Vi kan snart se lyset for enden af tunnellen, nu hvor COVID-19-vaccinerne er på vej ud til befolkningen. Vi er ikke i mål endnu, men vi ser alle frem til, at hverdagen for virksomheder og borgere snart bliver mere normal igen.

Midt i begejstringen over de kommende lyse timer er der dog grund til at reflektere over hvor vigtig life science branchen, herunder biotek, er for samfundet. Det gælder såvel for de store som mindre virksomheder, som hver eneste dag udvikler og forsker i nye behandlinger og produkter til gavn for befolkningen. Ikke mindst inden for biotek. 

De to vacciner, som vi allerede nu får ud til danskerne – fra Pfizer/BioNTech og Moderna – er nemlig begge baserede på teknologier udviklet af mindre biotekvirksomheder. På den måde har to biotekvirksomheder i vid udstrækning været ansvarlige for, at vi kan se enden på COVID-19. Det er fantastisk, og det er samtidig en påmindelse om, at life science virksomheder er en fuldstændig afgørende komponent i sundhedsvæsnet i Danmark såvel som i resten af verden: Life science produkter såsom lægemidler og medicinsk udstyr er vitale for folkesundheden.

Danmark er en life science nation
Vi har i Danmark en helt unik styrkeposition inden for life science. Branchen anføres af en række store, globalt førende virksomheder, der leverer massivt til vækst og velstand i Danmark. Branchen har haft en forrygende udvikling de seneste 20 år, og i dag udgør eksporten af lægemidler alene 20 pct. af den samlede danske vareeksport, og hertil kommer en markant eksport af medicinsk udstyr. Hertil leverer de danske virksomheder hver eneste dag innovative behandlinger til patienter over hele verden. Det er imponerende, men det er samtidig også vigtigt, at man fra politisk side konstant skaber de bedste muligheder, for at branchen kan fortsætte sin udvikling.

I den sammenhæng er det svært at komme uden om biotekbranchen. For hvis vi skal skabe fremtidens store vækstvirksomheder, er det i høj grad i dette segment, man skal kigge på. Tænk hvilken samfundsbidrag vi ville have fået, hvis BioNTech havde ligget i Mørkhøj og ikke i Mainz. 

I dag er langt over halvdelen af alle nye lægemidler oprindeligt udviklet af biotekvirksomheder. Derfor kan man med rette – hvilket udviklingen af COVID-19-vaccinerne understreger – sige, at biotekvirksomheder er afgørende for at bidrage til fremtidens innovation på sundhedsområdet.

Vi har alle forudsætninger for at løfte biotekbranchen op i den globale superliga i Danmark: Der bliver bedrevet enestående forskning på universiteterne, og vi er i den absolutte europæiske top hvad angår publicerede videnskabelige life science artikler pr. capita. Desværre kommer alt for lidt af denne viden ud at leve i nystartede virksomheder. Vi bør derfor fokusere på, hvordan dette gøres muligt, for vi har alle muligheder for at skabe grobunden for fremtidens store væksteventyr inden for biotek.

Dansk Erhverv mener, at Danmark skal være blandt verdens førende life science nationer nu og i fremtiden.

Vi skal først og fremmest sikre at grundforskningen er af høj kvalitet, men det er samtidig vigtigt, at vores dygtige forskere har gode rammer for samarbejde med erhvervslivet, samt incitament til at prøve kræfter med iværksætteriet. Et godt eksempel på det er fhv. professor Kristian Helin fra Københavns Universitet, der i 2008 var medstifter af EpiTherapeutics på baggrund af forskning i hans laboratorium. Syv år senere blev virksomheden solgt for op mod en halv milliard kr. til amerikanske Gilead. Den slags succeshistorier skal vi have mange flere af. 

Men vi skal også sikre de helt optimale rammer for adgang til kapital for vores biotekvirksomheder. Udvikling af nye lægemidler er en omkostningsfuld affære, der kræver risikovillig kapital. Uden kapital kan virksomhederne ikke vokse sig store, og netop her må vi se os overhalet af vores svenske naboer, idet der i Sverige er et særdeles levende kapitalmarked. Det medfører, at mange danske virksomheder kigger over Øresund, når de lader sig børsnotere. Det er en skam, og vi bør arbejde benhårdt på, at vores fremtidige erhvervssucceser bliver i Danmark. 

Danmark er en life science nation, hvilket vækstrater, samt beskæftigelses- og eksporttal klart understreger. Jeg mener, at man med politisk handlekraft på biotekområdet kan skabe et endnu bedre grundlag for, at life science branchen også i fremtiden står bomstærkt. Det er snusfornuftigt, og vil sikre en fortsættelse af det store samfundsbidrag fra virksomhederne – både økonomisk og sundhedsfagligt. 

Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk:

Dansk Biotek

I 14 år har Novo Seeds fremelsket dansk biotek. Med penge, videnskab og management er der skabt en underskov af lovende biotek-virksomheder. 

Vi høster frugterne af den tid, vi gennem mange år har lagt i at opbygge værdifulde netværk.

Novo Seeds skyder brystet frem og erklærer sig parat til fremover at satse flere penge på flere selskaber.

”For hurtigere at nå frem til de vigtige ”go, no-go” beslutninger vil vi gerne investere mere, og involvere os dybere, i de tidlige stadier i biotekfirmaernes udvikling. Ellers risikerer vi, at modningen tager for lang tid,” siger Søren Møller, der er managing partner i Novo Seeds.

Flere ressourcer skal fra begyndelsen gøre biotekselskaberne mere robuste, og pengene kan bl.a. bruges til at rekruttere en mere erfaren direktør til et ungt biotekfirma, hvilket Novo Seeds har erfaret er en vigtig faktor for succes. 

”Evnen til at have prøvet det før er afgørende. Det er samtidig nemmere at få investorer med ombord, hvis direktøren har dokumenteret succes fra anden virksomhed, og det samme gør sig gældende med bestykning af biotekfirmaets bestyrelse,” forklarer Søren Møller.

Generelt vil Novo Seeds gerne speede forløbene op i forhåbning om en endnu højere succesrate. Dermed annoncerer Novo Seeds et gearskifte, og det sker på et solidt fagligt og branchemæssigt fundament. Søren Møller fremhæver, at Novo Seeds råder over et velkonsolideret og mangfoldigt team på 13 personer med både naturvidenskabelig ekspertise i form af biologer og kemikere og forretningsmæssig og finansiel indsigt.

Teamet, der spænder over fem nationaliteter, er ikke som sådan specialister, men snarere generalister, og rummer frem for alt den afgørende kobling mellem videnskabelig og kommerciel forståelse.

”Erfaringen over tid har tilført os vigtig beslutningskraft, og samtidig er venturebranchen, hvor vi henter finansieringen, meget båret af relationer. Den er global af natur, og her høster vi frugterne af den tid, vi gennem mange år har lagt i at opbygge værdifulde netværk,” fortæller Søren Møller.

I denne artikel vil vi se lidt nærmere på tre eksempler af næste generation af biotekselskaber, som Novo Seeds har investeret i og hjælper på vej. Der er tale om et dansk spinout, et internationalt spinout og et farma-spinout – og er eksempler på forskellige tilgange, der komplementerer hinanden.

Rappta

Internationalt spinout

Rappta er et biotekselskab udviklet på basis af studier fra University of Michigan, som er bragt til Finland, hvor man har skabt et selskab med amerikanske og europæiske kompetencer i ledelsen. Teknologien er små molekyler (medicinal kemi), og ambitionen er at udvikle ny kræftbehandling, der sigter efter at regulere det såkaldte PP2A-enzym, som vurderes til at spille en vigtig rolle i kroppens egen nedkæmpelse af kræft, men traditionelt har været svært at aktivere ved hjælp af lægemidler. 

Investeringen i Rappta er et udtryk for Novo Seeds source globally, build locally tilgang. Verden er stor, og der er meget innovation derude – derfor definerer Novo Seeds nogle områder og temaer, hvor man specifikt leder efter grundlæggende opdagelser, som kan danne grundlag for nye virksomheder. Kontakten til den teknologi, Rappta benytter, skete takket være en Novo Seeds-medarbejders netværk, og Novo Seeds foretog sin første investering i selskabet i 2020. 

