The Secret Diaries of a Female Entrepreneur

0
431

Det er titlen på den bog, der i begyndelsen af april på rekordtid blev den mest solgte på Amazon. 20 internationale kvindelige iværksættere, heriblandt danske Cristel Mydske fortæller hemmelighederne om, hvordan de er lykkedes med at springe ud som selvstændige med et forretningsvirke i det online univers.

Kvinderne har hver deres tilgang til at drive forretning online og har hver især oplevet udfordringerne, succeserne og sejrene vidt forskelligt. De deler deres historier til inspiration for andre håbefulde kvindelige iværksættere som forhåbentligt kan lade sig inspirere af deres oplevelser samt få fornemmelsen af at de ikke er alene i jagten på succes.

Kvinderne fortæller uden filter, hvad der virkelig foregår bag scenen i jagten på succes i den online verden. Om drømmene, succeserne, kampene, frygten, ensomheden, tårerne og hvordan nogen dage føles som at tygge glas. Hvordan vedholdenhed, gå-på mod, omstruktureringer, nye strategier og konstant omstillingsparathed er nogle af de nøgleord der gør om man kommer igennem nåleøjet eller om drømmen ender inden den overhovedet fik ordentlig liv.

Vi lever i en tid hvor det er så nemt at sammenligne vores virkelighed med andres højdepunkter og succeser i en glansbilledverden på de sociale medier, men hvad foregår der bag scenen? Hvilke anstrengelser ligger der bag succeshistorierne og hvordan er de kommet i mål, hvilke kompromisser er der indgået, hvilke fravalg og tilvalg er der foretaget og hvordan ender det hele i en højere enhed.

Cristel Mydske er selvstændig entreprenør blandt andet med sit globale online univers cristelmydske.com. Gennem kortere og længere coaching forløb fra 12 uger til et år guider hun via online lukkede terapigrupper stressede og udbrændte internationale karrierekvinder til at finde fodfæste og få en ny brugbar vej gennem livet.

Balancen mellem at have succes i karrieren og privatlivet uden at gå på kompromis med helbredet genfindes gennem coaching, kostomlæggelse, motion og bevægelse samt værktøjer der får kvinderne til at mestre deres tanker, vaner og livsstil. Den historie fortæller hun i ”The Secret Diaries of a Female Entrepreneur.”

Uden forandringer ingen forbedringer
Alle vil have forbedringer de færreste vil have forandringer! Men vi lever i en hurtigt omskiftelig verden og som verden ser ud i dag ser den ikke ud om bare 10 år. Som leder, iværksætter og entreprenør skal vi være bedre, hurtigere, mere omstillingsparate og viden begærlige end nogensinde før. Vi skal hele tiden følge med den nye teknologi, have flere og flere færdigheder, kunne skifte perspektiv, ændre overbevisning, attitude og identitet i takt med udviklingen. Vi skal kunne holde i hånd og andre gange vise vejen.

I takt med at udviklingen sker så hurtigt vil flere og flere ledere opleve at stå på kanten, udviklingskanten. Der hvor fornemmelsen af at kravene er større end dine evner, opgaverne flere end du magter og udfordringerne større end du kan overkomme.

Her vil mange ledere, iværksættere og entreprenører opleve følelser som ”jeg kan ikke, jeg er stresset, overvældet, jeg er forvirret, fortabt, inkompetent…” Problemet er ikke at de føler det, men at de ikke taler højt om det eller diskuterer det med nogen, for der er ingen der må vide hvordan du inderst inde har det. Jo længere tid du går med det jo mere vil du isolere dig og søge flugt i sofaen, telefonen, fjernsynet, junk food, fast food, alkohol eller andre stimulanser. Når først flugten er en realitet kan du ikke udvikle dig og vil synke længere og længere ned i dybet.

Vi skal som ledere være klar til at kunne mestre sindet for at kunne mestre de konstante forandringer og der findes helt simple metoder. Men de er først simple når man ved hvad man skal vide og hvad man skal gøre med det. Der er 4 helt klare grund pæle som er grundstenene for om du kan klare presset.

