Indblik+

Af Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne

Landets bygninger har en nøglerolle, hvis vi skal nå klimamålsætningerne og reducere CO2-udledningen. Men hvis det skal lykkes at realisere det enorme potentiale, der bogstaveligt talt findes indenfor vores egne fire vægge, er det nødvendigt at prioritere intelligente installationer højere og åbne adgangen til relevante data.

Lys, der automatisk tænder og slukker efter den enkelte brugers ønsker, eller opvarmning, som benytter data fra Danmarks Meteorologiske Institut til at forudsige morgendagens varmebehov.

Der findes allerede i dag en lang række eksempler på byggerier, hvor man høster gevinsterne ved at integrere intelligente tekniske løsninger og udnytte de tilgængelige data i forsøget på at øge energieffektivisering og brugernes komfort. Og det virker.

For eksempel viser erfaringerne fra Frihavnstårnet i København, at de 75 lejligheder kan reducere varmeforbruget i spidsbelastningsperioder med op til 68 procent, hvilket er med til at sikre en samlet gennemsnitsbesparelse på 10 procent på varmeregningen for forbrugeren – blot ved at man har tænkt intelligent styring af lys, ventilation og varme ind i byggeriet fra starten.

Og i Middelfart Kommune arbejder man på at energioptimere kommunens cirka 80 ejendomme på baggrund af data om bygningernes daglige drift. Foreløbig er det på den måde lykkedes at finde energibesparelser på 21 procent, og man regner med, at det stadig er muligt at spare yderligere 5-10 procent. Det er nogle af de løsninger, der bør have en nøglerolle i fremtidens byggeri.

Kombinationen af allerede eksisterende intelligente installationsløsninger og data er med andre ord den direkte vej til et lavt energiforbrug – ikke mindst med tanke på, at vores bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug.

Alligevel oplever vi alt for ofte, at de intelligente installationer – i jagten på billigste her og nu-løsning – nedprioriteres i både offentlige og private byggeprojekter. Konsekvensen er, at man sparer nogle få kroner på den korte bane, men byggerier står i mange år, og derfor spiller driftsomkostningerne en langt større rolle for totaløkonomien end anlægsomkostningerne. Så hvis man vælger en kortsigtet besparelse i anlægsfasen, vil man i de fleste tilfælde stå med et byggeri, der er forældet, den dag det tages i brug

Og det er kun en lille del af de udfordringer bygge- og anlægsbranchen står overfor, når det gælder om at bidrage til opfyldelsen af regeringens 70 procents-målsætning for reduktion af CO2-udledningen frem mod 2030. For skal vi have det optimale energiudbytte af vores bygninger, er det helt nødvendigt at give adgang til de tilgængelige data, så fagfolk kan sørge for løbende at optimere de tekniske installationers funktionalitet. 

Danske virksomheder har gennem en række projekter som tidligere nævnt vist, at forbrugsoplysninger – som fx energi-, varme- og vanddata – kan bruges til både at optimere forretningsgange og rådgive bedst muligt. Desværre er det kun en meget begrænset del af disse data, som er tilgængelige for de relevante fagfolk.

Det gælder ikke mindst i forbindelse med offentlige bygninger. Derfor har vi også anbefalet, at regeringen letter adgangen til data om offentlige, erhvervsmæssige og private bygninger og deres drift, så disse data bliver tilgængelige for bygningsejerne – hvilket de af uransagelige årsager ikke er i dag.

Og der er meget at hente. Ved at implementere intelligent styring i bygninger, kan vi reducere Danmarks CO2-udledning med 0,51 mio. ton, hvilket svarer til 2,5 procent af den samlede reduktion, der skal til for at nå regeringens målsætning. Hvis altså vel at mærke at de nødvendige data gøres tilgængelige.

Regeringen har taget første skridt ved i den seneste finanslov specifikt at nævne intelligente installationer som et fokusområde ved energirenoveringen af offentlige bygninger. Men skal byggeriet for alvor løftes ind i en mere energieffektiv fremtid, er der altså brug for at betragte både intelligente installationer og åben adgang til bygningsdata som to sammenhængende og uundværlige våben i klimakampen.

Læs udgivelsen i sin helhed:

Fremtidens Byggeri & Anlæg

Med den datadrevne platform Grow Your Business kan aktørerne i byggebranchen få et hidtil uset overblik over historiske og fremtidige byggeprojekter. Platformen, der er udviklet i samarbejde mellem Byggefakta A/S og Tailor Business Consulting, skaber grundlaget for en langt mere effektiv og omkostningsbesparende proces i marketing, salg, tilbudsgivning samt ved valget af relevante samarbejdspartnere og leverandører.

Alene i den danske byggebranche omsættes der for over 200 mia. kr. årligt, og det er umuligt for den enkelte virksomhed at få et overblik over, hvordan man arbejder mest effektivt i den komplekse jungle af projekter, konkurrerende tilbudsgivning og relevante aktører og samarbejdspartnere.

Traditionelt har arkitekter, ingeniører og entreprenører overvejende arbejdet ud fra den gammeldags tilgang: Man tager simpelthen udgangspunkt i sit eget netværk og erfaring. Men det er langt fra optimalt kun at fokusere herpå, påpeger Martin Lund Knudsen, CEO i Tailor Business Consulting.

