt bidrager til, er at effektivisere den digitale administration og skabe sammenhæng på tværs

Kjartan Jensen, adm. direktør hos Dataproces

Som medarbejder i kommunen ligger der et stort arbejde i at servicere borgerne. Dette gør sig ikke kun gældende for de medarbejdere, der er i direkte kontakt med borgerne, men er et vilkår hele vejen rundt – også når det gælder anmodninger om sags- og aktindsigt eller kommunaløkonomiske betalinger og refusioner på tværs af forvaltninger. 

Disse opgaver kan være tunge og tidskrævende for kommunens medarbejdere og er præget af mange manuelle processer. Når det gælder kommunaløkonomiske betalinger og refusioner på tværs af forvaltninger, kan det være uoverskueligt for sagsbehandleren at danne sig et fuldstændigt overblik og dermed sikre en korrekt afregning kommunerne imellem. 

Kjartan Jensen, adm. direktør hos Dataproces

Dette eksempelvis hvis en borger flytter kommune. Borgeren får måske et handicaptilskud fra en forvaltning og en førtidspension fra en anden forvaltning. 

”Den enkelte medarbejder i kommunen skal typisk indsamle data på tværs af forvaltninger og bruge kostbar tid på at gennemgå og sammenligne informationerne. Tid som i stedet kunne være brugt på kerneopgaverne i kommunen – og netop derfor kan det give stor værdi for kommunerne at digitalisere og automatisere opgaven, da det vil lette arbejdsopgaven betydeligt,” fortæller Kjartan Jensen, adm. direktør hos Dataproces, der er et IT- og konsulenthus med speciale i løsninger målrettet landets kommuner og deres digitale administration.

MARS skaber overblikket 

Hos Dataproces har de udviklet platformen MARS, der skaber overblik over alle kommunaløkonomiske betalinger og refusioner. MARS giver blandt andet kommunens medarbejdere overblik over borger- og kommunale data, kommunens økonomidata samt data fra kommunens pensions- og ydelsessystemer. 

Herudover fungerer MARS som et unikt hjælpeværktøj ift. lovgivningen på det mellemkommunale område.

”Noget af det MARS særligt bidrager til, er at effektivisere den digitale administration og skabe sammenhæng på tværs. Her skaber MARS retfærdighed for borgeren, tryghed for medarbejderen – uanset anciennitet, og sikrer også en ensrettet praksis i kommunens behandling af sager og beskyttelse af personfølsomme data,” siger Kjartan Jensen og uddyber:

”MARS opgraderer kommunernes teknologi og muliggør, at kommunen spejler, hvad konsulenter i årevis har løst af opgaver for kommunerne.” 

MARS indeholder nyeste lovgivning

Væsentligt er det også at bemærke, at MARS altid er opdateret efter nyeste lovgivning og afgørelser fra Ankestyrelsen. Derudover sikrer platformen både kvaliteten i sagsbehandlingen og giver desuden indblik i, hvor der opstår fejl i data. 

Den digitale platform er bygget op i moduler og underliggende områder, så den enkelte kommune kan skræddersy den løsning, der passer til dem og skalere op eller ned efter behov. Yderligere er MARS bygget op imod og understøtter rammestrukturen i kommunernes fælles digitaliseringsstrategi, og understøtter med al selvfølgelighed GDPR. 

MARS – Fordele og udbytte 

 

  • Korrekte økonomiske transaktioner og refusioner via unikke sagsbehandlerlister
  • Økonomisk overblik over den enkelte borger og dennes familiehistorik
  • Institutions- og adressehistorik
  • Understøttelse af lovgivning og jura
  • Fremtidig kvalitetssikring
  • Minimering af behovet for fremtidig ekstern konsulentbistand.

Læs mere på www.dataproces.dk

Min Sag – en platform for gennemsigtighed

I kommunerne bruges der også mange ressourcer på at ekspedere anmodninger om sags- eller aktindsigt fra borgere. Hos Dataproces har de i samarbejde med Silkeborg Kommune udviklet selvbetjeningsværktøjet Min Sag, der imødekommer borgerens adgang til egne data. Platformen øger gennemsigtigheden og understøtter GDPRs krav om adgang til egne data.

”Værktøjet tilgodeser også den kommunale medarbejder, som normalt skal bruge meget tid på at finde de ønskede dokumenter frem, når borgeren beder om aktindsigt. Medarbejderen skal indhente viden på tværs af forvaltninger og gennemlæse bunker af dokumenter for at sikre, at andre borgeres personfølsomme oplysninger censureres. Hele den proces, kan vi understøtte og lette med Min Sag,” forklarer Kjartan Jensen.

Overskuelig præsentation til borgeren

Platformen Min Sag gør brug af robotter og kunstig intelligens (AI) til at indsamle og behandle informationerne. De relevante data samles i et enkelt overskueligt dokument med indholdsfortegnelse. Sagsbehandleren skimmer herefter dokumentet, som nu er klar til at blive sendt til borgeren i e-Boks.

Borgerne, der ønsker sagsindsigt f.eks. gennem borger.dk, kan med Min Sag også afgrænse søgefeltet og eksempelvis fremsøge informationer afgrænset på forskellige parametre. Min Sag er som MARS opbygget i moduler, så kommunen kan skalere op eller ned.

3. part kan søge indsigt

Mange kommuner oplever også, at 3. parter søger aktindsigt. Her kan et tillægsmodul til Min Sag håndtere anmodninger fra 3. parter, bisiddere, advokater, forsikringsselskaber, værger eller borgerens nye bopælskommune. 

”Vi arbejder også på at udvide modulerne, så f.eks. journalister, regioner og styrelser også sikkert kan bruge værktøjet,” forklarer Kjartan Jensen, der fortæller, at Dataproces også har udviklet et budgetteringsværktøj til kommunerne. 

Budgetteringsværktøjets muligheder

Budgetteringsløsningen er et digitalt værktøj, der gør det nemmere for kommunerne at analysere deres budgetter. 

Budgetteringsværktøjet anvender ikke kun sidste års regnskaber til at skabe et forecast hos kommunerne, men bruger også mange forskellige typer data f.eks. fra Christiansborg, Nationalbanken og de økonomiske vismænd. Kombinationen og bredden i data sikrer et mere realistisk billede af kommunernes fremtidige budget. 

”Værktøjet sikrer, at kommunerne får alle nuancerne med i budgettet. Vokser befolkningen, fremskriver værktøjet ikke blot med antal borgere, men giver et mere nuanceret budget basereret på, hvilken type borgere der flytter til kommunen som f.eks. pensionister, børnefamilier eller borgere med særlige behov,” fortæller Kjartan Jensen. 

Oplev hvordan hverdagen bliver nemmere

Hos Dataproces er fokus på at understøtte kommunernes arbejde gennem digitale løsninger og værktøjer. Desuden uddanner Dataproces kommunens medarbejdere i brugen af værktøjerne samt varetager alle opdateringer og service på løsningerne. 

På den måde kan kommunens medarbejdere koncentrere sig om kerneopgaverne samtidig med, at kommunen sparer både tid og konsulenttimer. Derudover står Dataproces altid til rådighed og kommer gerne ud og præsenterer de forskellige løsninger og værktøjer.