Berolige sindet
Meditation, yoga, gåture i naturen, god nattesøvn, løbeture i naturen, åndedrætsøvelser er alle med til at berolige dit sind. De er alle med til at mindske adrenalinen der ophober sig i kroppen på dig. Forestil dig en spand der altid er halv fyldt med vand, og for hver hændelse, begivenhed, følelse du foretager dig fyldes der en dråbe i spanden og bliver den ikke tømt jævnligt vil den på et tidspunkt flyde over.

Fokus
Da der kræves hurtigere omstillingsparathed, beslutninger der skal tages hurtigere, ændringer der skal effektueres med det samme er det vigtigt at kunne holde fokus så udfaldet bliver positivt. For at hjælpe hjernen med at holde fokus er brainstorming, brain dump og think tanks et fantastisk redskab. Alle tanker, følelser, ideer skrives ned uden at tænke om det er godt eller skidt. Så skal de bedømmes og til sidst evalueres. Øvelsen behøver ikke tage mere en 10-15 minutter.

Følelser
Er din krops sprog. Den taler til et behov du har men som ikke bliver mødt. Et tegn på en mulighed for forandring samt en urolig del af dig som har brug for opmærksomhed. Find ud af hvad de forsøger at fortælle dig og brug dem til at vokse. Gå tilbage til den følelse og hjælp den, disseker den, giv den et navn, anerkend den, lad være med at dømme den og tag så en beslutning om hvad der skal ske med den.

Krops intelligens
Lyt til din hjertebanken, dit åndedræt, mærk dine fingre og dine tæer, læg mærke til din mave, dine led. Hvis din krop havde en stemme, hvad fortæller den dig? Hvad har den brug for får at performe? Hvilken mad, hvor meget søvn, hvilken form for bevægelse eller motion har den brug for?

Stress
Cristel Mydske er vokset op i Holte, nord for København, og hun begyndte sit tidlige arbejdsliv i detailbranchen, hvor hun relativ hurtigt fik ansvar for den danske designer Ivan Grundahl´s butikker i København. Et par år senere var hun med til udførelsen og opbyggelsen af det svenske modebrand Filippa K´s succes i Danmark.

Hun flyttede undervejs i karrieren til Australien, hvor hun bosatte sig i Melbourne i 4 år også med et virke inden for detailbranchen. Der var fuld fart på karrieren og efter en kort ankomst til Danmark tog vejen til Sverige hvor hun giftede sig og blev mor til tre børn.

Cristel blev senere ansvarlig leder for at etablere og derefter drive den arkitektoniske perle i Helsingør, M/S Museet for Søfarts butik, café og konferencecenter. Men for seks-syv år siden vaklede tilværelsen.

Hun følte sig træt, og havde ondt i kroppen, sov dårligt, havde svært ved at holde fokus og lægens ord var ikke til at tage fejl af: ”Det er stress”. Han anbefalede Cristel Mydske at trække stikket ud og gå hjemme i nogle uger, man den anbefaling stillede Cristel sig ikke til tåls med.

Fandt ny vej
Hun valgte en anden vej. – Jeg troede ikke på ideen om at hvile i nogle uger for så at klø på igen i samme spor og medicin kunne overhovedet ikke komme på tale. Det var vigtigt for mig at finde ud af hvordan jeg kunne lade det komme hertil, hvordan jeg kunne have overset alle signalerne og var overhovedet ikke et sekund i tvivl om at dulme mine symptomer med medicin ikke kom til at ske.

Jeg sagde min stilling op undersøgte mulighederne og startede et nyt liv med helt nye prioriteter og fokusområder. Jeg tog uddannelsen som organyoga terapeut og kostvejleder samt vedligeholdte min coachinglære.

Organyoga kombinerer yoga og meditation med antiinflammatorisk kost. En ny livsstil, hvor man passer på sig selv, lytter til sin krop og de signaler den sender hele tiden, forstår symptomerne kroppen fortæller og hvordan man handler på dem.

