Marius Sylvestersen
Programleder i Copenhagen Solutions Lab under Københavns Kommune
Byer verden over vokser dramatisk. Allerede i dag lever mere end halvdelen af verdens befolkning i byer og i 2050 vil det være to ud af tre. Byer er samtidig økonomiske kolosser, der skaber 80 procent af det globale BNP.
Når flere mennesker vælger at leve deres liv tæt sammen i byer, står vi over for global udfordring, nemlig hvordan man skaber positiv urbanisering. Det vil sige, at sikre at byen kan vokse samtidig med at livskvaliteten stiger. Flere mennesker på samme plads betyder jo umiddelbart mere forurening, mere støj, dårligere helbred, øget trængsel og større affaldsmængder. Alt det modsatte af livskvalitet.
Samtidig med at byerne vokser vil Danmark gerne gå forrest i kampen mod klimaforandringerne, og en by som Købehavn har sat sig selv det ambitiøse mål at blive den første CO2 neutrale hovedstad i verden allerede i 2025. Hvis byer skal vokse samtidig med at forureningen sænkes må vi være med i første geled, når det gælder brugen af smart city teknologi.
At vi gennem teknologi kan udvikle og forandre vores byer er langt fra noget nyt og diskussionen om big data, kunstig intelligens eller tingenes internet er fuldstændig parallel til tidligere tiders optagethed af dampmaskinen, elpæren eller mikrochippen. Og som altid ledsages teknologiske nybrud af en usikkerheden om, hvorvidt den vil ændre vores liv til det bedre eller til det værre.
Det vigtige er her, at teknologiudviklingen ikke ruller ind over os på en måde, hvor mennesker bliver reduceret til statister. Vi skal sikre, at de smarte teknologier sættes i menneskets og i byens tjeneste.
Det vil sige, at når vi arbejder med block chain så skal det være for at finde ud af, om teknologien kan understøtte eksempelvis et decentralt energisystem, hvor vi på en sikker og transparent måde kan købe og sælge den energi vores huse i fremtiden vil producere.
Den viden får vi brug for, når byer skal være CO2 neutrale og engang i fremtiden måske helt fossilfri. Og når vi arbejder med IOT, så skal målet være at løse grundlæggende problemer så som at styre trafikken hensigtsmæssigt, sikre en god luftkvalitet eller mindske støj i vores byer.
En af Danmarks dygtigste tech-iværksætter Thomas Madsen-Mygdal, manden bag blandt andet Podio, fortalte mig, at han er meget optaget af backward technology. Det vil sige, at man nogle gang må tage et teknologisk tilbageskridt for at skabe fremskridt. Eksempelvis kan det være, at udfordringen med persontransport i de voksende byer hverken løses af selvkørende biler eller Elon Musks hyper loop.
Måske er den optimale teknologi en helt almindelig cykel drevet af el- eller rugbrødsmotor. Men det kan være svært at gennemskue, når fremtidsmusikken spiller, og alle vil have et dronekørekort.
Set fra et byperspektiv er det spændende i diskussionen altså ikke de nye former for digital infrastruktur, der forbinder alskens genstande til internettet. Det er de nye eller forbedrede services, som muliggøres, når lygtepæle, skraldespande og trafiklys kommer på internettet. Og det er i særlig grad de større systemiske ændringer såsom acceleration af den grønne omstilling eller omstilling til en cirkulær økonomi, vi skal fokusere på.
Når skraldsspanden kommer på nettet, hvad er så konsekvensen? Kan byen blive mere ren. Kan vi få en højere grad af genanvendelse og udlede færre klimagasser. Kan skraldmændene slippe for fysisk nedslidning. Det er de spørgsmål vi skal stille os selv for at skabe gode byer.
Teknologien er i sig selv er hverken god eller dårlig, men de måder den bruges på kan skabe positiv eller negativ urbanisering. I sidste ende handler det om livskvalitet i byen.
God læselyst!
Læs hele udgivelsen i sin helhed elektronisk: