Technicon gør robotteknologi til hvermandseje

0
469
”Det er nu, at der er momentum til, at man som virksomhed øger automatiseringen og gearer sin produktion til de udfordringer og muligheder, der ligger forude,” siger Casper Hansen, Technicon.

De nyeste robotteknologier gør fleksibel automation som kollaborative robotter nemmere at opstille og re-konfigurere end nogensinde. Fokus på øget brugervenlighed, styrket produktivitet og bedre ergonomi gør, at avanceret teknologi nu er tilgængeligt for langt flere. Og så er den typiske tilbagebetalingstid i dag nede på et år, understreger Technicon.

Som Danmarks største inden for fleksibel automation har vi en forpligtelse til at kommunikere budskabet og vise industrien, hvor let det er at opnå gevinster 

Den ca. 40 mand store virksomhed Technicon er forhandler af en bred vifte af de stærkeste mærker inden for fleksibel automation. Virkomheden ser frem til årets Automatik-messe og muligheden for at præsentere landets industrivirksomheder for Danmarks største produktprogram inden for fleksibel automation og kollaborative robotter.

”Vi er landsdækkende forhandler af bl.a. produkter fra Universal Robots, MiR, Robotiq og Onrobot. Som leverandør af effektive automationsløsninger til alle brancher og størrelser virksomheder i hele landet oplever vi, at mange flere industrivirksomheder under corona har set behovet for at automatisere – og potentialet i at gøre det. Tendenser, der allerede var i gang, er blevet forstærket under coronakrisen. Dels har virksomheder med robotter kunnet holde produktionen kørende. Dels har virksomheder klaret at sende folk hjem, fordi deres medarbejdere allerede var gode til de kreative og videnstunge opgaver. Det er nu, at der er momentum til, at man som virksomhed øger automatiseringen og gearer sin produktion til de udfordringer og muligheder, der ligger forude,” siger administrerende direktør i Technicon, Casper Hansen.

Både for den garvede og nybegynderen
Technicons erfarne medarbejdere er vant til at tale robotics i øjenhøjde med både nybegynderen og den garvede automation-ekspert.

”Hvis du selv kan finde ud af det, har vi udviklet en online-løsning, så du let og enkelt kan købe alle de komponenter, du har brug for. På vores omfattende webshop kan man p.t. finde mere end 400 modulære fleksible automationsløsninger, og der kommer konstant nye til. Noget af det seneste er svejserobotter. Det gør, at man kan sammensætte sin løsning og selv bygge sin kollaborative robot hjemme på fabrikken, hvis man ønsker det. Men vi er også vant til at servicere og supportere alle typer kunder, og vores erfarne medarbejdere er klar til at hjælpe dig gennem alle trin. Det kan f.eks. være i den indledende idéfase, eller det kan være hele vejen fra A til Z.”

”Konkurrencen skærpes i alle brancher, og skal man som virksomhed fastholde markedspositionen, indtjeningen og beskæftigelsen, forudsætter det øget produktivitet. Og her er automation hovedvejen til at opnå gevinster, der holder. Myten om at robotter fjerner arbejdspladser er glædeligvis passé. Istedet er robotter garanten for arbejdspladser og vækst. De tiltrækker kvalificeret arbejdskraft, fordi det er spændende at arbejde i virksomheder, der satser på ny teknologi,” siger Casper Hansen.

5-trins forløb styrker brugerne
Ikke mindst i mindre virksomheder med en ejerleder og relativt få medarbejdere kan det give god mening at implementere en kollaborativ robot, understreger han.

”Den kan for eksempel skabe grundlag for et eftermiddagsskift eller gøre de nuværende medarbejdere mere produktive og dermed bane vejen for nye produktlanceringer og nye markedsmuligheder. I de store virksomheder skal man vænne sig til at se robotten som et værktøj på værktøjstavlen på linje med hammeren og svensknøglen. Når du skal slå et søm i, henter du hammeren. Når du skal udføre en opgave, der er repetitiv eller kræver høj præcision, henter du robotten.”

Technicon møder robot-begyndere med stor ydmyghed, forklarer Casper Hansen.

”Vi er bevidste om, at det kræver mod af dem at begive sig ud på den spændende rejse, som det er at investere i robotteknologi. Vi hjælper og coacher for at se, hvor deres behov er, og måske er den løsning, de selv har haft i tankerne, ikke den rigtige for dem. De kan også vælge at indgå i vores femtrins-forløb, hvor vi hjælper dem med at kvalificere idéen og træner dem, indtil de er klar til at overtage deres eget udstyr.”

Nemme at opstille og re-konfigurere
”De nyeste teknologier inden for fleksibel automation gør det nemmere end nogensinde for operatørerne selv at opstille og re-konfigurere robotterne efter behov. Vi vil være med til at demokratisere robotteknologien, så den ikke blot er forbeholdt de få, der har kompetencer og penge til forkromede løsninger. Robotteknologi skal være for os alle sammen, og det understøttes af den nyeste udvikling i retning af de mange modulære løsninger.”

”Tidligere var applikationer som f.eks. vision-genkendelse og skruemontage i bedste fald noget, specialister kunne finde ud af at lave over måske et halvt år. I værste fald var det en opgave, man måtte lade ligge. På messen præsenterer vi produkter, der viser, at vi har løsninger på hylden, som de fleste virksomheder kan indstallere og drage fordel af med det samme. Som Danmarks største inden for vores segment har vi en forpligtelse til at kommunikere budskabet og vise industrien, hvor let det er blevet at opnå gevinster med fleksibel automation.”

En god investering
Den økonomiske gevinst ved at investere i en robot er ofte ret stor.
”Den gennemsnitlige tilbagebetalingstid på en integration fra Universal Robots ligger på omkring 11 måneder. Det vil sige, at man allerede et år efter investeringen kan se effekten på bundlinjen. Samtidig eliminerer fleksibel automation risikoen ved investeringen, fordi integrationerne i dag netop er så fleksible, at man nemt kan bruge dem til noget andet, end de var indkøbt til. Det har vi også set under corona, hvor det pludselig ikke var flasker, men håndsprit, der skulle palleteres. Og er man stadig i tvivl om økonomien, nyder man godt af vores store erfaring i at lave businesscases.”

Technicon blev stiftet i 2014 og leverer komplette automationsløsninger på tværs af mange industrier med ekstra fokus på fleksibel automation, som sikrer korte omstillingstider og øgede samarbejdsmuligheder mellem robotter og mennesker. Technicon er bl.a. landsdækkende forhandler af Universal Robots, MiR, Onrobot og Robotiq. 

Technicon er også et udviklingshus, som udvikler og tester teknologier, koncepter og prototyper og inspirerer sine kunder til at gribe fremtidens muligheder. 

Technicon er one-stop-shop og blandt Danmarks førende leverandører af komponenter til robotteknologi – uanset om det drejer sig om robotter, platforme, gribere, vision, sikkerhedskomponenter eller software.

Se mere på

www.technicon.dk