Af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen
Danmark har stolte traditioner som landbrugsland. Vi har haft en andelsbevægelse, der har været med til at skabe vækst og fornyelse for både store og små landmænd – og som i dag er i verdensklasse, når det gælder eksport til udlandet.
Og dansk eksport af fødevarer når rigtig langt ud i verden. Landbrug & Fødevarer vurderer, at denne regering har skabt godt og vel 180 nye markedsåbninger, som har en værdi på et trecifret millionbeløb. Det går godt for eksportsektoren, og når danske fødevarevirksomheder innoverer, har det virkning på, hvad hele verden putter i munden.
Vi har derfor gode forudsætninger for at være et af de lande i verden, som kan vise vejen for, hvordan fremtidens globale fødevareproduktion skal være.
Det ansvar skal vi være os bevidst. I dag ser vi en tendens i verden, hvor forbrugerne vil have mere ansvarlighed, miljøhensyn og bæredygtighed i fødevareproduktionen. FN har lanceret en række ambitiøse verdensmål, hvor bæredygtighed og ansvarlig produktion er et gennemgående træk.
Her i Danmark har vi set ambitiøse skridt fra branchen selv. Vores to store fødevareandelsselskaber har begge her i år annonceret, at de vil omstille til mere bæredygtig produktion, og økologiske landmænd oplever år for år stigninger i deres salg både herhjemme og til udlandet.
Nu skal vi politikere også rykke, og jeg håber, at fødevarebranchen vil fokusere på nogle af de nedestående områder, som, jeg tror, kan være med til at sikre, at vi også i fremtiden kan se danske fødevaremærker i udenlandske supermarkeder.
For det første er det vigtigt at fremme den cirkulære økonomi og en bæredygtig bioøkonomi, hvor vi blandt andet ser på, hvordan vi bliver endnu bedre til at udnytte biomassen igennem hele værdikæden, når landbruget producerer fødevarer – og til at sørge for, at der ikke er noget, som går til spilde. Både før, under og efter produktionen.
For det andet er det vigtigt at producere mere biomasse og samtidig reducere vores klimabelastning og udledninger af kvælstof og pesticider i naturen. Det kan fx ske ved, at vi omlægger dele af vores nuværende korn- og majsmarker til flerårige græsser.
Det er en kostbar investering, men arealer med flerårigt græs har mindre kvælstofudledning til miljøet, positiv klimaeffekt samt betydeligt større proteinudbytter end fx korn- og majsmarker. Det betyder, at landbruget kan benytte arealerne og opnå en kvælstofreducering samtidig med, at de kan producere tørstof.
Det høstede græs skal bioraffineres, så det fx kan bruges som proteinkoncentrat til svinefoder. På sigt skal græsset også anvendes til fødevarer, ingredienser og materialer. En sådan udvikling vil betyde, at vi kan reducere vores import af soja til foder, hvor produktionen kan have ført til afskovning af regnskov og tab af biodiversitet.
For det tredje skal vi udvikle nye og innovative produkter i ingrediensbranchen. For nylig har jeg modtaget anbefalinger til, hvordan vi kan sikre en bedre strategi for ingrediensbranchen i Danmark.
Dem har jeg læst med stor interesse – og jeg hæfter mig ved, at der efterspørges, at vi i højere grad skal kunne anvende restprodukter fra eksisterende produktion. I dag kender mange historien om ostevalle, der tidligere blev smidt ud, men som i dag er en afgørende ingrediens i produktion af modermælkserstatning, som er en stor eksportvare for Danmark.
Det er flere af den slags innovative historier, vi som regering gerne vil understøtte – og derfor afsætter vi også årligt penge til GUDP-puljen, som blandt andet går til innovative udviklingsprojekter inden for bæredygtige fødevarer. Det kan eksempelvis være et projekt, som vi har støttet med offentlige midler, der kan bruge stoffer fra økologisk mælk, som kan hindre aldersrelateret demens.
Og som sidste punkt vil jeg invitere politiske beslutningstagere, virksomhedsledere og andre vigtige aktører til det internationale fødevaretopmøde World Food Summit – Better Food for More People i København, hvor visionen er et mere bæredygtigt globalt fødevaresystem med udgangspunkt i FNs verdensmål.
Mit mål er at sikre, at dansk food tech kan vokse, og dermed i de kommende år blive en brand på højde med de allerede hæderkronede danske fødevarevirksomheder.