Når man rammer
bølgen helt rigtigt, så har det meget stor gavn for beskæftigelsen og hele samfundsøkonomien
Vi starter med investeringerne: Siden 2010 har Bristol Myers Squibb (BMS) i alt investeret og indgået aftaler til en værdi af 12 mia. kr. i dansk biotek. Dermed er BMS en af de største udenlandske investorer i dansk biotek. BMS har bl.a. købt dele af Novo Nordisks pipeline inden for autoimmune sygdomme, investeret i Bavarian Nordic og i Galecto Biotech.
Faktisk er lille Danmark det land uden for USA, som BMS investerede mest i over en årrække.
”Det skyldes bl.a. at Danmark har et helt fantastisk økosystem i form af store trækheste som Novo Nordisk, Lundbeck og Løven (LEO Pharma),” siger Anders Thelborg, der er direktør for BMS’ danske selskab. Men BMS nøjes ikke med at lægge penge i dansk biotek. Interessen rækker videre endnu.
Undervisning i entreprenørskab
BMS indledte i 2016 et partnerskab med Fonden for Entreprenørskab og Københavns Universitet. Det resulterede bl.a. i oprettelsen af et nyt fag på Københavns Universitet, ”Entrepreneurship in Pharmaceuticals”, hvor farmacistuderende bliver introduceret til de kommercielle sider af farma og biotek. Blandt andet bidrager BMS med undervisere, der flyves ind fra udlandet, og advokatfirmaet Bech Brun underviser i patentlovgivning. Faget varer et semester. Der er plads til 20 studerende, og det har været overtegnet de seneste par gange, hvor det er blevet udbudt. Målet med faget var at sikre, at flere studerende med interesse for bl.a. medicin, life science og entreprenørskab kunne lære at udvikle deres egne vidensbaserede idéer, som kunne danne afsæt for en ny startup – dette er en faglig erfaring, som studerende med disse interesser kun i begrænset omfang tidligere havde adgang til.
Med ønsket om at sikre en endnu tidligere indsats – og et bredt forankret fokus på life sicence og entreprenørskab – blev partnerskabet også udbredt til ungdomsuddannelserne. Det blev manifesteret ved oprettelsen af to life science-studieretninger på henholdsvis Nærum Gymnasium og Herlufsholm Skole og Gods.
”Formålet er at gøde jorden for science-entreprenørskab så tidligt som muligt. Både med henblik på at fremdyrke excellente naturvidenskabelige unge og for at inspirere dem til etablering af egen virksomhed inden for biotek eller farma”, siger Christian Vintergaard, administrerende direktør for Fonden for Entreprenørskab.
”Jo tidligere i uddannelseslivet man starter, jo større er spredningseffekten,” understreger Vintergaard.
Om Anders Thelborg
Anders Thelborg har siden 2015 været administrerende direktør for Bristol Myers Squibb Danmark og var inden da bl.a. marketingdirektør og kommerciel direktør for selskabets aktiviteter i de nordiske lande. Anders Thelborg var i 2016-2017 medlem af den daværende regerings vækstteam som den eneste repræsentant for et udenlandsk selskab. Vækstteamet fremlagde hele 37 anbefalinger. Anders Thelborg er medlem af bestyrelsen i Lægemiddelindustriforeningen, Lif, samt bestyrelsen af American Chamber of Commerce i Danmark (AmCham Denmark).
Legater til unge studerende
Fonden uddeler desuden efter ansøgning såkaldte mikrolegater til unge mennesker, typisk studerende ved en videregående uddannelse. Pengene, der er doneret af BMS, når det specifikt kommer til life science-startups, kan gå til at udvikle en forretningsidé, en prototype eller anden form for entreprenørskab i sit tidlige stadie. Legaterne uddeles af en dommerkomité med forskellige indsigter og kompetencer i relation til entreprenørskab, og dommerkomitéen leverer feedback til alle ansøgere – ikke bare de heldige, der formår at vinde et legat – med henblik på at hjælpe de unge godt videre med deres ambitioner om selvstændige projekter, der kan bane vejen for egen virksomhed.
”Til vores store glæde kan vi se, at flere af legatmodtagerne har formået at komme i gang med deres entreprenørskab og er kommet så langt som til at stifte egen virksomhed og ansætte medarbejdere,” fortæller Christian Vintergaard.
Fonden for Entreprenørskab er overbevist om, at partnerskabet med BMS er med til at gøde jorden for morgendagens life science-virksomheder.
