Herresmykker med kant og karakter

0
421
Giberg laver også mekaniske high end ure – her Alagaro All Black i PVD-behandlet hvidguld og udstyret med inhouse-værk med flyvende tourbillon. Pris 615.000 kr.

Bendix Copenhagen har som de eneste i Danmark fået lov at forhandle de eksklusive herresmykker fra schweiziske Giberg. De rå, industrielle og maskuline armbånd henvender sig til mænd i alle aldre og kan udelukkende opleves i butikken i Hundested.

De senere år har danske mænd i stigende grad fået øjnene op for, at det ikke kun er kvinder, der kan gå med smykker. Det er efterhånden mere normalt at se mænd med alt fra børnenes hjemmelavede perlekæder, til stenarmbånd og signetringe. Men markedet for de helt eksklusive herresmykker er stadig relativt begrænset – især i Danmark, hvor vi jo ellers har en lang tradition for smykkedesign og guldsmedehåndværk.

Yellow Gold Edition i 18 kt guld med 40 hvide TW/ IF-VVS brillanter (i alt 0.24 ct) og rem af naturgummi. 
Pris 49.000 kr. Gibergs armbånd fås også i en slim version – og alle armbånd kan customizes ift. sten, guld, proportioner mm.

Det har guldsmed Christina Bendix nu tænkt sig at gøre noget ved. Hun står sammen med sin familie bag Bendix Copenhagen, der indtil videre primært har gjort sig i eksklusive kvindesmykker, men nu skal der også være noget til mændene. “Jeg har efterhånden oplevet rigtig mange mænd spørge, hvorfor jeg ikke laver smykker til mænd, så interessen er der helt klart. Jeg er faktisk undervejs med en kollektion i mit eget design, men den bliver først klar i løbet af 2021, så da jeg var heldig at få muligheden for at forhandle de eksklusive armbånd fra schweiziske Giberg, slog jeg til”, siger Christina Bendix . 

All Black Edition i 18 kt hvidguld med sort PVD-behandling samt 40 sorte brillanter (i alt 0.24 ct) og rem af naturgummi. Pris 65.000 kr. White Gold Edition i 18 kt hvidguld med 40 hvide TW/ IF – VVS brillanter (i alt 0,24ct.) og rem af naturgummi. Pris 63.000 kr.

Schweizisk kvalitet
Giberg betyder ‘skat’ og er et relativt ungt mærke med base i Schweiz, hvor man har en lang og stolt traditionen for finere smykkehåndværk. Faktisk produceres en del af Bendix Copenhagens smykker i netop Schweiz, og det er da også igennem netværket hernede, at Christina Bendix blev opmærksom på Giberg, der både fremstiller high end ure og smykker til begge køn.

“Vi forhandler ikke normalt andre mærker end vores eget, men Giberg talte til os, fordi det er virkelig smukt håndværk og af en kvalitet, som man ikke normalt forbinder med herresmykker – og slet ikke i en butik på Hundested Havn. Det er nærmere den slags, man ville forvente at se i en storby”, siger Christina Bendix.

Ahton – Keeper of Confidence er et af Gibergs masterpieces, der var under konstruktion i fem år, og består af 5 kilo massivt guld og 7.739 brillanter –  i alt 108,65ct. Ahton understreger kvaliteten af Giberg’s håndværk – og viser med al tydelighed, at der er tale om et brand med store ambitioner.

Råt og industrielt udtryk
Foreløbig er der landet en serie af Giberg Gent’s Collection armbånd, der er fremstillet i en kombination af 18 kt guld/hvidguld, hvide og sorte brillanter samt naturgummi. Stilen er ubetinget maskulin med et råt og industrielt udtryk, hvor inspirationen synes at komme fra bl.a. arkitektur og mekanik. Og så kan armbåndene faktisk customizes i forhold til antallet og farven af brillanter, typen af guld og endda proportionerne af designet – så det er muligt at få et helt unikt smykke. 

“Armbåndene her rykker ved grænserne for klassiske herresmykker, både hvad angår design, teknisk håndværk og kvalitet. Den rå gitterstruktur er virkelig flot lavet, det er meget tydeligt, at de er dygtige håndværkere. Armbåndene henvender sig til mænd, der ikke er bange for at larme lidt – her får man et conversation piece, noget der evt. kan supplere et schweizisk luksusur”, siger Christina Bendix.

Hundested Havn er et besøg værd
Hvis du vil se nærmere på Gibergs smykker, skal du tage en tur til Hundested Havn og besøge Bendix Copenhagens kombinerede butik og guldsmedeværksted, der ligger i det kreative iværksættermiljø, som er blomstret op de senere år – midt mellem færgeterminal, fiskere og de gamle værftsbygninger. Du kan også spise frokost på havnen eller gå en tur langs vandet og få lidt vind i håret. 

Se mere på

www.bendixcopenhagen.com

Instagram: @bendixcopenhagen og 

www.hannibal-watches.com