Undersøgelser viser, at det kun er omkring 10% af relevante kandidater, der læser et jobopslag. Det betyder at virksomheder går glip af 90% af talentmassen.
Mange virksomheder oplever et markant skifte på jobmarkedet, der er præget af mangel på gode kandidater og lav kvalitet i ansøgerfeltet, fordi de relevante kandidater ofte ikke er aktivt jobsøgende.
For virksomhederne betyder jagten på kandidaten ofte et stort tidsspilde på administration og irrelevante kandidater samt høje udgifter til de traditionelle rekrutteringsbureauer. Efter mange år i rekrutteringsbranchen fandt Troels Skydt, der er Founder af Shortlist, sammen med sine kollegaer ud af, at der manglede noget.
Der var et stort hul i markedet mellem jobannoncering og de traditionelle rekrutteringsbureauer
Erfaringerne fra de erfarne rekruttere viser nemlig, at de fleste moderne virksomheder ønsker at tage ejerskab over selve ansættelsesprocessen. Nicklas Andersen, som er Direktør hos Shortlist er ikke i tvivl:
”Vi ved fra vores tid i de traditionelle bureauer, at 90 % af de virksomheder der købte rekruttering, udelukkende gjorde det, for at få de helt rette kandidater. De har ofte en stærk HR-funktion, og assessment med test og interviews, vil de helst selv stå for.”
Troels Skydt tilføjer ”Det giver jo god mening, for virksomhederne kender trods alt deres egen organisation bedre, end en ekstern konsulent.”
Svaret er oplagt, og når HR selv står for ansættelsesprocessen, har de qua deres indgående kendskab til virksomhedens værdier, et meget bedre afsæt for at vælge den kandidat, der er det helt rigtige match. De observationer og erfaringer, med afsæt i den moderne virksomheds reelle behov, lagde grundstenene til Shortlist.
En moderne spiller, der understøtter virksomhedens HR-afdeling
Hos Shortlist er virksomhederne fri for at miste kontrol og ejerskab, og de undgår at bruge tid og ressourcer på et middelmådigt kandidatfelt. Den nye tilgang hos Shortlist kommer i takt med de store forandringer jobmarkedet har gennemgået gennem de sidste mange år.
Shortlist fungerer som HR-afdelingens forlængede arm, og hjælper både virksomhederne med at spare tid og penge i rekrutteringsprocessen, ved at levere de helt rette kandidater, som virksomhederne nemt og enkelt kan drage ind i deres egne rekrutteringsprocesser.
Dialogen åbner muligheder
En ting er at finde kandidaterne. Det bliver lettere og lettere i takt med den teknologiske udvikling. En anden ting er faktisk at få kandidaterne i tale. “Mens de traditionelle bureauer fokuserer på assessment, fokuserer vi på selve kandidat-sourcingen. Det at indlede personlig 1-1 dialog, fortælle de gode historier om jobbet og virksomheden, og skabe en oprigtig interesse hos de bedste, ofte passive kandidater, som ikke i forvejen havde overvejet et jobskifte.” fortæller Nicklas Andersen og tilføjer:
“En forudsætning for den bedste ansættelse må naturligt være, at få de bedste kandidater ind i rekrutterings- og assessmentprocessen. Og det er det, Shortlist kan”.
Det nye alternativ til de traditionelle bureauer og alm. jobannoncering
”Vores opgave består i at sikre de rigtige kvalifikationer og erfaringer, og dernæst at skabe mobilitet og flytbarhed. Jens på 32 skal ikke have den samme fortælling, Jette på 48. Vi er altså både et stærkt alternativ til de tradtionelle bureauer, men mange bruger også Shortlist som en slags talende jobannonce.” slutter Troels Skydt.
Det er ikke sikkert, at alle de kandidater, som Shortlist taler med, er parate til at skifte job, men om ikke andet, så har samtalerne vakt en nysgerrighed og plantet et frø, der betyder at virksomheden står stærkt, når kandidaten senere vælger, at søge nye veje.
Moderne virksomheder har fået øjnene op for fremtidens rekruttering.
Kunderne er mange og tæller blandt andet Sampension, som aktivt benytter Shortlist til flere af deres ledige stillinger.
Kunderne bruger Shortlist, Både når de ikke får nok ansøgere, alt for mange ansøgere, eller generelt gerne vil have højere kvalitet og afdækket hele markedet. Kunderne beholder ejerskab, får de rigtige kandidater og sparer tid, ved kun at skulle møde 4 topkvalificerede kandidater, alle motiverede for at indgå direkte i kundens egen rekrutteringsproces.