”Det er samtidig et meget positivt budskab at kommunikere til de unge mennesker: Her kan du være med til at gøre en kæmpe forskel, og du behøver ikke nødvendigvis – som eksempelvis lægestuderende – gå den slagne vej og søge ansættelse som læge. Du har også mulighed for at udfolde dine talenter som iværksætter og skabe dine egen levevej,” påpeger Christian Vintergaard.
Direktøren for Fonden for Entreprenørskab anser BMS for en stærk og innovativ partner i bestræbelserne på at stimulere entreprenørskab i relation til life science og håber, at partnerskabet kan fortsætte og forstærkes.
Speed-dating for biotekbranchen
I et tæt samarbejde mellem den amerikanske ambassade og BMS lukkede den daværende amerikanske ambassadør Rufus Gifford dørene op for residensen på Rydhave til et større speed-dating-event mellem biotekvirksomheder og potentielle investorer.
BMS har i flere år samarbejdet med Invest in Denmark om at tiltrække investeringer og kliniske studier til Danmark. Dels ved at facilitere møder med BMS’ globale kolleger og danske parlamentarikere – bl.a. i forbindelse med FN’s generalforsamlinger i New York, dels ved at organisere rundbordssamtaler med BMS’ globale kolleger og Rigshospitalets Fase 1 Enhed.
Ny life science-strategi
Regeringen er ved at lægge sidste hånd på en ny life science-strategi, og BMS ser meget gerne, at der også er fokus på biotek-entreprenørskab for at sikre fremtiden for dansk life science.
”Der er lang vej fra den gode idé til et færdigt produkt i life science. Så lang vej, at mange gode idéer aldrig bliver ført ud i livet. En ny life science-strategi bør derfor have fokus på at sikre bedre rammer for fremtidens talenter og idéer,” siger Anders Thelborg.
Han peger på, at det er en generel udfordring, at der mangler risikovillig kapital på life science-området i Danmark. Det gør, at mange startups ikke har adgang til den fornødne kapital. Den høje risiko og lange udviklingsfase medfører, at mange investorer placerer deres midler i mere sikre projekter – eller hvad der bliver anset for at være mere sikre projekter.
Behov for en dansk life science seed-fond
”Derfor bør der oprettes en dansk life science seed-fond, så nystartede virksomheder i højere grad får adgang til finansiering. Vi støtter forslaget fra regeringens genstartsteam for life science om at dedikere midler til early-stage finansiering af nye idéer og innovative løsninger i regi af Innovationsfonden, siger Anders Thelborg.
Efter Thelborgs opfattelse er det bydende nødvendigt at se på incitamentsstrukturerne i vores skattelovgivning og aktiekultur, som i dag frembyder forhindringer for at fastholde life science og biotek i Danmark.
”De danske skatteregler beskatter milepælsbetalinger ved salg af virksomheder. Vi kender det som ’fantomskat’, altså hvor man beskattes af den samlede salgsværdi, selvom den er delt op i milepælsbetalinger, som måske aldrig bliver til noget. Det gør det svært at fastholde særligt life science-startups i Danmark. Det gør det også vanskeligere for en virksomhed som BMS at investere i danske virksomheder – noget vi ellers har gjort i rekordstort omfang gennem de sidste ti år”, understreger Anders Thelborg.
Høj aktieskat afskrækker
Og så er der niveauet for aktiebeskatning i Danmark. For at undgå at succesfulde danske virksomheder flytter ud af Danmark, bør der ifølge Thelborg arbejdes for, at den danske aktiebeskatning ved salg af virksomheder samt ved børsnotering bliver den mest attraktive i Norden. I Norge er aktieskatten 31,7 pct., i Sverige er den 30 pct. og i Finland 28,9 pct. På den baggrund foreslår den danske direktør for det amerikanske selskab, at Danmark sænker aktieindkomstbeskatningen til 27 pct.
”Vi ser i stigende grad, at flere life science-virksomheder lader sig børsnotere i f.eks. Sverige, og så har virksomheden det ene ben ude af Danmark,” advarer Anders Thelborg.
I 2017 var der 36 børsnoteringer i Sverige inden for medicinal-, biotek- og medicobranchen – hvoraf to af dem var danske. Samme år blev én biotekvirksomhed børsnoteret i Danmark, nemlig Orphazyme i november 2017. Dette var ovenikøbet den første biotekvirksomhed, der blev børsnoteret i Danmark siden Zealand Pharma i 2010.
”Det er altså ikke bare virksomheder og arbejdspladser, vi skubber væk, men langsigtet vækst,” påpeger Anders Thelborg.
