Indblik+

Af Ida Sofie Jensen, koncernchef Lif

Om noget, så har coronakrisen vist os, at vores samfund er sårbart. På få måneder har vi fået en new normal, som har ændret vores hverdag og det, som vi hidtil har taget for givet. Men krisen har også vist, at vi hurtigt kan skabe nye løsninger og finde nye veje. Med uset hastighed og effektivitet har vi taget nye digitale redskaber i brug, fået udviklet nye behandlinger og vacciner og testet dem. Det har været en stor investering, men omkostningerne ved ikke at investere vil være meget større både for borgernes sundhed og for samfundet. 

Og det er vel den egentlige lektie her. Gevinsterne ved at investere i sundhed er større end omkostningerne ved at lade stå til. 

Den pointe underbygget af i en ny analyse fra McKinsey Global Institute. Her peges der på, at for hver dollar, man investerer i sundhed globalt, får man 2-4 dollar tilbage, når man regner på en 20-årig horisont. Gevinsterne ved at investere i sundhed bredt set er meget større end omkostningerne. Det gælder for den enkelte patient, som får et længere og bedre liv. Men det er også tilfældet på samfundsniveau.

Også derfor skal vi investere i at skabe verdens bedste patientbehandling. 

Vi står i Danmark samtidig i en unik position i forhold til at skabe verdens bedste patientbehandling og til at levere sundhed til resten af verden. For vi er allerede langt fremme, når det kommer til at udvikle nye innovative sundhedsløsninger. Og udover det sundhedsmæssige potentiale, så er forretningspotentialet også stort. Vi kan tredoble eksporten i 2030, hvis vi holder fast i vækstraterne, som vi har set i de sidste ti år. Det vil bidrage til at skabe nye jobs, mere velfærd og endnu bedre behandling til flere. 

Vores styrkeposition er ikke kommet af sig selv. Den bygger blandt andet på, at virksomheder og det offentlige har investeret massivt i forskning og udvikling op igennem 00’erne. Det har skabt grobund for, at vi i dag er med helt fremme, når det kommer til udvikling af nye og innovative behandlingsmetoder. 

Den private og den offentlige forskning følges ofte ad; for når vi investerer i offentlig forskning, så bidrager det til at skabe grobund for, at virksomhederne kan investere endnu mere. Det skyldes, at videninstitutionerne er inkubator for ny viden og nye ideer og for uddannelse af den højt specialiserede arbejdskraft, som virksomhederne har brug for til at udvikle nye, innovative løsninger og produkter. Det er et konstruktivt samspil, hvor ideer og kompetencer udveksles, og vi får ikke løst de udfordringer, som vi står med, uden at begge dele fungerer og uden at vi er i dialog. 

Samarbejdet er til gensidig gavn. Udvikling af nye lægemidler bygger ikke sjældent på offentlig grundforskning, som er grebet og videreudviklet i virksomhederne. Og omvendt bliver udfordringer fra industrien grebet af nysgerrige universitetsforskere, som arbejder videre med at forstå problemet og komme med nye ideer til løsninger, som så skal udvikles.   

Det er den dynamik, som vi skal leve af i fremtiden. Der er stadig meget, som vi får brug for at opdage. En aldrende befolkning, flere kronikere, antibiotikaresistens og nye globale virusudbrud kræver nye innovationer og nye løsninger.  Derfor ser jeg og resten af den innovative lægemiddelindustri frem til den nye life science-strategi, som er lige på trapperne. 

Den nye strategi skal skabe grobund for den gode idé og styrke incitamenter til at forske og udvikle i Danmark. Der er brug for at styrke den patientnære hospitalsforskning og afprøvningen af nye lægemidler. Og strategien skal sikre, at sundhedsdata ikke støver til i bureaukratiske procedurer, men bliver brugt sikkert og til at udvikle mere effektiv og skånsom personlig medicin, der er målrettet den enkelte patient. 

Sundhedsdata kan ikke bare bruges til at udvikle nye behandlinger – det er også en væsentlig faktor for, at vi kan forebygge og opspore sygdomme og forbedre diagnostik og beslutningsstøtte til lægerne på den lange bane. 

Der skal derfor etableres én nem adgang til sundhedsdata, for det er fortsat uigennemskueligt, kompliceret og langsommeligt at få adgang til data til forskning. 

Og så skal strategien styrke samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, så ideer hurtigere bliver til nye løsninger. Den skal understøtte et styrket samarbejde mellem life science-branchen og sundhedsvæsenet, som gør alle parter klogere, og som sikrer, at sundhedsvæsenet er klar til at tage de helt nye lægemidler og behandlingsformer i brug.

Verdens bedste patientbehandling og en stærk life science-branche går hånd i hånd. Det skal vi bygge videre på i den kommende life science-strategi.

Læs udgivelsen i sin helhed elektronisk:

Life Science

Den danske life science-industri bidrog ifølge Erhvervsministeriets seneste tal med 89 milliarder kroner⁽¹⁾ til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Roches danske datterselskaber, der omfatter forskning og udvikling, diagnostik og lægemidler, bidrog med 1,6 milliarder kroner til BNP’et i seneste regnskabsår i 2019.

Økonomisk vækst for det danske samfund
Det økonomiske bidrag er både direkte som et resultat af forsknings- og udviklingsinvesteringer, indkøb samt beskæftigelse og indirekte blandt andet som følge af investeringer i forskning og udvikling. 

Det kombinerede bidrag betyder, at for hver krone, Roche investerer, genereres yderligere 3,4 kroner i den danske økonomi. Og for hver krone, der investeres i Roche produkter, returneres 1,2 krone.

Danske patienters sundhed og livskvalitet
Roche leverer førende behandlinger og løsninger inden for seks af de otte sygdomsområder, som er de hyppigste årsager til for tidlig død i Danmark. 

De inkluderer blandt andet:

– 15 kræftbehandlinger med positiv betydning for patienters sygdomsforløb.

– 705 diagnostiske tests, som muliggør tidlige og præcise diagnoser.

– 15 diabetesprodukter, som hjælper patienter med at genvinde kontrollen over deres liv.

