Klimamål og vækst kan følges ad

0
340
Det er vigtigt, at vi bruger det nationale mål til at sætte retning og tempo for indsatsen. Samtidig skal vi hele tiden huske på, at målet skal indfries på en måde, hvor vi udvikler Danmark og gør en positiv grøn forskel globalt. Foto: Sif Meincke. Copyright: Dansk Industri

Hvis Danmark gennemfører den grønne omstilling på en måde, der samtidig sikrer virksomhedernes konkurrencekraft, kan vi nå vores klimamål uden at give køb på velfærd og velstand, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.

Hvis vi går foran med at levere løsningerne, er der en chance for, at vi kan få del i den vækst, som uvilkårligt vil komme

Kan Danmark nå klimamålene og samtidig udvikle vores samfund og bevare vores velfærd og velstand? Ja, mener Dansk Industri og leverer i sin store 2030-plan 160 konkrete forslag til, hvordan det kan ske.

Forslagene er finansieret krone for krone og vil tilsammen sikre balance på de offentlige budgetter i 2030. Hvis forslagene bliver fulgt, vil de ifølge DI’s beregninger løfte velstanden i Danmark med mindst 110 mia. kr. i 2030, skabe 120.000 flere job i private virksomheder og reducere Danmarks CO2-udledning med mindst 65 pct.

DI deler regeringens ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030, men hvis Danmark skal nå helt i mål, kræver det massive investeringer i forskning og udvikling af nye løsninger, som ingen kender endnu.

En samlet plan
DI vil hente pengene og den nødvendige fremtidige arbejdskraft ved bl.a. at reformere arbejdsmarkedet og den offentlige sektor. Flere skal hjælpes fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, Danmark skal fortsat tiltrække både ufaglærte og højtuddannede udlændinge, og SU-systemet skal i højere grad tilskynde til at vælge uddannelser med gode jobmuligheder.

Selskabsskatten skal harmoneres med niveauet i de lande, vi konkurrerer med, og den offentlig sektor skal arbejde smartere ved at udnytte teknologien maksimalt.

DI’s administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen har taget ja-hatten på og ser det ikke som sin opgave at bekymre sig om, hvorvidt den aktuelle parlamentariske sammensætning gør det muligt at gennemføre hele eller kun dele af planen.

”Vi har lavet en samlet plan, som gør, at Danmark kan nå klimamålene, samtidig med at vi udvikler vores samfund og bevarer vores velfærd og velstand. Det er ikke mig, der skal plukke i planen. Hvis der er andre, som har bedre forslag, må de komme på banen. Vores 2030-plan er den første detaljerede plan for, hvordan vi både kan blive et mere velstående samfund og reducere vores udledning af drivhusgasser med op mod 70 procent. Og alle vores forslag vil enten bidrage til at gøre Danmark grønnere eller til at gøre danskerne mere velstående – eller begge dele. Derfor er vi optimister, og vi glæder os til at drøfte forslagene med alle Folketingets partier,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Planer sikrer retning i forslag
DI har i en årrække bidraget til erhvervspolitikken og samfundsdebatten med gennemarbejdede økonomiske planer. Tidligere har DI lavet både en 2020-plan og en 2025-plan.

”Planerne sikrer, at der er en retning i de politiske og økonomiske forslag, vi kommer med. Når vi har et ønske om at øge investeringerne ét sted – det kan for eksempel være til forskning – har vi altid forslag til, hvordan det skal finansieres. Jeg mener, at det er med til at gøre os til en troværdig samarbejdspartner for den til enhver tid siddende regering.” I 2030-planen er der indbygget en klimaplan.

”Vi satte os for at finde ud af, om det danske samfund kan nå det politiske mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030, og om regningen kan betales, uden at det går ud over vores vækst og velstand. Vi vurderer, at vi kan svare ja til begge dele – hvis vi griber det rigtigt an og gennemfører den grønne omstilling på en måde, hvor vi samtidig sikrer virksomhedernes konkurrencekraft.”

Grøn indsats og grønne produkter
På hvilke måder kan danske virksomheder ifølge DI bedst bidrage til at løse klimaudfordringen og indfri Parisaftalen, som forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning ved at holde den globale temperaturstigning under 2° C i forhold til det førindustrielle niveau?

”Danske virksomheder bidrager på to måder. De fleste virksomheder arbejder aktivt på at reducere deres eget klimaaftryk. De investerer i energieffektive teknologier og bruger vedvarende energi, hvor det er muligt. CO2-udledningen fra industrien er i de senere år faldet ganske meget.”