Vigtigt at tiltrække endnu flere kliniske forsøg
”Når det gælder kliniske forsøg, er gode rammevilkår helt afgørende for at kunne tiltrække udenlandske life science-investeringer til landet. De kliniske forsøg bibringer viden og erfaring til danske læger og forskere. Og Danmark har hidtil haft en styrkeposition inden for kliniske forsøg. Dog har der på det seneste været udfordringer i forhold til kliniske forsøg i den tidlige fase i form af godkendelse af indsamling af prøver for forsøgspersoners arvemasse, altså genetik. Forskning i arvemasse bliver mere og mere vigtigt, da denne viden kan anvendes til at skræddersy behandlinger og til at udvikle nye innovative kræftbehandlinger. Det er afgørende, at både industri og myndigheder forsat samarbejder for at sikre, at vi kan have adgang til disse unikke prøver via forsøg i de tidlige faser og samtidig værner om patienternes anonymitet.”
”Vigtigst af alt giver kliniske forsøg danske patienter adgang til de nyeste, mest avancerede behandlinger og behandlingsteknologier, når udenlandske virksomheder vælger at placere deres kliniske forsøg i Danmark. Og det sikrer netop uundværlig erfaring og viden hos det sundhedsfaglige personale. Det er den slags, der er med til at sikre patientbehandling i verdensklasse,” mener Anders Thelborg.
Men der kan gøres mere
”Konkurrencen om tiltrækningen af kliniske forsøg til Danmark er hård, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer, at vi har nogle af de mest attraktive rammevilkår på området. Det kræver, at både processen med at starte kliniske forsøg op og udgifterne hertil er meget konkurrencedygtige på – som minimum – nordisk og europæisk plan,” siger Anders Thelborg, og fortsætter:
”I dag er vi desværre vidne til, at det ikke er tilfældet i Danmark. Godkendelsestiden er typisk syv til ni uger. Til sammenligning tager det kun to uger i Holland. Det skyldes formentlig, at der kun er én indgang i Holland. Vi ser desuden lange sagsbehandlingstider hos de videnskabsetiske komitéer samt besværlige og langsommelige processer omkring indgåelse af kontrakter og budgetter. Omkostningerne er heller ikke konkurrencedygtige, transparente eller ensartede på tværs af regionerne.”
Kortlæg omkostninger ved kliniske forsøg
Det handler bl.a. om de overheadomkostninger, som hospitalerne fakturerer virksomhederne. Der er forskelle i omkostningerne imellem de fem regioner i Danmark, og biotek-/farmaselskaberne ender derfor med at betale forskellige beløb for ellers identiske studier. Der er også sundhedsjura inde i billedet. Hver region i Danmark har egne juridiske enheder, der foretager vurderinger. Her ville det lette processen gevaldigt, hvis der var én indgang, påpeger direktøren.
Som en del af life science-strategien foreslår Anders Thelborg, at der foretages en kortlægning af omkostninger og procedurer for kliniske forsøg i både Danmark og andre sammenlignelige lande for at skabe et overblik. ”På den baggrund bør der udarbejdes en national handlingsplan for kliniske forsøg, der kan være med til at løse konkrete barrierer og udfordringer, hvis det viser sig, at Danmark ikke længere kan konkurrere med andre lande”.
Det haster med at finde løsninger
”Det er ærgerligt, at vi i en del tid ikke har set helt skarpe løsninger på nogle helt konkrete udfordringer, som vi jo længe har kendt til. Det seneste vækstteam for life science fremsatte en lang række anbefalinger til, hvordan de kunne løses. Det er efterhånden tre-fire år siden”, siger Anders Thelborg og fortsætter:
”Jeg har et håb om, at der kommer en klokkeklar løsning til gavn for patienter, samfund og virksomheder. Og vi har et ansvar – på tværs af ministerier, regioner og virksomheder – til at gøre op med de barrierer, vi ser, hvis ikke Danmark skal tabe yderligere terræn hvad angår klinisk forskning. De nuværende indsatser har ikke været helt tilstrækkelige. Andre lande står også i kø for at tiltrække kliniske forsøg – og konkurrencen er faktisk kun blevet hårdere under Corona-krisen, fordi adskillige andre lande i verden nu ser værdien af klinisk forskning og kliniske forsøg i et andet perspektiv. ”
Fremtiden byder på personlig medicin
”Men for at kunne følge med i den internationale konkurrence om at tiltrække kliniske forsøg, kræver det også, at vi sikrer rammerne for et sundhedsvæsen, der er gearet til at tage ny innovation i brug. Fremtidens behandlinger vil byde på personlig medicin som f.eks. celleterapier, og det stiller nogle skærpede krav til sundhedsvæsenets infrastruktur og produktionsapparat,” siger Anders Thelborg.
