Under og efter store kriser kommer tiden til at genopbygge samfundet. Og der er nok ikke noget mere oplagt end at vælge at gøre det bæredygtigt. Verdens Bedste Nyheder lancerede derfor sammen med Realdania kampagnen ’Vi kan bygge en bedre verden’.
Kampagnen skal minde alle om, at alle klodens lande med Verdensmålene allerede har udarbejdet og vedtaget en plan, der kan sikre, at vi nu skaber en både sund og bæredygtig verden. Bag målene ligger et historisk og kraftfuldt dokument, Agenda 2030, verdens vigtigste plan med de 17 mål og 169 delmål kan gøre os til den generation, der skaber en sund og bæredygtig verden.
Det er ikke en mulighed at gå tilbage til status quo. Derfor skal Verdensmålene helt frem på dagsordenen, nu hvor vi skal i gang igen. Coronakrisen har vist os, at verden og de enkelte lande både er i stand til at handle hurtigt og ansvarligt. Den læring skal og bør vi nu omsætte til handling og initiativer, der kan bremse klimaforandringerne, skabe bæredygtige byer og bekæmpe fattigdom og ulighed.
Danmark har en helt unik lederrolle I forhold til at sikre, at vi kommer rigtigt i gang igen. Vi var et af de første lande i verden til at lave en international udviklingsstrategi, som var bygget op omkring verdensmålene.
Vi har nogle af verdens mest bæredygtige virksomheder og ligger samtidig på en førsteplads over de lande, der er længst med at leve op til målene. Den førerposition betyder, at andre lande lytter til og holder øje med os. Danmark syner umiddelbart ikke af meget, når man kigger på jordkloden oppefra. Men vi har en enorm og vigtig rolle at spille i at sikre, at vi nu bruger og udvikler de løsninger, der skal til, for at vi når verdensmålene i tide.
Den gode nyhed er, at det både herhjemme og i resten af verden vrimler med masser af gode eksempler på, at vi allerede er i gang med at bruge og udvikle de løsninger, der skal til for, at vi når Verdensmålene i tide inden 2030. Det gælder indenfor vedvarende energi, bæredygtige byer, ligestilling, sygdomsbekæmpelse og genopretning af naturen.
FN’s generalsekretær António Guterres betegner Corona-krisen som et wake-up call uden fortilfælde, og som en krise, der påligger os, ”at gøre tingene rigtigt i fremtiden”. Det betyder fx et bedre sundhedsvæsen og effektiv sygdomsbekæmpelse samtidig med at han og FN foreslår seks konkrete klima-initiativer, der skal accelerer den bæredygtige omstilling.
FN opfordrer indtrængende verdens lande til, at fokusere på nye grønne jobs og forretningsområder, når landene begynder at bevilge enorme summer af penge til genopretning. Og i de tilfælde, hvor det er skatteborgeres penge, der bruges til at redde virksomheder, skal midlerne være direkte bundet til at skabe grønne jobs og bæredygtig vækst.
Guterres ser således coronokrisen som det berømte ’window of opportunity’ i forhold til et skifte fra grå til grøn økonomi – ikke mindst ved helt at stoppe tilskud til fossile brændstoffer og fremover sørge for, at dem, der forurener, skal betale for det, noget som også debatteres helt aktuelt i Danmark i forbindelse med udmøntningen af Danmarks klimahandlingsplan.
Udover nogle meget klare ønsker om, hvordan regeringerne skal prioritere den grønne omstilling og bæredygtighed i de nuværende og kommende økonomiske hjælpepakker, så udtrykker Guterres i det sidste af sine seks bud et håb om, at det momentum for internationalt samarbejde, som coronakrisen har skabt, også kan give mere og bedre samarbejde i fremtiden. For som han skriver, så respekterer hverken coronavirus eller klimaforandringerne nationale grænser.
Zoomer vi ud og kigger langt tilbage i historien, så er der virkelig håb for en bedre verden. Det har nemlig historisk netop været i kølvandet på nogle af de mest forfærdelige kriser, at nye skelsættende dagsordener har fundet rodfæste: Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og FN-systemet selv rejste sig fra asken af Anden Verdenskrig og har nu i en menneskealder været styrende for den globale udvikling.