Men udbruddet illustrerer også hvor vigtigt det er at have adgang til livsvigtigt medicinsk udstyr. Derfor er det fortsat helt centralt at arbejdet med etableringen af et behandlingsråd har fokus på, hvordan innovativt medicinsk udstyr kommer ind i sundhedsvæsenet.
Kort før coronaudbruddet rasede ind over Danmark og afbrød alle hidtidige sundhedspolitiske dagsordener, meddelte Danske Regioner d. 9. marts, at modellen for det kommende behandlingsråd er på plads.
Rådet skal fra 2021 vurdere, om effekten af behandlinger og sundhedsteknologier står mål med omkostningerne og dermed forhåbentlig understøtte ibrugtagningen af værdiskabende udstyr ud fra en samlet økonomisk betragtning af alle gevinster og omkostninger ved en behandling – og ikke alene indkøbsprisen.
Dermed kan rådet forhåbentlig komme til at understøtte en mere værdibaseret indkøbspraksis i sundhedsvæsenet, som Medicoindustrien har arbejdet målrettet på i årevis. Derfor står Medicoindustrien klar til at bidrage til, at behandlingsrådet kommer godt fra land og indfrier de mange forventninger.
Behandlingsrådet skal give patienter den bedste behandling
Et af målene med behandlingsrådet er at ensrette brugen af behandlinger og sundhedsteknologier på tværs af geografi og patientgrupper. Det skal hindre, at patienter i en region kan få en behandling, der ikke udbydes til patienter i en anden region og derved mindske ulige muligheder for patienter på baggrund af adresse mv.
En mere ensrettet brug af sundhedsteknologier og behandlinger vil påvirke indkøb af medicinsk udstyr og få konsekvenser for markedet. Store nationale udbud kan foranledige en situation, hvor ’the winner takes it all’. Virksomheder som udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr er dermed potentielt sat ud af markedet i de fire år, der går mellem visse udbud. Det er vigtigt, at den økonomiske bæredygtighed der, pga. udbuddene, karakteriserer det stærke danske marked, opretholdes.
Samtidig er det afgørende, at danske patienter får adgang til det rette udstyr og behandlinger. Derfor er vi i Medicoindustrien glade for, at rådets afgørelser bliver vejledende og ikke bindende, så klinikere stadig kan anvende det rette medicinske udstyr til de rette patienter uafhængigt af behandlingsrådets afgørelser.
Værdibaserede indkøb er vejen frem
Medico-produkter indkøbes primært via udbud, hvorfor man ikke kan forvente markante prisreduktioner, som man kender fra Medicinrådet, ved at sige nej til givne teknologier. I stedet kan sundhedsvæsenet opnå besparelser ved at tage ny teknologi i brug, som giver besparelser i driften fx som følge af ændrede arbejdsgange, færre genindlæggelser, lavere infektionsrater og færre operationer. Prisen er en vigtig del af omkostningerne, men den er bestemt ikke alt. Ca. 5% af udgifterne i sundhedsvæsenet bruges på udstyr.
Dermed fylder prisen på medicinsk udstyr relativt lidt ift. driftsudgifterne. De største besparelser kan dermed findes i driften, hvis behandlingsrådets anbefalinger kan lede til værdibaserede indkøb og værdibaserede løsninger.Behandlingsrådets vurderinger vil bero på en brøk bestående af effekter og omkostninger. Enhver behandling og sundhedsteknologi, der skal igennem rådet, vil blive genstand for en konkret beregning, hvor behandlingens omkostninger gøres op over for de dertilhørende effekter.
Der har været hyppige drøftelser af, hvordan der skal skaffes klinisk evidens til dokumentation af effekter og om effekter kan måles tværsektorielt. I den forbindelse er vi i Medicoindustrien glade for at se, at rådet vil indregne effekter på tværs af den primære og sekundære sektor.
Hvor kommer prisen fra?
Omvendt synes der indledningsvist at være mindre fokus på, hvordan omkostningerne skal kortlægges. En central del af omkostningerne er virksomhedernes pris på det givne produkt. Alene det at skaffe en pris kan vise sig at blive meget vanskeligt, da udbudspriserne på medicinsk udstyr er fortrolige i Danmark. Manglende viden om priser kan derfor blive en udfordring for behandlingsrådet med henblik på at kunne holde omkostninger op imod effekter i deres vurderinger.
Når det dernæst tages i betragtning, at prisen er en af de lettest anskaffelige delkomponenter af de samlede omkostningerne i en pulje af fx ressourceforbrug i forbindelse med betjening af sundhedsteknologien, påvirkning af hospitalskontakter, drift, infrastruktur, relateret forbrug mv., står det klart, at der ligger et stort arbejde forude, før behandlingsrådet kan fungere efter hensigten.
Hvor skal pengene komme fra?
Lykkes det behandlingsrådet at skaffe en pris samt datagrundlag for de resterende omkostninger og viden om effekter, kan rådet foretage en vurdering. Hvis rådet anbefaler en behandling eller sundhedsteknologi til anvendelse eller ibrugtagning, vil der så være penge til at implementere løsningen og efterleve anbefalingen?
Regionerne har ikke lagt skjul på, at de mangler penge til nyt medicinsk udstyr, og der er fortsat krav om, at der skal spares specifikt på indkøbsbudgetterne. Har behandlingsrådet planer om, at en anbefaling skal gå hånd i hånd med en sum penge, eller hvordan forventes det, at løsninger, der anbefales til anvendelse, skal finansieres ude i regionerne, der i forvejen er pressede økonomisk. Medicoindustrien står som sagt klar til at bidrage til, at behandlingsrådet kommer godt fra land.
Medicoindustrien blev stiftet 22. juni 2001 ved en fusion mellem DMDA og Kirumed. Foreningen har i dag over 200 medlemsvirksomheder.
Medicoindustrien har til formål at fremme medlemsvirksomhedernes erhvervsmæssige og politiske interesser.
Se mere på