De senere år er der dukket flere og flere glashuse og -tilbygninger op i de danske haver. Udestuer, vinterhaver, drivhuse og orangerier er næsten blevet et must for husejere, der gerne vil udvide boligen med et rum – og samtidig komme lidt tættere på naturens liv i haven.
Det mærker man bl.a. hos svenske Willab Garden, der siden 1986 har været Nordens førende leverandør af udestuer og drivhuse. Producenten har oplevet en voldsom vækst i Danmark de senere år, og via deres store showroom i Greve kommer de helt tæt på danskernes drømme om alt fra glastilbygninger med helårsanvendelse til romantiske, fritstående drivhuse.
Vinterudestuen til helårsbrug
Men hvilken løsning skal man så vælge? Det handler helt basalt om, hvordan du vil bruge rummet. Men vil du have fuldt udbytte af det henover hele året, skal du gå efter en vinterudestue, mener Rene Eriksen fra Willab Garden.
“Når man alligevel er i gang med at projektere sin udestue, så er det ikke meget dyrere at lægge isolering i gulvet og vælge tykkere glas og vinterprofiler. Installerer man så en varmepumpe eller måske en brændeovn, kan man reelt set anvende rummet hele året. Da jeg startede for snart 6 år siden, var der langt mellem vinterudestuerne herhjemme, men i takt med at de er blevet billigere, bedre og mere stilfulde i designet, har folk fået øjnene op for, hvor meget de kan tilføre boligen”.
Design din egen udestue
I showroomet i Greve kan du både få rådgivning og ved selvsyn opleve de forskellige muligheder i fuld størrelse. De udstillede modeller tjener dog blot til inspiration, understreger Rene Eriksen:
“Vi har mange standardløsninger, men vinterudestuer laves altid efter mål og, så man kan få det fuldstændig, som man vil have det. Og da vi samtidig samarbejder med vores certificerede montører over hele landet, er vejen fra tegning til slutprodukt meget nem og direkte”.
På hjemmesiden kan du selv designe dig frem til din drømmeudestue via værktøjet Udestueguiden 4.0. Her kan du kan se resultatet i 3D og samtidig få en god indikation af prisen.
Se mere på