Hvordan kan rekruttering, onboarding og arbejde med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling kombineres?

0
373

De fleste HR chefer ved godt, at rekruttering og medarbejderudvikling går hånd i hånd.

Når det store arbejde med at finde den rette medarbejder til posten er overstået, starter et langt og forhåbentlig stærkt samarbejde, hvor virksomhed og medarbejder udvikler sig sammen.

På samme måde er det vigtigt at et lille nyt træ, der plantes, passes og plejes så det kan vokse sig stort og stærkt. Uden pleje, vand og lys vokser det ikke – på samme vis udvikles den nye medarbejder ikke uden god onboarding og dialog.

Forestil dig, at I som en del af jeres velkomstpakke til en ny medarbejder kan vedlægge et certifikat på det træ I har plantet fordi vedkommende er blevet ansat.

”Vi har for nyligt ansat en ny medarbejder, som var meget interesseret i at arbejde med CSR – både internt hos Elvium, men også for at skabe en model, vores kunder kunne drage fordel af som en del af deres egen CSR-strategi. Ideen er blevet til Elvium Tree Planting Program, som giver mulighed for begge dele,” udtaler Direktør Jesper Andersen.

Rekruttering på lige vilkår kan godt lade sig gøre, når et rekrutteringssystem med automatisk sortering benyttes, hvor krav til uddannelse, erhvervserfaring, screeningspørgsmål og kompetencer indgår i en objektiv vurdering af kandidaterne.  

Ligestilling i rekrutteringsprocessen
”Equal rights for all candidates” er en integreret del af filosofien bag Elviums rekrutteringssystem, da kandidaterne vurderes ud fra uddannelse, erhvervserfaring og kvalifikationer – helt automatisk og objektivt.

Vi støtter op omkring ligestilling mellem kønnene, da etik i ansættelsesprocessen er afgørende for os. Og det skal ikke stoppe her: hverken køn, alder, arvemasse, seksuel præference, religion, hudfarve eller udseende bør eller skal være en del af selektionskriterierne i en ansættelsesproces. Mange vil anfægte, at det skulle være muligt at behandle ansøgere på komplet lige vilkår, da blot et fornavn eller et foto vil afsløre mulige bias som køn eller etnicitet.

Når kandidatfeltet betragtes helt objektivt ud fra de opstillede krav, så kan vi godt garantere en første rangering på lige vilkår. Det er en fair begyndelse på den gode rekruttering.

Elvium Tree Planting Program
Elvium har indgået et samarbejde med en række stærke og meget pålidelige organisationer, der sikrer træplantning mange forskellige steder på jorden. At plante træer er med til at sikre vores klima. De træer vi planter i samarbejde med Global Climate Institute, WeForest og WIF er i første del af projektet mangrovetræer, der plantes i Myanmar. Et mangrovetræ binder ca. 4 gange så meget CO2 som almindelige træer.

Plant et træ, når du ansætter en medarbejder 
Elvium inviterer alle nye og eksisterende kunder med i projektet på den måde, at hver gang en medarbejder ansættes gennem platformen så planter vi et træ! Der udstedes certifikater med serienummer og GPS-koordinater for de  plantede træer så  projektet til enhver tid kan følges.

Hos Elvium udvikler vi moderne HR-software, der er nemt at bruge for alle. Vores vision er at skabe markedets mest intuitive digitalisering af HR-løsninger, med fokus på rekruttering og onboarding.

Systemet reducerer administrationsarbejdet ved rekruttering og giver øget kvalitet i processen. Kunder der bruger Elvium får mere tid til at fokusere på de bedste kandidater og får flere og bedre ansøgere. 

Elvium blev lanceret i 2012 og specialiserer sig i at levere en løsning til små og mellemstore virksomheder. Blandt vores hastigt stigende kundeskare finder du banker,  butikskæder, produktionsvirksomheder, rekrutteringsvirksomheder, kontor, IT og restauranter.

Ønsker du at høre mere om hvordan FN’s verdensmål kan passe ind i jeres HR-strategi så sidder vi klar til at hjælpe:

Elvium ApS

Pilestræde 10, 1, 1112 Kbh K
7199 2860, info@elvium.com

Læs mere på www.elvium.com/da og på www.elvium.com/da/verdensmaal