”Typisk bygger mange i branchen deres vækst på vante rutiner, netværk og dem man plejer at arbejde sammen med. Men i praksis betyder det, at man ikke udnytter markedets mønstre og historik. Mange virksomheder ender med at bruge tid og penge på at lave tilbud på projekter, hvor sandsynligheden for at vinde er meget lav. Dels grundet ufordelagtige historiske mønstre, men også grundet manglende systematik i de kommercielle processer. Men det er problemstillinger, man kan løse ved at bruge vores Grow Your Business platform,” fortæller Martin Lund Knudsen og fortsætter: 

”Platformen giver detaljeret indsigt, overblik og gennemsigtighed i byggebranchens historik og fremtid. En indsigt som giver store omkostningsbesparelser og effektivitet. Man får eksempelvis et tydeligt billede af, hvem der bygger, hvad der skal bygges, og hvem der har erfaring i forskellige segmenter, dvs. lige fra svømmehaller og almennyttige boliger til skolebyggerier og hospitaler. Man får også et godt indblik i, hvordan projekterne og tilbudsvinderne fordeler sig geografisk; hvor de forskellige virksomheder står stærkest og hvilke andre mønstre, der tegner sig i den danske byggebranche.”

Platformen har indtaget den danske byggebranche med rekordfart
Grow Your Business blev introduceret til den danske byggebranche i slutningen af 2019, og der kom for alvor brugere på platformen i 2020. Platformen har særligt vist sin styrke igennem COVID-19 krisen, hvor den fysiske kontakt har været mere eller mindre ikke-eksisterende. Da Danmark blev lukket ned, blev data og viden om markedet endnu mere afgørende for virksomhedernes succes og det har givet platformen ekstra luft under vingerne.

”I dag er foreløbig 55 selskaber tilsluttet, og det omfatter alle de store entreprenører samt ingeniør- og arkitektvirksomheder som Per Aarsleff, Rambøll, NCC, CASA, Wilhelm Lauritzen osv. Men også mindre virksomheder som Uneo og Tektum er med. Det er et multidisciplinært system, der kan bruges helt lavpraktisk, men som også er for de avancerede analytikere,” siger Martin Lund Knudsen. 

Grow Your Business har kæmpe potentiale i hele Norden
Grow Your Business er et godt eksempel på, hvad digitalisering og data kan bruges til, og hvordan det kan føre til løsninger, som det ikke ville kunne betale sig for den enkelte virksomhed selv at etablere. 

Blandt andet fordi det ikke bare er en digital proces at skabe den dynamiske platform – analoge processer er en vigtig del af arbejdet med at holde databasen opdateret. 

”Vi har en stor datacrawler, der løbende indsamler data fra nettet og som giver et indikativt overblik. Men det er ikke tilstrækkelig kvalificeret til at stå alene. Derfor har vi 20 researchere, der har mange års erfaring i byggebranchen, og som har opbygget et kæmpe netværk. De sørger for at holde projektinformationerne opdateret med 1000-1300 opkald om ugen, hvor de simpelthen ringer rundt for at få belyst og bekræftet, hvem der er med i hvad osv.”

For de deltagende aktører i byggebranchen sætter Grow Your Business mange processer i et helt nyt lys. Hidtil har de købt sig til projektleads, der fortæller om kommende projekter. Og de har fået udarbejdet dyre analyser, som langt fra altid har været tilstrækkeligt dækkende. Mange penge er også spildt på indsatser i både tilbudsgivning, salg, markedsføring og indkøb, fordi man ikke har haft tilstrækkelig information og indsigt.

”Med Grow Your Business kan man på få sekunder få et overblik over fakta, der tidligere kunne være umulige at generere. Man kan se hvilke projekter der kommer i et Gantt diagram, se hvor mange tilbud der skal afgives årligt for at komme hjem på resultatet, man kan lave konkurrentanalyser osv. Nogen sammenligner vores platform med et avanceret ekkolod. Med et ekkolod kan fiskerne få et indblik under havets overfalde og således se, hvor fiskene går. Grow Your Business er også en slags ekkolod. Hidtil har ingen haft det fulde overblik over, hvad der foregår i byggebranchen – alle har kun kendt til fragmenter af virkeligheden. Men det har ændret sig nu med denne platform,” siger Martin Lund Knudsen.

Efter den store succes i Danmark er Grow Your Business nu klar til at indtage de øvrige nordiske markeder i løbet af 2021.

Grow Your Business er en databaseret platform, der henvender sig til bygherrer, rådgivere og entreprenører i den danske byggebranche. Privat byggeri og alle offentlige udbud og licitationer overvåges tæt; 1.200 hjemmesider tilknyttet byggesektoren overvåges dagligt, 500 avisartikler i trykte og digitale medier overvåges ugentligt. Dertil kommer, at 20 researchere foretager 1.000-1.300 telefonopkald ugentligt til alle relevante aktører i relation til byggeprojekter for at holde databasen opdateret. Platformen indeholder data for over 30.000 historiske samt over 13.000 bygge- og anlægsprojekter fem år frem i tiden. 

Læs mere på

www.byggefakta.dk 

Langt større fokus på genbrug af materialer, energirenovering af eksisterende boligmasse og mere fleksible boliger er blandt de trends, som Carsten Pietras i Leif Hansen Byggerådgivning peger på som særligt fremtrædende i de kommende år.

Det burde ikke komme som en overraskelse for nogen, men vi har ikke ubegrænsede ressourcer på Jorden – heller ikke til byggeindustrien. I 2018-rapporten ”Byggeriet 2035 – en foresigthanalyse” udarbejdet af Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) påpeges det, at der på verdensplan i gennemsnit forbruges naturressourcer som om man havde 1,7 jordklode til rådighed.

Og Danmark er blandt de slemme forbrugere med et forbrug, der svarer til 3,6 jordkloder – væsentligt over det europæiske gennemsnit på 2,8 jordkloder.  At det er et stort problem understreges af, at affald fra bygge- og anlægsindustrien i Danmark udgør omkring 30 pct. af den samlede affaldsmængde. 

