Indblik+

Med objektorienteret programmering kan automationsingeniører spare masser af timer på at omstille maskinerne; og virksomhederne bør gøre som pc-programmørerne og tage metoden til sig.

De virksomheder, der har prøvet objektorienteret programmering, er ikke i tvivl. Tag blot Werosys, der laver digital etiketproduktion til etikettrykkerier og inhouse etiketproduktion:

– Det er ikke til at forstå, vi har kunnet leve uden, siger Bjarke Gerdes-Nielsen, som er adm. direktør i Werosys, og Bjarke uddyber:

– Vi valgte at kode alting om med objektorienteret programmering, så vi fik et bibliotek af funktioner, som nemt kan genbruges. Alle de basale funktioner kan lynhurtigt kopieres ind i en ny maskine.

Maskinerne er klar på få timer
Ved at bruge den nye metode i stedet for det traditionelle ladder diagram, reducerer virksomheden produktionsopstarten fra flere dage til få timer.

– Det er helt vildt, hvor meget tid vi sparer. Når vi får en ny ordre, kan vi med det samme indsætte objekterne og have en funktionsdygtig maskine inden for få timer. Derefter gælder det bare om at fintune den, siger Bjarke Gerdes-Nielsen.

Hos Werosys tog man beslutningen om at prøve objektorienteret programmering for et par år siden. Virksomhedens PLC’er var som de fleste andre programmeret i ladder diagram, men efterhånden som Werosys voksede sig større og antallet af varianter steg, viste det sig at være uholdbart.

Hver gang en ny maskine skulle producere med andre egenskaber end den forrige, måtte de mere eller mindre starte forfra med kodningen, og det kunne tage flere dage at komme i gang. Derfor valgte de at omprogrammere hele produktprogrammet.

Genbrug af objekter sikrer robusthed og validitet
Objektorienteret programmering er egentlig ikke et nyt fænomen. Det har eksisteret i mange år, og de fleste pc-programmører sværger til netop den tilgang, men i automationsbranchen er den ikke slået igennem endnu.

Det er der flere årsager til, mener Michael Byskov, der er ingeniør i Beckhoff, som producerer PLC’er der understøtter objektorienteret programmering:

– For det første er der tradition for at bruge andre programmeringsmetoder, særligt ladder diagram, og det kan være svært at ændre traditioner. For det andet har udviklingsværktøjerne ikke været særlig gode. Det har dog ændret sig, så de i dag er meget enklere at bruge.

Objektorienteret programmering adskiller sig fra den traditionelle tilgang ved, at man opdeler koden i objekter med et veldefineret interface, som har hvert sit ansvarsområde.

I en produktionsmaskine kunne start-, stop-, og nødstop-funktionerne eksempelvis være objekter. Objekterne er i udgangspunktet adskilte, men kan programmeres, så de kan tale sammen.

Genbrug sikrer kvalitet og validitet
Ideen med objektorienteret programmering er, at man får etableret en masse objekter, som kan bruges igen og igen.

Når en ny maskine skal produceres, anvender man blot objekterne fra biblioteket.
– Det betyder, at softwaren bliver langt mere ensartet og robust. Kvaliteten og validiteten af objekterne er høj, fordi de benyttes i flere systemer, og derfor hele tiden bliver testet, siger Michael Byskov.

De fleste PLC-programmører er ikke skolet i objektorienteret programmering, men det behøver ikke være en kæmpe omvæltning, mener Michael Byskov.

– Man behøver ikke smide alt væk og starte forfra. Man skal blot strukturere softwaren på en anden måde og tænke på maskinen som bestående af et antal objekter. Når man har skelettet på plads, kan man udvide med ekstra funktioner, og snart har man et fuldendt bibliotek. Det er på det tidspunkt, at investeringen kommer til at bære frugt.

Drastisk reduceret fejlrate
For Werosys har ensartetheden og muligheden for at genbruge været en stor gevinst.
Foruden at sætte fart på produktionen har det også været med til at ensrette arbejdsgangen, så alle programmerer ud fra samme skabelon.

