Ved at bruge ny teknologi og opdagelser fra andre forskningsområder som byggesten kan vi revolutionere hjerneforskningen
Sygdomme i hjernen vil fylde meget mere i sundhedsvæsenet i fremtiden. Ikke fordi, vi bliver mere syge i hjernen, men fordi vi bliver ældre og har sundere kroppe.
Men både når det gælder demenssygdomme som Alzheimers sygdom og psykiatriske lidelser som depression, angst, skizofreni og bipolar sygdom kan vi gøre overraskende lidt.
Det er svært at opnå samme fremskridt i behandlingen af hjernesygdomme som i behandlingen af andre store sygdomme, fordi hjernen er kompleks, og fordi der er grænser for, hvad dyreforsøg kan fortælle os om den menneskelige psyke.
Men nu har ny teknologi og større biologisk viden efterhånden givet os forudsætninger for at forstå og gøre mere end hidtil.
Indenfor hjerneforskningen er det opfattelsen, at man nu står på tærsklen til en ny æra, og med to nye uddannelser og en række forskningsprojekter vil Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet udnytte momentum og være med i front, når de kommende år – forhåbentlig – resulterer i ny forståelse og nye behandlinger af hjernesygdomme.
Bedre biologisk forståelse
”I de senere år har vi fået meget bedre behandlinger især af hjertekarsygdomme, men også af kræftsygdomme. Men behandlingen af hjernesygdomme halter bagefter. Nogle store medicinalvirksomheder har ovenikøbet trukket sig ud af området på grund af kuldsejlede projekter. Derfor skal vi øge indsatsen på universitetsniveau. Vi skal styrke arbejdet med hjernesygdomme og uddannelsen af folk, der kan forske i hjernesygdomme,” siger Ulrik Gether, professor og institutleder på Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.
Nøglen til fremskridt ligger i en bedre biologisk forståelse af, hvad der sker i hjernen, og hvordan den fungerer.
”Hjernen er det mest komplekse organ, vi har, og samtidig det organ, vi forstår dårligst på næsten alle niveauer. Lige fra hvordan vores hukommelse fungerer, til hvad der sker i hjernen hos patienten med skizofreni eller patienten med demens. Selv om der i de senere år har været store fremskridt inden for hjerneforskning, må vi stadig sige, at revolutionen er foran os.”
Gode dyremodeller er vigtige
Måske gennembruddet kommer fra nogle af de studerende, der efter sommerferien startede som første årgang overhovedet på KU’s helt nye kandidatuddannelse i neurovidenskab. Den nye uddannelse er støttet med 15 millioner kroner fra Lundbeckfonden.
”Jeg tror på, at vi står foran en ny æra. Vi har fået nye teknologiske muligheder og nye, forbedrede metoder til at studere både mennesker og dyr. Gode modeller med mus og rotter er afgørende, og der er sket nogle gennembrud i forhold til, hvordan vi kan tænde og slukke forskellige typer af nerveceller og forstå deres funktion. Vi har også fået langt bedre mikroskopi- og billeddannelsesmetoder samtidig med big data og kunstig intelligens. Det er kæmpe områder, som vi i dag inddrager i vores forskning,” siger Ulrik Gether.
Gode miljøer for hjerneforskning
Han ser lyst på fremtiden, hvor det er Institut for Neurovidenskabs erklærede mål at blive centrum for hjerneforskning i Nordeuropa.
”Vi har allerede nogle fantastiske miljøer i Danmark med hjerneforskning af høj kvalitet. Ved at bruge ny teknologi og opdagelser fra andre forskningsområder som byggesten kan vi revolutionere hjerneforskningen og på sigt bedre hjælpe mennesker med demenssygdomme og psykiatriske lidelser. Fremtidens Arne vil have en meget sundere krop, men det er vigtigt, at vi også kan hjælpe ham og hans familie, hvis de rammes af sygdomme i hjernen. En høj livskvalitet kræver en rask hjerne!”
Ud over den nye kandidatuddannelse i neurovidenskab har Institut for Neurovidenskab startet en etårig masteruddannelse rettet mod læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre, som arbejder med rehabilitering af personer, der har haft for eksempel blodpropper i hjernen, skader på rygmarven og lignende.
Masteruddannelsen kan være med til at sikre en høj kvalitet i det danske sundhedsvæsen, hvor forskning og behandling går hånd i hånd.
Fakta
Institut for Neurovidenskab optog i september de første studerende på den nye nationale kandidatuddannelse i neurovidenskab, der skal styrke forskningen i hjernesygdomme.
Den nye uddannelse er oprettet med godt 15 millioner kroner i støtte fra Lundbeckfonden.
Derudover har instituttet etableret en ny etårig masteruddannelse i neurorehabilitering målrettet læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og andre, der arbejder med rehabilitering efter skader på hjerne og rygmarv.
Instituttet har 24 forskergrupper, der arbejder inden for forskellige områder af hjerneforskning relateret til en lang række hjernesygdomme som f.eks. Parkinsons sygdom, demens, epilepsi, depression, ADHD, kokainafhængighed, rygmarvsskader, cerebral parese, neuropatiske smerter og slagtilfælde.
Se mere på