Sundhedsvæsenet har altid brugt forskning til at forbedre behandlinger og forløb til gavn for fremtidens patienter. Men i en mere datadrevet sundhedssektor knyttes forskning tættere og hurtigere sammen med den kliniske virkelighed, så de enorme mængder data kan hjælpe lægen, sygeplejersken eller fysioterapeuten under diagnosticeringen, under operationen og i planlægningen af behandlingen til den enkelte patient. Det fortæller Henning Langberg, som er nyansat innovationschef på Rigshospitalet.
”I vores vision for fremtidens sundhedssektor skal vi blive bedre til at gøre data tilgængelige til dagligt brug, fordi tidstro analyser kan understøtte kliniske beslutninger. Jeg forestiller mig, at vi skal udvikle redskaber baseret på gode computeralgoritmer, som fx lægerne kan bruge som beslutningsstøtte,” siger Henning Langberg.
Han kommer fra Copenhagen Healthtech Cluster og Data Redder Liv, hvor han frem til sommer stadig er fungerende direktør. Her har han arbejdet for at bringe offentlige og private parter sammen i en fælles indsats for at udvikle sundhedsteknologiske løsninger og anvende sundhedsdata bedre.
Rigshospitalet går forrest
I Henning Langbergs øjne er det oplagt for Rigshospitalet at gå forrest i en indsats for at udvikle et sundhedsvæsen, hvor data bliver anvendt meget mere systematisk til gavn for den enkelte patient.
”Rigshospitalet har optimale forudsætninger for at indgå i fremtidens sundhedssektor. Hospitalet kan trække på en stor mængde anvendelige data og har både dygtige forskere og klinikere, som allerede nu går forrest i den udvikling,” siger Henning Langberg.
Han forklarer, at danske biobanker og store databaser for både syge og raske allerede nu giver unikke muligheder for at forbedre mange behandlinger og patientforløb med tidstro data.
Patienter medbringer egne data
Sundhedsvæsenet forholder sig i disse år mest til data, som dyrkes i egen baghave. Men i de kommende år bliver datamængden kun forøget i kraft af, at patienter begynder at bringe egne sundhedsdata med ind i klinikken.
De kan komme fra egne telefoner og andet udstyr (wearables), man bærer på sig hele tiden, og som kan afsløre fx pulstal og kalorieforbrug. Disse data kan være med til at kvalificere kliniske beslutninger ud fra den enkelte patients helbred og livsstil, arbejdsmæssige eksponering og måske endda selvindkøbte genetiske profil.
Disse informationer bør ifølge Henning Langberg indgå i en pulje af data, som man frivilligt kan vælge at stille til rådighed for sundhedsvæsenet.
”Samtidig vil vi se, at patienter begynder at tilgå eksperter – lødige eller mindre lødige – over hele verden. Vi ser allerede nu patienter bestille genprofil via 23&me. Teknologien gør det muligt, og patienterne vil forvente vores stillingtagen. Vi vil også i langt højere grad se patienter i hjemmebehandling, hvor de kan monitoreres via sensorer, video og lyd. Disse muligheder vil samlet set ændre hele organiseringen af sundhedsvæsenet” siger Henning Langberg.
Datamodel skal bygge på danske demokratiske idealer
Der kan være en bekymring for, at brugen af flere data og kunstig intelligens kan ende med at overtrumfe klinikernes beslutningstagen for patienterne. Men i Henning Langbergs optik skal en computeralgoritme være gennemskuelig og betragtes som et redskab, der ligesom en blodprøve, kan hjælpe fx læger til at træffe kvalificerede beslutninger.
”Jeg synes, at vi selv skal udvikle en skandinavisk eller europæisk model for brug af data i sundhedsvæsenet, og den skal bygge på demokratiske idealer og respekt for det enkelte individ. Vi har gode forudsætninger i Danmark, og alternativet er, at vi må bero os på løsninger udviklet i Kina eller USA. Der er imidlertid behov for, at innovation prioriteres langt højere, hvis Danmark skal opbygge en styrkeposition på dette område”.
Det gode dataeksempel
I Danmark har vi en stor database med alle billeddiagnostiske undersøgelser siden år 2000. Henning Langberg er i gang med at søge fonde til etableringen en slags digital tvilling til den database, så man kan bruge databasen til algoritmeudvikling, samtidigt med at man kan bruge den i driften i den daglige klinik.
Med 20 års bagkatalog af billeddata er det hensigten at bruge kunstig intelligens til at analysere tidligere patienters scanningsbilleder og finde frem til nye sammenhænge og forklaringsmodeller for sygdomme. Computeralgoritmerne vil kunne hjælpe radiologer i nuet med at sortere i information, så de nemmere og hurtigere kan danne sig et overblik over en specifik patients tilstand.