Fremtidens fødevareteknologi handler om data i maden

0
22
Datastyret præcisionsgødning af marken vil også i fremtiden hjælpe landmanden med at optimere produktionen. Foto: Landbrug & Fødevarer

Præcisionsgødning af marken med en kvadratcentimeters nøjagtighed og en digital sygeplejerske i staldene er sammen med digital overvågning
af fødevareproduktionen, som kan forhindre madspild og fødevaresvindel eksempler på, hvordan den digitale udvikling kommer til at præge produktionen
af fremtidens mad.

Der er ikke noget nyt i, at teknologien gennem historien har været med til at sætte den danske fødevareproduktion i førersædet. Teknologien har nemlig været med helt fra begyndelsen af det danske fødevareeventyr, hvor danske landbrugsprodukter begyndte at give andre lande baghjul.

Tænk bare på produktionen af smør på de første andelsmejerier i 1880’erne. Her gjorde centrifugen og pasteuriseringen det muligt at producere kvalitetssmør, der kunne eksporteres til nogle helt nye priser og dermed skabe værdi for den enkelte landmand.

Fra stål til intelligent databrug
I dag handler teknologi om meget mere end stål og mekanik. For i takt med den digitale tidsalder er det nu den intelligente brug af data, der i højere og højere grad er med til at sende fødevarer ud til verdens forbrugere.

Så i dag skal man altså have de stærke briller på, hvis man skal studere den teknologi, der skal bære vores fødevareproduktion. Indsamling og intelligent brug af data kommer nemlig til at stå helt centralt i fremtidens fødevareproduktion – hele vejen gennem værdikæden.

Kunstig intelligens registrerer sygdom
Jakob Lave er udviklingschef i Future Farming, som er et initiativ under SEGES, landbrugets videns- og innovationshus.

Her holder man skarpt øje med de tendenser og muligheder, der kommer til at sætte kursen for landbruget og fødevareproduktionen i fremtiden. Han er ikke i tvivl om, at hele området med kunstig intelligens kommer til at vinde mere og mere indpas i landbruget.

”Det vil give os viden og indsigt, som vi ikke ellers ville have. Kunstig intelligens kan for eksempel registrere sygdom, der er på vej hos en ko – langt før end vi som mennesker kan registrere det. Dermed kan vi sætte tidligt ind, og det betyder, at vi kan undgå at behandle sygdom, simpelthen fordi vi når at forebygge.”

Teknologien skal hjælpe os mennesker med at træffe gode valg, men det er stadig vores dømmekraft og mål, der er afgørende

Dømmekraften står over teknologien
”Kunstig intelligens, billedanalyse og intelligent brug af data kommer også til at revolutionere arbejdet i marken – det er så småt i gang. Fra for eksempel at gøde og ukrudtsbehandle en hel mark på samme måde, kan vi med teknologien behandle helt ned til en kvadratcentimeter og den enkelte plante. Det kan betyde meget mindre kemi og gødning, og det er godt for miljøet, for jorden og for landmandens økonomi.”

Jakob Lave understreger dog, at teknologi kun er noget, der hjælper landbrugsproduktionen med at blive mere effektiv og bæredygtig.

Men det er stadig levende dyr og planter man har med at gøre, så det menneskelige aspekt, landbrugsfagligheden er stadig det afgørende.

”Teknologien skal hjælpe os mennesker med at træffe gode valg, men det er stadig vores dømmekraft og mål, der er afgørende”, siger han.

Mindre madspild og mere fødevaresikkerhed
Også i fødevareforarbejdningen er det muligt at opsamle et væld af data. En af de mest effektive måder at opfange og analysere data på er gennem nogle komplicerede matematiske metoder, de såkaldte ’hurtigmetoder’, hvor man ved hjælp af lys kan foretage og analysere data i biologisk materiale – på et splitsekund!

Det er de eksperter i på Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet, KU FOOD. Den ultrakorte procestid og reaktionstid gør, at man kan overvåge og ændre produktionen på et øjeblik, og dermed undgå at kassere store partier fødevarer, hvis ingredienserne for eksempel skulle varierer i sammensætning på grund af årstiden.

Et særdeles effektivt alternativ til de ’gammeldags’ stikprøver.

Dataanalyse mod fødevareskandaler
”Vi kan også bruge hurtigmetoderne til at gennemskue fødevaresvindel – for eksempel undersøge, om der er snydt med produktion af olivenolie eller om en juice nu også indeholder de råvarer, som etiketten siger, den gør. Det er en effektiv metode, som også er ret billig i anvendelse,” siger viceinstitutleder Nanna Viereck.

”Intelligent brug af data er en del af digitaliseringen på fødevareområdet, som virksomhederne har et stort incitament til at indføre, fordi metoderne kan forhindre madspild, mens virksomhederne samtidig kan producere fødevarer, som forbrugerne kan have tillid til. Vi ser med mellemrum nogle skandaler, som man kunne have undgået, hvis man havde benyttet sig af hurtigmetoder. Intelligent anvendelse af data er helt klart en måde at gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig på, og det er der brug for,” siger institutleder for KU FOOD, Anna Haldrup.

Læs mere på foodnationdenmark.dk