Gør støvsugning til en leg

0
335
Batteriet på 21,9 V giver dig 30 minutters arbejdstid. Bagefter hænger du den op på ladestationen, så den er klar til næste gang.

De ledningsfri støvsugere vinder frem herhjemme. Med den nye OBH Air Force 460 bliver hjemmets rengøring lidt lettere – og du sparer både tid, besvær og udgifter til poser.

Måske kender du følelsen: Det er tid til den ugentlige rengøring af hjemmet, og der skal støvsuges. Men din gamle støvsuger er tung og kluntet, og lige nu suger den ikke så godt, fordi det er tid til at skifte pose – og du er løbet tør. Så er det lidt op ad bakke.

Gør dig fri af ledninger og poser
Du kan faktisk gøre det hele lidt lettere for dig selv, ved at investere i en moderne støvsuger med batteri og cyklonteknologi. Uden en drilsk ledning, kan du nemt komme omkring, også når du skal op og ned ad trapper.

Og med cyklonteknologien suger støvsugeren altid med samme effekt, samtidig med, at du aldrig mere skal købe støvsugerposer og skifte dem løbende. I stedet klikker du blot støvbeholderen af og tømmer den direkte i din skraldespand.

Fleksibel og kraftig topmodel
Hos OBH Nordica fører man en hel serie af ledningsfri støvsugere, og topmodellen hedder Air Force All-In-One 460. Den er både smidig og fleksibel, men samtidig udstyret med en kraftig motor og et motoriseret mundstykke, så du kan få det hele med – uanset om du har tæpper eller trægulve.

Mundstykket har desuden indbygget LED-belysning, så du kan få øje på alle nullermændene under sofaen eller i de mørke kroge. Med et enkelt klik kan du desuden forvandle stangstøvsugeren til en handy håndstøvsuger og nå de øverste hylder på reolen. Den medfølgende børste med bløde hår sørger for, at skrøbelige overflader ikke ridses.

Masser af tilbehør med
Med i købet får du desuden en omfattende tilbehørspakke med 8 dele, så der er næsten ingen grænser for, hvor du kan anvende støvsugeren henne – på trapperne, i krogene, i bilen eller i kælderen.

Det potente 21,9 V lithiumbatteri giver dig op til 30 minutters arbejdstid ved normal sugestyrke, og har du brug for lidt ekstra kraft, sætter du den bare i turbo-mode. Når du er færdig, hænger du blot støvsugeren op i den vægophængte ladestation, hvor der også er plads til tilbehøret.

Se mere på

www.obhnordica.dk