Min Sag – Fordele og udbytte

 

  • Forkortet sagsbehandlingstid
  • Øget digital selvbetjening
  • Kommunen skal ikke bruge tid på at udsøge akter på borgeren
  • Understøtter kontrolarbejde ved automatisk identifikation og markering af uvedkommende, personhenførbare oplysninger og udvalgte søgeord
  • Alle handlinger og sager logges i løsningen
  • Anvendes og indstilles af kommunen via online brugerinterface
  • Anvendes af borgere via kommunens hjemmeside, borger.dk og e-Boks
  • Er i tråd med visionerne i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi samt den nye persondataforordnings skærpede krav i forhold til borgernes adgang til egne sager

Læs mere på www.dataproces.dk

Det er tid til at begynde at se hinanden for alvor

Uanset om man arbejder på kontor eller i undervisningssektoren, har 2020 været året, hvor man måtte lære at bruge online-tjenester i dagligdagen til at dække både sociale og arbejdsmæssige behov. Men er kvaliteten god nok?

Der er næsten gået et år, siden hjemmet blev den nye arbejdsplads for mange af os. Vi måtte forlade vores faste plads på kontoret eller i klasseværelset med blot en pc under armen og indrette køkkenet, soveværelset eller stuen til formålet. De fleste har nok fået øjnene op for, at fjernundervisning og online møder godt kan fungere.

Men vi må også erkende, at der er plads til forbedring – især når det gælder kvaliteten af lyd og billede. Hvor vi i starten havde en høj accept af dårlig kvalitet, fordi vi regnede det for en midlertidig løsning, er vi nu blevet mere kritiske. Og hvad med fremover? Det skal der tages stilling til meget snart.

Velkommen til ‘hybridmødet’

Ifølge Global Workspace Analytics kommer de fleste af os, der kan, til at arbejde hjemmefra mindst to dage om ugen efter pandemiens afslutning. Det betyder, at vi har tre klare – og lige vigtige – mødesteder at forholde os til. Vi mødes hjemmefra, fra fælleskontoret og fra vores mødelokaler. 

“Det forretningskritiske møde kan lige så godt finde sted fra køkkenbordet, som det kan fra kontoret eller mødelokalet, og så skal de rigtige betingelserne være til stede, uanset hvor mødet finder sted”, siger Charlotte Skou, der er Business Strategy & operational Manager hos Ergotel.

Fjernundervisning

På skolerne oplever vi, at hvad man troede var en midlertidig tilstand, hvor opgaver blot kunne gives digitalt til selvstudie, nu er blevet en permanent løsning i hverdagen. Det er derfor blevet vitalt, at eleverne får undervisning på samme høje niveau som i klasseværelset, og det kræver både god og klar lyd og skarpt billede.

”Undervisning handler ikke kun om at indhente information. Det handler om at vinde din lærers tillid, blive engageret og motiveret. Det er kun muligt, hvis vi virkelig ser og hører hinanden”, siger Jörgen Rönnqvist, områdesalgschef Nordic og Baltic hos Konftel. 

Så hvor starter vi?

“Som med alle udfordringer er grundlaget for at opnå en god løsning, at vi tør ændre vores holdning og tilgang. Her vil jeg fremhæve to vigtige ting: For det første er vi nødt til at erkende, at et digitalt møde er et reelt møde på lige fod med fysiske møder. For det andet skal vi acceptere, at hjemmet ikke blot er et midlertidigt mødested, men et lige så gyldigt mødested som kontoret eller skolen”, mener Charlotte Skou.

Der er hjælp at få

Ergotel A/S tilbyder sparring og rådgivning sammen med deres partnere. 

Virksomheden er value add distributør af produkter fra bl.a. den svenske producent Konftel, der har specialiseret sig i professionelle lyd- og billedløsninger til både det offentlige og det private. 

”Vi ved, at vi lever i verden, der udvikler sig konstant og at nye behov opstår og kræver nye løsninger. Målet er at skabe lige så gode rammer for online møder, som de velkendte, fysiske møder, og vi samarbejder derfor med de bedste leverandører, så vi sikrer at tilbyde den bedste kvalitet”, forklarer Charlotte Skou.

Det behøver ikke være en stor investering at hæve kvaliteten af lyd og billede betydeligt. Der findes mange løsningsmuligheder tilpasset både hjemmet og når der arbejdes eller undervises på afstand.

3 tips til det gode, digitale møde:

1) Lyden. Lyd er det mest grundlæggende både i undervisnings- og mødesituationer. Jo mindre vi skal anstrenge os for at lytte, des mere får vi ud af det, der bliver sagt. Anvender du en konferencetelefon, skal mikrofoner og højtaler være af høj kvalitet med god lyd.

2) Billedet. Brug altid et eksternt kamera med høj billedkvalitet, og tænk over højden, vinklen og at lyset i rummet lyser på dig – og ikke bag dig. På den måde bliver ansigtsudtryk og mimik tydeligere.

3) Keep it simple. Det skal være lige så nemt og intuitivt at afholde møder og undervisningssessioner fra et mødelokale som hjemme foran computeren. Tænk derfor over, hvordan opsætning og tilslutning kan gøres enkel og lettilgængelig, så mødetider overholdes, og kvaliteten af tiden sammen optimeres.

Læs mere på Ergotel’s tema side om løsninger til bl.a. fjernundervisning: www.ergotel.dk

Sådan kan persondata i dokumenter håndteres sikkert i skyen

Brug af cloud-tjenester i det offentlige kan få persondata til at flyde på forskellige enheder. Hvis kommuner og andre myndigheder vil udnytte mulighederne i skyen og samtidig leve op til GDPR, skal de sikre sig, at deres sags- og dokumentløsninger tilbyder brugerne sikker online oprettelse og redigering af dokumenter, lyder rådet fra Dania Software.

              Når brugere er tvunget til at arbejde ud fra bestemte fagsystemer, og de systemer ikke tilbyder en sikker online-oprettelse og redigering af dokumenter, så er man ikke compliant i forhold til GDPR.

Lars Hintze Andersen, CEO, partner i Dania Software

I takt med digitaliseringen af den offentlige sektor har diverse cloud-løsninger gjort mange arbejdsgange i det offentlige nemmere og mere fleksible for medarbejderne, men brug af cloudtjenester gør det vanskeligere at håndtere personfølsomme oplysninger, når dokumenter for eksempel florerer på forskellige enheder, som hver især har adgang til en skytjeneste.

Det er en problemstilling, softwarevirksomheden Dania Software kender alt til.

Dania Software er mangeårig Microsoft-ekspert og hjælper kommuner og andre offentlige myndigheder i hele landet med både at få fuldt udbytte af Microsoft 365 og samtidig leve op til sit GDPR-ansvar.

Det er nemlig ingen selvfølge, at de nyeste cloud-løsninger og ansvarlig omgang med borgeres personoplysninger følges ad.

Det ses ikke mindst i forbindelse med den øgede brug af Microsoft 365 sammen med de specialiserede dokument- og sagshåndteringssystemer, der findes inden for de forskellige fagområder i den offentlige sektor.

Online-dokumenter udgør en risiko

Lars Hintze Andersen, CEO, partner i Dania Software

Det er for alvor blevet vigtigt at have styr på, hvordan personfølsomme oplysninger bliver håndteret, når brugere benytter onlineudgaven af Microsoft 365 sammen med deres fagsystem, forklarer CEO, partner i Dania Software, Lars Hintze Andersen.