Kort fortalt produceres flere typer af personlig medicin ud fra patientens egne celler i et unikt samarbejde mellem hospital og leverandør. T-celler fra patientens eget immunsystem tappes på hospitalet og sendes til leverandørens faciliteter, hvor T-cellerne aktiveres og tilføres den egenskab, at de kan genkende patientens kræftceller. Dernæst duplikeres de aktiverede T-celler, indtil der opnås den rette dosis af medicinen. Medicinen transporteres tilbage til hospitalet, hvor patienten nu får sine egne målrettede T-celler tilbage i blodet.
”Denne form for personlig medicin er uhyre smart, men også dyr. Og der er behov for at være i stand til at udføre effektmålinger for at kunne vurdere, hvordan sådanne former for avanceret og individuel medicin skal understøttes af det offentlige. Og et sådant set-up mangler i dag.”
Anders Thelborg så meget gerne etableringen af et permanent life science-råd med Erhvervsministeriet eller andre relevante ressortministerier som tovholder. Med mulighed for etablering af underråd eller fora, hvor der kan drøftes nuværende og fremtidige muligheder og udfordringer i sundhedsvæsenet.
”Det kan vi kun gøre ved at fremme dialog og erfaringsudveksling på tværs af klinikere, betalere, patienter, virksomheder og myndigheder. Vi har et fælles ansvar for, at Danmark bliver en life science-nation i verdensklasse”, siger Thelborg.
Om Bristol Myers Squibb
For knap to år siden foretog BMS et af de største opkøb i medicinalindustrien nogensinde ved at købe konkurrenten Celgene for den nette sum af 485 mia. kr. BMS omsatte i 2019 for 39,8 mia. USD og omsætningen i den danske del af selskabet beløb sig til 1 mia. kr. Det globale medarbejdertal tæller ikke færre end 30.000, heraf 50 i Danmark.
Den amerikanske medicinalgigant fokuserer især på kræft, autoimmune sygdomme og hjerte-kar-sygdomme.
De færreste ved, at BMS har været aktiv i Danmark siden 1968. Dette år gjorde den amerikanske medicinalgigant nemlig sin danske entré ved at købe navnkundige Carmen Curlers i Kalundborg.
Læs mere på www.bms.com
Life science økosystemet i Danmark er helt unikt, siger startup iværksætter
”Danmark er et af de bedste lande i verden inden for udvikling af biotek,” siger Christian Grøndahl, CEO og stifter af biotekselskabet Snipr Biome.
”Vi har det rigtige mix af meget tunge farmavirksomheder som Novo, Lundbeck, LEO Pharma, der ’gider’ deres små naboer, og som tilmed udklækker nye iværksættere i stor stil, stærke universitets- og forskningsmiljøer, en meget stor produktions-know-how (i en tid, hvor megen anden produktion ellers er flyttet ud), og så gør fondsejerskabet, at de store danske life science-selskaber er beskyttet mod overtagelse og kan tænke langsigtet. Det er helt unikt, og jeg kan ikke se noget andet sted i verden, der er begunstiget af denne fantastiske kombination af styrkepositioner i life science-industrien,” siger Christian Grøndahl med meget stor begejstring.
Dyrk iværksætteri og risikovillighed
”Det er rigtigt, at aktiekulturen i Danmark er elendig, og at skattesystemet ikke som udgangspunkt belønner risikovillighed og iværksætteri. Men jeg har den opfattelse, at vi skal betale vores skat med glæde, og iværksætteriet kan vi som private aktører være med til at gøre noget ved på den lidt længere bane,” påpeger Grøndahl, der har en fortid som forskningsdirektør hos Zealand Pharma og vicedirektør hos Novo Nordisk.
Derfor gør Christian Grøndahl også, hvad han kan for at understøtte studerende og unge menneskers interesse for biotek og life science, bl.a. sammen med BMS og partnerskabet med Fonden for Entreprenørskab (se andetsteds i denne artikel). Om BMS siger Christian Grøndahl:
”BMS lægger mange investeringer og forskningspenge i Danmark, og selskabet er på vej til at blive en betydelig spiller her i landet. Globalt er BMS desuden et af de allermest spændende farmaselskaber.”
Kort om Snipr Biome
Snipr Biome forsker i udnyttelse af den såkaldte crispr-teknologi til at udvikle præcisionslægemidler, der skal bekæmpe alvorlige infektioner og multiresistente bakterier. Snipr Biome bruger populært sagt crispr-teknologien til at redigere i de bakterier, vi har i kroppen.
Snipr Biome modtog sidste år Ernst & Youngs pris som årets life science-entrepreneur bl.a. i anerkendelse af biotekselskabets evne til at rejse kapital. Nærmere bestemt 50 mio. USD i en af de største serie A-finansieringsrunder i Europa i flere år.