”Det er en meget stor national men også global udfordring i lyset af forventninger om, at der i løbet af de næste 40 år vil blive bygget lige så meget som hidtil i menneskets historie. Hvis vi fortsætter, som vi hidtil har gjort, så vil vi på globalt plan opleve en stigende mangel på materialer og dermed stigende priser allerede i løbet af de næste 15-20 år. Det er derfor vigtigt, at byggeindustrien i langt højere grad omstiller sig til genanvendelse af materialer,” siger CEO i Leif Hansen Bygherrerådgivning Carsten Pietras, der var med til at udarbejde rapporten, der sætter globale megatrends som urbanisering, voksende global middelklasse, ressourceknaphed og klimaforandringer ind i en national kontekst med fokus på byggebranchen. 

En anden vigtig tendens i forhold til bæredygtighed handler om, at man i højere grad må se på den eksisterende boligmasse og ikke blot nybyggerier. 

”Energiforbruget i boliger tegner sig for omkring 40 pct. af den samlede CO2-udledning i Danmark, og langt den største del kommer fra den eksisterende boligmasse – ikke fra nybyggerierne, som jo i stor udstrækning har fokus på energieffektivitet. Skal vi nå klimamålet i 2030 er det afgørende, at vi får igangsat en massiv renovering af de eksisterende boliger med støtte fra politikerne i form af krav og rammebetingelser,” siger Carsten Pietras, der også savner en mere forenklet standardisering af bæredygtighedskrav i stedet for den nuværende jungle af forskellige certificeringer. 

En anden stærk trend, som vi oplever både i Danmark og udlandet er tendensen til, at private virksomheder overtager ansvaret for at udvikle hele byområder – en opgave, der tidligere lå hos det offentlige. 

Boligerne sælges derefter til pensionskasser og andre institutionelle investorer, der er på jagt efter alternative investeringer i det globale lavrentemiljø – til gavn for de offentlige budgetter, der mange steder er udfordrede på andre fronter – bl.a. af den aldrende befolkning, der i stigende grad lægger beslag på pengene i de kommende år. Budgetmæssige udfordringer, der kun er blevet større som følge af coronakrisen.

Boliger skal være mere fleksible
Endnu en tydelig trend er det stigende behov for fleksibilitet i boligerne, og det hænger bl.a. sammen med at stadig flere søger mod de større byer.

Coronakrisen har ganske vist demonstreret, at mange kan arbejde hjemme mindst lige så effektivt som i åbne kontorlandskaber på arbejdspladsen og det kunne få en del til at vælge en bopæl længere væk fra arbejdspladsens hovedkvarter, men Carsten Pietras tror ikke, at det vil ændre udviklingen med større urbanisering, som er tydelig i hele verden. 

”Flere vil søge mod byerne, og boligerne bliver formentlig lidt mindre. Det betyder, at vi vil se boliger, hvor man indarbejder en høj grad af fleksibilitet ved at gøre væggene flytbare. Det er en tendens, vi vil se ikke blot i boliger men også i kommunale byggerier fra biblioteker til plejeboliger. Med en stor fleksibilitet i bygningerne vil vi bedre kunne tilpasse os mindre plads og ændrede behov og dermed også spare ressourcer. Det giver dog nogle udfordringer, for vores byggemetoder er ikke indrettet på det, men det er en af de stærke trends i de kommende år,” siger Carsten Pietras.

Leif Hansen beskæftiger sig med alle slags opgaver i forbindelse med bygherrerådgivning – både for offentlige og private. Ydelserne omfatter generel bygherrerådgivning og rådgivning om Facilities Management. Dertil kommer analyser og vurderinger af bygningstilstand.

Leif Hansen er specialister inden for bl.a. programmering, byggeledelse, risikoanalyser, projektgranskning og udbud af driftsopgaver.

Leif Hansen Group består i dag af følgende selskaber: 

• Leif Hansen bygherrerådgivning ApS

• LHB NUUk ApS

• Sedgwick Leif Hansen A/S

• Goritas A/S

Læs evt. mere på www.leifhansenbyg.dk 

Bygge- og anlægsbranchen skal levere svar på centrale samfundsdagsordener for at være relevant og dermed have et marked at levere til. Og hvad er det så for krav og forventninger, branchen skal levere på i de kommende år?

Af Michael H. Nielsen, underdirektør i DI Dansk Byggeri

For det første skal branchen levere på den bæredygtige dagsorden. For det andet på øget produktivitet og effektivitet, og for det tredje på nye forretningsmodeller og internationalisering.

Klimamål som markedsdriver
Når vi frem mod 2030 skal udfase 100.000 oliefyr og 400.000 naturgasfyr for at reducere Danmarks CO2-udledning, er det en oplagt mulighed at lade den fossile varmeforsyning overgå til vedvarende energi. Enten ved at koble bygninger på fjernvarmenettet eller installere varmepumper, der drives af grøn strøm.

Begge er opgaver, som branchen skal levere. Det kræver nye samarbejder på tværs af brancher, og at virksomhederne i endnu højere grad får en rådgivende rolle overfor kunden.

Mange virksomheder i branchen skal derfor tilegne sig nye kompetencer. Kompetencer, der giver viden om valg af den rette varmepumpe og korrekt installering og indregulering, så kunden får den varmeforsyning, der er brug for. Og kompetencer til at rådgive om oplagte energiforbedringer i form af isolering og udskiftning af vinduer. Og ja, måske endda kompetencer til at kunne pege på finansieringsmuligheder.

For at være relevant i fremtiden skal man kunne levere meget mere end et produkt. Der skal leveres en samlet løsning – en komplet service om man vil, hvor man med sin erfaring og kompetencer hjælper kunden til at se nye muligheder i boligen – muligheder kunden måske aldrig selv havde set. Det kan være en bygningsforbedring i samarbejde med en arkitekt, der giver bedre indeklima, mere dagslys eller andre forbedringer. Samlede løsninger, der forbedrer boligens værdi både for kunden, men også ved et senere salg.

