Højt afkast kræver indsigt i hele værdikæden

0
29

Hvis den tidlige investor vil have succes med sine investeringer, kræver det ikke kun indsigt i industriens strategier og historiske køb, men også dialog og sparring med de forskere og iværksættere, der skaber morgendagens attraktive innovation, mener venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

Appelsinerne dumper ikke automatisk ned i turbanerne på de venturefonde, der investerer tidligt i udvikling af lægemidler. Det kræver benarbejde og en løbende opsøgende indsats og research i miljøerne at være på forkant med forskning, kliniske behov og efterspørgslen fra industrien, siger Søren Lemonius, Managing General Partner i venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

“For at få et højt afkast som tidlig investor er man nødt til at interessere sig for hele værdikæden ved udvikling af lægemidler, lige fra forskningen på et givent sygdomsområde og til spørgsmålet om, hvilke sygdomme de store farmaceutiske virksomheder vil forsøge at adressere i fremtiden.”

Tidshorisont på tre-seks år
Ifølge Søren Lemonius går Sunstone typisk ind i biotekselskab på et tidspunkt, hvor der måske endnu er 10-15 år, til lægemidlet kommer på markedet.

”Vores egen tidshorisont for investeringen er ofte fem-seks år. Længe nok til, at vi kan ramme en milepæl, hvor det bliver interessant for industrien at eje lægemidlet. Typisk kommer vi ind, når forskerne begynder at se noget interessant i dyreforsøg, før der måske er lagt en klinisk strategi. Forhåbentlig kan vi sælge selskabet, når de første kliniske forsøg har vist, at lægemidlet virker. Ellers kan vi hjælpe med at lave en børsnotering, så selskabet kommer længere frem. Men der er ingen tvivl om, at det er mest attraktivt at sælge på den første investeringshypotese, og man får absolut mest ud at sælge sine projekter lige omkring de første resultater i mennesker, hvis det kan lade sig gøre.”

Industrien køber både produkt og innovation
Det, industrien køber, er et interessant perspektiv, og det handler ikke kun om det specifikke lægemiddels potentiale i forhold til en sygdom.

”En investeringsmulighed har to vigtige elementer: Produktets potentiale og innovationen i sig selv. Hvor interessant videnskab er der tale om? Vi er nødt til at interessere os for begge dele. Hvis det er groundbreaking videnskab, bærer det næsten casen i sig selv. Derfor er vi nødt til også at interessere os for den medicinske og farmaceutiske forskning, og hvad der kommer til at optage fremtiden.”

”Det er ikke nemt at være biotek-entreprenør, og mange projekter, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at være i dialog med forskerne og entreprenørerne meget tidligt i processen. Ikke fordi vi vil investere i dem allerede dér, men for at præge dem og gøre dem klar over, at der findes sådan nogle som os, der interesserer sig for, hvad de laver.”

Søren Lemonius, Managing General Partner i venturefonden Sunstone Life Science Ventures.

Tidlig dialog kan forhindre fejl
Ifølge Søren Lemonius er tidlig dialog og sparring med iværksættere, unge biotekmiljøer og tech trans kontorer en vigtig opgave set i et større tidsperspektiv.

”Vi interagerer gerne med iværksætterne, et-to år før vi i virkeligheden er interesseret i at investere. Det gør vi for at motivere dem og præge den i den rigtige retning, fordi en biotek-entreprenør godt kan begå tidlige fejl, der kommer til at påvirke, hvor godt casen står som investeringsmulighed senere hen.”

Et klassisk eksempel er valg af nye, eksperimentelle dyremodeller på bekostning af velprøvede dyremodeller, industrien og investorerne kender og har tillid til.

”Så begynder man pludselig at stable flere usikkerheder oven på hinanden. Vi vil helst bare skulle forstå den innovation, som den enkelte forsker arbejder med uden unødvendig inddragelse af andre usikkerheder. Det skal være muligt at se, om du har noget interessant i forhold til det, der er gjort tidligere.”

Det er ikke nemt at være biotek-entreprenør, og mange projekter, der sættes i gang, bliver aldrig til noget. Derfor mener vi, at vi har en forpligtelse til at være i dialog med forskerne og entreprenørerne meget tidligt i processen.

