I dag kører der stadig halvtomme fragtbiler rundt på de danske landeveje, og mange biler kunne styres mere intelligent. Ved at bruge GPS-baseret flådestyring kan vognmændene administrere køretøjer, opgaver og reducere omkostninger.
“Vi har udviklet et flådestyringssystem baseret på GPS, hvor vognmændene blandt andet kan holde styr på bilernes position, kørestil og forventede ankomsttidspunkt. Værktøjet sikrer, at bilflåden udnyttes bedst muligt, fragtruterne bliver optimerede, så både køretid og brændstofsforbrug kan reduceres, fortæller Preben Rasmussen,” der er Nordic Sales Director hos Fleet Complete.
Den rigtige bil til tiden
Det fleksible system gør det muligt for vognmændene at begynde småt og så siden udvide de forskellige funktioner og data på kryds og tværs.
“Den enkelte vognmand kan selv opstille KPI’er, så de kan bruge GPS til at få præcist de informationer, de søger,” forklarer Preben Rasmussen.
Det kan være vognmanden ønsker at bruge GPS til at holde øje med, hvor bilerne befinder sig, så når en ny fragtopgave tikker ind, kan en bil i nærheden hurtigt omdirigeres og gøre et ekstra stop, hvilket sparer kilometer i stedet for at sende en ny bil på vejen.
“Ved at kende positionen kan vognmanden få et hurtigt overblik over sin flåde på vejen og sende den rigtige type bil hen mod opgaven, så kølebilen henter den ny indkomne fødevareordre i stedet for at sende en anden bil, der ikke har køleanlæg,” siger Preben Rasmussen.
Kør grønnere
Flere og flere vognmænd bruger GPS i det grønne regnskab til at motivere chaufførerne til at køre fornuftigt og brændstofseffektivt, hvilket ikke blot kommer vognmanden til gode, men også miljøet. Lavere hastighed, færre kilometer og mindre brændstofforbrug bidrager altsammen til at nedbringe CO2-udledningen.
“Green Driving” funktionaliteten i vores flådestyringsplatform kan følge med i, hvordan chaufføren forvalter brændstoffet, hvor hurtigt bilen accelererer, hvor hårdt den bremser, hvor længe den kører i tomgang, om svingene skæres rigtigt o.s.v.
Faktisk kan en bedre kørestil reducere brændstofforbruget med 10-12 procent. Indsatsen kan belønnes, og der går hurtigt sport i den blandt chaufførerne, som kæmper om at blive månedens mest klimavenlige chauffør, forklarer Preben Rasmussen.
GPS som dokumentation
GPS fungerer ikke blot ude på vejene, men løser også logistikopgaver. For eksempel kan systemet , hvis det er integreret med et eksisterende ordrehåndteringssystem, hjælpe med automatisk at sende en slutfaktura lige efter, at turen er kørt. Så er papirarbejdet gjort, og turen er korrekt faktureret og dokumenteret.
Flådekontrollen kan også generere rapporter omkring mønstre i kørslen. Mulighederne er uendelige – det er helt op til vognmændene, hvordan de vil kombinere og høste data.
Slut med tomme biler
I fremtiden vil GPS få endnu en betydning, der rækker ud over den enkelte vognmand.
“Vi har udviklet en platform, FC Fragt, hvor vi inviterer vognmændene til at dele data og samarbejde på tværs og sikre, at bilerne kører rundt med fuld last på landevejene. Det er bedre for leverandøren, vognmanden og ikke mindst miljøet, at to fyldte biler krydser Storebælt end fire halvfyldte,” fortæller Preben Rasmussen og uddyber:
“Med FC Fragt kan en vognmand, som har lidt ekstra plads i bilen, tage en lille ordre med for en anden vognmand, som ikke skal starte bilen for at køre to paller fra Horsens til København.”
Hos Fleet Complete tester de allerede nu FC Fragt på USA’s østkyst. Via platformen tilbydes hver dag tusindvis af nye forsendelser, og den fungerer ved, at chauffører med ledig kapacitet kan angive deres lokation, så afskibere hurtigt kan få overblik over de bedste forsendelsesmuligheder.
Omvendt kan afskibere indtaste oplysninger om deres forsendelser, så chauffører og speditører nemt kan se, hvor der er mulighed for en fragt.
Fleet Complete
Fleet Complete leverer branchens førende GPS-løsninger til flådestyring, elektroniske kørebøger samt opgavestyring til mobile arbejdsstyrker. Efter at have vundet adskillige priser, er firmaet anerkendt som den hurtigst voksende telematikleverandør i verden.
Se mere på fleetcomplete.dk