Bæredygtigt byggeri og anlæg
Samtidig skal der i fremtiden leveres grønne løsninger, når det gælder valg af byggematerialer, eller når byggepladsen skal være bæredygtig. I de kommende år vil der komme flere og flere udbud, hvor der efterspørges dokumentation i form af livscyklus analyser – såkaldte LCA –, der skal redegøre for en bygnings miljøaftryk i hele levetiden.

Allerede fra 2023 forventes der krav til dokumentation af bæredygtighed i bygningsreglementet. Det indebærer dokumentation af indeklima, afgasning fra byggematerialer eller lydforhold i en bygning. Krav, der skal dokumenteres i fremtidens byggeri, og som branchen skal gøre sig klar til at levere på.

Branchen vil også møde krav fra bygherrer, der stiller krav om en bæredygtig byggeproces for eksempel en byggeplads med minimal CO2-belastning og minimering af spild og recirkulering af affald. Det kan være det almene boligselskab, der udbyder en renoveringsopgave med krav om, at der kun må anvendes eldrevne entreprenørmaskiner eller kommunen, der kræver, at alle større maskiner kører på biodiesel, når der skal etableres nye veje.

Behov for ny teknologi
De mange nye krav betyder, at virksomhederne skal håndtere meget mere data. Det vil kræve mere digitalisering, og at man bliver endnu bedre til at anvende ny teknologi. Simpelthen for at kunne blive ved med at levere effektivt og til konkurrencedygtige priser. Men det kræver også, at der udvikles helt nye digitale værktøjer til dokumentationen af bæredygtighed, dagslyskrav eller energiforbrug til drift.

Branchen vil skulle arbejde med digitale modeller, hvor data, der er skabt i projekteringen, kan anvendes direkte som grundlag for produktionsforbedringer og som grundlag for en effektiv produktionsproces – særligt når det gælder logistik og samspil mellem flere virksomheder på en opgave.

Og ser vi på anlæggelse af en vej, så kræver det, at entreprenøren kan anvende digitale modeller til at optimere arbejdets udførelse eksempelvis ved at minimere flytning af jord. At mestre ny teknologi bliver i fremtiden ikke bare et konkurrenceparameter – det bliver en forudsætning for at kunne være med.

Internationale muligheder
Hvis vi i Danmark formår at levere på den bæredygtige efterspørgsel, har vi mulighed for at levere på det tredje krav, jeg slog an i indledningen – internationalisering og nye forretningsmodeller. Og hvis vi lykkes med den opgave, så kan Danmark komme til at fungere som udstillingsvindue for andre lande, der skal ned ad samme bæredygtige vej.

En vej, der er understøttet af internationale klimaaftaler og EU-initiativer indenfor grøn omstilling, der vil fungere som vækstmotor efter en verdensomspændende pandemi. Det handler om at være relevant for at få del i de kommende års markeder!

Der er store gevinster at hente på CO2-reduktion og energibesparelser med intelligent energistyring i bygningerne, påpeger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne. Han understreger, at det er løsninger, der i højere grad bør prioriteres nu, frem for at vi sætter vores lid til, at teknologisk udvikling de kommende år bringer nye løsningsmuligheder.

Der er brug for indsatser på mange fronter, hvis Danmark for alvor skal tage kampen op mod klimaforandringer og nå det ambitiøse klimamål i 2030. Et af de områder, som både Klimarådet, Innovationsfondens klimapanel og TEKNIQ Arbejdsgiverne peger på, handler om bygninger. 

”Danmarks bygninger tegner sig for omkring 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Derfor er det et oplagt sted at sætte ind, hvis vi skal nå målet om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der som en del af regeringens Klimapartnerskab for bygge- og anlægssektoren i marts 2020 udgav en rapport med 14 anbefalinger i relation til energibesparelser og CO2-reduktion i bygninger. 

Danmarks bygninger tegner sig for omkring 40 pct. af vores samlede energiforbrug. Derfor er det et oplagt sted at sætte ind, hvis vi skal nå målet om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030.

Meget mere end isolering og vinduer
Der har længe været  fokus på bygningers energieffektivitet og på forhold som  isolering, termoruder og ”sluk lyset, når du går”, men det er ikke længere nok at levere energieffektivitet Fremtidens energibesparelser skal i langt højere grad levere CO2-besparelser – og der er ikke altid lighedstegn mellem energibesparelser og CO2-reduktioner. 

”Vi er i en virkelighed, som kræver et paradigmeskifte i forhold til, hvordan vi bedømmer  de muligheder og løsninger, der bør prioriteres. Vi skal fortsat  spare mere energi, men vi skal i højere grad have fokus på, hvordan vi samtidig reducerer CO2-udledningen. I Danmarks klimaplan forudsættes, at en stor del af CO2-udfordringen løses med nye teknologier, som i dag ikke er modne. Men det kan vi ikke vente på. Udfordringen kræver, at vi sætter mere fart  på de løsninger, vi allerede kender, og de kan bringe os et godt stykke hen ad vejen mod målet,” siger Simon O. Rasmussen. 

Blandt de mest oplagte ”hyldevarer” er at udfase naturgas til opvarmning og skrotte oliefyrene – en proces, der allerede er i gang, men som stadig har lang vej og trænger til at blive speedet op. Omkring 400.000 bygninger opvarmes i dag med fossil naturgas, og 100.000 havde stadig oliefyr i 2017. Tilsammen står gas- og oliefyr for 1,8 mio. tons årlig CO2-udledning, hvilket svarer til knap ni pct. af det, som Danmarks samlede CO2-udledning i henhold til klimamålet skal reduceres med senest i 2030. 

Et andet forslag går på optimering af varmepumper, idet varmepumpernes energiforbrug gennemsnitligt er 14 pct. højere end nødvendigt. Ifølge en undersøgelse fra 2017 udarbejdet af Teknologisk Institut kan effektiviteten forbedres i op mod 90 pct. af alle varmepumper ved at sørge for, at de fungerer optimalt. 

