I slutningen af sidste år annoncerede regeringen, at de som en del af Sammenhængsreformen vil nedsætte et nyt dataetisk råd, som skal give anbefalinger og deltage i den offentlige debat om dataetiske dilemmaer og problemstillinger.
Sidste måned kom regeringen med et udspil, der indeholdt otte initiativer til, hvordan vi bliver mere ansvarlige på det digitale område.
Det er glædeligt, at regeringen også har fokus på digital ansvarlighed, og at vi her har en fælles sag. Fra DI’s side ønsker vi regeringen og det kommende dataetiske råd god arbejdslyst, og vi bidrager meget gerne til arbejdet. Det er en vigtig diskussion for erhvervslivet såvel som for borgerne, fordi den digitale omstilling nok er den største forandring af vores samfund i mange år – en forandring, som vi stadig står midt i.
Vi tog hul på diskussionen i DI for over et år siden og er optaget af, hvordan vi får skabt en kultur med digital ansvarlighed. Vi er kommet utrolig langt i Danmark med kombinationen af en fundamental høj tillid til hinanden og verdens mest digitaliserede samfund.
Skyggesiderne ved digitaliseringen er først nu ved for alvor at gå op for os i form af cyberangreb med alvorlige konsekvenser, misbrug af persondata, og spørgsmålet om vi kan kontrollere kunstig intelligens, efterhånden som den bliver mere intelligent.
Gør vi ikke noget, risikerer vi at sætte vores grundlæggende tillid til den teknologiske udvikling over styr. Til gengæld har vi muligheden for at gøre digital ansvarlighed til en styrke for virksomheder i Danmark, hvis vi griber udfordringerne rigtigt an og i tide.
Digital ansvarlighed handler blandt andet om, at tilstrækkelig it-sikkerhed er ligeså naturlig som at låse hoveddøren, hvor der stadig er privat ejendomsret, når vi åbner døren til internettet, og hvor vi ikke udnytter alle teknologiens muligheder til yderste, bare fordi at vi kan.
Et afgørende element er, at digital ansvarlighed bliver efterspurgt af både brugere og virksomheder, og det kan kun ske, hvis vi gør digital ansvarlighed attraktivt for alle parter. Det nytter f.eks. ikke, at vi gør det for besværligt for virksomhederne at være digitalt ansvarlige, eller at det bliver for teknisk eller uigennemskueligt for brugere og samarbejdspartere at forstå, om myndigheder eller virksomheder er digitalt ansvarlige.
Det skal man især huske på, hvis det fx skal give mening at indføre et lovkrav om erklæring af virksomheders dataetiske politik. Har vi først skabt en efterspørgsel efter digitalt ansvarlige virksomheder, og begynder virksomhederne at se digital ansvarlighed som et konkurrenceparameter, er vi kommet langt.
I DI mener vi, at et skridt på denne vej er etableringen af en mærkningsordning for digital ansvarlighed. Ikke en ”one size fits all”-model, men en ordning, der stiller krav efter virksomhedens risikoprofil og relevans i forhold til ansvarlig it-sikkerhed, ansvarlig behandling af persondata og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens.
Lykkes det, har vi skabt gennemsigtighed for både virksomheder og kunder på et svært tilgængeligt område. Det vil være et syvmileskridt frem mod en mere ansvarlig digital kultur.
Og det er der brug for i Danmark. Vi er verdensmestre i digitalisering, men det gør os også ekstra sårbare overfor digitaliseringens skyggesider. Samtidig er vores digitale kultur så umoden, at langt under halvdelen af os læser ”Erklæringer om behandling af personoplysninger”, eller at over halvdelen siger, at de ofte genbruger deres password og bruger samme password til mailkontoen, de sociale medier og konti i banken.
Men en ansvarlighed digital kultur skal også være fremadskuende. IoT, 5G, kunstig intelligens er områder, hvor vi lægger sporene, mens vi kører, og hvor vi skal være ekstra påpasselige og sætte digital ansvarlighed højt. Så vi må ikke hvile på de digitale laurbær, men handle ansvarligt, digitalt og dansk.