Dermed undgår de det klassiske problem, at der opstår fejl, fordi medarbejderne programmerer på forskellige måder. Og hvis der skulle opstå en fejl, behøver de kun undersøge enkelte objekter frem for hele koden.

Beckhoff er et tysk firma med 75 kontorer i hele verden. 
Den danske afdeling har hovedkontor i Kolding samt afdelinger i Hobro og Solrød.
Beckhoff udvikler og producerer PC baserede automationssystemer. 

Læs mere på beckhoff.dk

Verdens befolkning vokser, og i 2030 skal vi kunne brødføde tæt ved 9 milliarder verdensborgere. Derfor har verden brug for fødevarer, der både er sikre at spise og bæredygtigt produceret. Det skaber gode eksportmuligheder for den danske fødevaresektor, der ligger i den globale top på disse parametre.

Sult og fedme. Pruttende køer, CO2 og klimaudfordringer. Usikre fødevarer. Faldende biodiversitet og forurenet vand. Det er til at få øje på verdens udfordringer i dag. Udfordringer, der for en god del skyldes, at jordens voksende befolkning skal have noget i munden hver dag.

Men også udfordringer, der skaber forretningsmuligheder for producenter, virksomheder og lande, der kan byde ind med sikre, effektive og ikke mindst bæredygtige løsninger.

Kendt for bæredygtighed
Sådan et land er Danmark. Dansk fødevareproduktion indtager nemlig en førerposition, når det gælder fødevarer og fødevareteknologi, der er produceret med bæredygtighed og sikkerhed for øje.

Det ved de godt ude i verden, mener Lise Walbom, der er CEO for Food Nation, et offentligt-privat partnerskab, der er sat i verden for at synliggøre styrkepositionerne i den danske fødevareproduktion internationalt.

”Et lille bæredygtigt land med fokus på økologi og effektiv, højteknologisk produktion. Det er sådan, man ser os, men vi skal sørge for, at mange flere får øje på Danmark som fødevareland i verdensklasse ” fortæller hun.

Genetik og græsavl
Bæredygtigheden tænkes ind de fleste steder i den danske fødevaresektor. På mikro-niveau har mange års forædling og gén-teknologi resulteret i dyr, der giver den højeste ydelse af kød og mælk i forhold til ressourceforbruget.

På bedrifterne sætter fælles kvalitetsprogrammer hos mælkeproducenterne blandt andet spot på biodiversitet omkring gårdene.

Og videnskaben og foderstofvirksomhederne samarbejder om at fremavle græs, der i næringsindhold kan konkurrere med den klimabelastende importerede soja.

Fra rester til rigdom
I forarbejdningen bekæmpes spild af fødevarer med kreative måder at optimere biprodukter fra produktionen på. Valle-eventyret om hvordan resterne fra osteproduktionen omdannes til værdifulde proteiner er efterhånden en klassiker.

Affald og restprodukter bliver til biogas på toptunede anlæg, og vand og fraskær fra forarbejdning af fisk forsøges omdannet til protein.

Den tidligere KU FOOD-studerende, Emil Buhl Krøll udnytter restproduktet mask fra ølproduktion til et fiber- og proteinrigt mel, som kan bruges i for eksempel brød, is og snacks i sin virksomhed Circular Food Technology.

Og siden 2016 har den dansk-udviklede mobil-app Too Good To Go reddet mere end 11 millioner måltider, som ellers var på vej i skraldespanden hos butikker og restauranter. Alt sammen initiativer, der gør danske fødevarevirksomheder til attraktive samarbejdspartnere.

Sikre fødevarer skaber forretning
Også det høje niveau for fødevaresikkerhed er et af de vigtigste konkurrenceparametre for danske fødevarer i den internationale konkurrence.

