For de virksomheder, som forstår potentialet og tager teknologien til sig, vil dataindsigterne give et langt mere kvalificeret beslutningsgrundlag og dermed også en konkurrencemæssig fordel
En typisk dansk mobilbruger kommer hver dag i kontakt med ca. 400 datapunkter. Også når vi ikke bruger vores telefon, er den koblet til et netværk, hvilket i sig selv genererer data. Denne type data kaldes ’mobilitetsdata’, fordi det giver indsigt i bevægelsesmønstre – hvordan anonymiserede grupper af mennesker bevæger sig rundt. Og det er et helt unikt redskab for virksomheder, som vil forstå deres kunder og deres adfærd bedre, lyder det fra Sigurd Leth, direktør for teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business.
”Vi ser et særligt stort potentiale for turismeindustrien og de fysiske detailbutikker, som lige nu er hårdt ramt af corona-pandemien. Ved hjælp af mobilitetsdata fra vores netværk og avanceret teknologi kan vi levere helt nye dataindsigter, som kan hjælpe dem til at træffe de rigtige beslutninger. Når de ved, hvor mange mennesker der er i byen, hvor de er, og hvor de kommer fra, får de langt lettere ved at planlægge og målrette kampagner og andre initiativer. De får simpelthen et langt bedre og mere kvalificeret beslutningsgrundlag,” siger Sigurd Leth og understreger, at al data, der indsamles via 3’s mobilnetværk, er både anonymiseret og aggregeret, så det ikke er muligt at spore enkeltpersoners færden.
Fakta på bordet
I detailsektoren kan virksomhederne f.eks. bruge data til at afdække, hvor i indkøbscentret eller gadebilledet, deres kunder oftest opholder sig. På den måde kan man få håndfaste data, som viser, om ens butik kunne være bedre placeret et andet sted, eller hvor man bør åbne en ny butik. Hoteller, restauranter og attraktioner kan på tilsvarende vis få indsigt i, hvor mange endags- og flerdagsturister, der befinder sig i området, hvor de kommer fra, og hvor de tager hen efterfølgende.
”De fleste har nok oplevet at blive spurgt om deres postnummer, når de har besøgt butikker, hoteller, museer og lignende. Det har indtil nu været et af deres vigtigste redskaber til at forstå kunderne. Men fremover kan dataindsigter via mobilitetsdata give turist- og detailbranchen nogle af de redskaber, som f.eks. bookingportaler og webshops har haft i årevis. Det gør dem i stand til at kende deres markedsandel, markedsføre sig intelligent, segmenteret og struktureret og være sikker på, at de har et produktmix, som passer til markedet,” forklarer Sigurd Leth.
Mobilitetsdata som det, 3 leverer, er en del af en global trend, som bliver stadig stærkere.
”Vi er i en datarevolution. Teknologien udvikler sig hele tiden, og vi kan trække data ud og måle på stort set alt. For de virksomheder, som forstår potentialet og tager teknologien til sig, vil dataindsigterne give et langt mere kvalificeret beslutningsgrundlag og dermed også en konkurrencemæssig fordel,” siger Sigurd Leth.
Fakta
3insights er et selvstændig forretningsområde under teleselskabet 3’s erhvervsdivision, 3Business. 3insights hjælper virksomheder med at optimere deres forretning på baggrund af dataindsigter; såvel anonymiseret netværksdata fra 3’s mobilnetværk som data fra virksomhederne selv, som genereres ved hjælp af Internet of Things. 3insights specialister rådgiver om det tekniske set-up og hjælper med at analysere og omsætte data til indsigter, som flytter forretningen og gør en forskel.
Læs mere på