INU giver selvforkælelse i hverdagen

0
291

Med INU har Zone Denmark skabt en helt ny spa-kollektion, der giver dig en afslappende pause i den travle hverdag. Bæredygtighed og sanselighed er kodeordene.

Man skal kunne forkæle sig selv med god samvittighed

De fleste af os har nok rigeligt at se til i hverdagen, og derfor kan det være en god ide at indrette sig med hyggelige rutiner og daglige indslag af sanselighed og selvforkælelse.

Til det formål har Zone Denmark udviklet den nye spa-kollektion INU, der rummer alt fra skånsomme, økologiske plejeprodukter og duftlys, til tykke, bløde håndklæder, multifunktionelle småmøbler og andet lækkert badeværelsestilbehør.

Sanselighed i centrum
INU er udviklet med afsæt i den skandinaviske bade- og saunakultur og oprindelige kulturers spirituelle traditioner, og bag designet står Tilde Nygaard fra NEU Studio, som ikke blot har formgivet med henblik på funktion, men også har tilstræbt at appellere til sanserne. Derfor er duftindtryk, produktdesigns og tekstiler med forskellige former for teksturer i centrum.

Selve navnet INU er en kreativ omskrivning af udtrykket ‘At være i nuet’, forklarer design- & brandmanager Michael Bruun: ”Vores grundide var, at man ofte føler sig mere afslappet og lader bedre op, hvis man er ude i naturen eller befinder sig på et spa-hotel. Så vores mål har været at trække følelserne derfra hjem i det private baderum”.

Bæredygtighed og langsigtet tænkning
For et dansk designmærke som Zone Denmark er det desuden vigtigt, at sætte bæredygtighed og miljøhensyn i fokus, så derfor er INU fremstillet af bæredygtige og allergivenlige materialer og råvarer – ligesom du også kan vælge partikelfri duftlys og parfumefri alternativer.

“Man skal kunne forkæle sig selv med god samvittighed, og derfor anvender vi bl.a. økologisk bomuld i tekstilerne og naturlige ingredienser i duftlysene. Men bæredygtighed handler jo også om, at produktet skal kunne leve længe. Vores samhandelspartnere deler vores passion, strategi, ambitioner og overvejelser for produktion af dansk design. Derfor arbejder vi sammen om at få både bæredygtighed og holdbar kvalitet i de materialer, vi vælger. Vi er også i fuld gang med at gøre alle vores emballager bæredygtige – de er fremstillet af FSC-certificeret karton, og de anvendte trykfarver er udvundet af sojabønner, der er 100% naturlige og med til at sikre en optimal og miljøvenlig genanvendelse af kartonen”, siger Michael Bruun.

Se mere og find nærmeste forhandler på

www.zonedenmark.dk