Orphazyme er et godt eksempel på indgående forskning i sygdomsmekanismer, som har dannet grundlag for at kunne udforske behandlingsmuligheder for forskellige sjældne sygdomme.
”Hvis det lykkes at udvikle lægemidlerne til disse sygdomme, kan det skabe banebrydende forbedringer i livskvaliteten og livslængden for patienter,” forklarer Alejandra Mørk, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og CEO for KLIFO.
”Behandling af kræftsygdomme via målrettet påvirkning af immunsystemet er i dag ved at blive main stream, og de store lægemiddelfirmaer investerer store summer på det. Men baggrunden for at vi er nået dértil, er at rigtig mange forskningsgrupper og små biotek-virksomheder har drevet både forskningen og den tidlige lægemiddeludvikling, der skabte resultaterne, og som har ført til reelle behandlingsmuligheder for de svære kræftsygdomme,” siger Alejandra Mørk, og fortsætter:
”At nye lægemidler og behandlingsformer når frem til patienter kræver ud over penge og kompetence, en vilje, en kampgejst, en udholdenhed og en evne til at overkomme udfordringer.”
Som eksempel peger Alejandra Mørk på Y-mAbs, som har indsendt registreringsansøgning til de amerikanske myndigheder på et lægemiddel til behandling af en sjælden form for kræft i hjernen hos børn. Udviklingen af lægemidlet er begyndt på et universitetshospital i USA. YmAbs har været i stand til at bruge kliniske data og fremstillingsmetoder fra hospitalet og taget det videre ind i en industriel lægemiddeludvikling, og samtidig fundet veje til, hvordan data genereret i universitetsmiljøet kan anerkendes af myndighederne i forhold til de krav, man generelt stiller til lægemiddelindustrien.
”Det er en kæmpe præstation, og havde ikke været mulig uden denne evne og vilje til at overkomme udfordringer,” påpeger Alejandra Mørk.
Hvad er biotek?
Bioteknologi er i princippet et bredt begreb. Historisk genkender vi bioteknologi fra fremstilling af øl, vin, mejeriprodukter, ekstraktion af enzymer fra planter og dyr (trypsin, osteløbe), fermentering af mikroorganismer som svampe og isolering af enzymer fra dem.
I 80’erne begyndte genteknologi at spille en vigtig rolle inden for bioteknologien, og bruges nu udbredt i fremstilling af både medicinske produkter og f.eks. enzymer. I begyndelsen var fokus på at isolere arveegenskaber fra mennesker og dyr og overføre dem til mikroorganismer, til fremstilling af medicinske produkter som f.eks. humant væksthormon og insulin, der i dag laves i henholdsvis bakterier og bagegær i stedet for at blive ekstraheret fra mennesker og dyr.
Bioteknologi var også på banen med rene enzymer til f.eks. vaskepulver, så tøj kunne vaskes ved meget lavere temperatur og stadig blive rent. Over årene ledte den udbredte brug af især enzymer til begrebet industriel biotek.
Senere er der kommet mange andre produktklasser til som f.eks “aktive mikroorganismer”. Det er i princippet non-GMO organismer, der som rene organismer, eller i blanding med andre, bruges til rensning af oliespild, rensning af spildevand etc.
Mikroorganismer bruges også i dag til mennesker. Det er “Probiotika”, dvs. de gode bakterier, der kan hjælpe med fordøjelsen. Og til kvæg, grise, kyllinger til at forbedre udnyttelsen af foder, reducere sygdomme etc. Til planter, hvor det har vist sig at tilsætning af bestemte bakterier (non-GMO) til jorden kan få planterødder til at vokse sig større hvorved planter vokser hurtigere og med brug af mindre gødning.
Inden for planteområdet blev særlig Round-up resistente planter kendt i den brede offentlighed. Måske en gevinst for landmanden, men ikke nødvendigvis for miljøet.
Fremtidens biotek
Hvis vi kigger ind i fremtiden, vil bioteknologien uden tvivl få stor betydning indenfor:
Fødevarer
Det gælder fremstilling af proteiner til erstatning af animalske proteiner, olier til erstatning af f.eks. palmeolie, vitaminer og andre essentielle stoffer.
Miljø
Bakterier, der kan opfange CO2 og lave det om til nye produkter. Alger, der kan opfange CO2 og omdanne det til protein.
Energi
Anden- og tredjegeneration af brændstoffer fremstillet ved fermentering af affald og andre cirkulære råvarer.
Industri
Biocalcification, hvor bakterier kan lave “biologisk cement”, en form for tandsten, så vi måske kan undgå de voldsomt forurenende cementfabrikker, der globalt står for en væsentlig del af CO2-udledningen. Og bioplastik.
Planter
Miljøvenlig biologiske sprøjtemidler og gødning. Planter, der er modstandsdygtige mod tørke, sygdomme og ikke kræver gødning, kan sikre at vi kan dyrke nok fødevarer til at dække den voksende befolkning.
Mikrobiomet
Sammensætning af bakterier i f.eks. maven og jorden. I mennesket har alle ca. 1 kg bakterier i tarmen og der er ca. ti gange flere celler (bakterier) i tarmen end hele ens krop består af. Forståelse af mikrobiomet i mennesker og dyr, jorden kan være med at sikre, at vi bedre kan forstå samspillet mellem bakterier, kroppen, planter osv., og kan bidrage til at forbedre og måske endda erstatte medicinsk behandling, udvikle nye og bedre lægemidler eller undgå sprøjtning af planter.”