Veludviklede kontrol- og certificeringssystemer, håndteret af de danske myndigheder, gør Danmark til en rollemodel i den globale konkurrence.

Og globale giganter og små specialister, som for eksempel ingrediensvirksomheden Chr. Hansen og den lille tastaur-producent GreenMatic, bidrager til hinandens forretning på hver sin måde, når GreenMatics rengøringsvenlige tastaturer er med til at holde hygiejnen i top i den store virksomheds fermenterings-produktion.

Fællesskab gør stærk
Lise Walbom har et godt bud på, hvorfor Danmark ligger mere end lunt i svinget på disse styrkepositioner:

”Historisk set har vi, siden etableringen af verdens første miljøministerium i 1971, haft øje for balancen mellem vores ressourcegrundlag i naturen og produktion af fødevarer i Danmark. Men det handler også om vores evner til at samarbejde på kryds og tværs af værdikæden.

Siden de første andelsselskaber har samarbejdet mellem landmændene, industrien, videnskaben, organisationerne og myndighederne stået helt centralt. Samtidig er vi et lille land, hvor vi er tæt på hinandens forretning og har en stærk fælleskabsfølelse i sektoren. Og det resulterer altså i nogle ambitiøse løsninger og produkter, som gør os stærke på de internationale eksportmarkeder – i dag og i fremtiden.”

Verdensmål giver eksportpotentiale
Hun kommer gerne med sit bud på, hvad fremtidens fødevareeksport kommer til at handle om:

”Alle steder i værdikæden vil der være fokus på, hvordan vi kan gøre produktion mere bæredygtig og på den måde bidrage til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Det vil være i digitale løsninger, i hardware, i primærproduktionen, i forarbejdningen og i ingrediensbranchen. I Danmark kan vi arbejde med bæredygtighed i hele kæden – og den position er god at eksportere fra.”

Læs mere på foodnationdenmark.dk

Siden 2008 har Ole Sørensen og virksomheden GreenMatic hjulpet fødevarevirksomheder, medico og sundhedssektoren med at undgå uheldige fingeraftryk i produktionen. Et prisbelønnet vandtæt tastatur uden revner til skidt og bakterier er nemlig dækket med en særlig siliconebelægning, der tåler hård rengøring med saltsyre og klor.

Et sted i Spanien er der måske lige nu en lækkersulten spanier, der sætter tænderne i en ’hapser’ med perfekt røget laks. Det kan han roligt gøre. For ud over at laksen smager fremragende, er fødevaresikkerheden i top på Hyttels Røgeri i Hjørring. Fødevaresikkerhed er nemlig et af de vigtige konkurrenceparametre, når direktør Poul Jørgensen skal ud på eksportmarkeder som Italien, Frankrig og Spanien.

Det er ikke småting, der kan ske, når vi sætter fingrene på et tastatur

”Vi går rigtig meget op i fødevaresikkerhed, og har en meget lang historik og dokumentation, som demonstrerer sikkerheden,” fortæller han. Det er blandt andet derfor, at Hyttels Røgeri har valgt at bruge tastaturer fra GreenMatic i deres produktion.

”Vi benytter tastaturet i vores færdigvareafdeling, hvor en computer benyttes til etikettering og sporbarhed. Og vi har valgt tastaturet fra GreenMatic, fordi det fuldt ud opfylder vores krav til et hygiejnisk, rengøringsvenligt tastatur i produktionen,” fortæller Poul Jørgensen, som eksporterer mellem 70 og 80 procent af produktionen til kvalitetsbevidste kunder i udlandet.

Teknologien understøtter hygiejnen
Det at kunne levere sikre fødevarer er en af Danmarks styrkepositoner som fødevarenation. Men sikkerheden kommer ikke af sig selv. Her er det rigtige udstyr i produktionen helt afgørende. Det kan Ole Sørensen, direktør og ejer af virksomheden GreenMatic tale med om.