Chromologics

Dansk spinout

Biotekfirmaet Chromologics er baseret på teknologi fra DTU. Selskabet blev skabt i 2017 bl.a. med udgangspunkt i pre-seed og seed-grants fra Novo Nordisk Fonden. Det er en gammel kending og en ”Novo Seeds classic” i kraft af, at der er tale om investering i innovation udviklet på et dansk universitet, hvor Novo Seeds har hjulpet med at modne teknologi og organisation i den svære overgang fra universitet til biotekselskab.

Selskabet har udviklet en teknologi, som fremstiller farver ved hjælp af gæring (fermentering). I dag fremstilles røde farvestoffer til brug i fødevareindustrien via noget så eksotisk som håndplukkede kaktusbiller i u-lande. Gæres farven i stedet, slipper man for en masse afgrøder på markerne, og det rummer et vigtigt bæredygtighedsaspekt, fordi farvestofferne kan fremstilles billigere, bedre og mere bæredygtigt end de nuværende teknologier. Samtidig flugter teknologien med en stigende tendens til mere vegansk forbrug.

Hemab

Farma-spinout

Hemab baserer sig på et projekt, som Novo Nordisk i sin tid skrinlagde, men hvor en medarbejder i medicinalselskabet herefter fik mulighed for at tage ideen med videre i eget regi. Biotekfirmaet fokuserer på sjældne blødersygdomme, som der i dag ingen behandlinger findes for, og det har sikret sig retten til at bruge to validerede teknologier indenfor protein- og antistofteknologi fra henholdsvis Novo Nordisk og Genmab. Når en life science-virksomhed, som i dette eksempel, vælger at skrinlægge en idé, behøver det ikke være fordi, den er dårlig. Det kan blot være udtryk for, at virksomheden i situationen prioriterer anderledes, f.eks. fordi det ikke passer i den øvrige pipeline eller selskabets aktuelle strategi.

Novo Seeds har finansieret projektet og har udover finansiering også hjulpet med forretningsplanen og identificeret kompetencer i form af bestyrelsesformanden Benny Sørensen, en life science-ekspert med base i Boston, som er et af verdens knudepunkter for opstartsvirksomheder inden for life science-området.

Novo Seeds: 
De 10 største investeringer med internationale investorer

Novo Seeds har til formål at bygge fremtidens lovende biotekvirksomheder med stort kommercielt potentiale. 

I spidsen for Novo Seeds står managing partner Søren Møller og en partnergruppe, som består af Emmanuelle Coutanceau, Jørgen Søberg Petersen, Morten Graugaard Døssing og Aleks Engel.

Novo Seeds har siden 2007 investeret mere end 1 mia. kr. i en række biotekselskaber. I dag er der 20 i porteføljen, hvoraf 10 har lægemiddelkandidater, der er nået frem til den kliniske fase.

Orphazyme, som er udviklet i Novo Seeds-porteføjlen, afventer den vigtige godkendelse i det amerikanske lægemiddelagentur FDA og står dermed på spring til det meget vigtige nordamerikanske marked.

Galecto Biotech arbejder med lungefibrose og kræft og blev børsnoteret i USA i november 2020. 

Novo Seeds har gennemført fire exits, heraf to som børsnoteringer.

Herudover arbejder Novo Seeds også på at tilvejebringe kapital til danske biotekselskaber ved at investere i venturefonde. Således har Novo Seeds for nylig investeret i en ny nordisk venturefund, Eir Ventures, samt styrket en veletableret spiller, Sunstone Ventures. 

Novo Seeds forvalter også REPAIR Impact Fund, som er Novo Holdings investeringsinitiativ i kampen mod antibiotikaresistens med et samlet budget på 1 mia. kr. 

Novo Seeds agter samlet at investere 900 mio. kr. hvert år i de kommende år i primært danske, men også nordiske projekter, eller projekter hentet til Norden. Dette er tæt på en fordobling sammenlignet med de sidste års gennemsnit. 

Novo Seeds blev etableret i 2007 som en afdeling for tidlige investeringer i Novo Holdings, et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holdingselskab for virksomhederne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S, og varetager forvaltningen af Novo Nordisk Fondens aktiver. Novo Holdings er anerkendt som en internationalt førende life science-investor med fokus på langsigtet værdiskabelse og forvalter også en bred portefølje af finansielle aktiver.

Læs mere på www.novoholdings.dk

På bare seks år er det unge danske biotekselskab IO Biotech gået fra idé til en af de største kapitalrejsninger i branchen. Ambitionerne er høje, og børsnotering kan komme på tale.

Her er historien om biotekfirmaet IO Biotech. Historien om en drøm, der er gået i opfyldelse. Vi begynder med frontløbermidlet i biotekfirmaets pipeline.

IO Biotech fokuserer på forskning i kræft, og efter før jul at have opnået den vigtige Breakthrough Therapy Designation fra det amerikanske lægemiddelagentur FDA af et nyt middel mod modemærkekræft, lykkedes det biotekselskabet i midten af januar at lande en ny kapitalrejsning på ikke mindre end 127 mio. euro. Næste skridt kan være børsnotering i USA.

Kapitalrejsningen er en af de største i branchen, også i internationalt perspektiv, og pengene skal bruges til at udvikle midlet mod modemærkekræft frem til markedsgodkendelse, og til at finansiere yderligere studier i lungekræft samt hoved- og halskræft.

Breakthrough Therapy Designation fra FDA kom på baggrund af resultater, der er banebrydende i behandlingen af den livstruende sygdom modermærke kræft. Resultaterne kom fra et klinisk forsøg med IO Biotechs vacciner IO102 og IO103 i kombination med eksisternede behandling af 30 patienter på Herlev Hospital.

Man må knibe sig lidt i armen, men den er god nok

Vigtig anerkendelse fra FDA
Kombinationen af IO Biotechs cancervacciner IO102 og IO103 og immunterapimidlet nivolumab blev prøvet på patienter med modermærkekræft, der har spredt sig rundt i kroppen, og forsøget viste meget positive resultater.

Desuden blev der lokaliseret vaccine-specifikke hjælpe T-celler i perifere blodmononukleære celler og i tumoren, hvilket betyder at vaccinen både eliminerer tumoren direkte samt rekrutterer T-celler til at dræbe tumoren. De meget positive resultater blev fremlagt ved den årlige ESMO-kongres i september 2020.

Den amerikanske anerkendelse fra FDA er en stor fordel, fordi det giver en hurtigere og prioriteret adgang til diskussioner med FDA, og kan dermed resultere i en hurtigere godkendelse. IO Biotech forventer at  midlet mod modemærkekræft allerede kan komme på markedet i slutningen af 2023 eller begyndelsen af 2024.

Ifølge Christian Elling, der er managing partner i Lundbeckfonden Emerge og en af IO Biotechs oprindelige investorer, råder biotekfirmaet over en spændende teknologisk platform, som på mange måder er unik i forhold til så mange andre tiltag inden for immunonkologien.

Vejen frem blev hjulpet godt på vej af støtte, vejledning og finansiering fra Novofondens Novo Seeds og Lundbeckfonden Emerge (se artikler andetsteds). Med udspring fra universitetsverdenen har det været oplagt for IO Biotechs stiftere at søge samarbejde med universiteter i andre lande. Dermed havde IO Biotech fra starten internationale perspektiver og ambitioner.

Det er gået meget stærkt
”Vi har tænkt stort fra starten,” siger IO Biotechs direktør Mai-Britt Zocca. Hun er en af selskabets fem stiftere for seks år siden. At det er gået så hurtigt, er meget usædvanligt.

”Det er faktisk helt vildt når man tænker på, at det hele begyndte i 2015. Vores data har vist vejen og takket være et team, der alle har haft samme vision, står vi nu meget stærkt.,” siger Mai-Britt Zocca.

Nu får IO Biotech brug for at fordoble det nuværende medarbejdertal inden for de kommende måneder og selskabet ser også på ny aktivitet i USA.

”Vi får brug for medarbejdere til den kliniske og regulatoriske process for at få produkterne godkendt, samt medarbejdere til produktion af vores produkter. Derudover skal vi have en administrativ funktion, der kan supportere disse funktioner, samt leve op til de høje krav, der stilles til et børsnoteret selskab.Vi kommer i starten til at anvende konsulenter for at nå vores mål, men planen er at opbygge en stærk og effektiv organisation ved at rekruttere de rette profiler gennem vores netværk og headhuntere. IO Biotech har leveret imponerende resultater ved at være målrettet, ambitiøs og fokuseret, og det vil vi forsætte med at være, for at nå vores mål,” siger Mai-Britt Zocca.

