Hvorfor er adgang til risikovillig kapital så vigtig for biotekvirksomheder?
”Grundlæggende er biotekvirksomheder kendetegnet ved, at det er enormt omkostningsfuldt og tidskrævende at udvikle nye lægemidler. Derfor har virksomhederne brug for ekstern kapital for at finansiere forskningen og udvikling. Og her kan vi gøre rigtig meget for at sikre, at vores lovende virksomheder kan få adgang til finansiering, så de kan vokse og udfolde potentialet.
Samtidig er jeg overbevist om, at mange offentlige forskere kan være tilbageholdende med at tage springet som iværksættere, hvis der ikke er adgang til tilstrækkelig risikovillig kapital, ligesom man også må konstatere, at mange danske rammevilkår medvirker til, at internationale investorer ikke interesser sig for danske virksomheder i en grad, som de ellers burde,” siger Brian Mikkelsen.
Skat på aktier bliver ofte nævnt som et problem i erhvervets rammevilkår. Hvad er der galt med de nuværende regler for aktiegevinstbeskatning?
”I Danmark har vi en af de højeste beskatninger på aktiegevinster i OECD, hvor man ikke skal tjene ret meget før man skal betale 42 pct. i skat. Det medfører desværre, at der mangler likviditet i markedet, og det er særligt risikobetonede investeringer, som mange vælger fra. Det er en skam.
Ser vi på Sverige ligger beskatningen på 30 pct., og det er medvirkende til, at der er et meget mere levende kapitalmarked, og mange danske life science virksomheder vælger at lade sig børsnotere i Sverige. Vi mener i Dansk Erhverv, at den danske aktiegevinstbeskatning skal ligge på 27 pct.,” siger Brian Mikkelsen.
Hvorfor er det vigtigt for en biotekvirksomhed at kunne fremføre underskud?
”Det tager normalt 10-15 år at udvikle et lægemiddel for en biotekvirksomhed. Der er derfor mange år med store udviklingsomkostninger før virksomheden kan få positive tal på bundlinjen. I dag kan virksomheder kun trække 60 pct. af tidligere års underskud fra i den del af årets overskud, der overskrider et grundbeløb på 7, 5 mio. kr.
Vi mener, at virksomhederne skal have mulighed for at få fuld underskudsfremførsel, og dermed trække tidligere års underskud fra fuldt ud i årets overskud. Det vil bidrage til at finansiere fremtidig forskning, ligesom at stabiliteten i forventet gevinst kan forventes at tiltrække flere investorer,” fremhæver Brian Mikkelsen.
Begrebet ”fantomskat” er fremme i debatten om rammevilkår. Hvad er der med den fantomskat?
”Fantomskatten er en regulær væksthæmmer. Det giver for mig ingen mening, at iværksættere beskattes af midler, som de ikke har modtaget endnu, og heller ikke er sikre på at få. Til sammenligning betaler jeg heller ikke indkomstskat nu, af min løn for 2022.
Dansk Erhverv mener, at man bør give hensættelse af betaling af skatten ligesom man allerede i dag kender det ved salg af goodwill, hvor betalingen består af løbende ydelser. Det vil gavne rigtig mange iværksættere, der sælgere hele eller dele af deres virksomheder eller konkrete projekter fra til investorer,” understreger Brian Mikkelsen.
Er der andre blødere tiltag i værktøjskassen, som kan gavne rammevilkårene for biotek og life science på længere sigt?
”Ja. Foruden adgangen til kapital mener jeg også, at man med rette kan se på om vi kan skabe endnu bedre rammer for, at flere dygtige studerende forskere og studerende tør tage springet ud som iværksætter. Det er oplagt, at man på universiteterne opruster indsatsen for iværksætteri, ligesom vi skal være bedre til at forklare de dygtige forskere og studerende om mulighederne for at stifte egen virksomhed.”
”Samtidig skal vi være markant bedre til at få de helt unge til at interessere sig for life science uddannelserne. Coronakrisen har vist os, at vi er afhængige af en stærk life science branche – dels for at holde hånden under samfundsøkonomien, men i særlig grad i forbindelse med udviklingen af vaccinen. Der har aldrig været en bedre mulighed for at få flere sporet ind på life science uddannelserne end lige nu,” pointerer Brian Mikkelsen.
Begrebet fantomskat
De danske skatteregler beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder. Vi kender det som ’fantomskat’, hvor man bliver beskattet af den samlede salgsværdi, selvom den er delt op i milepælsbetalinger, som måske aldrig bliver til noget.