”Tidligere kunne brugere åbne og redigere dokumenter i Word på den computer, de sad ved, uden at være bekymret for at lække personfølsomme oplysninger. Men i dag er arbejdsgangene ændret markant. Nu arbejder brugerne i det offentlige i højere grad på mobile enheder som smartphones og tablets, hvor de skal kunne tilgå sager direkte fra deres sags- og dokumenthåndteringssystemer og foretage redigering af dokumenter online i Microsoft 365.”

Og det er her, problemet opstår. Ved at benytte onlineudgaven af eksempelvis Word placeres der automatisk et midlertidigt dokument i OneDrive eller lokalt på enheden, uden at brugeren er klar over det. Hertil har brugeren mulighed for selv at gemme kopier af dokumentet uden for sags- og dokumentsystemet.

”Dette dokument er brugeren ikke herre over, og det kan potentielt indeholde personfølsomme oplysninger, hvilket udgør en markant risiko. Når brugere er tvunget til at arbejde ud fra bestemte fagsystemer, og de systemer ikke tilbyder en sikker online-oprettelse og redigering af dokumenter, så er man ikke compliant i forhold til GDPR. 

Hvis en borger spørger sin kommune, hvor den har oplysninger liggende om vedkommende, kan kommunen ikke svare korrekt, når oplysningerne ligger spredt på forskellige enheder, der ikke er overblik over. Derfor er vores budskab til alle offentlige myndigheder, at de sikrer sig, at deres respektive sags- og dokumentløsninger tilbyder slutbrugerne sikker online oprettelse og redigering af dokumenter,” siger Lars Hintze Andersen.

Partnerskab med Microsoft

Dania Softwares løsninger integrerer til samtlige fagsystemer i den offentlige sektor, og ifølge Lars Hintze Andersen er der meget få af de aktuelle systemer til dokumenthåndtering og sagsbehandling, der tilbyder sikker online-redigering af dokumenter. 

”Det er der mange grunde til. En helt central årsag er, at Microsoft stiller krav om, at man skal indgå et særligt partnerskab for at få mulighed for kunne foretage sikker redigering i skyen med Microsoft 365.”

Dette partnerskab har Dania Software indgået med Microsoft, og på den baggrund har Dania Software skabt sin nye løsning Connect 365, som er et essentielt bindeled, der løser problemet med lokale kopier mellem det offentliges systemer og Microsoft 365.

”Når en bruger påbegynder redigering i onlineudgaven af Word, sørger Connect 365 for, at dokumentet placeres i en sikker og krypteret lokation i Microsoft Azure, som bliver slettet efter endt redigering. Data ligger samme sted som kundens Microsoft 365, nemlig i Microsofts datacentre i EU. Denne komplicerede integration kan benyttes af alle systemer via en simpel API,” forklarer Lars Hintze Andersen.

Brugeren mærker ingen ændring

For slutbrugerne er der ikke ændret noget. Arbejdsgangene er, som de plejer. Der er blot tale om en ændring i den bagvedliggende tekniske arkitektur, der gør, at brugerne nu kan bruge onlineudgaven af Microsoft 365 til redigering uden at efterlade personfølsomme oplysninger.

”Vi har allerede solgt og leveret de første løsninger til regioner og kommuner og kan se et stort behov fra de offentlige kunder, der ønsker at få fuld udnyttelse af Microsoft 365 i deres dokumenthåndtering. I den forbindelse samarbejder vi også tæt med flere ledende systemleverandører til den offentlige sektor, som ønsker at integrere Connect 365 i deres system.”

Optimering af licenser

Udover at den løser en teknisk problemstilling og sikrer GDPR-compliance, er Connect 365 en attraktiv business case for offentlige kunder, der kan spare mange penge på deres Microsoft-licenser til medarbejderne.

“Det er langt fra alle, der har behov for de mange funktioner, en klient-installation af Microsoft Office giver. Mange medarbejdere har ikke fast kontorplads og har muligvis nok i en browserudgave af Office på sin laptop, tablet eller smartphone til at redigere de få dokumenter, de har med at gøre i det daglige. 

Ved at flytte en gruppe af medarbejdere ud i skyversionen af Office er der basis for at reducere omkostningen til licenser til Microsoft markant, hvilket er en effektiv måde at spare skattekroner.”

Fra 8.000 til 5 skabeloner

Dania Software har udviklet IT-løsninger til det offentlige igennem 20 år. Kerneproduktet er DynamicTemplate, som bruges af 75% af danske kommuner samt i mange andre offentlige myndigheder og institutioner som ministerier og universiteter.

DynamicTemplate er en skabelonløsning, der gør op med det væld af dokument-skabeloner, der hidtil har været i det offentlige på grund af de mange forskellige sagstyper og fagområder.

I en typisk dansk kommune reducerer DynamicTemplate antallet af skabeloner fra 8.000 til bare en håndfuld. Disse få grundskabeloner integreres til alle organisationens systemer og vedligeholdes centralt.  

Ud fra disse få skabeloner kan DynamicTemplate genere alle typer af dokumenter inden for alle fagområder.  Det sker gennem valg og tildeling af fraser ud fra de regler og ønsker, der er defineret lokalt for de forskellige typer af breve og dokumenter. DynamicTemplate findes også i skyen, og kombineret med Connect 365 kan det offentlige skabe og redigere dokumenter sikkert online.

Ny lov om tilgængelighed på vej

Et andet aspekt af det at oprette og redigere dokumenter som offentlig myndighed er at sikre tilgængelighed. Udover sikring af persondata er der ifølge Lars Hintze Andersen lige nu kraftigt stigende opmærksomhed på følgerne af EU’s nye tilgængelighedsdirektiv, som efter alt at dømme bliver dansk lov til sommer efter Folketingets forestående tredjebehandling.

Direktivet forpligter firmaer og myndigheder til at tænke tilgængelighed ind i deres dokumenter, produkter og tjenester ved at følge europæiske tilgængelighedsstandarder – ikke mindst til gavn for handicappede borgere.

Mere end halvdelen af danske kommuner benytter Dania Softwares løsning AccessibilityFixer til at sikre tilgængelighed i dokumenter direkte i Office.

Dania Software har siden 1998 hjulpet private og offentlige virksomheder med at skabe smartere og mere effektive digitale arbejdsgange gennem Microsoft-baserede løsninger.

 

Connect 365 gør det let for alle systemer i det offentlige at redigere dokumenter i Office Online uden at gå på kompromis med datasikkerheden.

 

DynamicTemplate er en skabelonløsning, som skaber smartere arbejdsgange ved at effektivisere skabelonhåndtering og dokumentoprettelse. Med integration til størstedelen af dokumenthåndterings- og fagsystemer i Danmark er DynamicTemplate det offentliges foretrukne valg.

Se mere på:

www.daniasoftware.com/da/connect-365-landing

Indsigter i data er vores vigtigste valuta

En tidssvarende offentlig sektor kan med brug af moderne teknologi og digitalisering skabe innovation og vækst i vores samfund. Digitalisering giver allerede store gevinster, og med flere digitale løsninger og brugen af Cloud får vi frigjort flere ressourcer til velfærdssamfundets kerneydelser.

