Digitaliseringsstyrelsen arbejder for et mere digitalt offentligt Danmark. Størstedelen af danskerne begår sig i dag nemt og fleksibelt online, og ønsket er, at det offentlige skal kunne møde borgerne, der hvor de er. Det betyder, at der er stor fokus på service, brugervenlighed og gennemsigtighed i disse år.
Danskernes driftssikkerhed på internettet gør også, at de har store krav til det digitale møde med det offentlige – og det stiller store krav til den digitale infrastruktur. Både når det gælder sikkerhed og sammenhæng. Det siger Digitaliseringsstyrelsens direktør, Rikke Hougaard Zeberg i dette interview.
”I sidste ende er vores fremmeste opgave at sikre en digitalt sammenhængende hverdag for danskerne. Det kan være en udfordring for nogle danskere at finde rundt i det digitale offentlige Danmark, og det er vores opgave hele tiden at arbejde for en større og mere transparent sammenhæng,” siger hun.
”Men det gælder ikke kun for borgerne. Vi søger også hele tiden at optimere de digitale arbejdsgange hos myndigheder og kommunerne for kan man effektivisere, forbedre og forkorte arbejdsprocesser, så kan der frigøres ressourcer andetsteds. Når vi lykkes med den opgave, kan både penge og medarbejdere bruges til den borgernære service og velfærd i stedet for administration og sagsgange,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg.
Digitaliseringsstyrelsen skal sikre Danmarks position som digital frontløber, og den ambition er hjulpet godt på vej af en it-stærk befolkning. Hovedparten af danskerne er nemlig trygge og velfungerende it-brugere. 91 procent af danskernekommunikerer digitalt med det offentlige. Danskerne er så it-modne, at når der drøftes forbedring af infrastruktur, så skal det ikke kun holdes til veje, broer og togskinner.
Samtidig skal vi også huske, at det offentlige skal være tilgængeligt for alle. I en tid, hvor der hele tiden kommer nye løsninger og muligheder på markedet, så skal vi sørge for at udvikle det digitale Danmark i et tempo, hvor alle kan følge med.
Danskerne har brug for en velsmurt digital infrastruktur.
”Danmark og danskerne er en ret unik størrelse set med globale øjne i den sammenhæng. Den danske offentlige sektor er den mest digitaliserede i verden, og borgerne er it-parate som aldrig før. En stor undersøgelse viste, at 92 procent i alderen 16-89-årige er på nettet hver dag, og det medfører et stærkt samarbejde mellem borgere og det offentlige Danmark,” siger hun.
”Den store interesse og tryghed ved at bruge internettet og digitale løsninger stiller også store krav til os. Vi skal hele tiden følge med udviklingen. F.eks. kigger vi nu på at lave en kørekort-app som et supplement til det velkendte plastikkort. Danskerne er meget trygge ved deres smartphones og det giver os spændende muligheder for at optimere samarbejdet mellem borger og det offentlige,” siger Rikke Hougaard Zeberg og fortsætter:
”Samtidig skal vi også huske, at det offentlige skal være tilgængeligt for alle. I en tid, hvor der hele tiden kommer nye løsninger og muligheder på markedet, så skal vi sørge for at udvikle det digitale Danmark i et tempo, hvor alle kan følge med. Teknikken skal selvfølgelig være på plads, men borgerne skal også være klar til de nye løsninger, der er på vej.”
En digital hverdag er ikke kun fryd og gammen. 20.000 danskere anmelder årligt it-kriminalitet, og den udvikling kalder på årvågen- og snarrådighed hos borgerne.
”De it-kriminelle bliver dygtigere og dygtigere. Det må vi bare erkende. Vi har i oktober haft stor fokus på cybersikkerhed for et klik kan ændre alt. Det gælder både for almindelige borgere og ansatte i det offentlige,” siger hun. ”For ikke så mange år siden kunne man som regel genkende mails, der forsøgte at lokke pengene ud af borgerne på en stor mængde stavefejl, grimt design og dårlige kopier af eksisterende sites. I dag er de it-kriminelle blevet markant dygtigere, og det er sværere at gennemskue. Derfor skal borgerne altid agere med en vis portion skepsis i forhold til at opgive kontooplysninger, åbne filer eller trykke på links, der kommer fra afsendere, de ikke kender. Man skal færdes digitalt med omtanke, og er man den mindste smule i tvivl, så lad være og undersøg sagen på anden vis,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg.
Skærpede krav til it-sikkerhed betyder også et farvel i 2021 til NemID. Det lille plastiknøglekort afløses af MitID, hvor det primære værktøj bliver en app.
”MitID indfases fra sommeren 2021 og ni måneder frem. NemID har været danskernes faste følgesvend i mange år, men trænger til en mere moderne afløser i form af en app. Blandt andet så vi er bedre rustet mod fremtidens sikkerhedstrusler, hvor der vil være et større behov for at kunne modgå fx phishing. Sådanne sikkerhedstiltag er indbygget i appen. En stor del af vores opgave er nemlig også at være på forkant og få søsat langtidsholdbare løsninger i god tid,” siger Rikke Hougaard Zeberg.
Selv i en hurtig digital verden kan man længst med omtanke og planlægning.
DE DIGITALE DANSKERE
Af de 4,8 mio. danske borgere over 15 år, som er
omfattet af ‘Lov om Offentlig Digital Post’, er:
- 4,4 mio. (91,7 pct.) borgere er tilmeldt Digital Post fra det offentlige.
- 405.000 (8,3 pct.) borgere er fritaget fra Digital Post fra det offentlige.
- 92 pct. af de 16-89-årige er på internettet hver dag eller næsten hver dag (5-7 gange om ugen). For de 75-89-årige er andelen 67 pct.
- 92 pct. af de 16-89-årige har adgang til internettet i hjemmet. For de 75-89-årige er andelen 67 pct.
- 86 pct. af de 16-89-årige har søgt information på offentlige hjemmesider det seneste år.
- 69 pct. af de 16-89-årige har indsendt blanketter til det offentlige online det seneste år.
- 88 pct. af de 16-89-årige brugere af tjenesterne på offentlige myndigheders hjemmesider er primært tilfredse med, hvor nemt det er at bruge tjenesterne.
- 4 pct. af de 16-89-årige har aldrig brugt internettet. For de 75-89-årige er andelen 23 pct.
- 91 pct. af de 16-89-årige modtagere af Digital Post er trygge ved at bruge Digital Post til at kommunikere med det offentlige.