Positiv stemning omkring et selskab
En anden fejl, iværksættere begår, er i forbindelse med fundraising, hvor det ifølge Søren Lemonius kan være katastrofalt ikke at gå helhjertet ud til alle potentielle investorer på samme tid frem for gå sekventielt til værks og tale med de mulige investorer en efter en.

”Projektet bliver hurtigt et suttet bolsje, og ingen investor har lyst til at være den femte i rækken. I stedet skal man gå helhjertet ud og se os alle i øjnene på én gang. Hvis det er et spændende projekt, kan der da godt opstå en slags auktionsstemning, men det sker sjældent. Men investorer taler også sammen, og det kan godt være faciliterende for den positive stemning omkring et biotekselskab, uden at det bliver til en decideret auktion.”

Fra snævert fokus til bredt potentiale
Nogle iværksættere angriber sjældne sygdomme med få patienter, mens andre har fokus på store sygdomsområder som cancer og hjertekarsygdomme med millioner af patienter. Når det gælder muligheden for at tiltrække venturekapital, står sjældne og udbredte sygdomme dog ikke nødvendigvis i modsætning til hinanden, påpeger Søren Lemonius.

”I vores øjne har den absolut mest interessante investeringsmulighed et bredt perspektiv, men er eksemplificeret i en niche. Det kan være, at forskere har opdaget, at et target spiller en bestemt rolle i en lang række inflammatoriske sygdomme, og samtidig har de måske fundet en nichesygdom, som på en elegant måde eksemplificerer, hvordan det target er involveret i den patologi”.

”Target kan for eksempel virke nedregulerende på inflammation i et bredt perspektiv, men forskerne har så fundet en genetisk sygdom, hvor lige netop det target har en mutation, så mennesker bliver syge. En sådan case er veldefineret og verificerende, og hvis det virker i den smalle indikation, kan det have et perspektiv for alle inflammatoriske sygdomme. En god klinisk strategi tillader dig at have et snævert fokus til at starte med.”

Kig ikke kun i bakspejlet
Modsat mange andre venturefonde inden for life science har Sunstone valgt at have et advisory board af business developere med indsigt i pharmaindustrien fremfor et videnskabeligt advisory board af forskere og klinikere.

”Vi har valgt at se den medicinske ekspertise som en ressource, der altid er til rådighed på den ene eller anden måde. De forskere, der er eksperter på deres felt, er altid klar til at tale med dig, hvis du kommer med noget spændende. Måske skal du betale for det, men det er fint nok. Det er en større udfordring af få industrien i tale og forstå, hvor den forretningsmæssigt er på vej hen. Derfor besluttede vi for 10 år siden, at det, vi havde brug for, var et business development advisory board bestående af mennesker, der allerede arbejdede i industrien med at finde fremtidens projekter.”

Et andet værktøj til at forstå industrien er at notere sig, hvilke projekter industrien for eksempel har købt de sidste 10 år, men som tidlig investor må man heller ikke stirre sig blind på historien.

”Når man investerer i, hvad industrien vil interessere sig for i fremtiden, er det naturligvis farligt at kigge for meget i bakspejlet. Omvendt skal man som tidlig investor have en rigtig god forklaring for at investere i et sygdomsområde, hvor industrien meget sjældent har købt projekter. Omkring halvdelen af industriens køb de sidste 10 år har været indenfor onkologi, og man kan spørge, i hvor lang tid det vil vare ved. Men vil man lære bare lidt af historien, bør man jo nok stadig have et par gode onkologiprojekter i sin portefølje,” siger Søren Lemonius.

Sunstone Life Science Ventures blev stiftet i 2007 og er en uafhængig europæisk venturefond, som har investeret i mere 45 life science-virksomheder og gennemført adskillige succesfulde børsnoteringer og M&A-transaktioner fra sin portefølje.

Sunstone investerer i tidlige life science-virksomheder, der udvikler lægemidler med potentiel værdi for den farmaceutiske industri.

Se mere på www.sunstone.eu