Optimer lagerkapaciteten med Radioshuttle™

0
284

Lagerkapacitet er dyr, og derfor er det vigtigt at optimere den mest muligt. Radioshuttle™ er et satellitlagringssystem der automatisk håndterer paller i en dybdestablingsreol. Den optimerer kapaciteten og samtidig øger den sikkerheden på lageret.

Lageret er en meget vigtig del af en produktionsvirksomhed. Her håndteres virksomhedens indgående og udgående produkter. Det er et sted der ofte kan spares mange penge på ved optimering af lagerkapacitet og varehåndtering.

»Virksomheder står ofte i den situation, at de har svært ved at pakke deres reoler så kompakt som de ønsker det. Det kræver plads at komme til for de traditionelle gaffeltrucks, og hvis du stabler i højden uden reoler, er det ofte meget begrænset hvor højt du kan stable,” fortæller Jes Hedelund Boelt, salgskonsulent hos EAB Lagerindretning.

”En anden ting som også alt tid kommer på tale når man snakker om investering til lageret er hvor hurtig en tilbagebetalingstiden (payback) man har. Med vores Radioshuttle™ har man generalt en tilbagebetalingstid på under 2 år og det gør derfor dette system utrolig intressant for virksomhederne” siger Jes Hedelund Boelt.

Radioshuttle™, er en radiostyret satellit. Den ikke alene hjælper med at optimere lagerkapaciteten markant, den nedbringer også risici for personskader, skader på reolerne, og den optimerer arbejdsgangene på lageret.

”Vi har lanceret den sjette generation af Radioshuttle™ , som er den nyeste version af vores robot til håndtering af lastpaller i en dybdestablingsreol. Du placerer den i reolen og placerer pallen oven på den. Den kører så automatisk pallen ind i bunden af reolen, og vender derefter tom tilbage til fronten af reolen. På den måde kan reolen pakkes uden at gaffeltrucken skal ind i reolens kanaler,” forklarer Jes Hedelund Boelt.

Radioshuttle™ arbejder som standard i temperaturer fra – 30 grader til + 40 grader 24/7.

EAB  udvikler lagerløsninger til danske virksomheder, så man får det optimale lager. EAB Lagerindretning har leveret shuttle anlæg på helt op til 25000 pallepladser til kunder i Danmark.

”Ved at kunne bygge både i højden og uden mellemrum mellem reolernes kanaler, kan vi øge kapaciteten markant. Samtidig får vores kunder høj driftssikkerhed og relativ få reparationer, da trucken ikke længere skal manøvrere inde i reolens kanaler,” forklarer Jes Hedelund Boelt.

Amanda Seafoods: Har aldrig oplevet nedbrud

Det kan teknisk chef Verner Olesen, hos Amanda Seafoods nikke genkendende til. Det er 12 år siden de fik deres første Radioshuttle™, og den bliver brugt flittigt.

”Intet går i stykker på reolerne, for trucken rammer dem aldrig. Hvis Radioshuttle™ skal serviceres, kan vi bare tage den ud. Der er ingen mekanik i vores frostrum, hvilket ville have været problematisk,” siger Verner Olesen.

Om Amanda Seafoods

Fiskekonservesfabrikken blev stiftet i 1916 og har i dag
konstant fokus på smag, kvalitet og bæredygtighed.

Amanda seafoods er frontløber indenfor produktudvikling.

I januar 2017 blev Amanda Seafoods en del af den nordiske seafoodgruppe, Insula.

”Radioshuttle™ er meget stabil. Vi har aldrig haft nedbrud, kun den almindelige vedligeholdelse. Batteriet rækker rigeligt til mere end en dag, og vi har altid opladte reservebatterier til vores tre Radioshuttle™,” afslutter Verner Olesen.

Det første set-up for Amanda Seafoods var deres frostlager, hvor de oprindelig ingen reoler havde, og samtidig var det meget farligt at stable frostvarer i højden. Derfor var der en dårlig udnyttelse af lagerkapaciteten.

”Med Radioshuttle™ fik vi pludselig 600 pallepladser, og vi kan nu stable i højden og udnytte lageret 100 pct. Det er ekstra vigtigt på et frostlager, der normalt er meget dyrt at have kørende,” siger Verner Olesen.

Amanda Seafoods er i dag, så glade for Radioshuttle™,at de over årene har investeret i yderligere to installationer. Dels et kølevarelager med 200 pallepladser, og for ganske nylig et færdigvarelager med 300 pallepladser.

Om EAB Lagerindretning (f.d. Wica System)

  • EAB Lagerindretning hed tidligere Wica System, men blev i februar 2019 erhvervet af EAB med hovedkontor i Smålandsstenar. 
  • En af kerneværdierne for EAB Lagerindretning er at alt er udarbejdet og produceret efter EAB ENGINEERING PRINCIPLES som går igennem alt lige fra materialevalg til produktion, leverance og montage.
  • Det høje kvalitetskrav inkluderer også relationer til kunder, leverandører og medarbejdere.
  • EAB Lagerindretning er med fra starten af et projekt, så f.eks. søjler og flugtveje bliver tilpasset reolindretningen.
  • EAB Lagerindretning sikrer at kunderne får det rigtige set-up og føler sig trygge.
  • EAB er Skandinaviens største producent af lagerinventar.
  • EAB Lagerindretning har i dag 7  ansatte og kunder over hele landet.

Læs mere på www.EAB.dk