Andre emner i pipelinen
Behovet for nye medarbejdere skyldes ikke kun det kommende arbejde med at føre det nye middel mod modemærkekræft frem til markedet om to-tre år.

Modermærkemidlet er som antydet nemlig ikke det eneste aktiv for det unge danske biotekfirma. IO Biotech har syv andre emner i sin pipeline, bl.a. inden for lungekræft samt hoved- og halskræft, og nye kommer til.

”Vi ser lovende resultater, også fra de andre projekter i pipelinen,” siger Mai-Britt Zocca.

Og det giver næring til drømmen om at udvikle IO Biotech til et bredt funderet biotekselskab med fokus på kræftsygdomme. I øvrigt har flere af de drivende kræfter i IO Biotech en fortid i stærke life science selskaber.

Der er overvejelser om opbygning af egen salgsorganisation og om IO Biotech i det hele taget skal kommercialisere sig selv. Den aktuelle kapitalrejsning er en kæmpe validering af IO Biotech og folkene bag selskabet håber, at den positive historie kan være med til at bane vejen for andre danske biotekfirmaer.

IO Biotech blev stiftet i 2015 på basis af forskning ved Herlev Hospitals Center for Cancer Immunterapi. Biotekselskabet har en unik teknologisk platform, T-win (r), som gør det muligt at aktivere T-celler, der er specifikke for immun-suppressive molekyler. På den baggrund kan IO Biotech udvikle disruptive immunterapier til behandling af cancer. 

De oprindelige investorer i selskabet var Novo Seeds, Lundbeckfonden Emerge, Sunstone Life Science Ventures får nu selskab af schweiziske HBM Health Investments, som har været ledende aktør på en stor kapitalrejsning på 127 mio. euro i januar 2021. Øvrige deltagere i denne kapitalrejsning er Vivo Capital, Kurma Partners, Avoro Capital, RA Capital, Samsara Biocapital, Idinvest Partners, Partners Fund Management, Soleus Capital, Eir Ventures og Serrado Capital.

IO Biotechs stiftere er Mai-Britt Zocca, Inge Marie Svane, Mads Hald Andersen, Anders Ljungqvist, Per Thor Straten.

Biotekselskabet har adresse i København N og har ca. 15 medarbejdere.

Se mere på www.iobiotech.com

På bare fire år har biotekvirksomheden Gubra formået at tredoble både omsætning og medarbejdertal og vinde kunder fra hele verden. Hvad ligger der bag denne succes? Kom med ind i Gubras verden.

Allerede på forretningsmodellen skiller Gubra sig ud fra andre biotekvirksomheder. Fundamentet er en hybrid mellem klassisk biotek, som bygger på egne innovative forskningsprogrammer, og kontraktforskning for andre virksomheder fra hele verden.

Der er flere fordele ved denne todelte model. Kontraktforskningen giver en stor og bred viden om de vigtigste sygdomsmodeller og de nyeste metoder – og skaber et stort netværk der gavner, når der skal indgås partnerskaber i biotekforretningen. Desuden kan der være udsving i de to forretningsområder, og ved at skrue aktiviteterne op og ned afhængigt af efterspørgslen, kan Gubra samlet set udnytte kapaciteten optimalt.

Gubra har opbygget en så stabil og stærk forretning med sin kontraktforskning, at virksomheden aldrig har behøvet at tage kapital ind udefra til udvikling af egne innovative forskningsprogrammer. Det har banet vejen for en stor grad af frihed og muligheden for at kunne tænke og planlægge langsigtet. 

”Vi lægger ikke alle æggene i én kurv,” siger Henrik Blou, adm. direktør for biotekvirksomheden Gubra, og fortsætter:

”At vi kan justere hurtigt i forhold til udsving i markedet, er vigtigt, da laboratorier og testfaciliteter som vores er ganske dyre i drift. Og så er vi højt specialiseret indenfor en række nicher, og ved løbende at sætte nye teknologier op i vores laboratorier sikrer vi, at vi er med helt fremme blandt de bedste i verden indenfor vores felt. Det er det, som giver brændstoffet til at holde både service- og biotekforretningen helt skarpe,” siger Henrik Blou.

Specialisering og ny teknologi speeder processen markant op
En høj grad af specialisering og brug af nye teknologier er nøglefaktorer bag Gubras succes. For eksempel anvendes kunstig intelligens (AI) og machine learning, hvormed computere selv kan lære at udnytte og analysere store mængder data. Det regnes inden for mange forskellige industrier lige nu som én af de vigtigste nye teknologier af få integreret i sin forretning. 

”Vi er lykkedes med at indtage en position i markedet som firstmovers på en række områder i vores industri, og i min beskedne optik er vi blandt de bedste til at udnytte ny teknologi indenfor vores felt. Vi er meget videnskabeligt funderede, og det ligger i vores DNA at kombinerer forskellige videnskabelige tilgange allerede tidligt til en given problemstilling – og det er i det spændingsfelt mellem teknologierne at de helt store gevinster kan hentes, og så er det bare med at anvende dem hurtigt i en kommerciel setting.

Vi har for eksempel udviklet vores egen app GHOST (Gubra Objective Histopathological Scoring Technology) til objektiv scoring og kvantificering af fedt og fibrose i leverbiopsier,” fortæller Henrik Blou. 

Dette teknologiske forspring skyldes ikke mindst Gubras evne til at tiltrække dygtige forskere, teknikere og laboranter, som kan være med til at udvikle de high-end teknologier, robotter og programmer, der kendetegner arbejdspladsen Gubra.

Det kan for eksempel være 3D imaging, som anvendes til at visualisere og kvantificere celleforandringer og distribution af medicin i hele organer. Man kan for eksempel se hvilke centre i hjernen, der specifikt aktiveres af en given farmaceutisk behandling.

”Hastighed og kvalitet er vigtige konkurrenceparametre inden for forskning og udvikling af ny medicin, og det at vi tidligt omfavner og behersker nye teknologier, har sat os i stand til at udføre studier for kunder væsentligt hurtigere end før og med en unik høj datakvalitet.” tilføjer Henrik Blou.   

Har 14 af 20 verdens største farma-selskaber som kunder
Gubra har i dag 14 af verdens 20 største farma-selskaber som kunder. Ca. 85 procent af omsætningen genereres fra udlandet, og det med 100 procent af de ansatte placeret i Danmark.

I en del år flyttede mange serviceopgaver i medicinalindustrien østpå – enten til Østeuropa eller Fjernøsten. ”Med vores forretningsmodel har vi vist, at hvis man er tilstrækkelig specialiseret, så er det muligt at drive en succesfuld biotek- og servicevirksomhed i et højindkomstland som Danmark,” bemærker Henrik Blou.

USA har i mange år været et stort marked for Gubra, men Henrik fortæller, at virksomheden de senere år også har formået at få hul igennem til f.eks. de sydkoreanske og japanske markeder, hvilket igen er med til at skabe flere videnskabelige og forretningsmæssige muligheder.  

Gubras høje faglighed og internationale gennemslagskraft understøttes af mere end 100 publicerede artikler gennem de sidste godt ti år i anerkendte tidsskrifter som for eksempel Nature Metabolism og The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism.

FART PÅ
Siden grundlæggelsen i 2008 er det gået hurtigt frem for Gubra

Plads til flere nye talenter
På bare fire år er antallet af medarbejdere i biotekvirksomheden tredoblet fra cirka 50 til nu 155 ansatte. Medarbejderskaren består af teknikere, laboranter og forskere med naturvidenskabelige profiler og specialer i mange forskellige afskygninger: bioinformatik, humanbiologi, molekylærbiologi og farmakologi.  Virksomheden tæller også et udviklingsspor for PhD-studerende med en vifte af projekter inden for Gubras kerneområder: Fedtlever, fedme og diabetiske komplikationer såsom hjerte- og nyresygdomme. 

Nyuddannede og PhD-studerende er velkomne og uopfordrede ansøgninger er også en vej til ansættelse i Gubra, fortæller Henrik Blou.

”I en vækstvirksomhed som vores har vi af naturlige årsager mange unge medarbejdere, og vi vil i det hele taget gerne tiltrække unge talenter. Vi lægger vægt på muligheden for tidligt at tage ansvar. Som ung forsker er det for eksempel lidt usædvanligt at have mulighed for direkte kundekontakt. Det får man hos os, og så har vi formået at holde fast i en pionerånd, en ”vi kan få det til at lykkes” attitude, tilbage fra iværksætterdagene for 12 år siden, som giver en fantastisk energi i dagligdagen,” siger Henrik Blou.