GreenMatic producerer tastaturer til miljøer, der kræver hygiejne i særklasse. Det kan for eksempel både være til fødevarevirksomheder, ingrediensindustri, sundhedssektoren og medicinalindustrien.

Her kan overførsel af bakterier og krydskontaminering fra ét miljø til et andet have katastrofale konsekvenser og medføre både tilbagekaldelse af varer, lukning af produktionen og i sidste ende endda forårsage sygdom og koste liv.

Derfor er det helt essentielt at benytte sig af teknologi, der understøtter hygiejnen, og det gør GreenMatics tastaturer. Faktisk så godt, at virksomheden i 2013 fik en pris for årets mest innovative produkt på ScanDefa, en messe for den skandinaviske tandlægebranche.

Rugekasse for ’snask’ og skidt
Og det er ikke tilfældigt, at det er tastaturerne, Ole Sørensen har kastet sig over. Et tastatur kan nemlig være en ren rugekasse for bakterier i den traditionelle udformning med masser af fordybninger og kroge omkring tasterne.

Det betyder, at det er næsten umuligt at gøre et almindeligt tastatur ordentligt rent. Og er der et sted, vi bytter ’aftryk’, så er det på et delt tastatur, for eksempel i en produktion.

”Det er ikke småting, der kan ske, når vi sætter fingrene på et tastatur,” fortæller Ole.

”Faktisk lever coli-bakterier syv gange så længe på et tastatur. Og selvom man har fokus på en god håndhygiejne, så er det svært at sikre, at man ikke lige rør ved en genstand, der kommer udefra, klør sig en gang på næsen eller måske har noget siddende under en negl. Derfor er det så vigtigt at have et sikkert tastatur.”

Den danske ingrediensvirksomhed, Chr. Hansen er en af GreenMatics kunder.
Virksomheden er verdensledende i fremstillingen af ingredienser til blandt andet verdens fødevareindustri og medicinalindustri, og derfor er kravene til hygiejne og sikkerhed i produktionen helt ufravigelige. 

René Birch er teamleder i den afdeling af Chr. Hansen, som arbejder med fermentering, blandt andet til mejeriindustrien. ”Vi har en god håndfuld af GreenMatics tastaturer installeret i produktionen. Det er vigtigt, at tastaturene kan tåle en grundig rengøring med vand, skum og diverse rengøringsmidler, og at apparaturet er helt indkapslet, så der ikke kan falde løsdele af.”

”Designet på GreenMatic gør, at vi kan bruge tastaturet, hvor vi for eksempel ikke har et touch display. Vores ingredienser eksporteres til hele verden, og det er helt afgørende, at vores produkter er fremstillet under sterile forhold, så vores kunder kan være 100 procent sikre på produkternes sikkerhed.”

Siliconeoverfladen tåler saltsyre
Tastaturerne er bygget på en base af slagfast polycarbonat, som Ole får produceret af en anden dansk virksomhed. Herpå ligger et danskproduceret printkort. Men den ’officielle’ hemmelighed bag tastatureren ligger i den tætte forsegling af silicone-gummi, der indkapsler hele tastaturet.

Tastaturerne fra GreenMatic har derfor en dobbelt indbygget sikkerhed. Dels er belægningen konstrueret, så der ikke findes kroge, revner eller fordybninger, som kan gemme på snavs eller bakterier, enten fra hænder eller fra materialer i produktionen.

Men samtidig er overfladen særdeles rengørringsvenlig. Siliconebelægningen er nemlig testet med alskens rengøringsmidler, som for eksempel klor, saltsyre, kaustisk soda eller andre kliniske rengøringsmidler.

Professor-inspiration
GreenMatics historie går 19 år tilbage. Siden 1999 havde Ole Sørensen drevet en elektronikvirksomhed, men i 2006 hørte han en professor fra Rigshospitalet fortælle om de hygiejneudfordringer, man oplevede i sundhedssektoren, blandt andet i forhold til den store mængde bakterier på tastaturer.