Yderligere to forslag vil også kunne reducere både energiforbrug og CO2-udledning i form af renovering af tekniske installationer samt implementering af intelligent styring af energiforbruget i bygninger. 

En rapport fra EA Energianalyse anslår, at man alene ved intelligent varmestyring kan spare otte procent af forbruget i enfamiliehuse og etageboliger, mens besparelsen er på 14 procent i butikker. De fem anbefalinger vil samlet sørge for omkring 12 pct. af 2030-målet for årlig CO2-reduktion. 

Eksempler på intelligent energistyring

Intelligent energistyring blev fra starten af projektet tænkt ind i ombygningen af DLG-siloen, der blev til Frihavnstårnet i København – 12 etager med 75 lejligheder. Erfaringerne herfra viser, at lejlighederne kan reducere varmeforbruget i spidsbelastningsperioder med op til 68 procent, hvilket sparer 10 pct. på varmeregningen i gennemsnit. 

Middelfart Kommune arbejder på energioptimering af kommunens ejendomme med baggrund i data om bygningernes daglige drift. De foreløbige energibesparelser er 21 pct., og det estimeres, at der kan spares yderligere 5-10 pct. 

Intelligent og fleksibel energistyring
Et vigtigt omdrejningspunkt i den samlede plan er intelligent energistyring, for dermed kan man også opnå en større fleksibilitet i elforbruget. Halvdelen af Danmarks elproduktion var ifølge Energinet dækket af vedvarende energi i 2019, og den andel bliver kun større i takt med udbygningen af især vindenergi. 

”Vi har i dag et system, der producerer energi med bl.a. kul og naturgas, men vi flytter  i stigende grad over på grøn energi produceret  på vind og sol. Sol og vind giver en ujævn elproduktion, og da vi samtidig har vanskeligt ved at lagre strøm, er det vigtigt, at elforbruget er fleksibelt og kan tilpasse sig produktionen. Det er den fleksibilitet, man bl.a. kan opnå med intelligent energistyring. Det handler om, at vi i langt højere grad skal etablere automatisk styring af bl.a. lys, ventilation, varmepumper og opladning af elbiler med brug af f.eks. data fra DMI til at forudsige varmebehovet i morgen,” siger underdirektøren. 

Fleksibiliteten er nødvendig for at sikre et mere jævnt elforbrug og dermed holde balancen i elnettet – og samtidig holde elpriserne nogenlunde i ave. For i spidsbelastninger – hvis f.eks. alle vil lade deres elbiler op, bruge komfuret og varmepumpen på samme tid – kan elproduktionen ikke følge med, og elpriserne stiger markant.  Der er dog lang vej, før intelligent energistyring er udbredt i den danske bygningsmasse. 

Ofte nedprioriteres intelligente installationer, når bygninger skal energirenoveres, og det samme gør sig gældende i nybyggerier, som sigter mod at holde byggeprisen nede. Derfor bør intelligente energiinstallationer fremover være et krav, når der skal bygges nyt, eller bygninger skal renoveres, understreger Simon O. Rasmussen. 

Desuden skal der også være fokus på totaløkonomi i den forstand, at der i en byggeproces ikke kun skal ses på anlægsprisen, men også driften og økonomien af boligen på langt sigt. 

Driften af en bygning gennem dens levetid koster langt mere end opførelsesprisen, og derfor bør CO2-venlig drift og omkostningseffektivitet fylde langt mere i overvejelserne, når bygninger opføres eller renoveres. Det sikrer samtidig, at der tages hensyn til klimaet. En anden vigtig forudsætning, der skal opfyldes, for at bygninger kan komme til at spille en afgørende rolle i klimakampen, handler om data.

”Hvis vi skal lave optimale energirenoveringer og service af vores bygninger, er det afgørende, at fagfolk får adgang til langt flere data for bl.a. energi, varme og vand. De data er alt for svære at få adgang til i dag, og det gælder også data for offentlige bygninger. Vores bygninger er fulde af teknologier der sender data i en lind strøm, men de data udnyttes alt for dårligt i dag. Vi har i stedet brug for at modtage data f.eks fra bygningers forbrug, så vi kan indrette energiforbrug og service af bygninger på klogere måder end vi gør i dag. Åbne data er vejen til effektivisering og klimavenlig drift af bygninger. Derfor har vi brug for en langt mere åben adgang til bygningsdata,” siger Simon O. Rasmussen og fremhæver en anden af TEKNIQ Arbejdsgivernes 14 anbefalinger: 

De offentlige bygninger skal vise vejen for byggebranchen.

TEKNIQ Arbejdsgivernes 14 forslag for bygninger i relation til CO2-begrænsning og energibesparelser

De fem første initiativer kan reducere bygningernes CO2-udledning med 86 pct. og energiforbruget med 17 pct. i forhold til 1990. For at få mest ud af disse initiativer, er der behov for de ni efterfølgende understøttende initiativer. 

Udfas naturgas til opvarmning (1,54 mio. tons CO2)

Udskift oliefyrene (0,26 mio. tons CO2)

Styrk intelligent styring af energiforbrug (0,51 mio. tons CO2)

Optimer de tekniske installationer via renovering (0,07 mio. tons CO2)

Optimer varmepumper (0,07 mio. tons CO2)

Styrk mulighederne for intern udnyttelse af overskudsvarme

Skab lettere adgang til energidata 

Styrk løbende service af bygninger

Brug bygninger til lagring af energi

Ligestil energiarter

Juster tarifstruktur og afregning på el, gas og fjernvarme

Tilpas bygningsreglementet ift. CO2 og energiforbrug

Sæt fokus på totaløkonomi

Lad den offentlig sektor og den almene sektor gå forrest

Kilde: 14 initiativer til CO-reduktion fra bygningsdrift, rapport fra TEKNIQ Arbejdsgiverne marts 2020. 