I 2019 blev 16.292 patienter behandlet med medicin udviklet af Roche. Og 65 millioner diagnostiske tests blev udført på danske borgere og patienter på Roche løsninger. Sidste år gennemførte Roche 60 kliniske forsøg i Danmark, hvilket er det højeste antal blandt aktørerne i den danske life science-industri.

I rapporten ”Vores bidrag i Danmark” beskrives Roches bidrag med en række eksempler. Et af dem er den helt nye klinisk-biokemiske afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som blev indviet i februar i år. Laboratoriet i det københavnske nordvest-kvarter er nu et af Nordeuropas mest moderne laboratorier udstyret med Roche løsninger.

Vi er Roche i Danmark
Roche har i 2020 været repræsenteret i Danmark gennem 50 år. 

I dag er vi aktive gennem hele værdikæden fra grundforskning til patientløsninger gennem vores fem divisioner.  Roche Innovation Center Copenhagen (RICC) er et af Roches syv globale innovationscentre. Vores Country Clinical Operations (CCO) leder kliniske studier i Danmark og otte andre lande. Roche Diagnostics er markedsleder inden for in vitro- og vævsbaseret diagnostik. Roche Diabetes Care er en vigtig leverandør af blodsukkermåleudstyr til diabetespatienter. Og Roche Pharmaceuticals er ligeledes en af de største leverandører af innovative lægemidler til danske hospitaler.

Danmark og Roche er et godt match med mulighed for at drive endnu mere innovation i verdensklasse. Og vi vil – også gennem partnerskaber – fortsætte med at bidrage til en langvarig, værdifuld og bæredygtig udvikling af den danske sundhedssektor i de kommende 50 år.

Vi inviterer dig til at lære os meget bedre at kende gennem den elektroniske version af ”Vores bidrag i Danmark”, som du finder på vores hjemmesider roche.dk og roche.dk/diagnostics.

Kildeangivelse: 1: 2017 – Erhvervsministeriets rapport ”Life science-industriens økonomiske fodaftryk”, juli 2020, opdateret september 2020. Øvrige tal og oplysninger: ”Vores bidrag i Danmark” af Roche og Boston Consulting Group.

Den klinisk-biokemiske afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital åbnede i februar 2020 og er et af de mest moderne laboratorier i Nordeuropa – bygget på løsninger fra Roche.

Bedre og hurtigere diagnostik. Roche Danmark har i 2020 færdiggjort en 19 måneder lang instrumentinstallation og træningsproces, siden Roche blev genvalgt som hospitalets diagnostikpartner gennem et offentligt udbud. Projektet medfører, at hospitalet får stat-of-the-art teknologi samt optimerede processer, der vil øge kvaliteten og responstiden. Dette kommer hospitalets 500.000 årlige patienter til gode.

Løsning på tværs af alle aspekter af diagnostik
Når hospitalet udvides, vil laboratoriet være i stand til at gennemføre 13 millioner årlige tests.

Systemet er digitalt og har optimeret flere processor, for eksempel en optimering ved hjælp af flere kilometer rør til transport af blodprøver som erstatning for den tidligere manuelle, arbejdskrævende proces.

Roche har hjulpet med levering af udstyr, ændring af diagnoserutiner samt uddannelse af sundhedspersonale og vil forblive diagnostikpartner for hospitalet som minimum indtil 2027.

KLIFO har specialiseret sig i at rådgive, supportere og samarbejde med biotech- og medico-industrien, når nye lægemidler skal i kliniske tests og endeligt godkendes af myndighederne. På den måde kan den enkelte virksomhed være sikker på, at alle regler overholdes og i stedet koncentrere sig om sit eget udviklingsarbejde.

Vi har skræddersyede tilbud til kunderne, og vi er altid deres garant for, at de overholder lovgivningen, for det kan være en jungle, hvis man kommer udefra

Det er ofte en lang og snørklet vej at udvikle et nyt lægemiddel. Og bedst som man tror, at man er i mål, kommer man til en række store udfordringer, når produktet skal i kliniske tests på mennesker og siden godkendes af myndighederne.

De helt store medico- og biotech-virksomheder har som regel selv styr på alle disse dele af processen, men for mindre og mellemstore virksomheder kan denne sidste, men kritiske fase i produktudviklingen være svær at løse selv. Og her kommer den danske Drug Development konsulentvirksomhed KLIFO ind i billedet. Med mere end 150 højt kvalificerede medarbejdere og over 25 års erfaring på det danske marked kan KLIFO tilbyde alle former for ekspertrådgivning og integrerede, operationelle tjenester i lægemiddeludviklingsprocessen.

“Når det gælder Clinical Operations Solutions (COS), kan vi være en strategisk partner for lægemiddelvirksomhederne. Kunderne kommer typisk til os, når de skal have foretaget mennesketests første gang, og så rammer virkeligheden lige pludselig hårdt ned i deres forsknings- og udviklingsfase, for der er et hav af regler og komplekse, operationelle aspekter, der skal overholdes.

Så går vi ind og planlægger og udfører de kliniske tests på patienter eller frivillige, og derefter analyserer vi de indsamlede data og giver kunderne et overblik over, hvilke muligheder og risici, der er på et givent stadie i udviklingen af lægemidlet”, forklarer Klas Rådberg, der er Vice President for KLIFOs afdeling for COS.

Komplekst landskab kræver erfaring
KLIFO er blandt de største på feltet i Skandinavien og har projekter i hele verden, hvilket er en stor fordel for kunder, der ønsker at bevæge sig ind på et globaliseret marked. Virksomheden har en række regulatoriske eksperter med omfattende erfaring i, hvilke krav om dokumentation de respektive myndigheder rundt omkring i verden kræver.

Derfor kan de give bedst mulig feedback om deres forventninger til et givent forsøg eller en ansøgning, men de kan også overtage hele ansøgningsprocessen og stå for papirarbejdet. De forskellige regler og godkendelsesprocedurer verden over kræver, at man har et bredt kompetencefelt og en solid erfaring, og det er måske netop en af KLIFO’s største forcer.

