Bæredygtighed udelukker ikke smukt design, komfort og funktionalitet, når det gælder gulve. Det beviser Amorims nye korkgulv WISE, som Timberman har lanceret i Danmark.
Amorim WISE lever op til sit kloge navn ved at være PVC-frit, CO2-neutralt og klimavenligt – og meget praktisk i hverdagen. WISE kan benyttes alle steder i boligen. Det er bygget op af to lag kork omkring en kerne af kork komposit.
Overfladen, der har et realistisk look af ægte træ, er beklædt med vinyl, som gør gulvet vedligeholdelsesfrit og nemt at holde rent.
Kork er klimavenligt
Amorim WISE supplerer Timbermans brede udvalg af korkgulve til private hjem og kontormiljøer. WISE er skabt ud fra en genbrugstanke, idet gulvet er lavet af restmaterialer fra fremstillingen af vinpropper, der stanses ud af kork.
Kork laves af barken fra korkeg og er et unikt, regenererende byggemateriale. Det er ikke nødvendigt at fælde træerne. I stedet kan man skrælle barken af træet hvert niende år.
Når korkegen herefter danner ny bark, accelererer det træets optag af CO2. Når træer danner ny bark, optager de fem gange mere CO2 fra atmosfæren og hjælper med at reducere den globale opvarmning.
Varmer og dæmper støj
Ud over sin praktiske, vedligeholdelsesfrie overflade bidrager korkgulve på flere måder til øget komfort og behageligt indeklimaet.
Kork er et luftholdigt blødt materiale, hvilket gør gulvet blødt og behageligt at gå på.
Modsat et koldt laminatgulv har korkgulvet i kraft af sit materiale en indbygget varme, der virker isolerende og hjælper med at holde en behagelig temperatur i rummet.
Amorim WISE indvirker også positivt på akustikken. Kork har en støjabsorberende effekt og kan dæmpe lyd med helt op til 53 procent.
Det er en god egenskab i skandinaviske hjem, hvor vi ofte bygger loft til kip.
Læs mere på