Morsøs gasgriller dækker mange behov

0
295

Morsø Forno Gasgrill fås i tre størrelser, der kan anvendes til alt fra bøffer til pizza og grillkylling. Og så spreder den skulpturelle grill både varme og hygge på terrassen.

Danskerne er for alvor blevet grillentusiaster de senere år. Flere og flere nøjes nu ikke længere med at grille om sommeren, men tilbereder mad udendørs hele året. Har du mod på dét, får du brug for en elegant og multifunktionel grill – og skal det også være nemt at tænde op og gøre rent, er Morsøs nye serie af Forno gasgriller lige sagen.

De er designet af Klaus Rath med den kræsne hjemmekok i tankerne og kan anvendes til et hav af formål. Den er desuden så skulpturel, at den pynter på terrassen, når den står ude hele året.

“Vi synes, vi har fundet en niche på markedet, fordi vores gasgriller kan bruges til så mange forskellige ting. Man kan selvfølgelig stege bøffer og pølser på den, men med det rette tilbehør kan man også lave en pizza eller bage brød. Med vores nye rotisserie kan man endda stege sig en grillkylling, og støbejernsgryderne er oplagte til at tilberede simreretter i”, forklarer Ellen Philipsen Dahl, der er marketingschef for Morsø.

Nem rengøring
Morsø Forno Gas blev lanceret forrige år og fås nu i størrelserne Piccolo, Medio og Grande, så der er en model til alle behov. Alle tre er designet med et solidt understel, der kan stilles hvor som helst, bl.a. på Morsøs udeborde. Piccolo er endda tænkt til at kunne stå direkte på bordet.

Låget og gryden er skabt i formstøbt aluminium, så det er nemt at håndtere, og på fronten er der indbygget termometer, så du altid kan følge med i stegningen. Selve grillristen er af Morsøs signaturmateriale, det uforgængelige støbejern.

Det udmærker sig ved at holde godt på varmen, så når du er færdig med at grille, kan du glæde dig over at have fået en smuk terrassevarmer med i købet. Og så er selve risten belagt med emalje, så den er nemmere at rengøre – også når du har langtidsstegt en god steg.

Se mere om Morsø Forno Gas på

www.morsoe.com