Kombinationen af hjertesvigt og type 2-diabetes har ofte dødelig udgang, men nu viser flere nye studier effekt for SGLT2-hæmmere på hjertesvigt hos patienter, der samtidig har type 2-diabetes.
”SGLT2-hæmmere har været kendt i en årrække og bruges i behandling af diabetes. Nu viser det sig i gentagne studier, at SGLT2-hæmmerne har markant effekt på hjertesvigt, faktisk uanset om patienten har diabetes eller ej. Der kommer stadig flere nye studier med samme positive resultater, så jeg går ud fra, at der er tale om en såkaldt gruppeeffekt, og at vi således vil have flere præparater på markedet til behandling af hjertesvigt. Det giver ikke mindst håb for patienter med både hjertesvigt og type 2-diabetes,” siger professor i kardiologi Kenneth Egstrup, OUH Svendborg Sygehus.
Bedre prognose og livskvalitet
Generelt har patienter med type 2-diabetes en væsentlig overrisiko for at dø af hjertekarsygdomme, og det gælder især hjertesvigt. Knapt halvdelen af patienterne med hjertesvigt er døde efter fem år, og for patienter med type 2-diabetes er risikoen endnu højere. De dør væsentligt hyppigere af hjertesvigt end ikke-diabetikere.
”De to sygdomme udgør en særdeles farlig kombination, som ikke er ukendt, men heller ikke har haft så stor fokus, som den forhåbentlig får nu. Hjertesvigt forekommer to til fem gange hyppigere hos patienter med type 2-diabetes, og dermed er hjertesvigt en af de væsentligste årsager til død blandt diabetikere,” forklarer Kenneth Egstrup.
Udover høj dødelighed medfører hjertesvigt også meget dårlig livskvalitet for patienterne. Ifølge Kenneth Egstrup viser de nye studier, at SGLT2-hæmmerne også forbedrer livskvaliteten for patienterne på en række parametre.
De to sygdomme udgør en særdeles farlig kombination, som ikke er ukendt, men heller ikke har haft så stor fokus, som den forhåbentlig får nu
To typer hjertesvigt
Hjertesvigt skyldes en fejl på hjertemusklen og inddeles i to typer med og uden reduceret pumpefunktion. Hos patienter, der har hjertesvigt med reduceret pumpefunktion, pumper hjertet under 40 procent af venstre kammers volumen pr. slag. Det normale er 60-75 procent. Patienter med almindelig diabetes er overrepræsenteret blandt patienterne med denne type hjertesvigt, fordi de er i øget risiko for at få forkalkningssygdomme, som beskadiger pumpefunktionen.
Hjertesvigt med bevaret pumpefunktion er mere kompleks og skyldes, at hjertekammeret bliver stivere med alderen. Trykket skal sættes op for at pumpe, hvilket forplanter sig til trykket i lungekredsløbet, hvorfor patienter med denne type hjertesvigt ofte bliver lettere forpustet.
”Hjertesvigt med bevaret pumpefunktion er ganske hyppig hos type 2-diabetikere, fordi de oftere har mikrovaskulære komplikationer, dvs. komplikationer i de små blodkar som følge af deres diabetes. Indtil nu har der ikke været dokumenteret behandling, der hjælper på denne type hjertesvigt, men det håber vi på nu med den nye viden om effekten af SGLT2-hæmmere,” siger Kenneth Egstrup.
Ny viden til lægerne
Han og landets øvrige kardiologer øger nu indsatsen for at gøre praktiserende læger, speciallæger i diabetes, patienter med type 2-diabetes og deres pårørende mere bevidste om den tætte forbindelse mellem hjertesvigt og type 2-diabetes og om de nye muligheder for forebyggelse og behandling.
”Praktiserende læger bør i modsætning til i dag have overenskomst specifikt på hjertesvigtområdet, så de er forpligtede til at lave regelmæssige kontroller, lige som de gør med diabetes og andre sygdomme. Vi ønsker en ny systematik, så de patienter, der kan være kandidater til behandling, bliver sendt til vurdering hos os.”
Diagnosen hjertesvigt er svær at stille, fordi ingen symptomer er specifikke for sygdommen. De hyppigste symptomer er træthed, åndenød og væske i kroppen.
”Vi regner med, at kun hver sjette, der kommer til lægen med disse symptomer, har hjertesvigt. Hvis lægen også laver en elektrokardiografi, og den er normal, er der meget lidt sandsynlighed for, at der er tale om hjertesvigt. Den endelige diagnose hviler udelukkende på en ultralydsscanning af hjertets pumpeevne, som foretages hos os,” siger Kenneth Egstrup.
Omkring 60.000-100.000 mennesker i Danmark har hjertesvigt i en eller anden grad. Sygdommen er voksende. Årligt indlægges ca. 11.000 med hjertesvigt. Patienter er gennemsnitligt 72 år, når de rammes af hjertesvigt. Ca. 5% af befolkningen over 75 år har hjertesvigt. Over 85 år er tallet over 10%.
Diabetikere og især type 2-diabetikere er særligt i risikozonen for at få hjertesvigt, især hvis blodsukkeret ikke har været velreguleret, hvilket kan skade blodkarrene. SGLT2-hæmmere øger udskillelsen af sukker i urinen og hæmmer proteinet SGLT2, som optager sukker fra urinen og derefter afgiver den i blodet. Herved sænkes sukkerindholdet i blodet.