Læs mere på www.tekniq.dk

At bruge beregningsredskaber for CO2 for nybyggeri, der kun ser på bygningen i et 50 års perspektiv, er ifølge brancheforeningen Danske Tegl dybt problematisk. De opfordrer derfor til beregninger, der også vurderer bygningers fulde levetid, og cirkulær økonomi kommer på pointtavlen.

Hos Danske Tegl anerkender de fuldt ud, at byggematerialers CO2-aftryk skal prioriteres i kampen for et klimavenligt byggeri – både her og nu samt på den lange bane. Men branche-foreningen er bekymrede for, at den nuværende beregningsmodel i byggeriet ikke er langsigtet nok og dermed øger fremtidens renoveringsbehov, så målet om bæredygtigt byggeri undermineres.

”Risikoen er, at byggeriets aktører vælger materialer af en ringere og mindre holdbar kvalitet for her og nu at opfylde 50 års per-spektivet på bygningen,” siger Gitte Nielsen, direktør i branche-foreningen Danske Tegl. Gitte Nielsen understreger:

”Alle i branchen er interesseret i at bidrage til bæredygtigheden og reducere CO2, men bæredygtighed skal tænkes mere langsig-tet. Et nyt hus skal da forhåbentligt holde længere end 50 år.” Hvis man allerede efter 30-40 år skal renovere et uigennemtænkt byggeri, vægter det tungt på klimaregnskabet, modsat byggerier der står gennem generationer.

Lang levetid er bæredygtigt
Ser man CO2-regnskabet på den korte bane, ligger solide og holdbare materialer som mursten, klinker og tegl i dag i den tungere ende. For det er logisk, at det kræver mere energi fx at fremstille en mursten end at fælde et træ. Omvendt er murstene-ne en garant for byggeri, der holder gennem mange generationer uden omfattende klimabelastende renoveringer undervejs. Hvis vi ønsker at bygge bæredygtigt, er det tvingende nødvendigt, at vi også tager sådanne forhold med i beregningerne.

”Byggebranchen bør se på CO2-regnsskabet i hele bygningens levetid. Det er forfejlet at bruge en regnemaskine, der kun skuer 50 år frem. Vi skylder vores børn og børnebørn at bygge med de langsigtede briller på,” forklarer Gitte Nielsen.

Risikoen er, at byggeriets aktører vælger materialer af en ringere og mindre holdbar kvalitet for her og nu at opfylde 50 års perspektivet på bygningen

CO2-debatten vil muligvis dø ud
Gitte Nielsen påpeger, at der faktisk også er et indbygget para-doks i hele CO2-debatten:
”Lige nu arbejder de seriøse spillere i byggebranchen intenst på at reducere CO2, hvor nye milepæle hele tiden nås. Industrien er generelt kommet langt med at implementere intelligente tek-nologier og substituere de fossile brændstoffer. Jeg tror ikke, der går mange år, før CO2 er en udfordring, som er under kontrol i branchen, og fokus vil være på cirkulær økonomi. Vi skal derfor allerede i dag fokusere på at vælge materialer, der kan blive i systemet længe, materialer som holder, og som derfor kan bruges igen og igen og igen.”

Teglbranchen har allerede reduceret 50%
Hos Danske Tegls medlemmer har der gennem de senere år været en markant reduktion af CO2. De danske teglværker har indført frivillig energiledelse, og Dan-ske Tegl har logget data for energiforbruget gennem årene.

”Danske teglværker har allerede reduceret 50% af CO2-aftrykket af det fastsatte mål på 70% ved produktion af mursten. Vi er der-med nået meget langt. Jeg er overbevist om, at vi også kommer hele vejen, for det er en dagsorden, som optager vores medlem-mer,” fortæller Gitte Nielsen.

Den massive reduktion er opnået ved, at siden 1990 er flere værker lukket ned, og produktionsanlæg er blevet modernise-ret. Værkerne har udskiftet fossile energikilder med naturgas. Produktionen er blevet optimeret ved intelligent at planlægge kapaciteten i de store ovne, råvarerne udnyttes optimalt, produk-tionsvandet recirkuleres osv. Flere af værkerne har tilmed skiftet al belysning til LED. En lille dråbe i den store sammenhæng, men det viser klart intentioner-ne og ambitionerne i branchen.

Opfordring mod tunnelsyn
Så hos Danske Tegl lyder opfordringen om ikke at have tun-nelsyn ved at bygge og renovere boliger, som i vores her-og-nu søgen efter materialer med en lavt CO2-aftryk går på kompro-mis med kvalitet og holdbarhed. Træf beslutninger på et oplyst grundlag, så byggerier både nu og i længden er gode for klimaet og holder i generationer frem:
Indfør LCA beregninger, der vurderer klimaaftrykket i byg-ningens fulde levetid, og få også cirkulær økonomi med i vurderingsgrundlaget allerede nu. Så lander det både klimagodt og bæredygtigt.

Danske Tegl repræsenterer teglværker og pro-ducenter af mørtel og har som sit fornemste mål at fremme det murede byggeri til glæde for både arkitekter, bygherrer, brugere og ikke mindst vores samfund.

Læs mere på www.dansktegl.dk

Robotternes rykind i byggebranchen har været undervejs længe. Men nu tyder alt på, at automatiseringen og teknologien også når ud på byggepladserne.

Mens danske virksomheder generelt investerer mere og mere i digitalisering og automatisering, og mange robotter har fundet vej til produktionshallerne og dele af byggeindustrien, halter mange virksomheder i byggebranchen stadig efter, og det gælder især de mindre af slagsen. 

Men det skal der gøres noget ved, og tiden er kommet til det nu. Sådan lyder det fra Søren Peter Johansen, der er faglig leder på Teknologisk Institut.

– Vi ser meget få robotter ude i den danske byggebranche, hvor der hos industrien og på sundhedsområdet er mange flere. Men robotterne er på vej ind i byggeriet, og det skal vi kun være glade for, fortæller han.