Ca. 10% af medarbejderne i Hørsholm er fra udlandet, og Gubra arbejder kontinuerligt på at bibeholde og fremme et internationalt forskningsmiljø.

Donerer 10 pct. af overskuddet til grønne formål
CSR er en integreret del af Gubras tankesæt og biotekvirksomheden donerer hvert år 10 pct. af overskuddet til grønne formål, især indenfor klima og biodiversitet. Donationer går både til projekter i den store verden, bl.a. i Kenya og Ecuador, og hjemme i Danmark, hvor Gubra sidste år købte 78 hektar jord til skovrejsning.

Desuden klima-kompenserer Gubra alle firmarejser i forholdet 1:1. En række initiativer for samkørsel til og fra arbejde er sat i værk, og Gubra er hovedsponsor for den nationale VI CYKLER TIL ARBEJDE kampagne i 2020 og 2021.

Efter Henrik Blous opfattelse bør de virksomheder og dele af erhvervslivet, der har mulighed for det, deltage mere aktivt i den grønne omstilling:

”Det er ikke nok kun at interessere sig for de samfundsnyttige initiativer, der gavner bundlinjen i virksomheden. Alle erfaringer viser, at det ikke er nok. Hos os mener vi, at man som virksomhed må acceptere, at bæredygtighed har en pris. Gubra ønsker at præsentere en alternativ fortælling. En fortælling om generering, ikke maksimering af fortjeneste,” siger Henrik Blou.

Om direktøren

Henrik Blou er uddannet civilingeniør i kemi fra DTU i 2004. Efter en tid som managementkonsulent i McKinsey sprang Henrik Blou ud som biotekiværksætter og var blandt andet direktør for biotekstartup-virksomhederne MycoTeQ og Aros Pharma og ansvarlig for forretningsudvikling for EpiTherapeutics, der i 2015 blev solgt til amerikanske Gilead. I 2015 blev han hentet til Gubra som kommerciel direktør og året efter adm. direktør for virksomheden, der i dag tæller cirka 155 ansatte.

Om Gubra 

Gubra er en privatejet biotekvirksomhed med hovedkvarter i Hørsholm. Biotekvirksomheden leverer videnskabelig rådgivning, kontraktforskning og samarbejdsprojekter inden for fedme, sukkersyge, fedtlever og relaterede sygdomme. Forskning i Gubra dækker en række prækliniske discipliner: In vivo farmakologi, peptidkemi, molekylær farmakologi, histologi, 3D-imaging, stereologi, NGS (Next Generation Sequencing), bioinformatik og ex vivo assays.

Gubra er en forkortelse for GUt og BRAin, som er biotekvirksomhedens oprindelige centrale fokusområder inden for forskning og ekspertise.

Gubra ejes af forsker-iværksætterne Niels Vrang og Jacob Jelsing, der oprindeligt var med til at stifte Gubra tilbage i 2008.   

Virksomheden har vundet flere priser og er kåret som Gazelle-virksomhed otte år i træk.

Læs mere på www.gubra.dk

En ny ambitiøs vækststrategi skal øge Lundbeckfondens engagement i modningen af danske biotek-spirer.

I den bredere offentlighed er Lundbeckfonden mest kendt for det vigtige ejerskab af medicinalselskaberne Lundbeck og ALK, redningskoncernen Falck og fondens uddelinger til hjerneforskning.

Men Lundbeckfonden er mere end det. Lundbeckfonden er også en meget aktiv spiller inden for udvikling af dansk biotek. Lundbeckfonden har samlet sine danskbaserede biotekaktiviteter i investeringsenheden Lundbeckfonden Emerge, der har fokus på tidlige investeringer. Ambitionen er at understøtte kommercialisering af banebrydende forskning indenfor biotek med investering, aktiv interaktion og ejerskab.

Lundbeckfonden Emerge støtter hovedsageligt projekter med afsæt i dansk forskning og er med til at skabe værdi i innovative projekter gennem tæt samarbejde med de stiftende parter, detaljerede analyser, direkte finansiel støtte og aktiv involvering.

”Vi er med til at identificere og igangsætte udvikling af videnskabelige muligheder, som gennem dybdegående forsøg og analyser vil kunne føre til banebrydende, nytænkende medicinske løsninger med stort kommercielt potentiale,” siger Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden Emerge.

Lundbeckfonden Emerge skræddersyr størrelsen af sin investering og graden af sin involvering i forhold til det individuelle behov i det pågældende projekt eller firma. Dermed strækker fondens engagement sig fra investering i nye biotek-firmaer i opstartsfasen, hvor det primært er startkapital, der er brug for til arbejdet med at finde ind til kernen af projektet, til investering i lidt mere etablerede biotek-firmaer med igangværende projekter, gerne med internationalt samarbejde og i første faser af kliniske forsøg.

Lundbeckfondens mål er at øge værdiskabelsen og væksten i den danske bioteksektor ved at investere i og opbygge flere sunde virksomheder, der fra begyndelsen baserer deres udvikling på en optimeret udviklingsplan.

Det giver selskaberne mulighed for at tiltrække yderligere internationale investorer og øger chancerne for at lykkes med deres produkter på længere sigt. En positiv effekt af dette er også, at der skabes flere jobs i den danske biotek- og life science-sektor.

CASE: Øger sit engagement i IO Biotech som led i 2030-strategi

Lundbeckfonden står med de øvrige nuværende ejere, Novo Holdings og Sunstone, sammen om at investere i en ny stor serie B-finansieringsrunde i cancer-selskabet IO Biotech. Finansieringsrunden har tiltrukket en række nye, markante internationale investorer til dansk biotek. 

Det er et vigtigt led i Lundbeckfondens 2030-strategi at udvikle porteføljen af healthcare-selskaber og styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv.

”Helt konkret ønsker vi at bane vej for nye og bedre behandlinger til de mange patienter med lidelser, som i dag ikke kan kureres eller behandles i tilstrækkeligt omfang. Og her er IO Biotech et godt eksempel, idet de netop har opnået såkaldt ”breakthrough therapy designation” af deres produktkandidat mod hudkræft fra den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA,” siger Christian Elling, der udover at være managing partner i Lundbeckfonden Emerge også er medlem af bestyrelsen i IO Biotech. 

Lundbeckfonden har været med i IO Biotech siden 2015 og bliver efter finansieringsrunden, der er blandt de største serie B-runder i Europa de seneste 10 år, selskabets største aktionær. 

Hvad Lundbeckfonden Emerge kan
Lundbeckfonden Emerge består af et mindre team af dedikerede medarbejdere med stor erfaring inden for opstart og finansiering af nye biotek-firmaer. Teamet har desuden et stort netværk inden for international venturekapital og solid erfaring med at drive egen virksomhed. Emerge tilbyder, udover den økonomiske støtte, også rådgivning og aktiv deltagelse i porteføljeselskaberne for at optimere udbyttet for alle involverede parter.

Lundbeckfonden Emerge arbejder tæt sammen med stifterne og påtager sig rollen som aktiv mentor eller involverer sig i den daglige drift i opstartsfasen. Hertil kommer vejledning via bestyrelsesposter.

”Vi tilføjer et operationelt perspektiv og sparring. Vi har de erfaringer og kompetencer, der skal til for at hjælpe med at udvikle og eksekvere forretningsplaner. Vi får bygget et selskab op, der kommer bedst mulig fra start. Med andre ord kommer vi ikke kun med penge,” forklarer Christian Elling.

Lundbeckfondens interessefelt og investeringer i dansk biotek spænder vidt, og alle fondens projekter er understøttet af solide videnskabelige data og undersøgelser. Hovedformålet med Lundbeckfonden Emerge er at understøtte banebrydende innovative forskningsprojekter og føre dem gennem de forskellige udviklingsstadier imod et kommercielt produkt. 

”Når biotekselskabet er kommet ud over de tidlige faser, hvor vi har bidraget til at få omsat forskning til projekt, kan vi hjælpe med at syndikere investeringen med internationale venturekapitalfonde, hvilket er helt afgørende for selskabets vækstfase,” siger Christian Elling.

Der er i dag syv selskaber i Emerge-porteføljen, der tilsammen har rejst 2 milliarder kr. 

Hvordan identificerer Lundbeckfonden Emerge lovende projekter? 
”Vi følger godt med i forskningsmiljøerne, hvor vi gerne vil være med til at omdanne de virkelig gode opdagelser til anvendt forskning, så de fører til mere end en artikel i en videnskabelig publikation,” fortæller Christian Elling.