Stress, udbrændthed, manglende søvn, for meget usund kost samt stimulanser som sukker, alkohol og rygning påvirker kroppen og organerne meget mere, end vi aner. Jeg er virkelig overrasket over, hvor meget bedre man kan få det alene ved at lægge kosten om, ved at spise fødevarer der har antiinflammatorisk virkning, der stimulerer og hjælper organerne til at yde deres bedste.

Søvnen forbedres mærkbart, smerter i led, maveproblemer og kroniske lidelser forsvinder og ved at supplere med yoga, der blandt andet også fokuserer på at masere de forskellige organer kommer man helt ned i kroppen og hjælper organerne.

Men der skal dertil en rejse tilbage i fortiden for at rense ud i oplevelser, traumer, begivenheder fra barndommen, skoletiden og teenageårene som præger den måde vi lever livet på som voksne, de valg vi tager eller ikke tager. Oplevelser som kan have sat så dybe ubevidste spor at de hæmmer os i vores tilgang til livet og ofte på kompromis af vores eget helbred, ønsker og drømme for livet. Det er svært at stige af det hurtigt drejende hjul når det først kører rigtig stærkt. At forstå at vi altid har et valg uanset omstændighederne og så turde tage det valg der er bedst for dig er rigtig svært for mange.

Jeg elsker citatet ” Life doesn´t happen to you, but because of you”. Jeg har selv gået vejen, jeg kender faldgrupperne, tegnene, misforståelserne, frygten, angsten, ensomheden og er nu terapeut, mentor og coach for internationale ambitiøse karrierekvinder. Det er svært at lægge livet om og undgå, at man ender i samme spor igen efter en periode med stress. Det ved jeg selv.

Der er brug for hjælp til at tømme rygsækken, få nye styrkende vaner, ændre kosten og forme en ny fyldestgørende livsstil og derfor blev Cristelmydske.com etableret i 2018. Jeg føler mig privilegeret og beæret over den tillid samt mulighed jeg i dag har fået at vise andre kvinder vejen ud af det der kan synes umuligt, ensomt og skræmmende.

Udvalgt blandt 150
Det er Cristel Mydskes virke som terapeut og mentor i onlinefirmaet Cristelmydske.com, der har bragt hendes fortælling i ”The Secret Diaries of a Female Entrepreneur.”
Michelle Stonhill hedder hoved forfatteren af bogen, og det begyndte med, at Cristel Mydske tilmeldte sig et online coaching forløb hos den engelske coach Michelle Stonhill, hvor 150 andre internationale kvinder, der ønskede vejledning og coaching til at etablere et online univers som selvstændige på internettet, var tilknyttede.

Hun udvalgte 20 af os til at fortælle vores historie i den nye bog. Vi er alle indenfor forskellige brancher, har forskellige opfattelser af livet og kommer fra vidt forskellige baggrunde. Men en ting har vi tilfælles, passionen, drømmen, ønsket og lysten til at være selvstændige og succesrige karrierekvinder.

Kvinder der tager beslutninger, der har magten og kontrollen over deres liv, der går igennem ild og vand for at opnå drømmen om at leve af sin passion, kvinder der alle har en klar mission og et kæmpe stort ønske om at hjælpe så mange som muligt ude i den store verden, via det online univers.

Der var fra starten af enighed om at salget af The Secret Diaries of a Female Entrepreneur skulle gå ubeskåret til et godtgørende formål. Valget blev organisationen helpafrica.foundation som er stiftet af danskeren Kim Madsen. At være med til at støtte børn i Uganda i at komme i skole så de kan uddanne sig, udvikle sig og hvem ved måske en dag få deres drøm til at gå i opfyldelse er helt fantastisk og gør bare bogens succes en endnu større fornøjelse.

Forfattere:

Michelle Stonhill, Amanda Savory, Aminah Michelle, Andrea Walters, Cristel Mydske, Edmonda Visser, Ellie Webb, Gillian Devine, Jo Wood, Laura Deletant, Lauren Gardner, Ling Agaran, Louise Hanson, Natalia Edelmann, Nicole Prentice, Petra Barros, Rebecca Morris-Eyton, Sandy Brittany, Sarah Wilkinson, Suzanne Marshall, Victoria Williams.

Publisher: Pro Publishing House