Ny gasfabrik sikrer procesindustriens fortsatte vækst i Danmark

0
253

Med Danmarks største luftgasfabrik sikrer Linde at pharma- og biotekindustrien fortsat kan udvikle produktionsprocesser i Danmark, hvor der ofte anvendes luftgasserne nitrogen (N2) og oxygen (O2).

Jan A. Christensen, Head of Regional Specialty Gas Segment

Med en splinterny fabrik i Vejle bliver Linde Gas endnu bedre til at levere både industrielle og medicinske gasser til en støt stigende kundekreds i Danmark. Det gælder også kunderne i pharma og biotek, som ofte har meget store forbrug til full scale produktion, der foregår i Danmark og ikke i udlandet.

”Vi har alle de gasser, som Pharma og biotek-branchen har brug for, bl.a. de højrene gasser og gasblandinger, siger Jan A. Christensen, der er Head of Regional Specialty Gas Segment. 

Med den nye fabrik i Vejle har Linde Gas tredoblet sin danske produktionskapacitet, og det er vigtigt, fordi der ifølge Jan A. Christensen indtil fornylig har været mangel på produktionskapacitet til industrigasser i Danmark. Det nye produktionsanlæg hæver kundernes forsyningssikkerhed markant. 

Denne er i forvejen høj, idet Linde Gas er en del af verdens største gasselskab med de fordele, det indebærer i forhold til at sikre kunderne forsyning fra validerede back-up fabrikker i nabolandene.

Strategisk fokus på pharma og biotek
”Vi ser at pharma og biotek vokser i Danmark, og i modsætning til andre brancher flytter de ikke til lavtlønslande, især fordi det er meget forskningsbaseret aktivitet. Derfor investerer vi også i ny produktion i Danmark,” forklarer Ole Kronborg, Vicepresident i Linde Gas A/S og tilføjer at en luftgasfabrik er en meget langsigtet investering.

Så det er ikke en flygtig flirt. Linde Gas i har i mere end 30 år haft strategisk fokus på netop pharma og biotek og har sammen med kunderne løbende udviklet de produkter og sevices, som har været nødvendige for at kunderne har kunnet opfylde de myndighedskrav, som de er blevet mødt med. Det har givet Linde mange kompetencer til at arbejde tæt sammen med industrien.

Vil gerne vokse sammen med biotek-iværksætterne
Linde Gas tilbyder en skræddersyet global produktserie, VERISEQ, til API-produktion (Active Pharmaceutical Ingredients). Den ny luftgasfabrik/fyldestation i Vejle bliver ofte auditeret af kunderne, sådan at produktionen altid er up-to-date i forhold til nye og gældende standarder, og ud fra, hvad der vigtigt for selskabets kunder.   

Samme produkt for gasformig i flasker og bulk leverancer gør det let at skifte leveranceform ved vækst.

Jan A. Christensen fremhæver, at selskabet har egen ingeniørafdeling med stor erfaring i design/installation af gasanlæg til pharma/biotek branchen, der lever op til selv de mest krævende tolkninger af GMP retningslinjer. 

Linde samarbejder både med de største pharma- og biotekvirksomheder om nye projekter, produktioner, laboratorier og testfaciliteter og sparrer om gasforsyning, anlægsdesign, installation, optimering, sikkerhed og kvalitet, men yder også rådgivning til start-up virksomheder om brug af gasser med det lønlige håb at vokse sammen med biotek-iværksætterne.

Hvad foregår der på en luftgasfabrik?
Råstoffet på Lindes nye luftgasfabrik er helt almindelig, livgivende luft, som alle levende væsener indånder. Linde renser og nedkøler luften til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet gasserne oxygen og nitrogen ændrer form til væsker, der kan destilleres fra hinanden. De indgår så i Lindes mange industri-, special- og medicinske gasser med afgørende betydning for det moderne samfund. Anvendelsesmulighederne er utallige.

Gasserne bruges for eksempel til lægemiddelproduktion, produktion af elektronik, ilt til patienterne på hospitalerne, svejsning og skæring i stålindustrien, iltning af dambrug samt rensning af spildevand og frysning og køling af fødevarer, brint til rent brændstof og meget mere. Linde leverer også avancerede procesløsninger, som bidrager til vækst, effektivitetsforbedringer og reduktion af emissioner.

Linde Gas i dag
Tidligere i år tog AGA, der har været et selskab i Linde-koncernen i 20 år, navneforandring og hedder nu slet og ret Linde. Koncernen er verdens største industrigasvirksomhed med en omsætning på ca. 28 milliarder USD. Virksomheden betjener brancher som kemi & raffinering, fødevarer, elektronik, bioteknologi og medicinalindustri, sundhedssektoren, metalindustri og anden produktionsindustri. 

Linde har globalt i mange år udviklet gasrelaterede applikationer/udstyr/løsninger sammen med såvel kunder som globale anlægsleverandører med henblik på full scale produktion. Linde er globalt kendt som en stærk engineering spiller, med fokus indenfor separationsteknologi.

”Vi har et meget tæt samspil med pharma- og biotekkunder om nye anvendelsesmuligheder for gasserne, og leverer såvel til den farmaceutiske produktion – direct spend – som til laboratorier og støtteprocesser – indirect spend – og det er en del af forklaringen på vores succes inden for området,” siger Jan A. Christensen.

Når gasforbruget i Danmark øges skyldes det ifølge Jan A. Christensen, at stadigt større dele af procesindustrien får øjnene op for, at gasser kan anvendes til at effektivisere mange processer.

Det er essentielt at gasserne som anvendes til Active Pharmaceutial Ingredients produktion, overholder alle relevante kvalitetskrav.

To store opfindere bag Linde Gas

Ånden i Linde Gas er præget af to store opfindere – svenske Gustaf Dalén og tyske Carl von Linde.  De bliver også kaldt gassens forfædre.

Gustaf Dalén er manden bag AGA. Han var én af århundredets store opfindere, hvis fantastiske resultater – og skæbnesvangre eksperimenter med gasser og luftarter i 1912 gav ham Nobelprisen i fysik.

Carl von Linde var en unik ingeniør og entreprenør. Med teknikken, der omdannede luft til væske, skabte Carl von Linde forudsætningerne for at producere gasser ved hjælp af lave temperaturer – en teknologi, som førte til et verdensomspændende patent. Alle gasfabrikker anvender i dag denne teknik.

Læs mere: https://www.kemifokus.dk/aga-og-gassens-aarhundrede/