Offentlige myndigheder kan ikke oprette store digitale tjenester alene. De har brug for regeringer for at give de rette betingelser for, at de kan få succes.

Kilde. www.mckinsey.com

Hvis vi skal skabe mere innovation i den offentlige sektor, skal vi udnytte de muligheder, ny teknologi rummer. Derfor er det vigtigt, at vi får skabt forståelse for, hvorfor og hvordan digitalisering kan give bedre velfærd.

Det, vi skal udnytte, er, at enorme mængder offentlige data kombineret med en stadigt voksende processorkraft i skyen giver nye muligheder for at træne algoritmer på en meget stor skala og realisere gevinster i brugen af kunstig intelligens. 

De offentlige institutioner, der til fulde formår at udnytte disse muligheder fremover, vil stå ekstremt stærkt, når det gælder sikkerhed, tilgængelighed, fleksibilitet, lave omkostninger og de vil være innovationsparate.

Vi bliver også nødt til at definere, hvad det er for et digitalt samfund, vi gerne vil være i, og dernæst skal vi blive enige om, hvordan vi udvikler det. Forandringerne kommer ikke af sig selv. Vi skal investere, gøre ting anderledes, og vi skal turde tage nye skridt. Det vil gøre os mere agile og modstandsdygtige. Hvad er det for investeringer, vi, som samfund, skal foretage? og hvordan lykkes vi? Det er store spørgsmål. 

Jeg ser disse gode tendenser:

Vi ser for tiden en politisk prioritering af samfundets digitale omstilling blandt andet i programmer for digitale signaturprojekter. Det er meget positivt og kan være med til at give innovation et vigtigt løft.

Digitalisering er en stærk forandringskraft – der skal handle om at optimere vores velfærdssamfund. Vi skal handle på baggrund af forståelsen af den nytte, vi kan skabe.

Digitalisering kan skabe øget transparens. At træffe beslutninger er kernen i enhver offentlig organisation. Den offentlige sektor skal være transparent om sine handlinger og har et kæmpe ansvar for en tidssvarende forvaltning og en effektiv borgerservice.

Debat om demokratisering af data. Ny teknologi skal kunne bringes i spil med en smidig lovgivning, og der skal skabes øget tillid til, at myndigheder kan drage samfundsnytte af persondata på en ansvarlig måde, der bevarer tillid og beskytter data.

Intelligente beslutningsmetoder resulterer i hurtigere og bedre beslutninger

Med et betydeligt pres på den offentlige sektor for at udnytte ressourcer bedre end nogensinde før, bliver det især vigtigt at forbedre effektiviteten af beslutningsprocesser på måder, der sikrer, at de rigtige tjenester leveres rettidigt og skaber værdi.

Intelligente beslutningsmetoder er en moderne, analytisk drevet beslutningstilgang, der kombinerer styring af forretningsregler, realtidsregistrering af begivenheder, beslutningsstyring og stærke avancerede analysefunktioner til at automatisere og styre en række operationelle beslutninger. Intelligent beslutningstagning resulterer i bedre beslutninger og færre fejl. Offentlige institutioner skal træffe pålidelige og etiske beslutninger.

Disse beslutninger skal være ensartede for alle, anvendes retfærdigt og være gennemsigtige og revidérbare. Alle skal være sikre på, at beslutninger er upartiske, og at der er ansvarlighed i processen. Intelligent beslutningstagning muliggør alt dette. Beslutninger træffes næsten i realtid. Det reducerer forsinkelsen mellem at identificere muligheder og handle på dem. Som et resultat er beslutninger mere nøjagtige og relevante – hvilket fører til færre udfordringer og lavere omkostninger og mindre risiko.

Den direkte vej til en datadrevet, digitalt transformeret offentlig sektor.

Den offentlige sektor vil blive oplevet som succesfuld. Brugen af intelligente platforme, der udnytter kontekstrelevante-, realtids- og sikre borgerdata, bevæger sig fra systemer med optegnelser mod systemer af indsigter, der føder ind i en offentlig sektor, der skaber umiddelbar værdi for borgeren.

Min anbefaling er at være nysgerrig på de digitale muligheder og implementere intelligente beslutningsmetoder på alle niveauer. At levere smarte offentlige tjenester i den digitale tidsalder er meget mere end automatisering af interne processer, der resulterer i større effektivitet. At blive en intelligent organisation kræver meget bredere tænkning: Det handler om at forene forskellige områder af en offentlig organisation under én fælles vision om kontinuerlig forbedring muliggjort af analytisk afledte beslutninger. Intelligent beslutningstagning er den mest effektive måde at udvikle sig til en virkelig datadrevet organisation med fuld transparens.

SAS Institute

Analytisk software understøtter digitalisering med AI, Cloud og OpenSource

www.sas.com/nordicgovernment

Skab mere værdi i digitaliseringen af det offentlige

Det offentlige kan få endnu mere ud af digitaliseringen, hvis de sikrer, at politiske beslutninger ikke uhensigtsmæssigt spænder ben for forankring af digitale strategier; at flere it-arkitekter varetager løsninger på tværs af systemlandskaber. Og endelig bør det offentlige have mere fokus på den indledende købsfase.

Der er ingen tvivl om, at det offentlige Danmark er langt fremme, når det kommer til digitalisering. Men vi kan se, at der stadig er plads til at skabe endnu mere værdi for borgerne og skattekronerne.

Amir Mirzay Chirazi, Chief Commercial Officer hos Knowledge Cube A/S

Amir Mirzay Chirazi, Chief Commercial Officer hos Knowledge Cube A/S

Digitaliseringen i det offentlige buldrer derudaf. I oktober 2020 annoncerede ECD et nyt Digital Government Index (DGI), hvor Danmark ligger på en fjerdeplads globalt, når det kommer til at digitalisere den offentlige sektor. På FN’s E-Government Survey fra juli 2020 indtager Danmark for anden gang i træk førstepladsen.

”Der er ingen tvivl om, at det offentlige Danmark er langt fremme, når det kommer til digitalisering. Men vi kan se, at der stadig er plads til at skabe endnu mere værdi for borgerne og skattekronerne,” siger Amir Mirzay Chirazi, Chief Commercial Officer hos Knowledge Cube A/S, der især peger på de tre hovedudfordringer.

Den første er, at politiske beslutninger får større konsekvenser, end hvad der er med i overvejelserne. Den anden er manglen på it-arkitekter med tværgående fokus og ansvar for det enkelte ministerium, region eller kommune. Og endelig den tredje udfordring; som knytter sig til, at det offentlige bør have større fokus og bruge mere tid på den indledende købsfase. 

Politiske beslutninger spænder ben for strategien

Hos Knowledge Cube sætter de fokus på den første udfordring, hvor politiske beslutninger uhensigtsmæssigt får store konsekvenser for digitaliseringen: 

”Når vi ser en ministerrokade eller et regeringsskifte, får det konsekvenser for digitaliseringsstrategien i de berørte ministerier, de underliggende departementer og styrelser. En ministerrokade, som vi fx så her sidst i januar, hvor flere ressortområder flytter sammen med  ministre, forstyrrer det digitale roadmap og strategien i det enkelte ministerium. Det gælder på alle niveauer – lige fra de mindre systemtilpasninger til ret store og omfattende tilpasninger.