Det inspirerede Ole til at tage et flere timer lange møde med professoren for at forstå problematikken, og det blev startskuddet til i første runde en import af tastaturer fra USA, og dernæst til at etablere sin egen produktion.

I dag foregår produktionen i Dragør, hvor Ole Sørensen selv producerer flere hundrede tastaturer om året ved hjælp af en fireakset robot.

GreenMatic A/S holder til i Dragør, og beskæftiger sig med salg af udstyr til industrielle automations- og processtyringsanlæg.

Virksomhedens kunder findes typisk inden for industri og produktion, fødevarer og medikoindustrier, sundhedssektoren samt hospitaler og laboratorier.

Læs mere på greenmatic.dk

Danmark er i førersædet i udviklingen af fremtidens fødevarer – det gør godt for miljøet og skaber arbejdspladser i Danmark.

Af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen

Danmark har stolte traditioner som landbrugsland. Vi har haft en andelsbevægelse, der har været med til at skabe vækst og fornyelse for både store og små landmænd – og som i dag er i verdensklasse, når det gælder eksport til udlandet.

Og dansk eksport af fødevarer når rigtig langt ud i verden. Landbrug & Fødevarer vurderer, at denne regering har skabt godt og vel 180 nye markedsåbninger, som har en værdi på et trecifret millionbeløb. Det går godt for eksportsektoren, og når danske fødevarevirksomheder innoverer, har det virkning på, hvad hele verden putter i munden.

Vi har derfor gode forudsætninger for at være et af de lande i verden, som kan vise vejen for, hvordan fremtidens globale fødevareproduktion skal være.

Det ansvar skal vi være os bevidst. I dag ser vi en tendens i verden, hvor forbrugerne vil have mere ansvarlighed, miljøhensyn og bæredygtighed i fødevareproduktionen. FN har lanceret en række ambitiøse verdensmål, hvor bæredygtighed og ansvarlig produktion er et gennemgående træk.

Her i Danmark har vi set ambitiøse skridt fra branchen selv. Vores to store fødevareandelsselskaber har begge her i år annonceret, at de vil omstille til mere bæredygtig produktion, og økologiske landmænd oplever år for år stigninger i deres salg både herhjemme og til udlandet.

Nu skal vi politikere også rykke, og jeg håber, at fødevarebranchen vil fokusere på nogle af de nedestående områder, som, jeg tror, kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan se danske fødevaremærker i udenlandske supermarkeder.

For det første er det vigtigt at fremme den cirkulære økonomi og en bæredygtig bioøkonomi, hvor vi blandt andet ser på, hvordan vi bliver endnu bedre til at udnytte biomassen igennem hele værdikæden, når landbruget producerer fødevarer – og til at sørge for, at der ikke er noget, som går til spilde. Både før, under og efter produktionen.

For det andet er det vigtigt at producere mere biomasse og samtidig reducere vores klimabelastning og udledninger af kvælstof og pesticider i naturen. Det kan fx ske ved, at vi omlægger dele af vores nuværende korn- og majsmarker til flerårige græsser.

Det er en kostbar investering, men arealer med flerårigt græs har mindre kvælstofudledning til miljøet, positiv klimaeffekt samt betydeligt større proteinudbytter end fx korn- og majsmarker. Det betyder, at landbruget kan benytte arealerne og opnå en kvælstofreducering samtidig med, at de kan producere tørstof.

Det høstede græs skal bioraffineres, så det fx kan bruges som proteinkoncentrat til svinefoder. På sigt skal græsset også anvendes til fødevarer, ingredienser og materialer. En sådan udvikling vil betyde, at vi kan reducere vores import af soja til foder, hvor produktionen kan have ført til afskovning af regnskov og tab af biodiversitet.

For det tredje skal vi udvikle nye og innovative produkter i ingrediensbranchen. For nylig har jeg modtaget anbefalinger til, hvordan vi kan sikre en bedre strategi for ingrediensbranchen i Danmark.

