Digitale tvillinger bringer virkeligheden tættere på

0
241

Driftrealistiske 3D-modeller af automationsanlæg gør det muligt at analysere data, teste og rette fejl hjemme på skrivebordet. Det danske softwarefirma Xcelgo er industriledende, når det gælder disse såkaldte digitale tvillinger.

Kravene til produktions- og distributionsindustrien vokser og vokser. Markedet kræver kundetilpassede produkter og løsninger, time-to-market er kortere end nogensinde, og produktionen skal kunne omstilles i en fart for at kunne følge med.

Derfor er man presset på tid, når nye automationsanlæg skal installeres og indkøres, eller kørende anlæg skal ændres og optimeres. Det ved de hos det danske firma Xcelgo, hvor de udvikler software, der bruges i industrien til at designe digitale tvillinger af automationsanlæg.

– Tiden er blevet en endnu større faktor, og derfor oplever vi, at mange begynder at se på Virtual Commissioning-teknologier for at kunne imødekomme markedets krav, fortæller Bent Aksel Jørgensen, der er administrerende direktør i Xcelgo.

Virtual Commissioning gør det muligt at teste anlægget på skrivebordet. Normalt ville man først kunne teste et nyt anlæg, når det er bygget, mens man ville være nødt til at stoppe produktionen for at teste forbedringer af et kørende anlæg. Men nu kan man i stedet teste på en såkaldt digital tvilling.

Med Virtual Commissioning kan vi få optimeret automationsprocesserne her i Danmark og sætte kursen mod Industri 4.0

En bro mellem det digitale og det fysiske
En digitale tvilling er en dynamisk softwaremodel af en fysisk ting eller et system. Tvillingen fungerer som en bro mellem den digitale og den fysiske verden, og gør det muligt at analysere anlægget på computeren.

På den måde kan man afværge problemer, før de opstår, forhindre driftstop, og udvikle i nye retninger gennem netop Virtual Commissioning.

Ved at teste styresystemet på den digitale model derhjemme på kontoret, får man hurtigt et overblik over, hvor mange rettelser, der skal til for, at anlægget kører optimalt, og hvor i værdikæden årsager til fejl og forbedringer ligger.

Virtual Commissioning betaler sig
Teknikken har længe været benyttet til store anlæg, som eksempelvis bagagehåndteringen i en lufthavn.

– I lufthavnen kan det være svært at teste, hvordan et bagagebånd klarer spidsbelastningen i de perioder, hvor rigtig mange rejser, fortæller Bent Aksel Jørgensen og uddyber:

– Ved hjælp af Virtual Commissioning kan man afprøve alle scenarier for bagagebåndet, inden det opsættes. Så er man sikker på, at bagagebåndet fungerer optimalt, når feriesæsonen for alvor tager fat. Bent Aksel Jørgensen understreger, at Virtual Commissioning i dag kan betale sig for langt flere projekter – både store som små produktions- og distributionsanlæg.

Træd ind i fremtiden
Teknologien er derfor populær som aldrig før. Den internationale fagpresse taler sågar om, at digitale tvillinger er blevet en forretningsmæssig nødvendighed, hvis man vil holde trit med digitaliseringen.

– Både små og store virksomheder er ved få øjnene op for de mange fordele ved digitale tvillinger og Virtual Commissioning, som også er en oplagt business case herhjemme i Danmark, siger Bent Aksel Jørgensen fra Xcelgo, der har udviklet digitale tvillinger af automationsanlæg til virksomheder over hele Europa i over 10 år.

– I Tyskland og hos enkelte spillere her i Danmark har de været gode til at implementere teknologien, men de små og mellemstore virksomheder skal også med, fortæller Bent Aksel Jørgensen og fortsætter:

– Ambitionen er klar – alle danske virksomheder i automationsbranchen skal tænke langsigtet og komme med på digitaliseringstoget. Med Virtual Commissioning-teknologier kan vi få optimeret automationsprocesserne her i Danmark og sætte kursen mod Industri 4.0.

Xcelgo er et internationalt software- og konsulentfirma, der udvikler den industriførende softwareplatform Experior til at lave digitale tvillinger af automationsanlæg og gennemføre fuldt ud realistiske tests, der forbedrer projektresultater og systemperformence. 

Xcelgo leverer den nødvendige software, service og ekspertise, så virksomheder selv kan høste fordelene ved digitale tvillinger helt uden at ansætte ekspertpersonale. 

Læs mere på xcelgo.com