Det betyder i flere tilfælde også et konkret stop i udviklingsprojekterne, der skal understøtte digitaliseringsstrategierne,” siger Amir Mirzay Chirazi.

Lad arkitekterne definere landskaberne 

Udfordringerne kunne ifølge Amir Mirzay Chirazi undgås, hvis det offentlige udarbejdede 3-4 års planer på tværs af ministerier. Løsningen ville forankre digitaliseringsstrategierne markant dybere på tværs af partiskel og rokader. Hvilket leder frem til den anden hovedudfordring i det offentlige Danmark: Manglen på it-arkitekter med tværgående fokus og ansvar.

”I det offentlige Danmark ser vi desværre en mangel på bredtfavnende it-arkitekter, som både kan koordinere løsninger på tværs af systemlandskaber og bevare det tværgående fokus og samtidig have ansvaret for det enkelte ministerium, departement, styrelse, kommune eller region,” forklarer Amir Mirzay Chirazi.

Ministeren eller departementschefen har sjældent selv overblikket, når det kommer til digitaliseringsstrategien, så Amir Mirzay Chirazi understreger, at det netop er helt centralt at placere et ansvar for den bagvedliggende arkitektur, der skal forankre og understøtte den respektive digitaliseringsproces. Uanset om det drejer sig om beslutninger om strategi til cloud, open source, køb af standard software eller skræddersyede løsninger. 

Det tværgående fokus vil kræve en nytænkning hos mange offentlige instanser. Danmarks Miljø Portal, hvor op mod 150 organisationer giver input, er et lysende eksempel på, hvordan en digitaliseringsstrategi på tværs af systemlandskaber lykkes.

Brug mere tid i den indledende købsfase

Knowledge Cube opfordrer det offentlige Danmark til at bruge mere tid på den indledende købsfase. 

”Det er min opfattelse, at kunderne bruger meget tid på at forberede et udbud, hvor leverandørerne kun inddrages i mindre omfang, hvilket ofte giver bedre vilkår for de store spillere og i få tilfælde de nuværende leverandører. Jeg tror, man med fordel kunne åbne for en bredere indledende dialog, hvor langt flere leverandører involveres. Både for at blive klogere på, hvad markedet reelt kan tilbyde, men også sikre sig, at man som kunde får de mest relevante tilbud,” forklarer Amir Mirzay Chirazi og understreger, at han er opmærksom på, at Udbudsloven selvfølgelig skal overholdes. Men der er behov for at øge konkurrencen og åbenheden, så de bedste digitale løsninger, der skaber sammenhængskraften, kommer i spil. 

Mindre løsninger tegner fremtiden

Kongstanken om digital sammenhængskraft driver Knowledge Cubes egne arbejdsmetoder i udviklingen af løsningerne til borgere, kunder, virksomheder og offentlige institutioner.

”Kunderne kan ofte ikke forudse alle deres forretningsmæssige behov mange år frem. Derfor er vi fortalere for små agile løsninger, som er lette at integrere i stedet for én stor kompleks løsning, der skal rumme en masse forskelligrettet behov,” siger Danny Dyrman Christensen, der er adm. direktør i Knowledge Cube, og han uddyber: 

”I stedet for at kravsspecificere alt i detaljer bør kunderne hellere italesætte deres aktuelle behov. På den måde arbejder kunderne og leverandørerne efter samme mindset og får skabt en afgrænset løsning, der både løser et forretningsmæssigt behov og efterfølgende kan udbygges. Det giver kortere time to market og reducerer kundens omkostninger. Når vi arbejder agilt og udvikler afgrænsede løsninger, er det også lettere for kunderne at afprøve muligheder undervejs og skifte kurs uden de store omkostninger.

Fornyelse af legacy systemerne

Danny Dyrman Christensen, adm. direktør i Knowledge Cube

En udfordring i markedet, som rammer både kunder og leverandører, er legacy it-systemer. De er overhalet af den teknologiske udvikling, hvor nye forretningsmæssige behov stadig bygges ind i løsningen og skaber knopskydninger. Det tilføjer ekstra kompleksitet i løsningen, og hvor omkostning ifm. løsningen stiger og stiger. Hertil kommer, at legacy systemer sjældent opfylder det sunde princip om at være overdragelige. Så kunden risikerer reelt at blive fastlåst på systemer og leverandører.

”Vi har selv erfaring med, at nogle systemer sagtens kan få en række ekstra gode leveår gennem en veltilrettelagt modernisering, mens andre systemer bedst lader sig erstatte af helt nye systemer. Her har kunder og leverandører mulighed for at gentænke løsning, så det ikke blot bliver en 1:1 version af den gamle løsning,” forklarer Danny Dyrman Christensen.

Større dynamik og fornyelse i markedet

Mindre løsninger er også med til at skabe også en større dynamik i markedet, fordi det typisk er dyrt for kunderne at flytte et stort system fra en leverandør til en anden.

Det fremmer samarbejder på tværs af leverandør, og at flere leverandører kender det omfattende systemlandskab i det offentlige.

”Når flere leverandører kender løsningerne, bliver det automatisk lettere og billigere for kunderne at orientere sig mod et bredere felt af udbydere og dermed sikre de mest effektive løsninger,” fortæller Danny Dyrman Christensen, og han uddyber: 

”Det kræver selvfølgelig, at leverandørerne forstår de offentlige landskaber, men her man rigtig godt hjulpet på vej med fællesoffentlige standarder, fokus på infrastrukturer der forbinder systemer og understøtter genbrug af data.” 

Flere leverandører skaber fornyelse og er desuden med til at løfte den offentlige digitalisering yderligere.

Knowledge Cube A/S, der tæller omkring 50 medarbejdere, er et konsulent-og it-udviklingshus, som siden 2005 har skabt digital sammenhængskraft for borgere, kunder, virksomheder og offentlige institutioner, primært i Danmark. Vi arbejder ud fra et agilt mind-set og er en ansvarlig samarbejdspartner for kunderne. 

Læs mere på www.knowledgecube.net 

Den fortsatte digitalisering af Danmark kræver mod og politiske visioner

Danmark er nået langt i den offentlige digitalisering, men vi kan nå meget længere, siger André Rogaczewski, CEO i Netcompany. Han fremhæver særligt sundhed, uddannelse og verdensklasse servicering af borgere og virksomheder som områder, hvor vi har mulighed for at lave digitale og samfundsmæssige kvantespring, hvis vi har modet og visionerne.

Vi skal slå fast, hvad der er vores væsentligste politiske målsætninger, for digitaliseringen kommer til at spille en altafgørende rolle

André Rogaczewski,
CEO i Netcompany

Den offentlige digitalisering i Danmark er i verdensklasse, idet vi nu to gange i træk er løbet med førstepladsen i FN’s vurdering af, hvordan de 193 medlemslande klarer sig på den front. Kan vi holde fast i den position? For at kunne svare på det, mener André Rogaczewski, CEO i Netcompany, at vi er nødt til at bevæge os op i helikopteren.

