CO2-reduktion er det nye sort i byggeriets grønne omstilling

0
59

Byggeriet står globalt set for ca. 40% af den samlede CO2 udledning. Heraf står selve opførelsen af bygninger for ca. 15%, mens de resterende 25% sker i forbindelse med driften af de opførte bygninger. Byggeriets udviklingsfokus har indtil nu mest handlet om at nedbringe bygningernes energiforbrug.

Med regeringens mål om at nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning med 70%, inden 2030 er besparelser på varmeregningen ikke længere nok, siger Michael H. Nielsen fra brancheorganisationen Dansk Byggeri, der forudser at byggeriets metoder og materialebrug skal udvikles, hvis branchen skal leve op til fremtidens krav.

Siden oliekriserne i firserne, har der været fokus på at bygge huse med en god energieffektivitet i Danmark. Det har handlet om varmestyring, isolering og termovinduer – alle tre områder, hvor danske virksomheder markerer sig på de globale markeder.

Men god energiøkonomi er ikke længere nok, hvis vi for alvor skal have et mere bæredygtigt byggeri. For at reducere CO2-belastningen, bliver byggeriet nødt til at tage en lang række nye faktorer med i planlægningen af fremtidens byggeprojekter.

“Byggebranchen står over for helt nye krav. Vi har en lang tradition for at kunne regne i kroner pr kvadratmeter byggeri – altså de omkostninger, der er ved at opføre et byggeri. De seneste 20 år er vi blevet fortrolige med at måle energiforbrug pr kvadratmeter byggeri opgjort i kilowatt pr kvadratmeter, og det har ført til, at vi har reduceret energiforbruget i nybyggeriet. Det nye bliver, at vi skal til at måle i CO2-belastning pr kvadratmeter byggeri, og det stiller krav til byggeriets mange og forskellige aktører,” siger direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, der er ansvarlig for brancheorganisationens bæredygtighedsindsats.

En korrekt beregning af miljøbelastningen ved et byggeprojekt, kræver at man kender belastningen ved produktion og transport af alle råmaterialer, kender belastningen ved selve byggeprocessen og kan beregne levetiden af det færdige hus. Desuden skal mulighederne for at genanvende bygningsdele og materialer ved nedrivning også tælles med. Det er med andre ord meget kompliceret at beregne, men det er ikke desto mindre opgaven.

“Det er en svær proces, men det er også en nødvendig proces, der kan vise sig at være en mulighed for den danske byggebranche,” siger Michael H. Nielsen.

Blandt de muligheder, der kan være for byggeriet og byggeriets leverandører, er udviklingen af nye byggematerialer, som f.eks. trækonstruktioner til etagebyggeri. Men også udviklingen af forretningsmodeller der muliggør genanvendelse bør være et område hvor Danmark kan udvikle løsninger der kan blive til showcases for andre lande.

Bæredygtighed i bygningsreglementet?
Det har tidligere vist sig, at der er gevinster at hente ved at være først med miljømæssige tiltag. Det har man set på energiområdet, hvor virksomheder som Grundfos og Danfoss har udviklet globale teknologier, bl.a. på grundlag af skrappe danske krav til energieffektiviteten i byggeriet. Derfor er Dansk Byggeri også klar til at se på øget regulering som en vej til et mere bæredygtigt byggeri.

“Allerede i 2017 gik vi ind i et arbejde finansieret af Rockwool Fonden for at udvikle en ny, frivillig bæredygtighedsklasse, der kunne indgå i bygningsreglementet. Arbejdet er faktisk færdigt og lavet til et forslag udarbejdet af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, men den daværende boligminister valgte ikke at lade det indgå i BR18,” siger Michael H. Nielsen.

Forslaget om bæredygtighedsklassen udpeger 10 målbare punkter, der har betydning for byggeriets bæredygtighed. Udgangspunktet er en vurdering af både materialernes og byggeriets miljøeffekt, kombineret med hvor længe en bygning kan holde.

Nye materialer
Det øgede fokus på CO2-udledning kræver altså et helt nyt fokus på materialerne i byggeriet. Beton er f.eks. et udbredt materiale i dansk byggeri, men det er kendt at produktionen af beton koster meget på CO2-regnskabet.

“Betonbranchen arbejder meget fokuseret med at nedbringe CO2-udledningen ved produktionen. Men beton bliver aldrig CO2-neutralt, så i takt med at kravet om bæredygtighed i byggeriet stiger, vil der helt naturligt komme større fokus på genanvendelse af beton og en større diversitet i forhold til materialer og materialekombinationer,” siger Michael H. Nielsen.

Det betyder ikke, at alle nye huse vil blive bygget i træ, men det vil betyde, at der tilføjes en dimension mere i overvejelserne om materialevalg.

“Det vil påvirke byggeriet fundamentalt, fordi det er hele kæden, der skal kigge på CO2-udledningen. Der vil komme øgede krav til dokumentation, og det vil kræve en masse udvikling og tilvænning. Men i sidste ende, så giver det den danske byggebranche og leverandørerne mulighed for at udvikle løsningerne til fremtidens byggeri – og det kan give nogle kommercielle muligheder,” siger Michael H. Nielsen.

Nye metoder
Nye materialer betyder også nye metoder i byggeriet. Her kan den teknologiske udvikling også være med til at skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning. Et godt eksempel er modulært byggeri, hvor bygninger nærmest kan bygges på fabrik, med fuld kontrol over processer og CO2-udledning, og det giver mulighed for at holde styr på bæredygtigheden.

“Byggeriet kommer i de kommende år til at omstille sig til nye metoder. Det vil i høj grad være drevet af kravet om mere bæredygtighed og skift i materialevalg. Men jeg tror også, vi vil se et fokus på bygningernes levetid og mulighederne for at skille dem ad efter endt brug med mulighed for genanvendelse ,” siger Michael H. Nielsen.

Det at bygningen skal kunne genbruges skal tænkes med allerede i design og konstruktionen af bygningen, og det giver nye opgaver for arkitekter og bygherrer, samtidig med, at det åbner op for en helt anden nedrivningsbranche end den, vi kender i dag.

“Det er svært at sige præcis i hvilken retning byggeriet vil bevæge sig mht. til metoder, men det er efter min mening helt sikkert, at det er i vores allesammens interesse, hvis rammereguleringen bliver designet, så den tager sigte på at udvikle byggeriet i en mere bæredygtig retning. Det har vi set virkede på energiområdet, så det kan også virke her,” siger Michael H. Nielsen.

10 punkter kan beskrive bæredygtigt byggeri

Den frivillige bæredygtighedsklasse er et forslag udarbejdet af Sbi  i samarbejde med en bred kreds af byggeriets aktører. Målet er at definere faktorer for bæredygtighed i byggeriet. 

          •   1. Livstidscyklusvurdering
          •   2. Cirkulær materialeanvendelse
          •   3. Sundheds- og miljøskadelige stoffer
          •   4. Indeklima
          •   5. Totaløkonomi og levetidsomkostninger
          •   6. Værdistabilitet
          •   7. Klimasikring
          •   8. Styring af indeklima
          •   9. Installationernes funktionssikkerhed
          • 10. Byggepladsen


Om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for 5.700 virksomheder inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 73.000 medarbejdere.

Dansk Byggeris mål er at fremme branchens erhvervspolitiske interesser og medlemmernes arbejdsgiverpolitiske interesser. 

www.danskbyggeri.dk