Dem har jeg læst med stor interesse – og jeg hæfter mig ved, at der efterspørges, at vi i højere grad skal kunne anvende restprodukter fra eksisterende produktion. I dag kender mange historien om ostevalle, der tidligere blev smidt ud, men som i dag er en afgørende ingrediens i produktion af modermælkserstatning, som er en stor eksportvare for Danmark.

Det er flere af den slags innovative historier, vi som regering gerne vil understøtte – og derfor afsætter vi også årligt penge til GUDP-puljen, som blandt andet går til innovative udviklingsprojekter inden for bæredygtige fødevarer. Det kan eksempelvis være et projekt, som vi har støttet med offentlige midler, der kan bruge stoffer fra økologisk mælk, som kan hindre aldersrelateret demens.

Og som sidste punkt vil jeg invitere politiske beslutningstagere, virksomhedsledere og andre vigtige aktører til det internationale fødevaretopmøde World Food Summit – Better Food for More People i København, hvor visionen er et mere bæredygtigt globalt fødevaresystem med udgangspunkt i FNs verdensmål.

Mit mål er at sikre, at dansk food tech kan vokse, og dermed i de kommende år blive en brand på højde med de allerede hæderkronede danske fødevarevirksomheder.

Præcisionsgødning af marken med en kvadratcentimeters nøjagtighed og en digital sygeplejerske i staldene er sammen med digital overvågning
af fødevareproduktionen, som kan forhindre madspild og fødevaresvindel eksempler på, hvordan den digitale udvikling kommer til at præge produktionen
af fremtidens mad.

Der er ikke noget nyt i, at teknologien gennem historien har været med til at sætte den danske fødevareproduktion i førersædet. Teknologien har nemlig været med helt fra begyndelsen af det danske fødevareeventyr, hvor danske landbrugsprodukter begyndte at give andre lande baghjul.

Tænk bare på produktionen af smør på de første andelsmejerier i 1880’erne. Her gjorde centrifugen og pasteuriseringen det muligt at producere kvalitetssmør, der kunne eksporteres til nogle helt nye priser og dermed skabe værdi for den enkelte landmand.

Fra stål til intelligent databrug
I dag handler teknologi om meget mere end stål og mekanik. For i takt med den digitale tidsalder er det nu den intelligente brug af data, der i højere og højere grad er med til at sende fødevarer ud til verdens forbrugere.

Så i dag skal man altså have de stærke briller på, hvis man skal studere den teknologi, der skal bære vores fødevareproduktion. Indsamling og intelligent brug af data kommer nemlig til at stå helt centralt i fremtidens fødevareproduktion – hele vejen gennem værdikæden.

Kunstig intelligens registrerer sygdom
Jakob Lave er udviklingschef i Future Farming, som er et initiativ under SEGES, landbrugets videns- og innovationshus.

Her holder man skarpt øje med de tendenser og muligheder, der kommer til at sætte kursen for landbruget og fødevareproduktionen i fremtiden. Han er ikke i tvivl om, at hele området med kunstig intelligens kommer til at vinde mere og mere indpas i landbruget.

”Det vil give os viden og indsigt, som vi ikke ellers ville have. Kunstig intelligens kan for eksempel registrere sygdom, der er på vej hos en ko – langt før end vi som mennesker kan registrere det. Dermed kan vi sætte tidligt ind, og det betyder, at vi kan undgå at behandle sygdom, simpelthen fordi vi når at forebygge.”

Teknologien skal hjælpe os mennesker med at træffe gode valg, men det er stadig vores dømmekraft og mål, der er afgørende

Dømmekraften står over teknologien
”Kunstig intelligens, billedanalyse og intelligent brug af data kommer også til at revolutionere arbejdet i marken – det er så småt i gang. Fra for eksempel at gøde og ukrudtsbehandle en hel mark på samme måde, kan vi med teknologien behandle helt ned til en kvadratcentimeter og den enkelte plante. Det kan betyde meget mindre kemi og gødning, og det er godt for miljøet, for jorden og for landmandens økonomi.”