”Hvis vi skal kunne flytte os digitalt, så skal vi have nogle væsentlige politiske målsætninger. Vi skal definere, hvad det er, vi vil med vores samfund. Vi skal slå fast, hvad der er vores væsentligste politiske målsætninger, for digitaliseringen kommer til at spille en altafgørende rolle.”

Helt overordnet mener han, at udgangspunktet er, at vi skal skabe et samfund med mere lighed, mere retfærdighed, mere gennemsigtighed. Vi skal undgå enhver opdeling af befolkningen i et A- og B-hold. Vi skal minimere svindel. Og vi skal skabe tillid til det demokratiske styre og samfundets institutioner.

”Noget andet og mindst lige så vigtigt er, at vi skal sikre, at vi i Danmark har en vedvarende høj konkurrenceevne, så vi kan skabe vækst, velstand og velfærd. Uden vækst er der ikke nogen velstand, og uden velstand er der ikke nogen velfærd. Alt det kan kun lade sig gøre, hvis vi stadig har en høj konkurrenceevne. En tredje ting er, at vi skal kunne beskytte Danmark. Det skal vi kunne digitalt, men vi skal også gøre det sundhedsmæssigt – vi har jo set betydningen heraf med Covid-19. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i Danmark sidder på en guldgrube af muligheder for at blive sundere og lykkeligere ved hjælp af sundhedsdata og digitalisering. Vi kommer heller ikke udenom, at vi skal løse klimaudfordringen, og det kræver også digitalisering og data. Og som et grundlæggende fundament for det hele – vi kan ikke gøre alt det her uden, at vi har kompetencer i verdensklasse.”

Det er mange og store politiske målsætninger, og skal de nås, så er det altafgørende, at folk tror på det, for mister de troen, falder det fra hinanden, understreger André Rogaczewski.

Danmark kan skabe den mest avancerede sundhedsplatform

Han påpeger, at vi kan nå virkelig langt med digitalisering inden for sundhed og peger på Covid-19 pandemien, der har vist vigtigheden af indsigt og data i sundhedsområdet.

”Det var i starten svært at finde ud af, hvor mange danskere, der egentlig var smittet og hvem, der fejlede noget. Vi kunne blive det første land i verden med en national strategi for sundhedsdata. En platform, hvor regioner og kommuner med udgangspunkt i borgerens behov og situation kunne dele information og få et langt bedre overblik over patienter og sygdomsmønstre, og vi ville stå langt stærkere i krisesituationer. Vi kunne også for alvor blive det første land i verden med et privat-offentligt samarbejde om en sikker, anonymiseret ikke-personhenførbar adgang til sundhedsdata. Så vi kunne skabe endnu mere verdensledende forskning og innovation i den danske medicinalindustri og tiltrække endnu flere til vores life science sektor og hæve danskernes sundhedsniveau. Vi har jo haft CPR-nr. siden 1968 og har sundhedsdata, som hverken kineserne eller amerikanerne pludselig kan opfinde,” siger André Rogaczewski.

Hvis en sådan national sundhedsstrategi og platform blev til virkelighed, ville vi ramme flere af de politiske målsætninger i form af lighed og gennemsigtighed og et højt sundhedsniveau for alle – og for de stærke danske pharma virksomheder, der tjener masser af penge til Danmark, ville det kun forstærke konkurrenceevnen, hvis de fik adgang til en guldgrube af sundhedsdata. 

Afgørende er det naturligvis, at disse data er anonyme og ikke kan henføres til navngivne personer. Men selv om denne sikkerhed er på plads, lurer frygten for ’overvågningssamfundet’ i baggrunden.

”Som borgere skal vi have sikkerhed for, at vores personlige informationer og specielt på sundhedsområdet ikke kommer uden for vores egen kontrol. Men jeg er også dedikeret tilhænger af, at man skal blive klogere på anonymiserede data. Der er en del såkaldte sølvpapirshatte i Danmark, der er blevet forskrækkede over Google, Apple og Facebook men fortsætter med at bruge tjenesterne og samtidig lader frustrationen gå ud over de danske systemer. Men vi må ikke lade vores historiske naivitet i forhold til Google, Apple, Facebook og alt det her, som vi selv leverer data til, gå ud over vores fornuft og vores muligheder for at bygge verdens bedste og mest retfærdige samfund ved hjælp af digitalisering.”

Videndeling og digitale værktøjer i uddannelsessektoren

Uddannelsessektoren er et andet stort og meget vigtigt område, hvor André Rogaczewski ser et stort behov for digitalisering.

”Folkeskolen i dag er resultatet af 200 års udvikling. Hvis folkeskolen skulle laves i dag for første gang, ville den se helt anderledes ud med de digitale hjælpemidler og værktøjer, der er derude og børnenes brug af sociale medier. Det jeg også savner i dag i folkeskolen er mere videndeling på tværs, så børnenes indlæring ikke alene afhænger af, om de har en lærer, der er god til at forklare. Danmark kunne blive det første land i verden med en teknologisk videndelingsplatform til alle undervisningsmaterialer. Her kunne lærerne også dele, hvad de laver af forberedelser. Hvis en lærer i Skagen f.eks. havde lavet en fremragende video om Slaget på Reden, hvorfor så ikke bruge den i stedet for selv at skulle starte forfra? Lærerne skal jo ikke konkurrere med hinanden men kan med fordel lade sig inspirere af videnskabens verden, hvor forskning bygger på forskning.”

Han mener også, at den digitale verden i langt højere grad burde udnyttes til at tage hensyn til, at børn lærer bedst på forskellige måder og i forskellige tempi, og der kunne man med fordel udvikle nye eller bruge eksisterende apps og spil, som erfaringen viser kan speede indlæringen op.

Også i andre dele af undervisningssektoren efterlyser han mere videndeling.

”Med de digitale virkemidler i dag kan du få adgang til de allerdygtigste lærere. Eller den allerdygtigste pædagog. Eller den allerdygtigste professor fra Harvard, der kan fortælle dig lige præcis hvordan den artikel skal forstås. Hvis vi skal se fremad for at være konkurrencedygtige på universiteter, faguddannelser og andre uddannelser skal vi åbne op for, at den bedste fagviden kan komme ind, og det kan sagtens være en professor, der sidder i USA eller andre steder,” siger André Rogaczewski og understreger at uddannelsesinstitutionerne til gengæld altid skal lægge stor vægt på det sociale samvær og det fysiske samarbejde.

”Vi skal møde de unge i øjenhøjde, og i dag er det på nettet med apps og digitalisering. Vi skal forholde os til at verden forandrer sig, vi kan ikke længere bruge de samme midler. Vi skal se på nye standarder og digitale pensum – vi har haft pensum baseret på fysiske bøger i århundreder. Tiden er til flere digitale læremidler og en sikring af at alle børn får del i den udvikling – ikke kun dem med ressourcestærke forældre.”