Lundbeckfonden støtter hvert år danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning med over en halv milliard kroner. Uddelingsaktiviteterne er også en måde for Lundbeckfonden Emerge at få øje på mulige fremtidige projekter.

Særligt holder Emerge-teamet øje med, hvem der får bevillinger under det nye virkemiddel, Experiment, som Lundbeckfonden lancerede forrige år. Experiment er dedikeret til særligt dristige og ukonventionelle forskningsideer, der kan prøves af på danske universiteter.

Puljen til Experiment blev uddelt for anden gang i december 2020, hvor 29 forskere ud af 200 ansøgere opnåede støtte til deres spændende og nytænkende forskningsprojekter.

Bevillingerne, der i gennemsnit var på omkring 2 mio. kroner, gør det muligt for den enkelte modtager at arbejde med den dristige hypotese, han eller hun ønsker at afprøve – for derigennem at skaffe ny grundviden eller udvikle nye former for behandlinger, der her og nu eller på sigt vil gavne særligt det neurovidenskabelige område.

Og de emner, 2020-modtagerne af LF Experiment-bevillingerne forsker i, spændte lige fra undersøgelse af ilttilførslen til lysfølsomme celler i øjet til udvikling af nye metoder, der kan analysere væv og proteiner.

”Vi har de erfaringer og kompetencer, der skal til for at hjælpe med at udvikle og eksekvere forretningsplaner. På den måde får vi opbygget et selskab, der kommer bedst muligt fra start. Med andre ord kommer vi ikke kun med penge,” siger Christian Elling, managing partner i Lundbeckfonden. Emerge.

Hvem kontakter hvem?
Trafikken kan gå begge veje. Projekterne kan komme til Lundbeckfonden Emerge, men Lundbeckfonden kan også selv opsøge projekter. Det er næsten altid båret af forskere eller personer med forskningsmæssig baggrund.

I de fleste tilfælde kommer projekterne til Lundbeckfonden Emerge, men ifølge Christian Elling kan det på sigt tænkes, at der kommer mere balance mellem den ind- og udgående trafik.

”Der vil typisk ske organisk vækst via dialoger og netværk,” siger Christian Elling.

Det lange lys
Lundbeckfonden Emerge har et godt flow i sin nuværende portefølje, men Christian Elling reflekterer også over behovet for blivende værdi i biotek-selskaberne.

”Biotek-selskaber bliver typisk opbygget og solgt forholdsvis hurtigt, men måske vi skal blive endnu bedre til at hjælpe selskaberne med selv at udvikle sig. Det peger i retning af, at vi som investor bevarer et ejerskab i selskaberne i en længere periode, og det er jo netop et af de punkter, hvor Lundbeckfonden adskiller sig fra den typiske venturekapitalfond, der ofte arbejder med en kortere investeringshorisont,” siger Christian Elling.

Ambitiøs 2030-strategi for Lundbeckfonden

Lundbeckfonden, der er en af landets store erhvervsdrivende fonde, tager hul på et nyt kapitel med sin strategi for 2030, ”Bringing Discoveries to Lives”, der blev offentliggjort kort før jul. En fordobling af fondens værdi er grundlaget for en fordobling af uddelingerne, der skal sikre Danmark en topplacering som en af verdens førende hjerneforskningsnationer. 

I løbet af de kommende ti år vil Lundbeckfonden fordoble sine faste uddelinger til forskning i Danmark, opbygge et klarere og mere strategisk fokus på hjernen, udvide sin portefølje af langsigtede ejerskaber inden for healthcare og tage konkrete initiativer til at styrke samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv. 

Skærper sit fokus på hjerneforskning i uddelingerne

Med 2030-strategien vil Lundbeckfonden yderligere skærpe sit fokus på hjerneforskning fra i dag ca. 60 pct. af uddelingerne til ca. 90 pct. i 2030.

Det tydelige fokus på hjernen og hjerneforskning er drevet af et stort behov for at skabe viden om hjernen og dens sygdomme. Hjernesygdomme påfører desuden samfundet betydelige omkostninger. Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hver femte dansker lider af en hjernesygdom, og at de direkte og indirekte omkostninger forbundet med disse sygdomme overstiger 100 milliarder kroner om året. Hertil kommer store menneskelige omkostninger for de mange patienter og deres pårørende.

Om Lundbeckfonden 

Lundbeckfonden er en af Danmarks største erhvervsdrivende fonde med en værdi på mere end 65 mia. kr. og faste, årlige uddelinger på over 500 mio. kr. til danskbaseret sundhedsvidenskabelig forskning – primært inden for hjerneforskning. 

Lundbeckfonden er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning og har en ambition om at Danmark skal være en af verdens førende hjerneforskningsnationer. Samtidig arbejder fonden for at højne vidensniveauet i offentligheden om hjernen og dens sygdomme.

Lundbeckfondens erhvervsaktiviteter favner tre store datterselskaber, en international portefølje af 18 venture-selskaber, en portefølje af små biotek-selskaber baseret på forskning fra danske universiteter og intern forvaltning af en formue på ca. 19 mia. kr.

Om Lundbeckfonden: 

www.lundbeckfonden.com

Om Lundbeckfonden Emerge: 

www.lundbeckfondenemerge.com

Hvis den tidlige investor vil have succes med sine investeringer, kræver det ikke kun indsigt i industriens strategier og historiske køb, men også dialog og sparring med de forskere og iværksættere, der skaber morgendagens attraktive innovation, mener venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

Appelsinerne dumper ikke automatisk ned i turbanerne på de venturefonde, der investerer tidligt i udvikling af lægemidler. Det kræver benarbejde og en løbende opsøgende indsats og research i miljøerne at være på forkant med forskning, kliniske behov og efterspørgslen fra industrien, siger Søren Lemonius, Managing General Partner i venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

“For at få et højt afkast som tidlig investor er man nødt til at interessere sig for hele værdikæden ved udvikling af lægemidler, lige fra forskningen på et givent sygdomsområde og til spørgsmålet om, hvilke sygdomme de store farmaceutiske virksomheder vil forsøge at adressere i fremtiden.”

Tidshorisont på tre-seks år
Ifølge Søren Lemonius går Sunstone typisk ind i biotekselskab på et tidspunkt, hvor der måske endnu er 10-15 år, til lægemidlet kommer på markedet.

”Vores egen tidshorisont for investeringen er ofte fem-seks år. Længe nok til, at vi kan ramme en milepæl, hvor det bliver interessant for industrien at eje lægemidlet. Typisk kommer vi ind, når forskerne begynder at se noget interessant i dyreforsøg, før der måske er lagt en klinisk strategi. Forhåbentlig kan vi sælge selskabet, når de første kliniske forsøg har vist, at lægemidlet virker. Ellers kan vi hjælpe med at lave en børsnotering, så selskabet kommer længere frem. Men der er ingen tvivl om, at det er mest attraktivt at sælge på den første investeringshypotese, og man får absolut mest ud at sælge sine projekter lige omkring de første resultater i mennesker, hvis det kan lade sig gøre.”

Industrien køber både produkt og innovation
Det, industrien køber, er et interessant perspektiv, og det handler ikke kun om det specifikke lægemiddels potentiale i forhold til en sygdom.

”En investeringsmulighed har to vigtige elementer: Produktets potentiale og innovationen i sig selv. Hvor interessant videnskab er der tale om? Vi er nødt til at interessere os for begge dele. Hvis det er groundbreaking videnskab, bærer det næsten casen i sig selv. Derfor er vi nødt til også at interessere os for den medicinske og farmaceutiske forskning, og hvad der kommer til at optage fremtiden.”

”Det er ikke nemt at være biotek-entreprenør, og mange projekter, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at være i dialog med forskerne og entreprenørerne meget tidligt i processen. Ikke fordi vi vil investere i dem allerede dér, men for at præge dem og gøre dem klar over, at der findes sådan nogle som os, der interesserer sig for, hvad de laver.”

Tidlig dialog kan forhindre fejl
Ifølge Søren Lemonius er tidlig dialog og sparring med iværksættere, unge biotekmiljøer og tech trans kontorer en vigtig opgave set i et større tidsperspektiv.

”Vi interagerer gerne med iværksætterne, et-to år før vi i virkeligheden er interesseret i at investere. Det gør vi for at motivere dem og præge den i den rigtige retning, fordi en biotek-entreprenør godt kan begå tidlige fejl, der kommer til at påvirke, hvor godt casen står som investeringsmulighed senere hen.”