Jakob Lave understreger dog, at teknologi kun er noget, der hjælper landbrugsproduktionen med at blive mere effektiv og bæredygtig.

Men det er stadig levende dyr og planter man har med at gøre, så det menneskelige aspekt, landbrugsfagligheden er stadig det afgørende.

”Teknologien skal hjælpe os mennesker med at træffe gode valg, men det er stadig vores dømmekraft og mål, der er afgørende”, siger han.

Mindre madspild og mere fødevaresikkerhed
Også i fødevareforarbejdningen er det muligt at opsamle et væld af data. En af de mest effektive måder at opfange og analysere data på er gennem nogle komplicerede matematiske metoder, de såkaldte ’hurtigmetoder’, hvor man ved hjælp af lys kan foretage og analysere data i biologisk materiale – på et splitsekund!

Det er de eksperter i på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, KU FOOD. Den ultrakorte procestid og reaktionstid gør, at man kan overvåge og ændre produktionen på et øjeblik, og dermed undgå at kassere store partier fødevarer, hvis ingredienserne for eksempel skulle varierer i sammensætning på grund af årstiden.

Et særdeles effektivt alternativ til de ’gammeldags’ stikprøver.

Dataanalyse mod fødevareskandaler
”Vi kan også bruge hurtigmetoderne til at gennemskue fødevaresvindel – for eksempel undersøge, om der er snydt med produktion af olivenolie eller om en juice nu også indeholder de råvarer, som etiketten siger, den gør. Det er en effektiv metode, som også er ret billig i anvendelse,” siger viceinstitutleder Nanna Viereck.

”Intelligent brug af data er en del af digitaliseringen på fødevareområdet, som virksomhederne har et stort incitament til at indføre, fordi metoderne kan forhindre madspild, mens virksomhederne samtidig kan producere fødevarer, som forbrugerne kan have tillid til. Vi ser med mellemrum nogle skandaler, som man kunne have undgået, hvis man havde benyttet sig af hurtigmetoder. Intelligent anvendelse af data er helt klart en måde at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig på, og det er der brug for,” siger institutleder for KU FOOD, Anna Haldrup.

Læs mere på foodnationdenmark.dk

Fremtidens bæredygtige fødevarer indeholder måske svineblod og alger – og helt sikkert en masse data, som vi skal afkode for at undgå madspild. På Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, KU FOOD, arbejder forskerne på at finde vejene til den mad, der skal mætte mundene på en voksende verdensbefolkning uden at ødelægge planeten.

Vi tænker sjældent på det, når vi står med tæerne i vandet om sommeren, men de danske farvande gemmer på et godt bud på en af fremtidens proteinressourcer, nemlig blæksprutten. Så den bør vi se nærmere på i fremtiden, mener fødevareforskere på KU FOOD.

Der er rigtig meget godt at sige om blæksprutten som madvare: Den indeholder masser af protein, den optager kun en begrænset mængde giftstoffer fra omverdenen, og så stiger bestanden i øvrigt støt; formentlig på grund af klimaforandringerne.

Men blæksprutterne har endnu kun fundet vej til de færreste danske middagsborde. Det er blandt andet derfor, at professor i gastrofysik Ole G. Mouritsen forsker i, hvordan man kan gøre blæksprutter lækre at spise. En forudsætning for, at en fødevare bliver en succes hos forbrugerne, er jo, at den smager godt.

Vores fødevaresystemer
er under pres

Mad til verdens sultne munde
Blæksprutteforskningen er kun et af mange eksempler på, hvordan man på KU FOOD forsker i at bruge underudnyttede råvarer til at mætte sultne munde. Den globale befolkning stiger, hvilket betyder et øget tryk på planetens ressourcer.

