Midlertidigt byggeri med varig grøn effekt

0
261

Expandias midlertidige lokaler til børnehaver, skoler, kontorer og boliger er bæredygtighed og cirkulær økonomi i pavillon-form.

Det er vigtigt for os, at pavillonerne har et lille varmetab, den rigtige opvarmningsform, behagelig ventilation og akustik

Der kan sagtens været grøn værdi i at tænke kortsigtet. Når der opstår pludselige behov for midlertidige pladsløsninger i kommuner, virksomheder og boligselskaber, er pavilloner ofte løsningen, og med sin konstant vedligeholdte modulflåde af lokaler har Expandia siden 1989 bidraget til bæredygtighed og cirkulær økonomi inden for midlertidige byggeløsninger i Norden.

Expandia har udviklet standardløsninger til fire målgrupper: børnehaver, skoler, kontor og bolig.

På baggrund af sine erfaringer har Expandia udstyret lokalerne med den nødvendige komfort og funktionalitet, så pavillonerne både lever op til bygningsreglement og de nye brugere forventninger.

Værdien bevares
De kan etableres inden for 60 dage og lejes af kunden, så længe det er nødvendigt.

”Når renoveringen, der nødvendiggjorde pavillonen, er overstået, eller når elevtallet er faldet igen, så den gamle skole igen er stor nok, kommer vi og fjerner pavillonerne igen. Bagefter ringer en anden kommune med samme behov, og på den måde er alle med til at betale, og produkterne og de anvendte materialer bevarer deres værdi længst muligt,” forklarer adm. dir, i Expandia Moduler A/S, Torben Færch.

Expandia tilpasser gerne modulerne kundens præcise behov, men ideelt set bliver der ikke ændret på standardløsningerne mere end højst nødvendigt.

”Vi tilpasser selvfølgelig, når det er nødvendigt, men tillader os også at tale til kundens samvittighed. Hvis vi skal bygge ekstra, kommer det til at påvirke miljøet negativt, og det vil vi helst ikke.”

Genbrug er blevet accepteret
I disse år accepterer vi genbrug i stadig flere sammenhænge, og genbrugstanken er også for alvor slået igennem hos kommuner, når der skal indhentes tilbud på midlertidigt byggeri.

”Vi har jo altid deltaget i mange udbud, og indtil for tre-fire år siden kunne det sagtens stå i udbudsmaterialet, at det ville give ekstra point, hvis pavillonen var nyproduceret. Den linje står der ikke mere! I dag er det fint nok, at pavillonen forinden har været lejet ud til andre. Det er vi selvfølgelig glade for, for det har aldrig været tanken at producere nye pavilloner hver gang. Så ville hele idéen gå af det. Ja, det er genbrug, men du kan ikke se på vores moduler, om de er 2, 10 eller 30 år gamle, fordi de bliver vedligeholdt hele tiden. Vi lever jo også af at have glade og tilfredse kunder, og de har naturligvis en forventning om, at produktet ser ordentligt ud.”

Opgraderes løbende
Principielt anser Expandia sine produkter for at have evigt liv. Expandias flåde tæller i alt 20.000 pavillon-enheder. Nogle er af ældre dato, men det kræver et trænet Expandia-øje for at pege dem ud, for alle pavilloner opgraderes løbende.

”Jo bedre vi passer på pavillonerne, jo længere vil de holde. Hver gang der bliver lavet nye bygningsreglementer, får vi pavilloner hjem og kører dem en tur igennem vores renoveringshal, så de lever op til nye, gældende krav. Selve pavillonens skal og konstruktion af limtræ er holdbar, som den er. Derimod udskifter vi ventilationsanlæg og belysning, og lige nu er vi ved at give en stor del af flåden et tykkere lag isolering. Det er vigtigt for os, at pavillonerne har et lille varmetab, den rigtige opvarmningsform, behagelig ventilation og akustik.”

Tog sparer CO2
Kvalitets- og miljøarbejde er vigtigt for Expandia, som benytter diverse ISO- og miljøcertificeringer for at forbedre sig og få uvildige kontroller.

Siden 2018 har Expandia udarbejdet en årlig miljørapport for at registrere mængden af produceret affald og udledt CO2.

”Derudover fortæller et omhyggeligt miljøregnskab os, hvordan vi selv kan påvirke og forbedre vores miljøpåvirkning ved at dreje på de forskellige knapper i vores produktion og drift,” siger Torben Færch.
For eksempel har Expandia i Sverige investeret i otte togvogne designet specielt til at transportere virksomhedens moduler.

”Vi dækker Finland, Norge, Sverige og Danmark, og når vores moduler skal transportere mere end 500 km, sker det på tog. Lige nu kører vi de første 300-400 moduler på tog til et stort projekt i Sverige. Det udgør en enorm CO2-besparelse i forhold til vejtransport,” siger Torben Færch.

Expandia er en af Nordens største leverandører af midlertidige lokaler. Virksomheden producerer nøglefærdige kontorer, skoler, daginstitutioner og boliger, der er tilpasset kundernes behov. Expandia hjælper med alt fra tegninger, byggetilladelser og byggemodning til el, VVS og montage. Løbende vedligeholdelse og service klarer Expandia også.

Læs mere på

www.expandia.dk