Regnskab med et håndtryk

0
332

Abacus Råd & Regnskab er Gazelle-virksomheden, der værdsætter faglighed og godt ført regnskab og møder kunderne i øjenhøjde med et håndtryk.

I en hurtig og fragmenteret hverdag værdsætter virksomheder grundighed og kyndig vejledning med indsigt og forståelse for den enkelte kundes behov.
Og det er sådan, det er hos Abacus Råd & Regnskab. Abacus er græsk-latinsk for kugleramme, og på den måde står firmaet bevidst på skulderne af historiens tradition for godt ført regnskab.

Hos Abacus Råd & Regnskab er fagligheden en afgørende grundsten og går hånd i hånd med den menneskelige relation i en tid, der rimer mere og mere på digital overhalingsbane.

”Vores grundlæggende værdi er ganske simpelt at være værdiskabende for vores kunder. Vi ser os som værende virkelig dygtige, og i det perspektiv er vores faglighed helt grundlæggende for vores forretning, og noget vi ønsker, at vores kunder tager for givet. Så udover det er det vigtigste for os at arbejde ud fra værdier som ordentlighed og ligeværdighed, tillid og ansvarlighed,” siger Connie Vejter og tilføjer:

”Vi er meget bevidste om, at vi er et aktivt tilvalg for vores kunder, og at det produkt vi leverer, det er altafgørende for ledelse og styring af vores kunders virksomhed.”

Derfor gør vi os meget umage for at gøre kundens DNA til en del af vores eget DNA, således at vores samarbejde bliver så optimalt som muligt

Gazelle virksomhed
Med en uddannelse i Informatik og Økonomistyring i 1999 blev hun i 2007 selvstændig efter ansættelsesforhold hos blandt andre Nordisk Film og Magasin du Nord. Med andre ord blev Connie Vejter selvstændig med en solid ballast og netværk i bagagen. I 2014 etablerede hun Abacus Råd & Regnskab, og herfra er det kun gået frem.

Firmaet er fra begyndelsen udviklet med et bevidst fokus på langsom og stabil vækst, så kunder og medarbejdere er kommet til i et roligt tempo og indtil videre udelukkende via netværk.

Og den tillid forpligter naturligvis. Skal et sådant ambitionsniveau indfries, så kræver det, at varen kan leveres. Og det kan Abacus Råd & Regnskab, hvilket det Valby-baserede firma har fået synligt bevis for med den eftertragtede Gazelle titel.

Enhver beslutningstager kender nødvendigheden af et snorlige regnskab og sikker bogføring, og det er en arbejdsgang, der hurtigt kan komme til at handle ’kun’ om tal og bilag.

”Derfor gør vi os meget umage for at gøre kundens DNA til en del af vores eget DNA, således at vores samarbejde bliver så optimalt som muligt,” understreger Connie Vejter om Abacus, der bliver en aktiv samarbejdspartner med kunden.

”Det gør vi ved at lytte, spørge og ved at være på forkant med officielle deadlines, men også på forkant af de opgaver og begivenheder der er aktuelle for vores kunder. Det er vigtigt for os, at vi forstår vores kunders forretning, og det er helt klart en af vores styrker, at vi har dette fokus i alt, hvad vi gør. Det betyder også ultimativt at vores kunder har tillid til os og får fred til at arbejde med deres core business,” forklarer hun.

Skræddersyet løsning
Abacus Råd & Regnskab’ kundeportefølje er typisk små og mellemstore virksomheder i hovedstadsområdet, men moderne redskaber har gjort geografi mindre afgørende.

”Med de hastige forandringer der sker inden for vores område i øjeblikket med digitalisering af regnskabsdokumentation og i den sammenhæng en helt unik mulighed for at samle relevant regnskabsinformation fra de aktører, der bevæger virksomhedens økonomi, så bliver det mindre og mindre vigtigt med lokation. Deling af dokumentation og information sker i dag næsten udelukkende via digitale løsninger,” siger Connie Vejter, men understreger vigtigheden af at mødes i øjenhøjde.

”Vi skal huske på, at vi jo stadig er mennesker, som synes, at det er rart at kunne trykke hånd og se hinanden i øjnene en gang i mellem, så mange foretrækker at deres samarbejdspartner er inden for umiddelbar rækkevidde.”

Abacus er åbne for alle slags kunder og samarbejder med varetagelse og ansvar for en kerneopgave i alle virksomheder. Regnskab i sin grundform er ikke stort forskelligt uanset, om der er tale om en butik, en håndværks- eller konsulentvirksomhed. Og her har Abacus en af sine styrker.

”De små og mellemstore virksomheder er ofte i særdeleshed interesserede i at indgå strategisk samarbejde omkring deres regnskabsstyring, alene af den årsag at omfanget af opgaven ikke kan beskæftige en halv eller fuld medarbejder, og hos os får man en fuldstændig skræddersyet løsning,” siger Connie Vejter.

Abacus arbejdsform og virksomhedsfilosofi

                          • Dialog
                          • Tillid
                          • Ansvarlighed
                          • Ordentlighed
                          • Dygtighed
                          • Effektivitet 


Læs mere på

abacusregnskab.dk