Fremtidens bygninger er de passive klimakrigere

0
309

Energirenoveringer og effektiviseringer af nye og gamle bygninger skal udgøre næsten halvdelen af den samlede globale CO2-reduktion, hvis målene fra Paris-aftalen skal nås i 2040.

Vi skal i gang med et nyt kapitel i opbygningen af rammerne omkring vores samfund, hvor elektrificering spiller en af nøglerollerne, så vi kan udfase de sidste fossile brændsler og udnytte, at fremtidens energi ER grøn. For det skal den være. 

Men at satse hele butikken på at producere mere og mere grøn el, bliver både en upraktisk og dyr løsning. Derfor skal en stor del af den grønne omstilling nås ved at spare på energi og CO2 i stedet. Og her har vores bygningsmasse en helt særlig rolle, så vi ikke skal udbygge vores energiforsyning mere end højst nødvendigt.

Genbrug af byggematerialer og energirenoveringer af bygninger, der har præget landskabet i en menneskealder, er muligvis ikke lige så sexet som en Tesla opladt fra spritnye havvindmøller eller fly drevet af electrofuels.. Men de ressourcer vi ikke bruger, er alt andet lige de bedste.

Grønne, gennemtænkte bygninger
Besparelserne skal starte allerede ved opførslen. Cirka halvdelen af CO2-forbruget i forbindelse med en bygning går til selve anlægsopgaven: Energi til at producere materialer, transport og arbejdet med selve opførelsen. Her skal der naturligvis sættes ind, og indfase en grøn byggeøkonomi med både mere bæredygtigte byggematerialer, der hvad enten de er nye eller genbrugte i deres produktion og i den tid de sidder i bygningen er med til at skabe gode, effektive bygninger. Vi skal kigge på det samlede ressourceforbrug fra produktion, opførelse, drift og genanvendelse. Og så skal der arbejdes på at gøre de danske byggepladser grønnere.

Her kunne man tage udgangspunkt i anbefalingerne fra regeringens klimapartnerskab for Bygge- og anlægssektoren, hvor man blandt andet fokuserer på byggepladserne. Indsigten fra branchen foreskriver, at man allerede fra 2025 vil kunne kræve at maskiner op til 75 kW skal køre på ren el og at de større maskiner fra 2030 ligeledes skal køre på el eller fossilfri brændselskilder som f. eks brint.

Fremtidens bygninger skal i øvrigt ikke bare være effektive, men en integreret del af den samlede planlægning af energiinfrastrukturen. Opvarmning, solafskærmning og varmeveksling skal tænkes ind. Energikilder som vind og sol har nemlig den store hage, at de ikke er konstante i deres output. 

Derfor kan smart tænkning være med til at sprede forbruget ud. Og der kan med smarte løsninger indtænkes systemer, der gør det lettere for os forbrugere at bruge strømmen, når den er mest tilgængelig – og spare på den, når den ikke er nødvendig. For eksempel med behovsstyret smarthome teknologi. 

Avanceret ny virkelighed
Det lyder måske kompliceret. Men virkeligheden er, at vi skal bruge alle greb i bogen, ift. den grønne omstilling. Den tid, hvor man kunne tillade sig at tænke i enkeltløsninger er forbi. Fremtidens – og dermed nutidens – grønne løsninger er for avancerede til at kunne passe ned i en silotænkning, men kræver et samspil mellem de forskellige sektorer – el, fjernvarme, bygninger, industri, transport, affaldshåndtering osv. Det vi også kalder for sektorkobling. 

En stor del af ændringerne kommer dog ikke til at bestå i nye, futuristiske bygninger, men i smarte, praktiske ombygninger af dem, vi allerede har. Det er nemlig Især vores allerede eksisterende bygningsmasse, hvor vi finder et stort potentiale i forhold til besparelser. Først og fremmest fordi, det er et meget stort volumen. Vi bygger holdbart i Danmark, vores bygninger står ofte i over 100 år og bygningsmassen herhjemme fornyes kun med 1-2% om året. 

Rambøll har regnet på netop denne problematik og udkom i oktober med en rapport, hvor det fremgår, at det i 16 forskellige cases har vist sig både miljømæssigt og totaløkonomisk mest fordelagtigt at fokusere på renovering af eksisterende bygninger frem for at bygge nyt, når man ser henover bare en 50-årig periode.

Altid en konkret vurdering
Hverken grønne nybyggerier eller renoveringer er dog omkostningsfrie. Ligeledes skal vi huske, at de først og fremmest skal kunne opfylde deres formål. Der er jo heller ikke nogen, der har lyst til at bo eller arbejde i en CO2-neutral bygning, hvis lyset eller indeklimaet ikke er til at holde ud. 

Derfor er den grønne revolution inden for byggeriet naturligvis noget, der skal gøres med omtanke, så vi ikke risikerer at ende med bygninger, der er mere klimabelastende at opføre, end aftrykket af deres forbrug i den samlede levetid. Og det giver jo, lidt forsimplet, ikke mening at betale en 10’er for at spare en femmer.

Men husker vi den omtanke, står byggebranchen med et virkeligt effektivt stykke værktøj i klimaværktøjskassen, så de bygninger, der omgiver os, solide og vigtige allierede i kampen for et bedre klima.