“Det er et komplekst landskab, men vi ser det som vores fornemmeste opgave at supportere kunderne og navigere dem trygt igennem. Vi har dygtige og erfarne medarbejdere med mange års erfaring og er både stærke på skandinaviske forhold, og i større skala hos FDA og EMA. Derfor kan vi supportere alle former for lægemiddelvirksomheder med integreret rådgivning, uanset om de skal have et helt studie gennemført, eller bare har brug for en projektleder eller en specialist på et givent område. Under alle omstændigheder er det vores opgave at blive ét team sammen med kunden – vi er ganske enkelt deres operationelle afdeling. Denne form for projekter kan vare halve, hele eller flere år, og derfor er det essentielt, at vi undervejs kan tilpasse os og være fleksible”, siger Klas Rådberg.

Patientsikkerhed i højsædet
Hvor Klas Rådberg primært arbejder med effektvariabler i COS, er hans kollega Stine Larsen ansvarlig for området for Pharmacovigilance Solutions, der handler om at vurdere patientsikkerhed og evt. bivirkninger. Selvom hendes afdeling råder under COS, arbejder hun uafhængigt for at sikre den højest tænkelige grad af sikkerhed.

“Vi laver skræddersyede tilbud til kunderne, og vi er altid deres garant for, at de overholder lovgivningen, for det kan være en jungle, hvis man kommer udefra. Vi har en enorm vidensbasis i huset, fordi vi især består af erfarne eksperter, der har arbejdet i medico- og biotech-branchen i mange år, men har ønsket at prøve noget andet end corporate life og nu i stedet ønsker at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder videre med deres projekter. Når man tester medicin i mennesker, er der meget omfattende regler for, hvad man må, så vi sørger for at overvåge forsøgene – både de enkelte patienter og de større tendenser, der tegner sig, som forsøget skrider frem. Det handler om at vurdere, hvornår man skal gribe ind og evt. ændre dosis eller procedure. Man kan sige, at vi er på patienternes side og skal være deres garant for et trygt forløb”, siger Stine Larsen.

Særlig aktivitet i udviklingen af cancermedicin
KLIFOs kerneambition er i løbet af det sidste årti vokset til et punkt, hvor virksomheden kan tilbyde al den nødvendige end-to-end ekspertise på lægemiddelområdet og kan derfor samarbejde med alle former for bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder i udviklingsprocessen og hjælpe med at få deres produkter på markedet. 

I øjeblikket er der særlig aktivitet inden for udviklingen af cancermedicin, som forhåbentlig snart kommer patienter verden over til gavn. Men ellers har 2020 som bekendt været præget af corona-krisen, der også rent praktisk har givet udfordringer for KLIFOs projekter, da man har måttet fjernmonitorere tests på sygehusene.

“Men myndighederne har været gode til at komme os i møde, så vi har ikke været ramt hårdt. Når man fx arbejder med cancerpatienter, kan man ikke bare slippe dem, men her har myndighederne været yderst samarbejdsvillige. Vores arbejde er generelt meget spændende, og vi elsker at udvikle de mange forskelligartede projekter og bidrage til at bringe nye, fantastiske lægemidler og devices til verden. Det er altid meget lærerigt og givende, selvom vores arbejde ofte går lidt under radaren”, siger Stine Larsen.

KLIFO blev stiftet som kontraktforskningsvirksomhed i 1994 og har siden udviklet sig til et internationalt Drug Development Consulting-firma med kompetencer på alle områder inden for udvikling af lægemidler. I dag tilbyder KLIFO Drug Development Counselling, CMC Development Solutions, Regulatory Affairs Solutions, Clinical Operations Solutions, Clinical Trial Supply Solutions, Pharmacovigilance Solutions og Quality Assurance Solutions.

Se mere på www.klifo.com 

DLIMI hjælper medicinalvirksomheder med at omstille sig til et nyt, værdibaseret sundhedssystem, hvor det bliver helt afgørende at kunne analysere og definere patientpræferencer i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Nyt whitepaper giver overblikket.

Det er lidt af et paradigmeskifte, der er i gang i sundhedssystemet i disse år, ikke blot i Danmark, men også i EU og USA. Skiftet mod et mere værdibaseret sundhedsvæsen med patientinddragelse kommer fremover til at kræve nye dokumentationsformer fra medicinalvirksomheder, der derfor bliver nødt til at tænke anderledes, når nye lægemidler skal i godkendelsesproces. 

Hvor man traditionelt først og fremmest har skullet dokumentere effekt og bivirkninger samt have et øje på den samlede økonomiske udgift og gevinst ved brug af lægemidlet, skal man ifølge globale aktører som FDA og EMA fremover også begynde at inddrage patientpræferenceundersøgelser i den evidenspakke, der skal indgives for nye lægemidler. Derfor vil medicinalvirksomheder ganske enkelt stå stærkere i en godkendelsesproces, hvis de på forhånd har taget patienterne med på råd, forklarer Arun Micheelsen, der er chefrådgiver hos DLIMI, en uafhængig konsulentvirksomhed under Lif – brancheorganisationen for de forskende danske og udenlandske lægemiddelvirksomheder i Danmark. 

“Før i tiden handlede det for medicinalvirksomheder om at definere et givent produkts egenskaber helt objektivt – hvad er effekten, er der nogen bivirkninger osv. Men i disse år bevæger vi os mod et mere værdibaseret sundhedssystem, hvor patientpræferencer også er i fokus. 

Det betyder, at man skal tage højde for, hvordan patienten oplever medicinen eller behandlingen, og det kræver nye måder at tænke på for medicinalvirksomhederne, for det er langt fra sikkert, at patienten lægger vægt på det samme, som sundhedssystemet”. 

Fokus på patienternes livskvalitet
Helt konkret handler det om at spørge patienterne, hvordan deres livskvalitet påvirkes af forskellige behandlinger, og det kan hurtigt blive et kompliceret og tværfagligt felt at bevæge sig ind i. 

Fra næste år begynder Medicinrådet at arbejde systematisk med de såkaldte ‘QALY’, der måler lægemidlers og behandlingers effekt på livskvaliteten hos patienterne på et generelt plan, men Arun Micheelsen forudser, at der snart bliver øget fokus på specifikke patientpopulationer, især inden for kronikerområdet, så det kan man lige så godt forberede sig på nu i branchen.