Et klassisk eksempel er valg af nye, eksperimentelle dyremodeller på bekostning af velprøvede dyremodeller, industrien og investorerne kender og har tillid til.

”Så begynder man pludselig at stable flere usikkerheder oven på hinanden. Vi vil helst bare skulle forstå den innovation, som den enkelte forsker arbejder med uden unødvendig inddragelse af andre usikkerheder. Det skal være muligt at se, om du har noget interessant i forhold til det, der er gjort tidligere.”

Det er ikke nemt at være biotek-entreprenør, og mange projekter, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at være i dialog med forskerne og entreprenørerne meget tidligt i processen.

Positiv stemning omkring et selskab
En anden fejl, iværksættere begår, er i forbindelse med fundraising, hvor det ifølge Søren Lemonius kan være katastrofalt ikke at gå helhjertet ud til alle potentielle investorer på samme tid frem for gå sekventielt til værks og tale med de mulige investorer en efter en.

”Projektet bliver hurtigt et suttet bolsje, og ingen investor har lyst til at være den femte i rækken. I stedet skal man gå helhjertet ud og se os alle i øjnene på én gang. Hvis det er et spændende projekt, kan der da godt opstå en slags auktionsstemning, men det sker sjældent. Men investorer taler også sammen, og det kan godt være faciliterende for den positive stemning omkring et biotekselskab, uden at det bliver til en decideret auktion.”

Fra snævert fokus til bredt potentiale
Nogle iværksættere angriber sjældne sygdomme med få patienter, mens andre har fokus på store sygdomsområder som cancer og hjertekarsygdomme med millioner af patienter. Når det gælder muligheden for at tiltrække venturekapital, står sjældne og udbredte sygdomme dog ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, påpeger Søren Lemonius.

”I vores øjne har den absolut mest interessante investeringsmulighed et bredt perspektiv, men er eksemplificeret i en niche. Det kan være, at forskere har opdaget, at et target spiller en bestemt rolle i en lang række inflammatoriske sygdomme, og samtidig har de måske fundet en nichesygdom, som på en elegant måde eksemplificerer, hvordan det target er involveret i den patologi”.

”Target kan for eksempel virke nedregulerende på inflammation i et bredt perspektiv, men forskerne har så fundet en genetisk sygdom, hvor lige netop det target har en mutation, så mennesker bliver syge. En sådan case er veldefineret og verificerende, og hvis det virker i den smalle indikation, kan det have et perspektiv for alle inflammatoriske sygdomme. En god klinisk strategi tillader dig at have et snævert fokus til at starte med.”

Kig ikke kun i bakspejlet
Modsat mange andre venturefonde inden for life science har Sunstone valgt at have et advisory board af business developere med indsigt i pharmaindustrien fremfor et videnskabeligt advisory board af forskere og klinikere.

”Vi har valgt at se den medicinske ekspertise som en ressource, der altid er til rådighed på den ene eller anden måde. De forskere, der er eksperter på deres felt, er altid klar til at tale med dig, hvis du kommer med noget spændende. Måske skal du betale for det, men det er fint nok. Det er en større udfordring af få industrien i tale og forstå, hvor den forretningsmæssigt er på vej hen. Derfor besluttede vi for 10 år siden, at det, vi havde brug for, var et business development advisory board bestående af mennesker, der allerede arbejdede i industrien med at finde fremtidens projekter.”

Et andet værktøj til at forstå industrien er at notere sig, hvilke projekter industrien for eksempel har købt de sidste 10 år, men som tidlig investor må man heller ikke stirre sig blind på historien.

”Når man investerer i, hvad industrien vil interessere sig for i fremtiden, er det naturligvis farligt at kigge for meget i bakspejlet. Omvendt skal man som tidlig investor have en rigtig god forklaring for at investere i et sygdomsområde, hvor industrien meget sjældent har købt projekter. Omkring halvdelen af industriens køb de sidste 10 år har været indenfor onkologi, og man kan spørge, i hvor lang tid det vil vare ved. Men vil man lære bare lidt af historien, bør man jo nok stadig have et par gode onkologiprojekter i sin portefølje,” siger Søren Lemonius.

Sunstone Life Science Ventures blev stiftet i 2007 og er en uafhængig europæisk venturefond, som har investeret i mere 45 life science-virksomheder og gennemført adskillige succesfulde børsnoteringer og M&A-transaktioner fra sin portefølje.

Sunstone investerer i tidlige life science-virksomheder, der udvikler lægemidler med potentiel værdi for den farmaceutiske industri.

Se mere på www.sunstone.eu

IsoFirms vidste fra starten, at IPR skal være ordentligt på plads som en del af en stærk platform til kommercialiseringen af ny ingrediens.

Den life science orienterede-startup IsoFirms er et af de firmaer, som Plougmann Vingtoft hjælper med IPR-rådgivning. IsoFirms er via research og regulatorisk arbejde nået frem til overraskende fund på en vækst- og sundhedsfremmende ingrediens, Isosteviol, som til dette patent er brugt på grise.

Mere præcist er Isosteviol en diterpen, som virker ved at øge transporten af sukker i form af glukose ind i muskelcellerne. Det leder hovedsageligt til en større muskeltilvækst. For grisene er der flere sundhedsfremmende og sygdomsbeskyttende effekter bl.a. i form af forebyggelse i forhold til diarré og bedre fordøjelse ved en bedre foderudnyttelse.

Plougmann Vingtoft var tidligt inde i udviklingsprocessen og hjalp med sparring til design af forsøget til patentbrug.

”Der er utrolig mange aspekter ved IPR og patentansøgninger, som en virksomhed skal være opmærksom på,” siger Randi Søndergaard. Hun er CEO for IsoFirms – den bare ni måneder gamle start-up, og er sammen med Gunnar Kvistgaard en af virksomhedens to opfindere.

”Vi vidste fra starten, at det er vigtigt at få IPR ordentligt på plads fordi det er hele vores fundament. Hvis vi fejler med IPR, kan det ikke gøres om. Der kan så være flere veje til Rom, men det kan blive noget af en omvej man skal ud på. Vi har i realiteten kun det første skud i bøssen,” understreger Randi Søndergaard.

Derfor prioriterede Randi Søndergaard de sparsomme ressourcer i den unge startup-virksomhed til netop bistand med IPR.

”Det har været alle pengene værd,” siger Randi Søndergaard.

”Plougmann Vingtoft har hjulpet med nye perspektiver og sørget for, at IsoFirms patentansøgninger ikke bliver unødvendigt begrænsende, sådan at vi ikke afskærer os selv fra eventuel udvidet brug af produktet i fremtiden”, siger Randi Søndergaard og fortsætter:

”Plougmann Vingtoft har faglig indsigt i vores område, og det betyder, at jeg ikke har oplevelsen af, at tale med juraspecialister, men i stedet videnspersoner, der forstår sig på vores sprog og område. Det kræver en særlig kommerciel vinkel at gøre dette succesfuldt. Det har Plougmann Vingtoft. Desuden har jeg gavn af en meget tæt rådgivningspartner, der kan være djævelens advokat og stille de irriterende, men nødvendige spørgsmål.”

Videre ud over stepperne
Nu skal IsoFirms i gang med at finde partner(e) i foderstofindustrien til brug for afsætning til i første omgang grisebesætningerne. Først i Danmark, siden EU og endeligt i hele verden, og her spiller patentbeskyttelsen naturligvis en stor rolle.

De videre planer er flere studier med Isosteviol ved andre produktionsdyr som fisk, fjerkræ og insekter. Som fødevare vil fokus være afhjælpning af sportsskader, opbygning af muskler, og som specialernæring til ældre mennesker, der skal vedligeholde fysikken eller som skal i gang efter lang tids inaktivitet, for eksempel efter en operation.

IsoFirms er qua en stærk bestyrelse med Rasmus Færch som bestyrelsesformand godt rustet til introduktionen af Isosteviol til såvel dyr som mennesker. For den fremtidige udvikling i Isofirms er det nødvendigt at patenterne hele tiden kan følge med, og til det formål agter Randi Søndergaard hele tiden at gøre brug af en tæt sparringspartner og IPR-rådgiver som Plougmann Vingtoft.

Om IsoFirms

IsoFirms er grundlagt i april 2020 af Team Invest, samt Randi Søndergaard og Gunnar Kvistgaard. Ideen til at se på steviolglykosider stammer oprindeligt fra forskere ved Aarhus Universitet, sidenhen er fokus drejet til research af nedbrydningsproduktet Isosteviol i stedet. 