Søren Peter Johansen oplever også fremgang i automatisering og robotteknologi fra hans plads som sekretariatsleder i DIRA, der er et dansk robotnetværk for leverandører, aftagere, uddannelsesinstitutioner og myndigheder med interesse i robotteknologi. Her er der flere og flere fra byggebranchen, der melder sig ind i netværket, samtidig med at robotudviklerne, der allerede er medlem, fortæller om en stigende efterspørgsel. 

– Og det er godt, at der er begyndt at være mere fokus på robotteknologi og automatisering i byggebranchen, fordi der i den grad er brug for det, slår han fast.  

Robotterne kommer – snart
Byggebranchen står i dag overfor adskillelige produktivitetsudfordringer og udfordringer med et arbejdsmiljø, hvor hårdt fysisk arbejde stadig er en stor del af det daglige byggeri. Det kan blandt andet spores tilbage til virksomhedernes manglende investering i nye digitale værktøjer, mener Søren Peter Johansen. 

– Byggebranchen er desværre kendt som en branche med lav produktivitet. Digitalisering af hele byggeprocessen på de større byggerier er nogenlunde med, men stort set fraværende på de mindre byggerier. Det resulterer i tidsspild og kvalitetsproblemer på grund af manglende koordinering, fortæller Søren Peter Johansen. Men alt tyder på, at de næste år kommer til at sætte rammen for en udvikling i byggebranchen. 

– Det er lige nøjagtig den manglende produktivitet, der gør, at byggebranchen nu vil forandre sig, slår Søren Peter Johansen fast. Robotter bliver anvendt i stigende grad rundt omkring i den industrielle produktion og i sundhedsvæsenet. 

– Byggebranchens produktivitet er ikke fulgt med de andre branchers, og derfor kunne byggeriet godt lære lidt af de andre. Flere industrivirksomheder har for eksempel et stående krav til at øge produktiviteten med op til ti procent årligt – dels ved at udføre arbejdet smartere, og dels ved at indføre teknologiske løsninger. Hvis byggeriet lever op til et sådant krav, vil vores boliger, arbejdspladser og store offentlige infrastrukturprojekter løbende ville blive billigere med store besparelser til følge, fortæller Søren Peter Johansen. 

Han bakkes op af Lars Mathiesen, Projektchef med ansvar for digitalisering i Byggeri og Anlæg hos Teknologisk Institut:

– Der er ingen tvivl om, at teknologier som 3D print, kunstig intelligens og virtual reality vil få afgørende betydning for bygge- og anlægsbranchens aktører. Det samme gælder automatisering og robotter, fortæller han og fortsætter: 

– Men det er afgørende for succes, at vi forstår at implementere teknologierne ordentligt og tilpasse dem til bygge- og anlægsbranchen, for der er altså stor forskel på at optimere processen, når man skal fabrikere en bil eller en komponent og på at optimere opførelsen af en bygning – eller en Storebæltsbro for den sags skyld. Lars Mathiesen mener bestemt også, at der er lavthængende frugter at plukke for byggebranchen, når det gælder nye teknologier og automatisering

Det har gjort en forskel
I Bedsted Thy ligger betonelement-fabrikken Leth Beton, som leverer betonelementer til byggerier rundt omkring i hele landet. 

Leth Beton producerer blandt andet betonvægge, altaner og trapper. Indenfor sidstnævnte kategori har virksomheden implementeret en fleksibel slibeløsning med to robotter, en laseropmåler og en 15 meter lang portal.

– Før foregik det alt sammen manuelt. Vi lavede en proces, hvor de stod og sleb alt det her i hånden. Og der var de i hvert fald tre mand til det samme arbejde, som en robotløsning laver i dag, fortæller Henrik Egelund, der er driftsdirektør ved Leth Beton. Robotløsningen har haft stor indflydelse på betonelement-fabrikkens hverdag.

– Arbejdsmiljømæssigt har det betydet, at der er mindre monotont arbejde til de medarbejdere, der er i den afdeling. På kvalitetssiden har den gjort det, at vi har en mere konsistent overflade, som ikke afhænger af, om man er træt eller frisk. Produktivitetsmæssigt har det den helt klare fordel, at den ikke holder pause, pointerer Henrik Egelund.  Men automatiserings- og roboteventyret stopper ikke dér for Leth Beton. 

– Vi har nogle drømme og tanker om, hvad vi kan sætte robotter til. Men da meget af vores arbejde er enkeltstyksproduktion, så er der helt sikkert stadig nogle begrænsninger, fortæller Henrik Egelund. 

Mange muligheder
Selvom der selvfølgelig er begrænsninger nogle steder, når det kommer til automatisering og dét at finde den rigtige robotløsning til opgaven, så er der meget teknologi på markedet, som kunne gøre en forskel i byggeriet. Det mener Søren Peter Johansen. 

– Der er mange muligheder både for teknologi, der allerede eksisterer, men også for at få lavet nogle specialløsninger til den enkeltes behov. Nu er Leth Beton et godt eksempel på en underleverandør til byggebranchen, som har haft succes med en robotløsning. Men byggerier kan også med fordel implementere eksempelvis kollaborative robotter, som kan arbejde side om side med mennesker, droner eller andre mobile platforme opmåling, kvalitetskontrol og dokumentation, eller mennesket kan iklæde sig teknologier – som er tilfældet med exoskeletter, fortæller sekretariatsleder ved DIRA, Søren Peter Johansen. 

De kommer ikke på to ben, men de kommer. Robotter er stærkt på vej til at blive en integreret del af byggeindustrien, påpeger Niels Wingesø Falk hos HD Lab, som mener, at Danmark her har chancen for at skabe et nyt eksporteventyr.

Min drøm er, at vi i danske byggebranche kan gå sammen om det her og skabe en eksportsucces for Danmark lige som vi har gjort det med f.eks. insulin og vindmøller.