“Medicinalindustrien kommer i langt højere grad til at have fokus på den enkelte patients præferencer. Personligt er jeg fx type 1 diabetiker, så jeg ved, hvordan det er at leve med medicin og behandlinger i hverdagen. Jeg skal konstant holde øje med mit blodsukkerniveau og overveje, hvornår jeg fx kan spille fodbold med mine børn, og hvad jeg spiser. For mig og alle andre med kroniske sygdomme er det ekstremt vigtigt, at et lægemiddel er en hjælp inden for rammerne af mit liv – og ikke udelukkende udvikles på basis af statistikker om effekt og bivirkninger”, siger Arun Micheelsen.

Nyt white paper giver overblikket
Netop betydningen af patienters oplevede værdi af lægemidler og behandling belyser DLIMI i deres seneste whitepaper, Heri beskrives patientinddragelse og -evidens samt de muligheder det giver lægemiddelvirksomheder.

Og for de fleste både danske og internationale medicinalvirksomheder vil der desuden være god grund til at konsultere DLIMI for mere konkret rådgivning. “Vi kan supportere med data og indsigter, lave registerundersøgelser og rådgive om alle tænkelige spidsfindigheder ved godkendelsesprocedurer. Desuden yder vi også strategisk rådgivning baseret på både markedsdata og kvalitative analyser. Vores lange erfaring betyder, at vi har et indgående kendskab til de nordiske sundhedssystemer. Vi har bl.a. antropologer, farmaceuter og data scientists, der tilsammen kan hjælpe lægemiddelvirksomheder med et både tværfagligt og holistisk blik på de udfordringer, sektoren har”, siger Arun Micheelsen.

Fakta

40+ års erfaring med market intelligence i medicinalindustrien

Kernekompetencer inden for performance
management, advanced market research,
market access og real world evidence

Tæt samarbejde med lægemiddelindustrien og ejet af den danske lægemiddelindustriforening LIF og sundhedssektoren.

Lægemiddelstatistikker der dækker 99,7% af salget på det danske marked

Leverer løsninger i hele Norden.

Se mere på www.dlimi.dk

Corona-krisen har vist, hvor vigtigt det er at være omstillingsparat – både for virksomheder og medarbejdere. Derfor bør man satse løbende på efteruddannelse. For hvis du ikke er på vej fremad, er du i virkeligheden allerede på vej tilbage.

Hvis du ikke er på vej fremad, er du i virkeligheden på vej bagud

Efteruddannelse, kompetenceudvikling, livslang læring – kært barn har mange navne, men helt grundlæggende har det aldrig været vigtigere end i disse år at sørge for at holde sig opdateret og tilegne sig nye færdigheder. Corona-krisen har med al tydelighed vist os, at man skal være omstillingsparat og forberedt på kriser, både når det gælder den enkelte medarbejder, og for hele virksomheder og organisationer.

Det ved man om nogen hos Atrium, der er en af landets store udbydere af kurser og efteruddannelse for life science industrien. Her mener man, at virksomheder bør se Corona-krisen som et wakeup call.

“Covid-19 bliver ikke den sidste pandemi. Der vil komme andre disruptions, og det skal man forberede sig til. Hvis du ikke udvikler dine kompetencer, kommer du bare bagest i køen. Vi kender det fra Darwin – det er ikke den stærkeste, der vinder, men den, der er mest omstillingsparat. Og det er uanset, om man fx skal forholde sig til en ny undervisningssituation, eller skal udvikle vacciner på rekordtid i en medicinalvirksomhed”, forklarer Maibritt Thoft-Christensen, som er Educational Programme Leader hos Atrium og har ansvaret for at udvikle kurser til den kommercielle side af life science-branchen.

Brug for nye kompetence-mix
Hos Atrium opfordrer man derfor til, at virksomheder ikke skærer ned på efteruddannelsesbudgetterne, selv i krisetider – for det kan blive dyrt i længden, hvis man ikke har de rette kompetencer og medarbejdere i huset.

“Vi ser en tendens til, at der er brug for et andet kompetence-mix hos den enkelte medarbejder end tidligere. Eksempelvis skal de traditionelle lægemiddelvirksomheder sørge for at få tech-kompetencer ind, mens tech-virksomheder bør skaffe sig viden om generelle emner inden for lægemiddelvirksomheder”, forklarer Marianne Puggaard Jensen, som er Educational Programme Leader for de sundhedsvidenskabelige kurser hos Atrium. Hun faciliterer også selv kurserne, der i øjeblikket foregår både online og som fysiske kurser.

“Vi vil skabe de mest attraktive kurser for hele life science-økosystemet med de rigtige mennesker samlet og de allerbedste undervisere. Er det fysiske møder, har vi selvfølgelig styr på COVID-19-restriktioner, og er det online, sørger vi for, at kurset er lige så interessant og netværksorienteret, som hvis det var fysisk. Mange af vores kursister deltager ikke kun for faglig læring, men også for netværk og for at tale direkte med oplægsholderne, så vi sørger for at linke folk op med hinanden. Og så er det faktisk hårdt at se på en skærm hele dagen, så vi er opmærksomme på interaktivitet og at bruge ’break out rooms’, hvor man arbejder i mindre enheder”, siger Marianne Puggaard Jensen.

Digitalisering og datahåndtering: Det digitale møde
Megen efteruddannelse handler i øjeblikket om bølgen af digitalisering og håndtering af data. Helt konkret kan det fx betyde, at man skal finde nye veje til at engagere sine kunder – eller patienter – online, når fysiske møder ikke er en mulighed. Og i forbindelse med data, handler det ofte om at kunne arbejde på tværs af klassiske faggrænser, mener Maibritt Thoft-Christensen: “Man skal turde bryde siloer ned, så man kan gøre brug af data og teknologi til at skabe mere værdi for færre penge. I lægemiddelindustrien skal man fx arbejde proaktivt med teknologi for at blive bedre til diagnostik og prissætning og brug af medicin, så produkterne bliver mere målrettede og effektive – hvilket i sidste ende kommer patienterne til gode”.