Virksomhedens CEO, Randi Søndergaard, har tre års medicinsk uddannelse, suppleret med biomedicinske fag samt økonomiuddannelse. Med ti års erfaring indenfor fødevarebranchen, og afsæt i det regulatoriske, bl.a. som daglig leder af en fødevareingrediensvirksomhed samt salgsansvarlig, er hun klar til IsoFirms vækstrejse.

Gunnar Kvistgaard sidder i bestyrelsen for IsoFirms og er aktiv med selvstændig virksomhed i form af 1A Food Consulting, en af Europas stærkeste rådgivningsvirksomheder indenfor fødevarelovgivning, og regulatorisk ekspert med 30 års erfaring, og speciale i sikkerhedsvurderinger samt novel food ansøgninger.

Den gode rådgivning om IPR (Intellectual Property Rights) rækker langt videre end en patentansøgning og skal startes tidligt i processen.

Hvor IPR før i tiden havde det lidt med at komme på bagkant, er der i dag stigende bevidsthed i virksomhederne om nødvendigheden af at indtænke IPR i den tidlige fase af udvikling af nye produkter. Der er flere måder at sikre sig rettighederne til et produkt og en tilhørende markedsposition, og det er vigtigt allerede i udviklingsfasen at overveje, hvordan og hvornår det giver bedst mening at indgive en patentansøgning for at opnå de ønskede konkurrencefordele.

Det er præcis hvad konsulentfirmaet Plougmann Vingtoft hjælper med.  Det gælder både håndtering, beskyttelse og kommercialisering af IPR, og det er ikke mindst relevant for biotekselskaber, hvor det ofte er patentering, der er i fokus. Plougmann Vingtofts rådgivere glæder sig over, at biotekselskaber er gode til at søge IPR-rådgivning i umiddelbar forlængelse af, at de gør nye opfindelser. 

På den måde kan selskaberne træffe beslutninger om patentering, der kan være med til at positionere dem i markedet – og hvis virksomhedens produkt ændrer sig, skal man overveje, om det stadig er patentbeskyttet.  Det er også vigtigt at sikre, at et nyt produkt ikke krænker andres patenter.

”Når virksomheden planlægger lancering af et produkt, er det vigtigt at undersøge, om der allerede findes patenter, der blokerer for kommerciel udnyttelse af dette produkt – vi kan her undersøge for ’Freedom To Operate’,” siger Jakob Lohmann. Han er patentrådgiver ved IPR-konsulentfirmaet Plougmann Vingtoft.

Overvej hvilken del af dit produkt, der giver bedst mening at patentere
En vigtig del af Plougmann Vingtofts ydelser er at gå i dialog med patentmyndighederne, efter en patentansøgning er indleveret.

”Hvis patentmyndighederne har indvendinger i forhold til patenterbarheden må man som virksomhed overveje, hvordan man bedst muligt justerer patentansøgningen, så man ikke skyder sig selv i foden. Det er vigtigt at fokusere på de beskyttelsesområder, der er kommercielt relevante,” forklarer Jakob Lohmann. Sådanne justeringer kan kræve, at virksomheden indsamler nye data eller udfører flere forsøg. Når det handler om opsætning af forsøg i den tidlige fase, der skal verificere at en opfindelse virker, er det derfor også værd at have IPR-rådgiveren med som sparringspartner.

”Forsøgene bør nemlig vinkles til IPR-brug, og det er ikke nødvendigvis det samme som design af forsøg til videnskabelige artikler,” påpeger Jakob Lohmann.

Rådgivere med branchefaglig indsigt
For en virksomhed, der står over for at skulle beskytte en idé eller et produkt, er det en meget stor fordel, hvis rådgiveren har forståelse for dit produkt og din branche. Det er man hos Plougmann Vingtoft bevidst om. IPR-konsulentfirmaet huser rådgivere, der hver især har en master eller PhD inden for naturvidenskab og dernæst har uddannet sig inden for IPR.

Det er deres tekniske viden, der gør dem i stand til at forstå og være med til at videreudvikle den forretningsposition, deres kunder står i. Eksempelvis har Jakob Lohmann, foruden sin IPR-uddannelse, en MSc Molekylær Biologi og PhD i Medicin, mens kollegaen Lasse Bo Nielsen har en PhD i kemi. Sammen har de bistået kunden IsoFirms med IPR-rådgivning, der har resulteret i indlevering af en patentansøgning på en ingrediens til fodertilsætning (se første artikel i dette opslag).

Plougmann Vingtofts rådgivere kombinerer IPR-faglig viden med kendskab til videnskabelige metoder og industrispecifikke forhold. Det gør dem i stand til at hjælpe kunden med at designe forsøg og studier, der gavner patentansøgningsprocessen bedst muligt – og det er selvsagt guld værd, dels for start-ups, der stifter bekendtskab med IPR for første gang og dels for de store selskaber. For en biotekvirksomhed er der mange produktmæssige og regulatoriske spørgsmål at forholde sig til. Dertil kommer, at IP-rettigheder ofte er en forudsætning for, at man får opbakning fra investorer og kan bevæge sig fra idé til færdigt produkt.

IPR bør være et af de første punkter på agendaen, når man lægger sin forretningsplan. Har man rådført sig omkring IPR i idéfasen, kender man sit råderum og sine begrænsninger. Det starter ofte med et uforpligtende møde med introduktion forud for egentlig substantiel rådgivning.

Plougmann Vingtoft er en af Skandinaviens førende rådgivningsvirksomheder inden for håndtering, beskyttelse, kommercialisering og strategisk anvendelse af alle aspekter af IPR (Intellectual Property Rights), herunder patenter, varemærker og designbeskyttelse.

Plougmann Vingtoft har vundet adskillige priser og har årelang erfaring som rådgiver for den europæiske biotekindustri og kan guide både startups og etablerede virksomheder sikkert gennem processen.

Læs mere på www.pv.dk

NMD Pharma er en del af et spirende århusiansk biotek-miljø, der har sine rødder i lang videnskabelig tradition ved Aarhus Universitet, hjælpsomme nøglepersoner og gode partnerskaber i relation til Skejby Universitetshospital.

Biotek har sat en af selskabets stiftere, CEO Thomas Holm Pedersen, og COO Thomas Kongstad Petersen, stævne for en samtale om, hvordan det er lykkedes at transformere en spæd idé fra et akademisk projekt til en voksende biotekvirksomhed med 30 ansatte.

Sådan begyndte det
Forhistorien til NMD Pharma begynder for omkring 20 år siden, i en forskningsgruppe på Aarhus Universitet, hvor man arbejdede med at forstå muskeltræthed under fysisk aktivitet. Forskningsgruppen havde tidligere fundet, at den gængse opfattelse af mælkesyre som primær årsag til muskeltræthed var lidt for simpel. 

Man havde endda fundet indikationer på, at mælkesyre kunne virke beskyttende mod muskeltræthed. Mekanismen bag denne overraskende virkning af mælkesyre var dog fortsat ukendt.

Thomas Holm Pedersen var på det tidspunkt PhD studerende på Aarhus Universitet og hans projekt fokuserede netop på at forklare hvorledes mælkesyre kunne virke beskyttende mod træthed. I et tæt samarbejde imellem professor Ole Bækgaard Nielsen, læge Frank de Paoli og Thomas Holm Pedersen fandt man frem til at den beskyttende effekt af mælkesyre opstod, fordi mælkesyre hæmmer nogle bestemte membranproteiner i muskelfibrene, som bærer klorid ioner ind og ud af muskelfibrene. Disse kanaler virker som en slags bremse på dannelse af elektriske signaler i muskler. Hæmning af kanalerne gør derfor muskelfibrene mere følsomme for nervesystemets kontrol og mælkesyren kan derved virke beskyttende mod træthed.

Efter at have skabt forståelse af effekten af mælkesyre fulgte en række studier om hvilke andre faktorer, der regulerer kloridkanalerne i muskler og Thomas Holm Pedersen stod bag udvikling af metoder og matematiske modeller til at måle og beregne kanalernes funktion med meget høj tidsopløsning, endda imens muskler er aktive. 

Det blev til en række artikler om den basalfysiologiske funktion af kanalerne, der blev publiceret i en række prominente tidsskrifter, herunder Science.

