“Det er ikke at tage munden for fuld at sige, at biotek i høj grad er løsningen på coronakrisen og fremtidssikringen af dansk økonomi”, siger Hans Schambye, der er formand for brancheforeningen DANSK BIOTEK.
Formanden peger på, at life science er meget lidt konjunkturafhængig, og fordi pharma fylder så uforholdsmæssigt meget i dansk økonomi og eksport, er dansk økonomi indtil videre sluppet nådigt gennem coronakrisen.
Og her er biotek første led i den meget lange kæde fra idé til produkt. Til lægemidler, til industriel brug, til fiskeri, planter og landbrug. Det kræver en underskov af bredt funderede biotekvirksomheder. Et økosystem, der kan fostre den næste Novo, Novozymes, Chr. Hansen eller Genmab.
”Der er mange gode hoveder i Danmark, men der er stadig alt for få, der tager springet og bliver iværksætter for at prøve at omsætte den gode idé til en virksomhed, der kan skabe jobs og vækst til glæde for samfundsøkonomien,” siger Hans Schambye.
Ifølge Schambye skal vi især finde forklaringen på denne tilbageholdenhed i manglen på risikovillig kapital og fraværet af en bredere investerings- og aktiekultur:
Pensionskasserne må på banen
”Se til Sverige, hvor hele 60 procent af befolkningen ejer aktier. I Sverige er pensionskasserne aktive investorer i svenske biotekvirksomheder og der er adgang til kapital via børsmarkedet. Faktisk er flere danske biotekvirksomheder gået over Øresund og har haft succes med at rejse kapital hinsidan.
”Jeg kunne godt tænke mig at de danske pensionskasser lempede en lille smule på konservatismen. Tænk hvis bare 0,5 procent af pensionskassernes formuer blev investeret i biotek-startups. Det ville være højrisikovilligt, javist, men at sætte en så lille andel af formuen i spil ville ikke betyde noget for pensionskasserne eller for vores pensioner, men omvendt gøre en kæmpe forskel for unge biotekselskaber, der har overskud på ideer, men underskud på kapital”, siger Hans Schambye, der også peger på den høje danske skat på aktier som en væsentlig barriere for at udvikle en bredere folkeligt baseret investeringskultur, hvor det er ok, at løbe en risiko.
Ifølge Hans Schambye er der dog også grund til at være taknemmelig for, at det generelt er ganske nemt og ubureaukratisk at drive virksomhed i Danmark, bl.a. takket være en meget udstrakt grad af digitalisering af den offentlige sektor.
Biotek kan betyde noget for folkesundheden
En stor del af biotekvirksomhederne har deres udspring i universiteters og universitetshospitalers forskning. Dermed bliver udgangspunkterne mange og diverse både i forhold til de teknologier, der bringes ind i lægemiddeludvikling, og i forhold til de sygdomme og sygdomsmekanismer, det tilstræbes at behandle. Orphazyme er et godt eksempel på indgående forskning i sygdomsmekanismer, som har dannet grundlag for at kunne udforske behandlingsmuligheder for forskellige sjældne sygdomme.
”Hvis det lykkes at udvikle lægemidlerne til disse sygdomme, kan det skabe banebrydende forbedringer i livskvaliteten og livslængden for patienter,” forklarer Alejandra Mørk, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og CEO for KLIFO.
”Behandling af kræftsygdomme via målrettet påvirkning af immunsystemet er i dag ved at blive main stream, og de store lægemiddelfirmaer investerer store summer på det.
Hvis det lykkes at udvikle lægemidlerne til disse sygdomme, kan det skabe banebrydende forbedringer i livskvaliteten og livslængden for patienter
Men baggrunden for at vi er nået dértil, er at rigtig mange forskningsgrupper og små biotekvirksomheder har drevet både forskningen og den tidlige lægemiddeludvikling, der skabte resultaterne, og som har ført til reelle behandlingsmuligheder for de svære kræftsygdomme,” siger Alejandra Mørk, og fortsætter:
”At nye lægemidler og behandlingsformer når frem til patienter kræver ud over penge og kompetence, en vilje, en kampgejst, en udholdenhed og en evne til at overkomme udfordringer.”
Som eksempel peger Alejandra Mørk på Y-mAbs, som har indsendt registreringsansøgning til de amerikanske myndigheder på et lægemiddel til behandling af en sjælden form for kræft i hjernen hos børn. Udviklingen af lægemidlet er begyndt på en universitetshospital i USA. Y-mAbs har været i stand til at bruge kliniske data og fremstillingsmetoder fra hospitalet og taget det videre ind i en industriel lægemiddeludvikling, og samtidigt fundet veje til, hvordan data genereret i universitetsmiljøet kan anerkendes af myndighederne i forhold til de krav, man generelt stiller til lægemiddelindustrien.
”Det er en kæmpe præstation, og havde ikke været mulig uden denne evne og vilje til at overkomme udfordringer,” påpeger Alejandra Mørk.
Hvad er biotek?
Henrik Dalbøge, medlem af bestyrelsen for DANSK BIOTEK, og bestyrelsesformand i BioSynthia, fortæller: ”Bioteknologi er i princippet et bredt begreb.” Historisk genkender vi bioteknologi fra fremstilling af øl, vin, mejeriprodukter, ekstraktion af enzymer fra planter og dyr (trypsin, osteløbe), fermentering af mikroorganismer som svampe og isolering af enzymer fra dem.
I 80’erne begyndte genteknologi at spille en vigtig rolle inden for bioteknologien, og bruges nu udbredt i fremstilling af både medicinske produkter og f.eks. enzymer.
I begyndelsen var fokus på at isolere arveegenskaber fra mennesker og dyr og overføre dem til mikroorganismer, til fremstilling af medicinske produkter som f.eks. humant væksthormon og insulin, der i dag laves i henholdsvis bakterier og bagegær i stedet for at blive ekstraheret fra mennesker og dyr.
Bioteknologi var også på banen med rene enzymer til f.eks. vaskepulver, så tøj kunne vaskes ved meget lavere temperatur og stadig blive rent. Over årene ledte den udbredte brug af især enzymer til begrebet industriel biotek. Senere er der kommet mange andre produktklasser til som f.eks “aktive mikroorganismer”.
Det er i princippet non-GMO organismer, der som rene organismer, eller i blanding med andre, bruges til rensning af oliespild, rensning af spildevand etc. Mikroorganismer bruges også i dag til mennesker. Det er “Probiotika”, dvs. de gode bakterier, der kan hjælpe med fordøjelsen. Og til kvæg, grise, kyllinger til at forbedre udnyttelsen af foder, reducere sygdomme etc.
Til planter, hvor det har vist sig at tilsætning af bestemte bakterier (non-GMO) til jorden kan få planterødder til at vokse sig større hvorved planter vokser hurtigere og med brug af mindre gødning. Inden for planteområdet blev særlig Round-up resistente planter kendt i den brede offentlighed. Måske en gevinst for landmanden, men ikke nødvendigvis for miljøet.
Fakta
DANSK BIOTEK er brancheforening for danske virksomheder, der arbejder med bioteknologi anvendt til udvikling af lægemidler og industriel bioteknologi. DANSK BIOTEKs vision er at gøre Danmark til det bedste land i verden at bedrive bioteknologisk forskning og produktion i.
Brancheforeningen tæller ca. 100 medlemsvirksomheder, hvoraf 60 er indenfor medicinsk biotek.
Læs mere på