Derfor skal fødevareproduktionen gøres mere bæredygtig, og det er i tråd med mange af de verdensmål for bæredygtig udvikling, som FN opstillede i 2015 – ikke mindst mål nummer 12, som handler om at forbruge og producere ansvarligt.

”Bæredygtighed har altid været på dagsordenen for os, men med verdensmålene har vi fået en fælles referenceramme for vores arbejde, så både vi selv og omverdenen, herunder virksomheder, studerende og beslutningstagere bedre kan forholde sig til den nytteværdi, vores forskning har,” fortæller institutleder Anna Haldrup, der med en fortid som Director på Carlsbergs forskningslaboratorium i dag er ansvarlig for strategi, forskning og undervisning på KU FOOD.

Fra blod til pulver
Instituttet kommer langt omkring i arbejdet med at udnytte ubrugte ressourcer. Et forskningsprojekt sammen med slagterikoncernen Danish Crown undersøger, hvordan man kan omdanne de enorme mængder svineblod fra den industrielle produktion til et næringsrigt hvidt pulver, der kan bruges som en sund ingrediens i vores madvarer.

En anden udfordring er, hvordan proteinrige mikroalger med sunde omega-3-fedtsyrer, der findes i store mængder i havene, kan blive til velsmagende mad.

Først skal man dog finde ud af, hvordan algerne bliver lækre at spise, da de ikke smager særlig godt i deres nuværende forarbejdede form, som er et fint, grønt pulver.

Partnerskaber i industrien
Forskningen på KU FOOD sker ofte i samarbejde med fødevareindustriens flagskibe og tilknyttede virksomheder som Chr. Hansen, DuPont, Arla og Carlsberg.

Og instituttet kommer langt videre omkring i fødevaresystemet end at se på nye ressourcer. Et vigtigt forskningsområde, kemometrien, ser for eksempel på, hvordan man kan bruge mindre vand i fødevareproduktionen ved intelligent brug af data, eller hvordan man kan udnytte en svinekrop optimalt ved hjælp af data opsamlet via en lille håndholdt lyspistol.

Hertil kommer hele sundhedsaspektet, hvor man i fremtiden skal blive bedre til at designe fødevarer, så de kan være med til at tackle immunresponssygdomme og livsstilssygdomme som overvægt og diabetes.

Der er nok af emner at tage fat på, men hvordan sætter instituttet den strategiske retning for, hvad der skal forskes i?

Studerende med finger på pulsen
”Udover inspirationen fra verdensmålene er en af vores største inspirationskilder faktisk vores studerende – den helt unge generation, der har fingeren på pulsen i hverdagen. De kender deres egne prioriteter, og ved hvad der sker i start-up miljøet.

Og de elsker at være med til at tackle de ’store’ agendaer,” fortæller viceinstitutleder Nanna Viereck.

Et af de temaer, som de studerende gerne byder ind på, er den øgede interesse for en plantebaseret kost, hvad enten den er vegansk, vegetarisk eller flexitarisk med et strejf af kød og fisk.

Her arbejdes der for eksempel med fermenteringer og udvikling af nye produkter baseret på proteiner fra blandt andet hestebønner og lupiner. Tiltag, der kan erstatte kødproteiner og være med til at lægge en dæmper på den klimabelastende kødproduktion.

Verdensmål skal opfyldes
”Vores fødevaresystemer er under pres,” siger Anna Haldrup. ”Men der er håb forude, hvis vi lærer at producere og bruge vores fødevarer mere intelligent og bæredygtigt, så vi også spilder mindre mad.

Vi ser det som en forpligtelse at hjælpe samfundet med at finde løsninger, der kan bidrage til at nå verdensmålene i 2030, og for os som fødevareforskere handler det ikke mindst om at sikre en ansvarlig fødevareproduktion og forbrug.”

KU FOOD kendes også under betegnelsen Institut for Fødevarevidenskab, og er en del af Københavns Universitet. Instituttet har 160 ansatte og 500 studerende.

Læs mere på food.ku.dk