Ophold ved universitetet i Cambridge
Efter PhD projektet og et ophold ved Cambridge Universitet fortsatte Thomas Holm Pedersen på Aarhus Universitet som lektor. Fokus var stadig kloridkanalerne, men Thomas havde skiftet fokus væk fra træthed i raske muskler og fokuserede nu mere på sygdomme, hvor patienter oplever udtalt muskeltræthed.

Ud fra de tidligere undersøgelser af kloridkanalernes fysiologi var der nemlig opstået en idé om, at hæmning af kloridkanalerne i muskler burde kunne danne basis for et nyt lægemiddel til at forbedre kommunikation imellem nerver og muskler. Et sådant lægemiddel ville være vigtigt for patienter med sygdomme, hvor nerve-muskel kommunikation svigter og patienterne oplever udtalt muskelsvækkelse og overdrevet træthed.

Jagten på det rigtige molekyle
Derfor fokuserede Pedersen og Nielsen på punktet, hvor nerver møder muskler, og skiftede fokus til indledende konceptuelle forsøg med rotter. Disse forsøg understøttede den grundlæggende tanke, som sidenhen har drevet NMD Pharma; hvad nu hvis vi kan finde molekyler, der kan hæmme kloridkanalerne og dermed styrke kommunikationen mellem nerver og muskler?

Det lille forskerteam fra Aarhus Universitet inkluderede nu også Claus Olesen fra Aarhus Universitet og man besluttede sig for at kaste sig ud i den lange, dyre og vanskelige rejse, som det er at finde et molekyle, der har den ønskede effekt og samtidig har den selektivitet og specificitet, som afkræves at et lægemiddel. Ambitionen blev at afhjælpe en lang række lidelser herunder myasthenia gravis, spinal muskel atrofi og aldersbetinget muskelsvækkelse (sarkopeni), som alle er er kendetegnet ved at være invaliderende. 

”Det er sygdomme hvor mennesker har vanskeligt ved at udføre almindelige hverdagsting, som vi andre ikke tænker over. Det kan f.eks være at rede deres eget hår, spise, eller sågar at sidde oprejst,” fortæller Thomas Holm Pedersen.

Første vigtige grant fra Novo Seeds
De mange års forskning og udvikling i eget regi fik et stort skub fremad, da tremandsholdet i 2014 fik et første og meget vigtigt grant fra Novo Seeds. På daværende tidspunkt arbejdede de alle stadig med projektet i regi af Aarhus Universitet. Året efter var ideerne så flyvefærdige, at det var på tide at stifte eget firma. NMD Pharma blev en realitet med fire ansatte og i 2016 og 2017 landede biotekfirmaet de første investeringer fra Capnova, Lundbeckfonden Emerge og Novo Seeds på i alt 44 mio. kr. I 2018 formåede NMD Pharma at rejse yderligere 280 mio. kr. fra de eksisterende investorer Novo Seeds, 

Lundbeckfonden Emerge i en investeringsrunde, hvor også Roche Venture Fund og hollandske Inkef Capital kom med ombord. Det gav mulighed for at styrke ledelsen betragteligt, og her blev bl.a. Thomas Kongstad Petersen hentet ind som COO, ligesom udviklingsdirektør Eva Chin blev headhuntet i San Fransisco. NMD Pharma ansatte desuden John Hutchison, en engelsk læge til at drive de kliniske forsøg. I 2020 modtog NMD Pharma også en bevilling fra den statslige Innovationsfonden på 4,7 mio. kr. og medarbejdertallet er nu øget til knap 30.

Egne laboratorier og staldanlæg
De øgede ressourcer har givet NMD Pharma mulighed for at etablere egne laboratorier inklusive egen forsøgsdyrsfacilitet og forsøgsdyrsstald på i alt 200 m2 med tilknytning af egen forsøgsdyrsdyrlæge. 

”Adgang til egne laboratorier og faciliteter er nødvendigt fordi forskningen og metoderne er enestående i et globalt perspektiv, og samtidig er det med til at accelerere innovationen og effektiviteten i forskningsafdelingen yderligere,” forklarer Thomas Kongstad Petersen. Det er en unik ressource, og den første af sin slags for et biotekfirma i Aarhus-området.

I 2020 indledte NMD Pharma det første kliniske forsøg med egen første lægemiddelkandidat rettet mod behandling af myastenia gravis, og de seneste forskningsresultater har yderligere styrket NMD Pharma i overbevisningen om at teknologien kan bruges i flere neuromuskulære sygdomme.

Derfor vil NMD Pharma allerede nu søge yderligere kapital med henblik på at udvide i flere indikationer og udvikle NMD Pharma til en førende biotek virksomhed indenfor neuromuskulære sygdomme. Mange muligheder holdes åbne for fremtidig finansiering herunder en børsnotering, hvis tiden og udviklingstrinet er passende.

Biotek begynder at blomstre frem i Aarhus
”Der er efterhånden et blomstrende biotekmiljø i Aarhus,” påpeger Thomas Holm Pedersen. Der er stort set kommet et nyt biotekselskab til hvert år over den sidste halve snes år (se boks).

Hvad er forklaringen, og hvorfor sker det lige præcis i Aarhus?

”Jeg tror det handler om, at der er flere gode forudsætninger til stede. For det første er der skabt gode rammer og en forståelse på Aarhus Universitet for at basalforskning kan få en chance for at udvikle sig i den retning. Det er vigtigt da det kun er via den rute at en basal akademisk idé kan få tilstrækkelige midler og ressourcer til at blive omsat til gavn for patienterne. Der er i Aarhus desuden mulighed for gode partnerskaber med Skejby Universitetshospital og life science interessenter i relation til hospitalet.

Men nogle gange handler det også om, at meget få personer kan gøre en stor og afgørende forskel. F.eks. har Thomas G. Jensen, som er institutleder på Biomedicin på AU, givet plads til at undervisere og PhD-studerende kan dyrke egne ideer, hvilket har givet rum til at tænke tanker om mulig start af egen virksomhed. Det er meget vigtigt med sådanne nøglepersoner på ganske centrale poster, som kan bane vej for udvikling, nytænkning og praktisk anvendelse af videnskaben,” understreger Thomas Holm Pedersen.

”Når det er sagt, har vi generelt brug for, at det offentlige bliver endnu bedre til at hjælpe. Det kunne for eksempel være i forbindelse med nytilkomne udlændinge, hvor vi i virksomhederne har brug for hjælp med alt fra praktik om forskerskatteordning til NemID, sundhedskort, cpr-nummer, og hvad der ellers hører sig til i et samfund som det danske.”

Kan hjælpe hinanden
Tilbage til biotek og Aarhus. Det er en stor opgave at samle det rigtige team i et ungt biotekfirma, men jo flere firmaer i branchen, der er samlet samme sted, jo større kritisk masse vil der være, og jo nemmere bliver det alt andet lige at rekruttere. Thomas Kongstad Petersen peger desuden på, at det for meget specialiserede funktioner vil være oplagt for biotekfirmaer at gå sammen om delte stillinger og faciliteter i området.

Begge de to Thomas’er oplever generelt, at den pionérånd, der præger den århusianske biotek gør, at virksomhederne i høj grad er tilbøjelige til at hjælpe hinanden.

”Jeg håber, at vores vækst, og fremgangen for de andre biotekfirmaer kan få snebolden til at rulle, bane vejen for andre, og også synliggøre overfor et lokalsamfund og kommune, at der er et voksende og håndgribeligt antal beskæftigede og gode skatteborgere, som bidrager til fællesskabet,” slutter Thomas Holm Pedersen.

Biotek i Aarhus vinder frem

Etableringsår i parentes. iSD (2007), NMD Pharma (2015), Initiator Pharma (2016), Draupnir.bio (2017), STipe Therapeutics (2018), Muna Therapeutics (2020), Teitur Trophics (2020).

To af biotekfirmaerne, STipe Therapeutics og Draupnier Bio, har sidenhen formået at tiltrække Serie A investeringer på henholdsvis 149 mio. kr. og 225 mio. kr. Biotekfirmaerne er typisk lokaliseret i tilknytning til Aarhus Universitet.

Om NMD Pharma

NMD Pharma er stiftet i 2015 af forskere med en baggrund i Aarhus Universitet. Firmaet er vokset fra en lille håndfuld medarbejdere til nu knap 30 ansatte. NMD Pharma har kontor tæt på Skejby Universitetshospital i den nordlige del af Aarhus.

Læs mere på www.nmdpharma.com 

og følg NMD Pharma på 

linkedin.com/company/nmdpharma