Vi afdækker i stedet, hvor meget tid den enkelte bruger på tankerne og hvorfor.
Når der er bekymringer over arbejdsmiljøet på en arbejdsplads, vil ledelsen ofte løse det med at ændre på rammerne, fx ved at give en medarbejder nye opgaver, lave om på mødestrukturen eller lignende. Men hos CEKTOS vender de problemstillingen 180 grader rundt.
– Vi arbejder med tankemønstrene først, fordi de tanker, vi har om vores tanker, leder ind i en negativ spiral, der suger energien. MCT handler om aktivt at styre sine tanker og dermed skabe plads og rum til at træffe konstruktive beslutninger, fortæller Pia Callesen, der har en ph.d. og er klinikchef hos CEKTOS.
Pia Callesen har skrevet flere bøger om MCT og angst. Den nyeste Grib Livet Slip Angsten er lige på trapperne.
Ny psykologisk tilgang til tanker
MCT handler om at kontrollere opmærksomheden og give nye måder at forholde sig til negative tanker på. Terapeuten prøver at ændre de overbevisninger, der giver anledning til de uheldige tankemønstre og opmærksomhedsmønstre.
Det er netop vores metakognitive overbevisninger, som styrer vores strategier og guider os til, hvordan vi skal forholde os til og bearbejde vores tanker. Derfor begynder indsatsen med se på, hvor meget tid tankerne optager.
Behandlingsmetoden MCT, som CEKTOS bruger, er et helt nyt paradigme i psykologien. Metoden, der er en evidensbaseret psykologisk behandlingsmetode til behandling af psykiske lidelser som stress og depression, er udviklet af Professor Adrian Wells.
Forskningen har påvist, at det ikke er tilstedeværelsen af negative tanker, som gør os syge, angste og deprimerede, men snarere den tid vi bruger på at bearbejde og bekymre os om de negative tanker.
Tag tiden fra tankerne
WHO forudser, at stress og depression vil blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020. Ifølge tal fra Stressforeningen er der hver dag omkring 35.000 danskere sygemeldt på grund af et psykisk dårligt arbejdsmiljø, som kan resultere i f.eks. stress, udbrændthed, depression og psykosomatiske symptomer.
Mange ledere og medarbejdere kender fornemmelsen af at bekymre sig om en MUS-samtale, gruble over en kollega, eller andre tanker der fylder op indeni og stjæler overskuddet i hverdagen – både i arbejdslivet, men også på hjemmefronten.
De negative tanker er ofte skyld i, at mennesker føler sig deprimerede og nytteløse. Tankerne fører til en fornemmelse af at spilde livet. Den metakognitive psykolog ved, at du ikke kan tømme dit hoved for tanker, og det er en nytteløs kamp at forsøge at få tanker til at forsvinde eller ændre sig til mere realistiske tanker.
– Vi afdækker i stedet, hvor meget tid den enkelte bruger på tankerne og hvorfor. Herefter får den enkelte redskaber og øvelser til at rette opmærksomheden på andre ting, så fokus og tid i stedet bliver brugt på at fokusere på andet end de negative tankemønstre, fortæller Pia Callesen.
Hos CEKTOS, der er landsdækkende, er der mulighed for individuel terapi, gruppeterapi eller onlineforløb. Som den første klinik i Danmark – og en af de første i Norden – har CEKTOS specialiseret sig i metakognitiv terapi til behandling af psykiske lidelser og nervøse tilstande.
Klinikchef Pia Callesen fra CEKTOS står i spidsen for verdens største metakognitive forskningsprojekt. Det er et forskningsprojekt, hvor den metakognitive metode benyttes i behandlingen af depressive danskere. Pia Callesen har igennem årene løbende fået individuel supervision og sparring af Professor Adrian Wells.
Læs mere om, hvordan du overvinder de negative tanker på