Efteruddannelse er også samfundssind
Ud over at efteruddannelse af medarbejdere kan forbedre den enkelte virksomheds kompetencer og give medarbejderne øget motivation, er der også et større, samfundsmæssigt perspektiv at forholde sig til, mener Marianne Puggaard Jensen: 

“Vi kan fx bruge data til at vise, hvordan sygdomme og kriser rammer diverse samfundsgrupper forskelligt, og med den indsigt, kan man gøre noget ved det. Hvis vi som samfund ønsker at gøre op med ulighed, skal vi arbejde på tværs af kompetenceområder og bruge data fra start til slut til bl.a. at optimere behandling og pleje af patienter. Det er et samfundsmål, vi allesammen får gavn af”. 

Fakta

Atrium er en del af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og tilbyder kurser fra basis- til ekspertniveau inden for fagområder som Clinical Development og GCP, Pharma Business, Regulatory Affairs, Pharmacovigilance, Market Access og Marketing Compliance. Målet er at hjælpe life science-professionelle til kompetenceudvikling, netværk og øget arbejdsglæde. 

Se mere på www.atriumcph.com 

For et år siden brød Anne Reker Cordt ud af etablerede rammer i stor farma for at blive selvstændig biotek-iværksætter. En vigtig trædesten ud i den store biotekverden er inkubatoren BII.

Det kan godt lade sig gøre at tage springet fra en høj stilling i medicinalbranchen til at få fod under eget bord. Det gjorde Anne Reker Cordt, som for et lille år siden etablerede biotekselskabet PokeAcell, der arbejder på at dokumentere og kommercialisere en ny type immunterapi imod kræft.

Firmaet er baseret på teknologi, der er opfundet hos Danmarks Tekniske Universitet af ingen ringere end Anne Reker Cordts søster, professor Sine Reker Hadrup, som er humanbiolog. Søsteren er samtidig medejer af firmaet, hvor hun er forskningsdirektør, men det er en anden historie.

Som et godt kollegium
Anne Reker Cordt valgte at gøre brug af inkubator, BioInnovation Institute (BII) i København, som har til formål at bringe ny biotek forskning tættere på markedet ved hjælp af eksperthjælp, netværk, unikke finansieringsmuligheder og adgang til laboratorie- og kontorfaciliteter.

”BII tilbyder en helt unik assistance og er en god trædesten for et ungt biotekselskab som vores. Der er god sparring, og bofællesskabet med de øvrige biotekselskaber bibringer nærmest daglig erfaringsudveksling fordi vi ser hinanden på tværs af virksomhederne hver dag. BII besidder desuden en masse kompetence og inkubatoren byder også på en stor kontaktflade til ventureselskaber som mulige investorer,” siger Anne Reker Cordt, og fortsætter: ”At have kontor hos BII svarer nærmest til at bo på et godt kollegium – som en overgang mellem det trygge liv hjemme til det selvstændige voksenliv,” forklarer Anne Reker Cordt.

Finansiering og værdiansættelse
PokeAcell har desuden formået at lande finansiering som del af BII’s Creation House-program  i form af et 10 mio. kr. stort konvertibelt lån. ”På fornuftige vilkår,” som Anne Reker Cordt udtrykker det.

”Værdiansættelse af start-up virksomheder er naturlig nok meget vanskelig, og også her er det en stor fordel, i en ret tidlig fase, at kunne trække på rådgivere med relevant erfaring med lige netop biotek. Og med et rygstød i den første fase kan vi blive klar til ’rigtig’ funding om ikke så længe,” siger Anne Reker Cordt.

Om skiftet fra big business
Anne Reker Cordt kommer senest fra en stilling i Chr. Hansen, hvor hun bestred området Strategi og M&A. Og hos Novo havde Anne Reker Cordt som Vice President ansvar for en trediedel af Novos samlede leverancer af insulin.

Hvordan har det været at tage det store spring fra en høj stilling i et stort veletableret farmaselskab til den usikre tilværelse som iværksætter?

”Det er en helt anden oplevelse, at skabe det hele fra bunden. Der er både et kæmpe frirum og stor uvished, men du kan sige, at jeg tager det bedste med mig fra de etablerede processer i big Pharma. F.eks. det at skabe struktur og rammer og sætte mål om, hvor selskabet skal være om tre-fem år,” siger Anne Reker Cordt.

”Det nye er at være meget tættere på de videnskabelige processer. Til forskel for de fleste andre af mine ’bofæller’ ved BII, som har en videnskabelig baggrund, så kommer jeg med den forretningsmæssige baggrund og forståelse”.

Mangfoldigt team
Og så har biotek-iværksætteren erfaring for at bringe forskellige kompetencer sammen. Det afspejler sig i medarbejdersammensætningen i det unge biotekselskab, som tæller personer med baggrund i universitetsverdenen, biotek og større farma-selskaber. Mangfoldigheden gælder også geografi og kultur idet firmaets otte ansatte i PokeAcell er fordelt på hovedlokationen ved BII-inkubatoren i København og to satellitter i Tyskland og Schweiz. Medarbejderne er rekrutteret via regulære opslag og især via kontakter i netværk.

”Min tid hos McKinsey, Novo Nordisk og Chr. Hansen har lært mig styrken ved at arbejde med de allerbedste i deres felt. Derfor er teamet er det allervigtigste for PokeAcell og vi er kommet godt fra start med et erfarent internationalt team”.

Næste skridt
Næste skridt for biotekvirksomheden er klinisk afprøvning i 2021 med Herlev Hospital, der er internationalt førende på området for celle terapi af kræft. 

To år senere er det planen at indlede fase-I/II afprøvninger i Europa og USA, hvor der er stor volumen og centraliserede testcentre. Parallelt hermed skal PokeAcell afsøge markedet for større venturefonde, som kan finansiere de nødvendige videre kliniske forsøg.

Fakta

PokeAcell udvikler en ny form for fuldt personificeret T celle terapi til behandling af patienter med metastatisk kræft.

T celler fra patientens blod stimuleres uden for kroppen, så de T celler, der genkender kræften, vokser frem i stort antal og gives tilbage til patienten som behandling.

Behandlingen simulerer det naturlige immunrespons som kræftpatienter ikke selv kan mønstre for at bekæmpe kræften. 

Det første produkt er planlagt til indledende kliniske fase 1-forsøg i 2021. Det er første skridt på vejen, der skal vise, at metoden er sikker og har potentiel effekt over for modermærkekræft.

PokeAcells ambition er at udbrede produktet til andre kræftformer og skabe en behandling for patienter, der i dag står uden behandlingsmuligheder.

Læs mere på

www.pokeacell.com

Life science-inkubatoren BioInnovation Institute har på knap tre år demonstreret sin plads i det danske økosystem. Inkubatoren har knyttet stærke bånd til de akademiske miljøer, og nu venter tættere partnerskaber med industrien.

Med nyheden om optagelse af yderligere syv lovende life science projekter når BioInnovation Institute (BII), som er etableret af Novo Nordisk Fonden, endnu en milepæl. Siden dørene blev slået op til de nyetablerede faciliteterne i COBIS, har BII finansieret 85 tidlige start-ups og innovative projekter, indgået partnerskaber med flere universiteter og hjulpet adskillige nystartede virksomheder med at rejse yderligere finansieringer. BII’s samlede finansiering af  nye forskningsbaserede ideer har på godt to år nået hele 360 millioner kroner, men blikket er allerede rettet mod at optage flere start-up virksomheder og indgå nye partnerskaber.

”Vores formål er at hjælpe tilblivelsen af bæredygtige, forskningsbaserede life science-virksomheder, der selv kan rejse kapital på sigt. Vi er siden indvielsen i 2018 blevet endnu klarere på, hvordan vi bedst byder ind i økosystemet, og derfor lancerer vi blandt andet vores nye program BII Venture Lab på den anden side af nytår”, siger Sten Scheibye, formand for BioInnovation Institutes bestyrelse. 

Stolt tradition inden for biotek
Han understreger, at ambitionerne for BII og formålet med de store investeringer er at skabe ringe i vandet, der vil få indvirkning på den globale sundhed, vækst og jobskabelse i samfundet og på miljøet. 

Derfor har BII gennem de seneste mange måneder knyttet stærke bånd til Danmarks vigtige akademiske institutioner og indgået partnerskabsaftaler med blandt andre Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. ”Danmark har en stolt tradition indenfor biotek, og det kræver et bredt samarbejde kontinuerligt at skabe nye succeser – der også kan overleve kommercielt. Vi bidrager med den nødvendige viden og kapital til at omsætte forskning til produkter og løsninger til markedet, men det kan vi ikke gøre uden den topforskning, som de akademiske institutioner byder ind med”, siger Sten Scheibye om BII’s model, der inden længe også vil omfatte industrien. 

Infrastrukturen og hjælpen har manglet 
Et skridt på vejen mod at omfatte hele økosystemet, tog BII allerede i efteråret med offentliggørelsen af et nyt samarbejde med otte internationale venture kapitalvirksomheder, som skal rådgive om udvælgelsen af nye projekter. Formålet er at gøre vejen mellem innovativ topforskning og de markedsefterspurgte løsninger kortere og mere tydelig for de forskere, der ønsker at gå den vej, og det skal et tættere samarbejde med industrien også hjælpe til.

”Det er almenkendt, at der findes utrolig mange spændende innovationsprojekter i industrien, som aldrig bliver fulgt til dørs, fordi de ligger uden for virksomhedernes fokusområde. Der er med andre ord et stort potentiale, og det har hidtil været svært at forfølge for den enkelte forsker, fordi infrastrukturen og hjælpen har manglet”, forklarer Sten Scheibye, der tidligere har været bestyrelsesformand i Novo Nordisk A/S, Novo Nordisk Fonden og i Novo Holdings samt været koncerndirektør i Leo Pharma og administrerende direktør i Coloplast.

Mere kommercielt parate
Han ser flere muligheder for et samarbejde på denne front, og en af dem kunne være at invitere industrien til at placere innovationsprojekter, som ellers var havnet i en skuffe, ind i BioInnovation Institute og give en forskningsgruppe mulighed for at arbejde med dem her. 

”Nogle af de projekter, vi vil kunne tage ind fra industrien, vil typisk være mere kommercielt parate end det, vi ser fra de akademiske institutionerne. Meget af innovationen i industrien er inkrementel snarere end banebrydende, men den kan absolut være lige så efterspurgt og have en stor indvirkning på samfundet”, siger Sten Scheibye. 

Stigende international interesse
Han ser også en stor fordel i den synergi, der kan opstå, når forskningsgrupper fra industrien arbejder side om side med forskningsgrupper fra akademiske miljøer, og han vurderer, at også det kan være med til at skabe yderligere international interesse ikke kun for BioInnovation Institute, men også for Danmark som frontløbere inden for life science iværksætteri. 

”Vi ved fra innovationsmiljøerne i blandt andet San Francisco og Boston, at opmærksomheden vil følge med, når flere og flere virksomheder sikrer sig substantiel finansiering efter at have været en del af BII’s inkubator. Vi håber og forventer at cementere vores position og tiltrække både internationale virksomheder og topforskere inden for de kommende år”, siger Sten Scheibye. 

Kort om BioInnovation Institute

BioInnovation Institute (BII) er en inkubator, der med støtte fra Novo Nordisk Fonden accelererer forskningsbaseret innovation og iværksætteri inden for farmakologi, sundhedsteknologi, bioindustri til gavn for mennesker og samfund. 

BII er lokaliseret i København og tilbyder laboratorier og åbent kontormiljø, accelerations- og inkubationsprogrammer, kommerciel support, internationalt netværk og unikke fundingmuligheder. Start-ups støttes med op til DKK 10M over 18 måneder, mens forskningsprojekter støttes med op til DKK 18M over tre år.

Læs mere på

www.bioinnovationinstitute.com

Danmark har udviklet sig til et kerneland for Janssens forskning og udvikling af nye lægemidler til alvorlige sygdomme som kræft, men det skal være mere enkelt at forske i Danmark, mener lægemiddelvirksomheden.

At få leukæmi eller knoglemarvskræft er fortsat alvorligt, men i dag kan mange patienter leve godt i mange år med sygdommene takket være den kolossale forskning og udvikling af nye behandlinger. Danske patienter og læger spiller en stor rolle i udviklingen af nye, innovative behandlinger, der forhåbentlig kan hjælpe de mange danskere, der lider af hæmatologiske kræftsygdomme, prostatakræft, som er den største kræftsygdom blandt mænd eller depression, hvilket 500.000 danskere rammes af i løbet af deres liv. Danmark er nemlig blevet et kerneland i Janssens forskning og udvikling af behandlinger. 

