Styrk forretningen ved at outsource IT-sikkerheden

0
333

Flere og flere virksomheder bliver angrebet, og hackerne har kronede dage. Virksomheder benytter sig af outsourcing, for at skærpe sikkerheden.

Ifølge Center for Cybersikkerhed er den største trussel mod Danmark cyberangreb. Virksomhederne mærker, hvordan angrebene bliver mere avancerede, målrettede og ødelæggende.

Tal fra Dansk Industri viser, at i det seneste år er en tredjedel af alle danske virksomheder blevet ramt af digitale angreb. Hackerne stiller altid med førsteholdet, og de laver reglerne, i det spil der drejer sig om at stjæle virksomhedernes data eller penge. Desuden er det et spil, som virksomhederne er tvungne deltagere i. Med andre ord en kamp, som man ganske enkelt ikke kan melde sig ud af.

”Hackerangreb er en reel trussel, som skal tages alvorligt. Det er et væsentligt risikomoment, som man er nødt til at sikre sig mod,” forklarer Karsten Thygesen, der er CTO hos Netic.

”Mange virksomheder er blevet opmærksomme på, at IT- sikkerhed skal forankres på ledelsesniveau, fordi både digitaliseringen og sikkerhedstruslen kræver, at IT tænkes strategisk. Ansvaret skal samles og forankres et sted, så virksomhederne forbliver konkurrencedygtige og lever op til kravene om eksempelvis at beskytte persondata,” fortsætter Karsten Thygesen.

Skaler efter behov
IT-sikkerhed er forretningssikkerhed. IT-sikkerhed er ikke kun teknik – og heller ikke kun procedurer. Netic hjælper virksomhederne med at bygge broen mellem forretning og teknik.

Netic overvåger virksomhedernes IT-miljøer 24/7 og rapporterer om og reagerer på hackernes mere eller mindre synlige angreb. Netic tilpasser beredskabet efter virksomhedens digitale modenhed, størrelse og behov – lige fra de mest basale værktøjer til de skræddersyede modeller.

”Vores løsninger giver virksomhederne adgang til de nødvendige redskaber, skaber struktur i IT-landskabet og genererer værdifuld viden til virksomhederne. Virksomhederne har forskellige behov, og derfor er det altid muligt at udbygge løsningerne, så IT-sikkerheden er tilpasset de områder, hvor det giver allermest værdi for virksomhederne,” fortæller Karsten Thygesen.

Ved at outsource IT-sikkerheden, kan virksomhederne koncentrere sig fuldt ud om kerneopgaverne, mens eksperterne tager sig af sikkerheden og hjælper virksomhederne med at nedbryde kompleksiteten på området.

”Outsourcing af IT-sikkerheden giver virksomhederne en høj grad af fleksibilitet, fordi de kan skalere op og ned efter behov og ikke selv skal ud at ansætte sikkerhedseksperter fuld tid, som typisk er dyre og svære at rekruttere,” siger Karsten Thygesen.

Hackerangreb er en reel trussel, som skal tages alvorligt. Det er et væsentligt risikomoment, som man er nødt til at sikre sig mod.

Truslerne er der konstant
”Det er et sandt våbenkapløb derude, og hackerne er ikke længere gymnasieelever, der er ude på at skabe lidt postyr. Det er dybt professionelle kriminelle, der bruger alle midler for at få adgang til virksomhedernes data og penge,” forklarer Karsten Thygesen.

”Alle har set presseomtalerne af angrebene på de store virksomheder, hvor regningen gøres op i trecifrede millionbeløb. Faktum er at mange virksomheder er under angreb uden at vide det, og hvor konsekvenserne opdages alt for sent med fatale følger” fortsætter Karsten Thygesen.

Dyb faglig viden
Som databehandler har Netic også et ansvar, som de tager meget alvorligt.
”Vi har hele tiden hånden på kogepladen, så vi holder nøje øje med mønstrene i forskellige virksomheder, så vi hele tiden er på forkant og kan dele ud af vores faglige viden, så virksomhederne er dækket bedst muligt ind,” fortæller Karsten Thygesen.

Netic, der igen i 2019 vandt Børsens Gazellepris, har mere end 16 års erfaring i drift, sikkerhed, cloud og data analytics.

Netic’s mere end 100 medarbejdere hjælper private virksomheder og offentlige institutioner med it-drift 24/7. 

Læs mere om, hvordan Netic kan være med til at sikre din virksomhed på

www.netic.dk/sikkerhed