Vores sundhedsvæsen er i konstant udvikling; nogle af tiltagene stifter vi bekendtskab med som patienter, og andre ting foregår i kulissen og giver bedre behandling, uden at vi rigtig opdager det.
Konsultationer via video er et af de tiltag, som en del patienter har mødt oftere i de senere år – og i forbindelse med Covid19 viste sig et regulært boom i virtuelle konsultationer. Videokonsultationer er et eksempel på telemedicin, der er ’behandling over afstand ved hjælp af teknologi’. Ud over video-konsultationer kan telemedicin fx også være genoptræning via video eller hjemmemålinger af puls, vægt, blodtryk m.m.
Som al anden behandling skal vi kunne stole på, at telemedicin har den ønskede effekt uden alvorlige bivirkninger. Evidens er et helt uundgåeligt og nødvendigt vilkår i sundhedsvæsenet, og det gælder også i arbejdet med ny teknologi.
”Lidt populært sat op plejer vi at sige, ingen innovation uden forskning og ingen forskning uden innovation. Med det mener vi, at vi ikke indfører ny teknologi eller arbejdsgange bare fordi, det lyder nyt og smart. Og vi forsker heller ikke og bliver klogere uden at føre den nye viden i anvendelse i praksis” fortæller Bjarne Dahler-Eriksen, direktør på Odense Universitetshospital.
Denne tankegang har udmøntet sig i en ny database over evidensbaseret telemedicin, som hospitalets Center for Innovativ Medicinsk Teknologi for nylig har offentliggjort. Databasen giver fagpersoner i sundhedsvæsenet mulighed for at få overblik over, hvilke former for telemedicin der er afprøvet og ikke mindst med hvilket resultat inden for de respektive medicinske specialer.
Konsultationer via video og andre former for telemedicin er et af de områder, hvor sundhedsvæsenet efterhånden har fundet melodien med ny teknologi. Men selvom vi ikke hører om det, er der faktisk også fuld gang i teknologien på de områder, vi som patienter ikke umiddelbart har adgang til.
Kunstig intelligens bag kulisserne
Sundhedsvæsenet er en stor størrelse og virker måske som en lidt tung dame at danse med. Men under overfladen har hun travlt med at øve de nyeste dansetrin, så vi sammen kan bevæge os mod fremtidens sundhedsvæsen. Og i sundhedssektoren er kunstig intelligens et af de allerhippeste dansetrin, som kan revolutionere måden, hvorpå vi bliver behandlet på de danske hospitaler.
”Kunstig intelligens giver os mulighed for at bearbejde store mængder data i et hidtil uset tempo og kan fx bruges til at forebygge og forudse risiko for bestemte sygdomme, stille diagnoser eller screene for fx kræft ved at analysere røntgen-billeder” forklarer Bjarne Dahler-Eriksen.
Forskere og innovatører i sundhedssektoren har arbejdet med kunstig intelligens i adskillige år, men nu har de for alvor kridtet danseskoene. På tværs af landet arbejdes der målrettet med at anvende kunstig intelligens til at give bedre, mere effektiv og mere ensartet behandling. Bispebjerg, Frederiksberg, Herlev og Gentofte Hospitaler er gået sammen om et nyt testcenter for kunstig intelligens i radiologi (røntgen), og projektet Hjertero i Region Syddanmark vil bruge kunstig intelligens til at forudse angst og depression hos hjertepatienter.
I Odense har de taget førertrøjen på og har etableret et overordnet forsknings- og innovationscenter for kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Centeret CAI-X (Centre for Clinical Artificial Intelligence) er et samarbejde på tværs af Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet og skal sikre fuld udnyttelse af mulighederne med kunstig intelligens.
Dekan for Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Henrik Bindslev fortæller: ”CAI-X skal danne rammen for al den AI-forskning og de projekter, vi gennemfører på tværs af hospital og universitet. Og det er en del. Vi er faktisk langt fremme i Danmark i forhold til at bruge kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, blandt andet takket være de omfattende mængder data, vi har om både sygdomme og patienter. Der er uanede muligheder for kunstig intelligens i relation til forebyggelse og behandling, og med centeret vil vi samle projekter og skabe rammerne for, at kunstig intelligens kan nå sit fulde potentiale og sikre os som patienter den optimale og sikreste behandling”.
Databasen over evidensbaseret telemedicin findes på telemedicine.cimt.dk
Odense Universitetshospital (OUH) har beskrevet, hvordan man arbejder med innovation i sundhedsvæsenet i bogen OUH LINKS, hvor forskere og innovatører fra både OUH og andre organisationer giver deres vinkel på arbejdet med innovation og ny teknologi.
Bogen kan findes på