Robotter og automatiseringsteknologi er brandvarme emner i mange brancher, og udviklingen går stærkt. Teknologien er nu så fremskreden, at robotter på byggepladsen ikke længere er dyre, klodsede maskiner med et skær af science-fiction over sig. Robotterne er ankommet i mange brugervenlige versioner, der kan spille en vigtig rolle i byggebranchen. 

”Vi er lige nu i en tid, hvor robotterne er blevet så billige, så nemme at arbejde med og så udbredte blandt mennesker især i Danmark, at de har en god chance for at gøre deres indtog i byggebranchen. Jeg forventer, at vi i det næste par år vil se mange flere robotter på byggepladserne,” siger Niels Wingesø Falk, CEO i HD Lab, der arbejder med integration af teknologi på byggepladsen, herunder robotter.       

Han påpeger, at det er et sammenfald af mange ting. Blandt andet fremkomsten af de såkaldte cobotter, robottypen, der samarbejder med mennesker. De er blevet billige og nemme at programmere og har dermed et godt udgangspunkt for en effektiv menneske-maskine interaktion på byggepladsen. 

”Et andet vigtigt forhold er, at mange af vores fagligt uddannede håndværkere er på vej på pension i dette årti. Det giver udfordringer, da der er færre unge, der søger håndværkervejen, bl.a. fordi de ikke har lyst til at indgå i det hårde arbejdsmiljø på byggepladserne. Så det at vi kan få håndværkernes faglighed oversat til robotterne og få dem til at overtage noget af det rigtig hårde arbejde og kan holde et højt fagligt fokus, det spiller også en vigtig rolle. Det tredje vigtige forhold er hele bæredygtighedsagendaen, der ruller ind over byggebranchen, som jo er store syndere på bl.a. CO2-udledning, affald og energiforbrug. Der kommer robotterne også med en del af løsningen, fordi de opererer med meget mindre spild og giver en mindre miljøbelastning. Så inde i den trekant er det pludselig blevet ret attraktivt at få robotterne med på byggepladsen,” siger direktøren. 

Seks nye robotter på få måneder
Indenfor de seneste måneder er der blevet introduceret flere interessante robotter. En murerrobot fra danske Robot at Work. En slibe-/malerobot fra Canvas Robotics i USA, og en borerobot fra Hilti. Kobot har lavet en skærerobot, og det samme har Odico i Odense. Og så har HD Lab inden for netværkssamarbejdet Yellow Machine lanceret en sliberobot til miljøsanering.

”Der er blevet lanceret flere brugbare robotter til byggebranchen de seneste måneder end i de foregående fem år”, påpeger Niels Wingesø Falk. 

Samarbejde med Stanford University
HD Lab har i udviklingen af deres egen robot et samarbejde med Stanford University, som har et evalueringssystem til robotter, som ser på håndværksprocessen stillet over for den robotiserede proces. 

”Her ser man så på, hvordan den samlede proces ser anderledes ud og finder ud af, hvor det er, robotten performer. Den slags evalueringer viser mange interessante detaljer, men også billedet af, hvornår det er en god business case at anvende robotter – f.eks. hvor store projekterne skal være. Det er lidt den fase, alle er i for tiden. Vi prøver tingene af, arbejder med robotterne og prøver at finde ud af, hvornår det er den bedste idé. Så længe der er store projekter nok, så er det i første omgang der, det vil være mest givtigt. Men vi lærer lige nu noget om, hvad der skal til på de små og middelstore projekter og i hvilke underprocesser, der er størst værdi.” 

Robotterne kommer ikke til at fjerne jobs i hobetal, som er manges største frygt, når talen falder på maskinerne, der hverken holder ferie eller har sygedage. 

”Vi kan fjerne de hårde opgaver, som folk helst ikke vil lave. Måske skal vi bruge færre personer over tid, men det modsvarer manglen på håndværkere. Og til betjeningen af maskinerne er det også vigtigt, at det er folk, der har håndværksmæssigt indsigt, så de kan vurdere, hvad der fungerer bedst, og hvordan robotterne skal udvikles. Det vi ser, er at der ikke forsvinder jobs, men at de ændrer sig,” siger Niels Wingesø Falk. 

Potentielt dansk eksporteventyr
Kigger man ud i verden, så er der ikke mange, der rykker på robotter til byggeindustrien, og det ser Niels Wingesø Falk som en oplagt mulighed for Danmark. 

”Min drøm er, at vi i danske byggebranche kan gå sammen om det her og skabe en eksportsucces for Danmark lige som vi har gjort det med f.eks. insulin og vindmøller. McKinsey har i en rapport for den danske regering påpeget, at 47 pct. af det, som foregår i byggebranchen i dag teoretisk set kan automatiseres allerede med de teknologier af IT-systemer og robotter, vi har i dag. Vi er langt fremme med robotteknologi i Danmark, er langt fremme på bæredygtighed og har stor fokus på produktivitet, så vi har alle forudsætninger. Jeg tror også, at den danske arbejdskultur er en vigtig medspiller i den sammenhæng. Mange steder i udlandet er der på byggepladserne en kæft, trit og retning-kultur. Men i Danmark er vi i øjenhøjde med hinanden og siger tingene ligeud, hvis der er noget, der ikke fungerer. Og den feedback-kultur er et vigtigt element for at give den bedst mulige udvikling og integration af robotterne,” siger Niels Wingesø Falk. 

HD Lab arbejder med teknologi til byggebranchen. Fokus er både på moden digital teknologi og den seneste udvikling. Mission er at gøre byggebranchen til en af verden mest spændende industrier ved at lave konkrete teknologiske ydelser, gennem partnerskaber eller ved at træne andre. 

Se mere på www.hdlab.dk

eller læs om robotinitiaivet Yello machine på: 

www.yellowmachine.dk