De fleste har dem allerede, og de sidste får dem sat op inden længe. Til næste år vil alle 3,4 millioner elforbrugere i Danmark have fået udskiftet gamle elmålere med nye, smarte målere. De kan fjernaflæses, og alle forbrugere kan dermed time-for-time blive afregnet for det, vi trækker ud af stikkontakterne.
Og med nye elmålere og timeafregning står en række teknologier og produkter klar til at rykke ind i vores huse, virksomheder, institutioner osv. for at gøre vores hverdag nemmere, billigere og grønnere.
For det skaber ikke kun udfordringer, men også muligheder, at størstedelen af den strøm, vi i fremtiden skal bruge, bliver lavet, som vinden blæser, og solen skinner.
Det forklarer Signe Horn Rosted, områdeleder for Forretning og Elmarked i det statslige selskab Energinet, der har ansvaret for, at vi altid har strøm i stikkontakterne, og at højspændingsnet og elmarked løbende bliver udviklet og tilpasset den grønne omstilling. Strøm fra vindmøller og solceller udgør allerede i dag ca. halvdelen af den el, der kommer ud af vores stikkontakter. I de kommende år vil det tal stige, og i 2030 skal hele elsystemet være grønt.
Der vil være timer, hvor der bliver produceret meget strøm, og hvor det vil være rigtigt billigt at være elforbruger. Omvendt vil der være fx vindstille timer, hvor produktionen er lille, og hvor det vil blive dyrere at have apparater kørende.
Men med fjernaflæste målere, der afregnes time for time, og nye teknologier bliver det meget nemmere at gøre sit forbrug mere fleksibelt.
– Når vi som samfund skal være fossilfri, skal vi sige farvel til fx oliefyr og naturgas, og farvel til benzin- og dieselbiler. Men for de fleste af os er det ligegyldigt, om den elektriske varmepumpe kører først på eftermiddagen eller midt på eftermiddagen, bare temperaturen i huset er god. Det er også ligegyldigt, om elbilen lader op klokken 22 eller 03 om natten, bare den er fuldt opladet, når vi skal på arbejde næste morgen – eller har tilpas strøm på batteriet altid til at nå til det nærmeste hospital. Det skaber en masse fleksibilitet, som både kan spare den enkelte forbruger penge, og også kan hjælpe os, der driver elsystemet, siger Signe Horn Rosted.
Mange elleverandører tilbyder allerede i dag abonnementer, hvor vi som forbrugere betaler, hvad strømmen koster, i det øjeblik vi bruger den – i modsætning til en aftale med en fast kilowatttimepris hen over året.
Nye elmålere og smarte apparater og apps, der reagerer på prissignaler eller om den aktuelle CO2-udledning ved elproduktionen er høj eller lav, fremmer den udvikling.
– Nogen går mest op i at spare penge på elregningen, andre går mest op i at gøre noget for klimaet. Men i et elsystem med meget vind og sol går de to faktisk hånd i hånd. Når der er masser af produktion fra vindmøller og solceller, er udbuddet stort og prisen lav, siger Signe Horn Rosted.
– Faktisk sikrer vi dermed, at værdien af den grønne strøm stiger, da vi kan undgå at lukke den grønne strøm ned i timer med meget sol og vind.
Signe Horn Rosted påpeger dog, at for at de fleste af os vil tage nye teknologier til os, skal de gøre vores hverdag lettere – ikke mere besværlig.
– Selv om de fleste af os gerne vil bidrage til den grønne omstilling eller spare et par kroner, så vil vi jo ikke stå op midt om natten for at tænde for vaskemaskinen eller slukke for opladeren til elbilen. Det skal ske smart og automatisk og blive en del af vores hverdag, uden at vi behøver at ændre adfærd, siger hun.
En af Energinets vigtigste opgaver er at sikre, at der altid er præcis balance mellem det, som vindmøller, solceller, kraftværker mv. producerer, og det vi alle sammen trækker ud af stikkontakterne. Ellers er der risiko for overbelastning af nettet eller strømafbrydelser.
Men fremtidens forbrugere kan ikke kun hjælpe elsystemet ved at blive en fleksibel forbruger, vi kan faktisk blive leverandører af ydelser, der kan holde elnettet i balance.
Når fx hundredtusindvis af elbiler i fremtiden holder i landets garager, vil der være oplagret en masse strøm på bilernes batterier. Og hvis elsystemet i en nattetime har brug for strøm, fordi en vindfront kommer lidt senere, eller der er nedbrud på et kraftværk, kan batteristrøm bidrage til at holde balancen. Elbilejerne kan – mens de ligger og sover – tjene penge på at stille deres batteri til rådighed til at balancere elnettet, og for samfundet kan det være en god, billig og grøn måde at opretholde forsyningssikkerheden, forklarer Signe Horn Rosted.