Det er en fordel at være et lille land

Men der er også andre dele af det offentlige, der trænger til en digital overhaling, og det gælder bl.a. klimaudfordringen, finans, svindel, administration, lovgivning, skattevæsenet, moms …

”Vi kunne blive det første land i verden, der på tværs af det offentlige og private har nogle helt fælles standarder og begreber for vand, elektricitet, varme, byggeri, vedligehold af bygninger – for alle de ting, der udleder rigtig meget CO2, så vi ved præcis, hvordan tingene hænger sammen og kan planlægge bedre og optimere produktion og forbrug. Og der kan vi noget, fordi vi er et lille land. Alt det her kan vi jo gøre meget bedre i Danmark end så mange andre steder, fordi der ikke er så langt hen til dem, der skal gøre det her i fællesskab. Sæt 10 tilfældige mennesker ind i et rum her i Danmark, så er der en god chance for, at de er forbundet ved, at de kender nogen, der kender nogen. Og sætter du 10 mennesker sammen, som alle sidder i nogle roller, der går på tværs af de emner, vi snakker om, så kan rigtig meget lige pludselig lade sig gøre. Der skal ikke meget til, før tingene kommer til at flyve, og det skal vi udnytte, så vi kan blive foregangsland på mange områder og skabe nye eksporteventyr,” siger André Rogaczewski.

”Vi skal aldrig mere have en ’Britta’. Om 10 år skal man grine ad Britta-sagen og sige, hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre, og det samme om milliardskandalen med udbytteskat. Vi skal digitaliseres, så den slags ikke sker mere. Vi skal bruge digitaliseringen til alle de ting, som er kedelige, kvantificerbare og præcise inden for administration og borgerservice. Og så skal vi bruge mere tid på de menneskelige afgørelser, som kræver særlige vurderinger. Dem skal vi være dygtige til, mens computerne tager sig af de andre ting. Som f.eks. at du skal have 145 kr. tilbage i moms. Og det kræver, at vi får moderniseret systemer, som er 40 år gamle, som faktisk kan være/er bomber under vores land. Det er den slags systemer, som gør, at nogen kan snyde systemet og skabe følelsen af uretfærdighed i samfundet.”

André Rogaczewski betegner sig selv som grundlæggende optimist og tror, at hvis vi vil, så får vi et samfund, der er endnu mere retfærdigt og transparent, end det er i dag.

”IT er det, folk bruger mest tid på hver dag. Teknologi er under vores fingerspidser det meste af vores vågne tid nu. Det påvirker vores hoveder og hele vores liv. Derfor kan det undre mig, at man stadig diskuterer digitalisering som noget separat. Digitalisering er indbegrebet af politik. Men der mangler større indsigt og kompetence på feltet, også hos politikerne. Vi må være flere i den offentlige sektor, der går ud og siger: Det her kan gøres meget smartere og bedre. Der ligger et kvantespring lige foran os. Det har ikke noget med penge at gøre. Det har noget med prioritering, mod og vision at gøre,” siger direktøren i Netcompany.

Netcompany

Netcompany blev grundlagt i år 2000 og har siden været stærkt involveret i den offentlige digitalisering af Danmark. Det er en rendyrket it-serviceleverandør af innovative, samfunds- og forretningskritiske løsninger, der fremskynder kundernes digitale omstilling gennem udvikling, vedligehold og drift af digitale platforme, kernesystemer og brugerflader. Netcompany har hovedkvarter i København og er internationalt orienteret med over 3.000 medarbejdere i seks lande. Selskabet er børsnoteret og indgår i eliteindekset OMXC25. 

Læs mere på www.netcompany.dk

Fokusområder for offentlig digitalisering frem mod 2030

Accenture har et bud på, hvordan vi kan fastholde den globale førertrøje i offentlig digitalisering med afsæt i erfaringerne fra den aktuelle pandemi, der har tvunget os til en anden hverdag. Vi skal være endnu mere ambitiøse i at tage teknologien ind og tappe ind i innovationskraften. For hverdagen efter pandemien bliver ikke den samme, og dette er desværre nok heller ikke den sidste pandemi, siger Lars Ingemann, Managing Director i Accenture Danmark.

Man skal tage udgangspunkt i borgerens eller virksomhedens brugerrejse for at klarlægge, hvad der er en god digital løsning set fra brugerens synspunkt og sætte innovationen i højsædet.

Lars Ingemann, Managing Director i Danmark i Accenture, Health & Public Service

Danmark blev i 2020 for anden gang i træk rangeret i toppen på FN’s E-Government Survey. Undersøgelsen omfatter 193 lande og rangerer dem efter, hvor langt fremme de er med offentlig digitalisering. Danmark blev i FN-rapporten fremhævet på en række fronter. Vi roses som udgangspunkt for at have valgt en helhedsorienteret tilgang til offentlig digitalisering, der sætter borgeren i centrum og har stor fokus på at få alle med. Danmark fremhæves også for det mangeårige samarbejde med de tværoffentlige digitaliseringsstrategier, hvor stat, kommuner og regioner i fællesskab igangsætter tværgående initiativer, og sætter mål for den tværgående offentlige digitalisering. Et samarbejde, der bl.a. har udmøntet sig i central digital infrastruktur som NemID, Borger.dk og Digital Post.

FN roser også vores lille land for at have igangsat en digital transformation, hvor der eksperimenteres med at udvikle digitale teknologier og digitale offentlige løsninger i et samarbejde med den private sektor, som også inddrager de danske teknologiske SMV’er. Investeringsfonden, som frem mod 2022 støtter række projekter med anvendelse af kunstig intelligens i kommuner og regioner, fremhæves også som vigtig. 

Accenture understøtter den digitale rejse

Danmarks digitale rejse er skabt af en lang række aktører i et unikt samarbejde, og undervejs har Accenture spillet en vigtig rolle. Accenture er et konsulenthus med stor global rækkevidde og tæller 514.000 ansatte – heraf 800 i Danmark. Virksomheden er involveret i digital udvikling på statsligt, regionalt og kommunalt plan inden for bl.a. sundhedssektoren, KOMBIT, Skatte- og Justitsministeriet.

Lars Ingemann er Managing Director i Danmark i afdelingen for Health & Public Service, og han understreger betydningen af, at vi fastholder momentum i den digitale rejse. 

”Vi vil ambitiøse ting i Danmark, men så bliver vi fanget i denne pandemi, som i vores terminologi betyder at vi er fanget i en tilstand af ’collective displacement’ – vi er simpelthen blevet tvunget væk fra vores hverdag og normale adfærd på en lang række områder. Lige pludselig sidder vores leveranceapparat, borgerne og medarbejderne derhjemme. Vi må skrue ned for den fysiske kontakt, og borgerne må henvende sig ad andre digitale kanaler. Der er sket en forskydning i forhold til, hvordan tingene plejer at fungere. Vi har på kort sigt tilpasset os et stykke henad vejen, men det er jo ikke den sidste pandemi eller nedlukning, vi kommer til at opleve. Derfor skal vi opskalere de teknologier, vi bruger til frontline betjening i borgerservice – ikke blot til krisesituationer men også for at sikre bedre, hurtigere og mere effektiv betjening af borgerne og frigøre hænder til de opgaver, der kræver menneskelig kontakt.”

Det handler bl.a. om elementer med kunstig intelligens, chatbots og voicebots, hvor sidstnævnte i stadig stigende grad og med træning af den kunstige intelligens kan genkende, hvad vi siger på dansk. 

Lars Ingemann, Managing Director i Danmark i Accenture, Health & Public Service

”Den slags bliver endnu vigtigere, hvis/når vi igen kommer i en situation som denne, dels fordi man har en lavere bemanding, og dels fordi den manglende fysiske kontakt tvinger borgerne til at bruge disse digitale kontaktflader. Så det er et i hvert fald et af de områder, hvor vi skal tage digitale skridt, hvis vi skal bevare den digitale førertrøje,” siger Lars Ingemann. 

