Ser man på omkostningsudviklingen af indkøb af medicinsk udstyr skulle man tro, at indkøbsudgifterne fulgte væksten i de generelle behandlingsomkostninger. Men nej. Grafen nedenfor indgår i regionernes nye indkøbsstrategi og viser, at indkøbsudgifterne til medicinsk udstyr ikke stiger, mens aktiviteten i hospitalssektoren gennem det seneste årti er eksploderet.
Flere og flere patienter behandles på sygehusene, og produktiviteten er skudt i vejret. Samtidig har indkøbssummen været konstant, og priserne på medicinsk udstyr befinder sig i dag på samme niveau som for elleve år siden.
Værdibaserede indkøb og drift skal sammenkobles
En forklaring er, at de offentlige indkøbsaktører er blevet bedre til at indkøbe, men samtidig har ny teknologi muliggjort, at mere avanceret udstyr med højere teknologiindhold kan bringes på markedet til meget konkurrencedygtige priser. Den store produktivitetsøgning i hospitalssektoren kan bl.a. tilskrives en enorm omlægning af operationer til ambulant behandling, som er gjort mulig ved hjælp af industriens udstyr og træning af klinikere i minimal invasiv kirurgi.
Husk på, at det sundhedsfaglige personale kun i begrænset omfang oprindeligt er blevet uddannet i at bruge det avancerede udstyr, som gør minimal invasiv kirurgi og ambulante operationer muligt. Leverandørerne har både leveret teknikken og instrueret i brugen.
Alliancer mellem sundhedsfaglighed og teknologisk know-how
Med det økonomiske bagtæppe tegner der sig et billede, som kan antyde retningen på fremtidens sundhedssektor. Medicinsk udstyr bidrager til effektivisering og bedre patientbehandling, men hvis vi skal opnå det fulde potentiale af medicinsk udstyr, så skal leverandørerne ikke kun levere produktet, de skal også levere samlede løsninger, hvor service, uddannelse og driften af udstyret leveres som en helhed.
Sundhedsfagligt personale er fx ikke som udgangspunkt uddannet i tekniske kompetencer som f.eks. digitalisering, eller i kunstig intelligens mv. Men de forventes at kunne håndtere udstyr, som baserer sig på disse og andre teknologier. Dette vidensgab lægger en øvre grænse for teknologiudnyttelsen. Løsningen er, at vi skal gøre som vi allerede har gjort med indførelsen af ambulante behandlinger. Sundhedsfaglige personer og industriens teknisk faglige eksperter må hjælpes ad. Indgå alliancer. Det gælder både i den konkrete anvendelse af udstyr, men også i forbindelse med hele organiseringen af behandlingsforløbet og ikke mindst i forbindelse med udviklingen af næste generations behandlinger. Industriens viden skal simpelthen mere i spil for at skabe effektiviseringen og en patientbehandling på topniveau.
Øget nærhed kræver investeringer
I deres nye indkøbsstrategi melder Danske Regioner, at de vil levere konkrete indkøbsbesparelser for 1 mia. kr. i perioden 2020-2025 svarende til 200 mio. kr. årligt. De seneste ti år har vi haft mulighed for at effektivisere og spare os til høj aktivitet. Men dette varer ikke ved. Med nærhedsfinansieringen står sundhedssektoren nu over for en ny udfordring, hvor flere patienter i fremtiden skal behandles uden for sygehusene.
Forebyggelsesindsatsen skal styrkes, patienter skal monitoreres i hjemmet, og behandling skal flyttes væk fra hospitalerne og tættere på borgerne. Denne omstilling kræver investeringer i udstyr. Vi kan ikke spare os til den omstilling af sundhedsvæsenet. Fra central side må man gøre op med forventningen om, at vi kan videreudvikle og styrke vores sygehusvæsen samtidig med, at alt nyt højteknologisk, innovativt udstyr skal koste det samme eller være billigere. Krav om indkøbsbesparelser eller konstante indkøbsudgifter kan ikke alene flytte produktiviteten, men det kan teknologien.
Stærkt offentlig-privat samarbejde er fremtiden
Det er i høj grad moderne medicinsk udstyr, der de seneste ti år har bidraget til de markante effektiviseringer og besparelser, der danner fundamentet for den enorme fremdrift i det danske sundhedsvæsen, når vi kigger på sygehusaktiviteten og patientindtaget. Næste fase bliver at flytte patienterne hjem. Det skal regionerne i mål med, og værdibaseret indkøb af ny teknologi og innovativt udstyr kan drive det – men det forudsætter et tæt, tillidsfuldt offentlig-privat samarbejde indkøbere, leverandører og sundhedsfagligt personale imellem.
Gode offentlig-private alliancer med konkrete resultatmål vil blive fremtidens måde, hvorpå vi kan balancere sundhedsomkostninger og behandlingsbehov. Sådan ser fremtidens sundhedssektor ud. Hvis vi kan mestre denne alliance, vil Danmark fremstå som et spændende udstillingsvindue, som andre vil kopiere.