Vinderledelse er en nødvendig ny ledelsesretning, der skal gøre alle medarbejdere til vindere

0
246

”Det kræver, at du som leder ser og forstår mennesket bag medarbejderen og forstår din rolle som katalysator i medarbejderens læring og udvikling” siger ledelsesrådgiver Søren Brinch fra Vinderledelse.

Som leder skal du udvikle dig, for ellers bliver du afviklet.

”Vi kommer efter covid-19 til at opleve markante forandringer indenfor lederudvikling og ledertræning. Læring er det vigtigste tema i den lederudvikling jeg står for. Vinderlederen skal se sin egen læring som tæt forbundet med medarbejderens læring – som hinandens forudsætning, og derved opstår der en vigtig alliance, der stikker langt dybere end jobprofil, løn og work-life balance”, pointerer Søren Brinch.

Præferenceforskydninger i livet og på jobbet vil ændre motivationsprofiler og jobprofiler, fordi Corona har fremskyndet nogle nye algoritmer for måden, vi vil arbejde, gør karriere og leve på. Forstå dette, og stil skarpt på disse ting hos dine medarbejdere, for de forlader ikke virksomheden, de forlader en leder, der ikke hjælper dem med at realisere deres potentiale”, vurderer Søren Brinch.

”Det er slut med små hop på stedet. Hvis du vil være en vinderleder, så er det dybe knæbøjninger med konstant feedback på dine, medarbejdernes og virksomhedens forbedringer”, understreger Søren Brinch.

Det der virkelig virker, har du inde i dig selv, men du er næppe bevidst om, hvor enkelt og effektivt det er. Vinderledelse er kærlighed til mennesker, men også til den virksomhed du leder og skal fremtidssikre hver eneste dag året rundt uanset konjunkturer, pandemier, teknologiers substituering af analoge processer og alle andre forandringer, der driver markeder.

Præmissen i dag er, at fastholdelse og loyalitet er en by i Rusland. Mennesker shopper mere end nogensinde, og ”gulduret” er fortid samtidig med at fremtiden tenderer mod nye virksomheds- og organisationsstrukturer. Arbejdspladsen bliver i hjemmet, og medarbejderen bliver sin egen leder eller skal ledes af kunstig intelligens konfigureret af en life-coach. De gode gamle dage er i forgårs, og du skal forstå, hvordan du rammer de mennesker, du skal lede – derfor er er din ledelsestransformation vigtig.

Rigtig mange ledere er bange for at ansætte mennesker, der er højere uddannet eller har større potentiale end dem selv. Det er en meget rigid tilgang til ledelse; men helt ærligt: Hvad er det værste, der kan ske? At du kortvarigt bliver ramt på din stolthed? Bare rolig; dette er kun begyndelsen til din ledelsesmæssige evolution – eller revolution. Snart vil alt komme i spil, og din forestilling om absolut ledelsessuverænitet bliver udfordret, når du erkender, at dynamikker er forudsætningen for din, medarbejdernes og organisationens udvikling. Livslang læring er nøglen til at blive en vinderleder.

Vis mig din motivationsprofil, så ved jeg, hvordan jeg skal lede dig
Søren Brinch giver de ledere, han coacher, rådgiver og underviser, værktøjer til at forstå og lede mennesker med udgangspunkt i de forskelligheder, der ligger i den individuelle motivationsprofil.

”Alle mennesker har en motivationsprofil, du som leder skal kunne diagnosticere, og fleksibelt forstå at lede vedkommende efter. Hvis du kun har en hammer, så ligner alt et søm, men verden består ikke kun af søm. Hvis du derimod har en diversitet af værktøjer til at forstå andre mennesker, udvikler det faktisk din empati. Alt for mange ledere bliver ved med at fastholde mennesker i det perspektiv, at de skal ledes og styres gennem micro-management. Det får mange mennesker til at forsvinde fra lederen”

Mening eller meningsløshed – dit valg
”Mange bliver ledere på grund af deres stærke faglighed og gode resultater. De ved en masse om produktion, salg, processer og andre fagligheder, men de har ikke lært noget om ledelse, for ledelse handler om mennesker. Så bliver de ledere og skal klare sig selv. Det er mere end ofte et lucky punch, hvis det går godt.”

En leder i 2020 skal kunne lede i eksponentielt foranderlige omgivelser mellem strategiske, taktiske og operationelle interesser og forventninger. Samtidig skal en leder kunne balancere forskellige generationers og jobprofilers komplekse forventninger overfor organisationens ofte lineære forventninger om performance. Hvis du ikke kan oversætte virksomhedens strategiske målsætninger til dine ledelsesmæssige indsatser, så kommer du ikke til at lykkes som leder.

Vi søger alle efter en form for mening, med det vi gør, og derfor er lederens vigtigste værktøj den meningsskabende samtale og dialog med medarbejderen i et forsøg på at skabe en fælles forståelse og kurs.

”Jeg er meget inspireret af og enig med ledelsesfilosoffen Karl E. Weick, som allerede midt i 1990’erne skrev om meningsskabelse, meningsfyldt samvær og meningsfuld dialog i organisationer. Ledelse skaber kontekst i organisationer, men ledelse skal også skabe en meningsfuldhed. Hvis ledelse ikke skaber mening, kan meningsløsheden indfinde sig. Så kommer opløsningstendenserne. Det gavner hverken toplinje, bundlinje, medarbejdere, og slet ikke kunderne.”

En nystartet IT-virksomhed havde et suverænt lederskab af ”natural born leaders” – men ville gerne gå fra autodidaktisk ledelse til gennem en outsider sparring at blive endnu bedre. Det blev en ledelsesrejse, hvor lederskabet gik fra ubevidst kompetent til bevidst kompetent. Dermed var der skabt en baseline for vækst, fordi resultaterne nu blev en konsekvens af bevidste indsatser, og derved kunne gentages og accelereres.

Konsulentvirksomheden Vinderledelse er stiftet og drives af Søren Brinch, med fokus på ledelses- og forretningsforbedring.

Søren Brinch vejleder og rådgiver ledere og forandringsparate organisationer og gennemfører leder- og strategiseminarer i ”Kaptajnshuset” i Sønderho på Fanø.
Han er desuden ekstern lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet og underviser på Bygholm Landbrugsskole.

Se mere på

www.vinderledelse.dk