Janssen gennemfører i dag ikke færre end 50 kliniske studier i Danmark på 15 forskellige sygdomme, med deltagelse af knap tusinde danske patienter. Målet er at forbedre patienternes behandling og levetid.

”Klinisk forskning tiltrækker ikke bare internationale investeringer, som skaber ny viden og nye arbejdspladser, men sikrer også, at danske patienter får tidligere adgang til ny banebrydende medicin,” siger Julie Enevold Brooker, adm. direktør for Janssen i Danmark.

Danmarks unikke set-up via det offentlige-private samarbejde i Trial Nation betyder, at det er enkelt og relativt hurtigt at opsætte kliniske studier i Danmark. Det er en meget vigtig årsag til, at Janssen Danmark er lykkedes med at få koncernens internationale forskningsenhed til at inkludere Danmark som et kerneland i selskabets forskning og udvikling af nye lægemidler.

Har ansat flere medarbejdere til arbejde med kliniske forsøg
”Danmark er et meget attraktivt land at gennemføre kliniske forsøg i, med stærke forskningsmiljøer, registre og databaser i verdensklasse og ikke mindst høj kvalitet og sikkerhed. Vi ser også en stor interesse for innovation. Derfor har vi ansat flere medarbejdere i vores team i Janssen til at arbejde lokalt med vores studier i Danmark,” siger Julie Enevold Brooker, og fortsætter:

”Et veletableret nationalt netværk af forskere er helt afgørende, og Trial Nation har en meget unik infrastruktur, hvor vi i samarbejde med patientorganisationer, offentlige partnere og andre virksomheder kan understøtte forskning i nye lægemidler. Vi ser konkrete resultater af samarbejdet, for eksempel i form af en meget hurtig kontakt med førende studiecentre, som er vigtigt, når vi undersøger mulighederne for at placere kliniske forsøg i Danmark,” siger direktøren.

Forskningsportal for patienter
Danske patienter er generelt meget villige til at deltage i forskning og afprøvning af nye lægemiddelkandidater, men der er brug for, at endnu flere deltager, og at det går hurtigere med at få skabt kontakt til patienterne. Derfor foreslår Janssen og andre forskende lægemiddelvirksomheder, at der etableres en offentlig portal på internettet, hvor patienterne kan se, hvilke studier der er på netop deres sygdomsområder og selv kan markere, om de er interesseret i at deltage i kommende studier.

Der er samtidig et stort ønske om bedre kobling mellem forskning og afsætning af de innovative behandlinger, der kommer ud af arbejdet:

”For at vi kan blive ved med at tiltrække international forskning til Danmark, er det vigtigt, at der også i rammevilkårene tages hensyn til enkle og hurtige processer for ibrugtagning af ny medicin, så de behandlinger, der viser effekt også efterfølgende tilbydes til danske patienter,” siger Julie Enevold Brooker.

Fire forslag til bedre rammer for kliniske forsøg. Julie Enevold Brooker fra Janssen har sammen med direktørerne i lægemiddelvirksomhederne Merck, Novartis, MSD, Bristol Myers Squibb, Amgen, Pfizer og AstraZeneca formuleret anbefalinger til, hvordan rammerne for kliniske forsøg kan forbedres yderligere. Der er behov for mere enkelhed og øget incitament til forskning, mener de. Her er forslagene:

Skab incitamentsstrukturer. Der findes ingen konkrete nationale og ambitiøse målsætninger for klinisk forskning, og ofte må forskere bruge deres fritid på at forske. Forskere bør belønnes for at udøve klinisk forskning for at skabe en bedre balance mellem forskning og drift i sundhedssystemet. Inspiration kunne hentes fra Norge, hvor man har indført et point-system, der belønner kliniske forskere. Man bør også opstille konkrete nationale målsætninger for klinisk forskning.

Hurtig behandling af ansøgninger om klinisk forsøg. Lær af erfaringerne fra Covid-19, hvor ansøgninger om kliniske forsøg blev behandlet i løbet af få dage (ikke måneder og år). Det gjorde det muligt at tiltrække en række internationale studier. Myndighederne bør tilføre flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger til klinisk forskning, for en forholdsvis lille ekstra investering, vil have en stor gavnlig effekt. Derudover bør det offentlige-private partnerskab Trial Nation styrkes yderligere. Covid-19 viste også, at forskerne har behov for at kunne tilgå data uden nødvendigvis være fysisk til stede på et hospital. Det er allerede muligt i en række andre lande, og her bør Danmark ikke bare følge med, men føre an, f.eks. i form af virtuelle kliniske studier.

Én offentlig digital indgang. En af de største udfordringer ved kliniske studier er patientrekrutteringen. Udfordringen består ikke i, at patienter ikke ønsker at deltage, men derimod at de typisk ikke ved, hvor de skal henvende sig. Man bør fra offentlig side undersøge muligheden for at skabe en offentlig digital platform, hvor patienter kan vise deres interesse i at deltage i forskning og matche dem med konkrete projekter.

Skab transparens og ensartethed i forhold til omkostninger. Udgifter forbundet med kliniske studier er steget markant i Danmark og ligger nu højt i en international sammenligning. Det gør det mindre attraktivt at gennemføre kliniske studier her i landet. Desuden er der ikke transparens i forhold til de reelle udgifter forbundet med de kliniske studier, og man kan opleve stor variation, afhængig af værtsinstitutionen. Man bør analysere de reelle udgifter forbundet med kliniske studier og skabe transparens og ensartethed på tværs af regionerne.

Janssen er en af verdens mest innovative lægemiddelvirksomheder, som i dag har flere igangværende kliniske afprøvninger i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale rundt om i verden. For dem er forskning, patientsikkerhed og samarbejde tre vigtige komponenter i arbejdet med at udvikle innovative lægemidler og nye behandlingsmuligheder.

Læs mere på

www.janssen.dk

Covid-19 har været en hård tid, men på den positive side har pandemien gjort os mere innovative, fremskyndet den digitale omstilling i lyntempo og nedbrudt barrierer som aldrig før mellem det private og offentlige samarbejde. Lægemiddelvirksomheden Janssen opfordrer til, at vi bruger erfaringerne fra krisen til at skabe et endnu bedre sundhedsvæsen.

