Det store spørgsmål er: Hvordan får vi mest sundhed for pengene. Lige nu handler det meget om den effektive behandling i sundhedssystemet med en nærmest ensidig debat om, hvordan pengene bliver brugt. Medierne er fyldt med historier om ventelister, dyr medicin samt screeninger for sygdomme, som koster skatteyderne dyrt. Men hvor er patientens oplevelse henne i alt det her?
– I debatten er der meget lidt fokus på den værdibaserede sundhed, der handler om, hvilken oplevede kvalitet behandlingen giver patienten, og hvordan vi skal registrere det i sundhedsregistrene, siger Arun Micheelsen, der er Chef Analytiker i DLI MI, og Arun uddyber:
– Det kræver et paradigmeskifte, hvis sundhedsvæsenet skal reguleres efter den værdi, det skaber for samfundet i stedet for på omkostninger. Men gevinsten for den enkelte og for samfundet vil være til at få øje på.
Livskvalitet i fokus
Hos Dansk Lægemiddel Information Market Intelligence (DLI MI) ser man mange fordele i, at man fra politisk side støtter op om en ny tilgang til at vurdere sundhedsvæsnet. Det bør i højere grad handle om, hvilket liv patienten får efter behandlingen, samt hvad samfundet får ud af behandlingen.
I stedet for kun at kigge på de økonomiske omkostninger forbundet med sundhedssystemet, kunne man med fordel kigge på, hvilken livskvalitet patienten har efter behandlingen. Og ikke mindst om den enkelte patient lever længere og bedre. Kommer patienten tilbage på arbejde? Skal kommunen hjælpe den ældre, eller kan de selv efter endt behandling? Altså hvilken værdi skaber sundhedssystemet faktisk for vores samfund?
– Fra 2020 vil vurderinger af nye medicinske behandlinger inkludere patienters livskvalitet. Det er et første skridt på vejen, men vi har allerede tilgængelige data, der kan belyse patientens oplevede gevinst ved en behandling, og dermed den reelle værdi sundhedssystemet genererer for samfundet, forklarer Arun Micheelsen.
Patienten skal involveres mere
Den nye tilgang vil kræve, at patienten involveres endnu mere. I dag bliver patienterne ikke i tilstrækkelig grad inddraget i behandlingen, og sundhedsvæsenet fokuserer kun ganske lidt på, hvordan patientens livskvalitet ser ud, efter opholdet på sygehuset er slut. Mange ældre sendes tilbage på plejehjemmene for blot at vende tilbage til sygehuset kort efter.
Og for patienter, der stadig er på arbejdsmarkedet, er der ikke nok, som spørger, hvordan behandlingen eller medicinen har påvirket dem; eller om hverdagen fungerer, når arbejdet og børnene skal passes. Sundhedssystemets fokus er på selve behandlingen, men den værdi, sundhedsvæsnet faktisk genererer for samfundet via raske patienter, forsvinder i debatten, såvel som i den måde sundhedssystemet styres på.
Ud over at inddrage patienterne mere i behandlingen kan sundhedsvæsenet også gøre brug af de store mængder af data, der gør det muligt hurtigere at vurdere effekten af forskellige lægemidler. Data kan eksempelvis supplere forsøg ved udvikling af nye lægemidler, som der gøres brug af i dag, og det vil samtidig betyde mere virkelighedstro resultater.
Bedre behandling til de kronisk syge
En af de store grupper af patienter, som vil få stor gavn af en mere effektiv brug af data, er de kronisk syge. Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen lever godt hver femte voksne dansker med mindst én af disse kroniske sygdomme: KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- og type 2-diabetes eller astma.
– Netop kronikerne og de multisyge er en meget svær gruppe at medicinere korrekt. Men der er ingen tvivl om, at ved at bruge data samt inddrage patienterne mere, vil det også blive lettere at finde de rigtige lægemidler og behandlinger, som sikrer, at patienten sikkert og hurtigt vender tilbage til livet. Det kræver, at vi begynder at forstå og styre sundhedsvæsnet efter den værdi, det genererer for samfundet – og ikke blot ser sundhedsvæsnet som en udgift, siger Arun Micheelsen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 84,5% af alle danskere var i kontakt med egen praktiserende læge mindst én gang i 2018. I gennemsnit havde disse danskere 7 kontakter med egen læge i 2018. Det svarer til, at ca. 4,89 mio. danskere i 2018 var i kontakter med egen læge hver anden måned (www.statistikbanken.dk/SYGHER samt www.statistikbanken.dk/FOLK1A).
Læs mere på