Danske læger og patienter er hjørnesten i forskning og udvikling af nye lægemidler

0
276
Julie Enevold Brooker, adm. direktør for Janssen i Danmark.

Danmark har udviklet sig til et kerneland for Janssens forskning og udvikling af nye lægemidler til alvorlige sygdomme som kræft, men det skal være mere enkelt at forske i Danmark, mener lægemiddelvirksomheden.

At få leukæmi eller knoglemarvskræft er fortsat alvorligt, men i dag kan mange patienter leve godt i mange år med sygdommene takket være den kolossale forskning og udvikling af nye behandlinger. Danske patienter og læger spiller en stor rolle i udviklingen af nye, innovative behandlinger, der forhåbentlig kan hjælpe de mange danskere, der lider af hæmatologiske kræftsygdomme, prostatakræft, som er den største kræftsygdom blandt mænd eller depression, hvilket 500.000 danskere rammes af i løbet af deres liv. Danmark er nemlig blevet et kerneland i Janssens forskning og udvikling af behandlinger. 

Janssen gennemfører i dag ikke færre end 50 kliniske studier i Danmark på 15 forskellige sygdomme, med deltagelse af knap tusinde danske patienter. Målet er at forbedre patienternes behandling og levetid.

”Klinisk forskning tiltrækker ikke bare internationale investeringer, som skaber ny viden og nye arbejdspladser, men sikrer også, at danske patienter får tidligere adgang til ny banebrydende medicin,” siger Julie Enevold Brooker, adm. direktør for Janssen i Danmark.

Danmarks unikke set-up via det offentlige-private samarbejde i Trial Nation betyder, at det er enkelt og relativt hurtigt at opsætte kliniske studier i Danmark. Det er en meget vigtig årsag til, at Janssen Danmark er lykkedes med at få koncernens internationale forskningsenhed til at inkludere Danmark som et kerneland i selskabets forskning og udvikling af nye lægemidler.

Har ansat flere medarbejdere til arbejde med kliniske forsøg
”Danmark er et meget attraktivt land at gennemføre kliniske forsøg i, med stærke forskningsmiljøer, registre og databaser i verdensklasse og ikke mindst høj kvalitet og sikkerhed. Vi ser også en stor interesse for innovation. Derfor har vi ansat flere medarbejdere i vores team i Janssen til at arbejde lokalt med vores studier i Danmark,” siger Julie Enevold Brooker, og fortsætter:

”Et veletableret nationalt netværk af forskere er helt afgørende, og Trial Nation har en meget unik infrastruktur, hvor vi i samarbejde med patientorganisationer, offentlige partnere og andre virksomheder kan understøtte forskning i nye lægemidler. Vi ser konkrete resultater af samarbejdet, for eksempel i form af en meget hurtig kontakt med førende studiecentre, som er vigtigt, når vi undersøger mulighederne for at placere kliniske forsøg i Danmark,” siger direktøren.

Forskningsportal for patienter
Danske patienter er generelt meget villige til at deltage i forskning og afprøvning af nye lægemiddelkandidater, men der er brug for, at endnu flere deltager, og at det går hurtigere med at få skabt kontakt til patienterne. Derfor foreslår Janssen og andre forskende lægemiddelvirksomheder, at der etableres en offentlig portal på internettet, hvor patienterne kan se, hvilke studier der er på netop deres sygdomsområder og selv kan markere, om de er interesseret i at deltage i kommende studier.

Der er samtidig et stort ønske om bedre kobling mellem forskning og afsætning af de innovative behandlinger, der kommer ud af arbejdet:

”For at vi kan blive ved med at tiltrække international forskning til Danmark, er det vigtigt, at der også i rammevilkårene tages hensyn til enkle og hurtige processer for ibrugtagning af ny medicin, så de behandlinger, der viser effekt også efterfølgende tilbydes til danske patienter,” siger Julie Enevold Brooker.

Fire forslag til bedre rammer for kliniske forsøg. Julie Enevold Brooker fra Janssen har sammen med direktørerne i lægemiddelvirksomhederne Merck, Novartis, MSD, Bristol Myers Squibb, Amgen, Pfizer og AstraZeneca formuleret anbefalinger til, hvordan rammerne for kliniske forsøg kan forbedres yderligere. Der er behov for mere enkelhed og øget incitament til forskning, mener de. Her er forslagene:

Skab incitamentsstrukturer. Der findes ingen konkrete nationale og ambitiøse målsætninger for klinisk forskning, og ofte må forskere bruge deres fritid på at forske. Forskere bør belønnes for at udøve klinisk forskning for at skabe en bedre balance mellem forskning og drift i sundhedssystemet. Inspiration kunne hentes fra Norge, hvor man har indført et point-system, der belønner kliniske forskere. Man bør også opstille konkrete nationale målsætninger for klinisk forskning.

Hurtig behandling af ansøgninger om klinisk forsøg. Lær af erfaringerne fra Covid-19, hvor ansøgninger om kliniske forsøg blev behandlet i løbet af få dage (ikke måneder og år). Det gjorde det muligt at tiltrække en række internationale studier. Myndighederne bør tilføre flere ressourcer til sagsbehandlingen af ansøgninger til klinisk forskning, for en forholdsvis lille ekstra investering, vil have en stor gavnlig effekt. Derudover bør det offentlige-private partnerskab Trial Nation styrkes yderligere. Covid-19 viste også, at forskerne har behov for at kunne tilgå data uden nødvendigvis være fysisk til stede på et hospital. Det er allerede muligt i en række andre lande, og her bør Danmark ikke bare følge med, men føre an, f.eks. i form af virtuelle kliniske studier.

Én offentlig digital indgang. En af de største udfordringer ved kliniske studier er patientrekrutteringen. Udfordringen består ikke i, at patienter ikke ønsker at deltage, men derimod at de typisk ikke ved, hvor de skal henvende sig. Man bør fra offentlig side undersøge muligheden for at skabe en offentlig digital platform, hvor patienter kan vise deres interesse i at deltage i forskning og matche dem med konkrete projekter.

Skab transparens og ensartethed i forhold til omkostninger. Udgifter forbundet med kliniske studier er steget markant i Danmark og ligger nu højt i en international sammenligning. Det gør det mindre attraktivt at gennemføre kliniske studier her i landet. Desuden er der ikke transparens i forhold til de reelle udgifter forbundet med de kliniske studier, og man kan opleve stor variation, afhængig af værtsinstitutionen. Man bør analysere de reelle udgifter forbundet med kliniske studier og skabe transparens og ensartethed på tværs af regionerne.

Janssen er en af verdens mest innovative lægemiddelvirksomheder, som i dag har flere igangværende kliniske afprøvninger i samarbejde med læger og andet sundhedspersonale rundt om i verden. For dem er forskning, patientsikkerhed og samarbejde tre vigtige komponenter i arbejdet med at udvikle innovative lægemidler og nye behandlingsmuligheder.

Læs mere på

www.janssen.dk