Testtelte, håndsprit, værnemidler, digitale løsninger og hjælpende hænder. Det er bare nogle eksempler på den hjælp, som danske virksomheder har bidraget med under Covid-19. Pandemien satte turbotempo på innovationskraften og samarbejdet mellem offentlige og private aktører, og det har givet store, positive resultater. Lægemiddelvirksomheden Janssen mener, at vi skal bruge erfaringerne fra pandemien til at forbedre det offentlige-private samarbejde og i endnu højere grad udnytte de digitale muligheder. Janssen har selv sat gang i en stor digital transformation, som skal øge virksomhedens bidrag til det danske sundhedsvæsen.

Digital patientbehandling fra den ene dag til den anden
Covid-19 muliggjorde det, som mange har arbejdet forgæves på i årevis: Fra den ene dag til den anden kunne danskerne gå til lægen hjemmefra via video. Flere end 800.000 danskere har downloadet app’en ’Min læge’, hvor man bl.a. kan sende fotos af fysiske symptomer eller tage konsultationen med lægen via video.

”Det sparer både patient og samfund mange ressourcer, at patienten ikke behøver tage fri fra arbejde, ligesom samfundet ikke skal sørge for transport af patienter, der ikke selv kan komme til hospitalet. Videokonsultationer skal ikke stå alene men kan være et supplement og kan forbedre behandlingen af sårbare og udsatte borgere. Det kan være uoverkommeligt for mennesker med depression eller angst at komme ud ad døren og hen til lægen, og de kan nu få god behandling derhjemme, ligesom danskere med kræft eller andre sygdomme, som er yderst sårbare i forhold til at blive smittet med coronavirus eller infektionssygdomme, også post-corona kan have glæde af muligheden for fjern-konsultation,” siger Julie Enevold Brooker, adm. direktør i Janssen.

De digitale værktøjer giver også mulighed for bedre patientbehandling. Janssen har netop lanceret en podcast: ’Mødet med patienten’ til mennesker med knoglemarvskræft og andre typer hæmatologiske kræft (se boks). Her kan patienterne lære af andre patienter og få råd til en god dialog med deres behandlere. Apps, hvor patienten selv indtaster data om sin kroniske sygdom, kan også hjælpe til at forebygge forværringer i sygdommen og dermed bidrage til et bedre liv som patient.

Lægerne kan opdatere sig på international viden digitalt
Også lægerne har fået øjnene op for de digitale muligheder. Under Covid-19 har forsamlingsforbud og de globale rejserestriktioner aflyst de fysiske lægevidenskabelige kongresser over en bred kam. Mange har i stedet holdt konferencerne virtuelt.

”Det betyder, at læger og sygeplejersker kan blive opdateret med ny og vigtig viden uden at skulle tage mange rejsedage ud af en travl vagtkalender.

Her kan vi i virksomhederne bidrage med ressourcer og praktisk set-up af transmissionerne. På den måde kan vi hjælpe til, at flere sundhedspersoner, end dem der normalt rejser af sted, får del i internationale kollegers viden blot ved at følge med på en skærm på hospitalet og diskutere præsentationerne og betydningen for danske patienter med deres kolleger,” siger Julie Enevold Brooker.

Hun peger desuden på muligheden for, at lægemiddelvirksomhederne kan arrangere, at bestemte forskere gøres tilgængelige for danske læger i skræddersyede webinarer og andre typer online præsentationer for på den måde at hente den nyeste viden til Danmark.

Virksomhederne kan hjælpe med at styrke sundhedsvæsnet
Det enorme samarbejde, som blev skabt mellem det offentlige og private virksomheder under pandemien, skal fortsætte, hvis det står til Julie Enevold Brooker og Janssen.

”Vi kan bidrage med meget mere end medicin. Vi har stor erfaring med processer og arbejdsgange og kan hjælpe til med viden, vigtige projekter og ressourcer til sundhedsvæsnet, hvor personalet løber stærkt og stadig kæmper med de pukler, der er opstået af at al planlagt behandling blev sat på pause under nedlukningen i foråret,” siger Julie Enevold Brooker.

Hun peger desuden på, at udviklingen af både digitale teknologier og medicinske behandlinger i sig selv kan bidrage til at indrette sundhedsvæsnet mere smidigt i takt med, at flere medicinske behandlinger kan tages enten af patienten selv og følges op med tele- eller videokonsultation med sundhedspersonalet.

”På den måde skal personalet løbe knapt så hurtigt, når nye behandlinger indføres i det danske sundhedsvæsen, ligesom patienten kan få sin behandling i trygge omgivelser derhjemme,” siger Julie Enevold Brooker.

Brug erfaringerne i fremtidens sundhedsvæsen
Lægemiddelvirksomhederne har spillet en stor rolle i bekæmpelsen af pandemien. Dels ved at forske og udvikle vacciner og behandlinger – men også ved at stille sundhedsfagligt uddannede medarbejdere til rådighed til at hjælpe rundt om i samfundet, f.eks. i forbindelse med indretning af medicinrum under Covid-19.

”Jeg håber, at sundhedsmyndighederne vil arbejde med, at disse erfaringer bruges bedst muligt fremover i den kommende sundhedsaftale, som politikerne har bebudet. Vi skal som virksomheder ikke kun bidrage med medicin, men også med et bredt samfundsengagement baseret på den viden og de samarbejder, vi allerede har, så vi sammen kan gøre det danske sundhedsvæsen endnu bedre,” siger Julie Enevold Brooker.

PODCAST

Hvad sker der, når alvorlig sygdom vender tilværelsen på hovedet? Når man ikke længere kun er familiemedlem, ven eller medarbejder – men også patient? Janssen har produceret en podcastserie om, hvordan man håndterer en livstruende diagnose, der f.eks. hedder kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Hvad har man brug for som patient – og som menneske? Og hvordan bevarer man styringen og magten over sit eget liv, når journaler, systemer og hvide kitler bliver en del af en ny hverdag med kræft som en del af livet? Podcasten: ’Mødet med patienten’ kan høres på Spotify, Apple Podcasts eller Google Podcasts