Hvad angår voicebots er Danmark dog lidt bagud i forhold til især engelsksprogede lande, fordi dansk er et lille sprogområde og ikke har fået samme opmærksomhed som et af verdens største sprog. 

Men teknologien bevæger sig relativt hurtigt her, så man til visse ting har glæde af det allerede nu, selv om det ikke er 100 pct., påpeger Lars Ingemann og tilføjer, at Digitaliseringsstyrelsen arbejder med at etablere et såkaldt ”dansksproget talekorpus”. 

Telefonkontakt skal stadig være muligt

”I dag har man et første niveau, hvor folk ringer ind f.eks. med en henvendelse om frikort, og så finder voicebotten ud af at forholde sig til det og respondere korrekt på det. Vores erfaringer fra skatteforvaltning i Irland viser eksempelvis, at voicebots håndterer 55 pct. af alle samtalerne fra start til slut. Er det mere specialiserede henvendelser kan voicebotten på et tidspunkt være nødt til at ”give op” og må stille om til en medarbejder, og det skal også altid være en mulighed, både for dem, der er mindre komfortable med at korrespondere med myndighederne på den måde og i de tilfælde, hvor det er mere komplicerede forespørgsler.”

Skattevæsenet er et stort fokusområde i den offentlige digitalisering, men stort set alle dele af frontbetjening i borgerservice skal løftes over på voice- og chatbots og få en højere grad af automatisering. 

Videokommunikation er også en del af den digitale fremtid. 

”Video vil være relevant langt hen ad vejen, da det jo også er en kvalitet at få billede med. Video er ved at blive ret udbredt, bl.a. i sundhedsvæsenet, hvor det har været anvendt en del. Praktiserende læger vil dog i vid udstrækning have brug for at møde patienterne fysisk. Der er også nogle organisatoriske ting omkring, hvordan sundhedsvæsenet vil indrette sig, der spiller ind, ligesom der også er nogle spørgsmål omkring incitamenter til fysisk konsultation, en virtuel eller e-konsultation. Men der kommer til at ske meget i form af digitalisering af sundhedssektoren, bl.a. i form af hvordan vi bedre kan udnytte de mange data.”  

Også undervisningssektoren vil få stor fokus i de kommende år. 

”Der er f.eks. behov for, at bl.a. universiteterne også tager et par skridt fremad med deres e-læringsuniverser i stedet for blot at kunne se en undervisningslektion på video eller downloade dokumenter. Der mangler mere noget mere digital interaktion i den egentlige undervisning, så der er ingen tvivl om, at det er et område, der skal kigges på.” 

Udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes oplevelse

Afgørende for en vellykket digitalisering inden for de offentlige sektorer er, at man tager udgangspunkt i borgerens eller virksomhedernes oplevelse, pointerer Lars Ingemann. 

”Man skal tage udgangspunkt i anvenderens brugerrejse for at klarlægge, hvad der er en god løsning set fra borgerens synspunkt – stedet for at tage den fra den systemmæssige vinkel. Når man tager udgangspunkt i brugerrejsen, så får man hurtigt øje på, hvor man har lavet en dårlig digital understøttelse af processen. Et vigtigt budskab i relation til offentlig service er, at man skal prøve at tænke en stærk, digital understøttelse ind og lægge stor vægt på innovation og generelt samle erfaringer og input fra ind- og udland.”

Som eksempel på noget, der har fungeret godt, nævner han ATP’s løsning på udbetaling af indefrosne feriepenge. På kort tid lykkedes det for ATP at etablere et letforståeligt og fuldt digitaliseret setup, der sikrede samtidige udbetalinger til tre mio. danskere med brug af NemID og Nemkonto.  

”I den fortsatte offentlige digitalisering er det vigtigt, at man i høj grad inddrager innovation og nytænkning når man står overfor svære problemer. Tag smitteopsporingen som eksempel. Her har man egentlig anvendt en klassisk, manuel model, hvor man har etableret et kontaktcenter, hvorfra man ringer ud til folk, der har været i nær kontakt med smittede. 

Det har bare vist sig ikke være særlig effektivt, fordi det har været svært at få fat i de nære kontakter og er svært at skalere. Hvis man skal lave flere og hyppigere test, så skal man have fat i mange flere medarbejdere. Her kan man med fordel anlægge et innovationsperspektiv og indtænkte, hvordan de digitale værktøjer kan understøtte smitteopsporingen på en mere effektiv måde.”

Myndigheder satser på flerleverandør-strategi og mixede udviklingsteam

Den offentlige digitaliseringsrejse har ændret sig i forhold til leverandører. Før i tiden var det udbredt, at myndighederne lagde ”alle æg i én kurv” ved at overlade udviklingen af nye IT-systemer og programmer til en enkelt leverandør. 

”Hele processen omkring nye systemer har ændret sig på flere områder. I dag er offentlige myndigheder gået væk fra det med, at man har én leverandør til et stort program til at det i dag er spredt ud på flere. Det virker godt, fordi man kan bringe flere kompetencer i spil og undgå monopollignende tilstande. Der er også en tendens i retning af, at når offentlige myndigheder skal ud i specialudvikling og måske opdager, at der ikke findes leverandører, der kan matche det, der efterspørges i et standardprodukt, så bruger de i større omfang end tidligere intern udvikling.

De ansætter selv udviklere men ofte i et blandet setup, hvor de samtidig supplerer med eksterne udviklere til at stå i spidsen og lægge fundamentet processerne på plads, og så skalerer man derfra. 

Generelt tager myndighederne i dag selv større ansvar i at blive en del af en god løsning,” siger Lars Ingemann. 

Klimamålet er et vigtigt omdrejningspunkt i dansk politik, og her skal man også forsøge at tænke grønt i digitaliseringen. For store IT-systemer bruger meget strøm – globalt set er elforbruget i datacentre næsten lige så højt som Spaniens årlige strømforbrug, viser en rapport fra Accenture.  

”Det, man nemt kan gøre, er at flytte fra de klassiske egne datasystemer, som man selv huser, til nogle grønne datacentre eller ud i skyen. Herved køber man sig ind i mere energieffektive løsninger, hvor man også nøjes med at købe den kapacitet, man bruger, og det giver en direkte positiv påvirkning på miljøet. Vi har lavet en stor undersøgelse, der viser, at ved at flytte datacentre til skyen kan der globalt set spares 59 mio. tons CO2-udledning årligt, svarende til at 22 mio. biler fjernes fra vejene,” siger Lars Ingemann. 

Accenture er en af verdens største konsulentvirksomheder, der er til stede i over 50 lande. Virksomheden har over 514.000 ansatte på globalt plan, heraf 800 i Danmark og over 7.000 i Norden og Baltikum. 

Accenture tilbyder en lang række rådgivningsydelser inden for bl.a. digital teknologi, strategi, interactive, operations og ledelse på tværs af alle sektorer. Virksomheden er selv på Fortune 500 – listen over de 500 største amerikanske virksomheder – og arbejder sammen med 91 af selskaberne på Fortune 100.  

Se mere på www.accenture.com