”En del virksomheder producerer også varer, som mindsker CO2-udledningen hos deres kunder rundt omkring i verden. De producerer for eksempel vindmølleteknologi, fjernvarmeteknologi, biogasanlæg, energieffektive pumper, termostater, energirigtige vinduer og isolering. Danske virksomheder er blandt de førende i verden til at producere grøn energiteknologi, og når vi eksporterer de varer, bliver det lettere for andre lande at leve op til deres klimaansvar og Paris-aftalen.”

Fremtidens teknologi er grøn
DI ser ingen modsætning mellem klimamål og vækst. ”Fremtidens teknologi er grøn – og det bliver efterspørgslen og ordrerne også. Der kan være tvivl om hastigheden af den grønne omstilling, men der er ingen tvivl om, at mangel på ressourcer og trykket fra klimaforandringerne vil føre til store forandringer over alt i verden. Hvis vi går foran med at levere løsningerne, er der en chance for, at vi kan få del i den vækst, som uvilkårligt vil komme.”

”Vi ser det i dag med vindmølleteknologien, hvor danske virksomheder er førende i verden. Danske virksomheders løsninger bliver efterspurgt fra Tyskland og Spanien til USA og Japan. Det skyldes blandt andet, at politikerne allerede for mange år siden satte klimamål og skabte et marked for vedvarende energi. Nu gælder det om i fællesskab mellem politikere, virksomheder og resten af samfundet at gentage den succes – og finde vejene til grøn vækst.”

Danmark kan gøre en forskel
Danmark står for mindre end 1 promille af verdens samlede udledning af drivhusgasser. Kan det ikke være underordnet, hvad vi gør i Danmark?

”Absolut nej. Vi er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 pr. indbygger. Derfor har vi også en forpligtelse til at reducere vores klimaaftryk. Indtil nu har den grønne omstilling været en stor fordel for det danske samfund. Vi har vist, at det kan lade sig gøre at begrænse udledningen af CO2, samtidig med at vi bliver rigere. Det er den vej, vi skal fortsætte ad i de kommende år.”

”Vi skal vise resten af verden, at det kan lade sig gøre at bringe udledningen af CO2 ned i nærheden af nul, samtidig med at vi er et velstående land med gode job til borgerne. På den måde kan vi få langt større indflydelse på verden, end vores størrelse tilsiger. Det er vigtigt, at vi bruger det nationale mål til at sætte retning og tempo for indsatsen. Samtidig skal vi hele tiden huske på, at målet skal indfries på en måde, hvor vi udvikler Danmark og gør en positiv grøn forskel globalt.”

Vi skal prioritere investeringer
DI’s 2030-plan er fuldt finansieret – hvor skal pengene komme fra?
”En stor del af pengene til den grønne omstilling af vores samfund skal komme fra det finanspolitiske råderum – dvs. det beløb, politikerne har mulighed for at investere i vores samfund i et givent år, hvis der skal være balance i statskassen. Simpelthen at vi bliver enige om – sammen – at prioritere investeringer i at omstille vores samfund.”

”Resten af finansieringen bør komme fra reformer på arbejdsmarkedet og fra en fortsat effektivisering af den offentlige sektor. Hvis flere kommer i job, er vi flere om at skæppe i statskassen gennem skatter og forbrug. Og hvis vi sikrer, at vi blandt andet ved hjælp af digitalisering hele tiden gør tingene lidt smartere, bliver der bedre råd til at rykke vores samfund i en grønnere retning.”

Smartere offentlig sektor
Fortsat digitalisering skal gøre den offentlige sektor bedre og mere effektiv. ”Hver dag gør dygtige medarbejdere i den offentlige sektor en forskel ved at yde alskens offentlig service i kommuner, på skoler, på sygehuse osv. Den service skal de selvfølgelig blive ved med at yde – og hele tiden på lidt smartere måder. Den offentlige sektor er allerede i gang med at blive mere digital, og det skal den blive ved med, fordi det både gør servicen bedre og mere effektiv. Derfor foreslår vi blandt andet, at der bliver afsat 15 mia. kr. frem mod 2030 til at fortsætte og styrke den digitale udvikling.”

”Vi ved også, at det er sund fornuft, når det offentlige sender opgaver i udbud. Det sikrer, at vores skattekroner bliver brugt bedst muligt, og erfaringen viser, at konkurrence om opgaverne styrker kvaliteten af den service, der bliver leveret. På den måde vil flere udbud og øget digitalisering kunne være med til at bringe det danske samfund i mål med de ambitiøse 2030-tiltag.”

Kloge hoveder og dygtige hænder
Ifølge Lars Sandahl Sørensen vil den grønne omstilling – grebet an rigtigt – betyde, at danske virksomheder kan eksportere nye grønne løsninger og på den måde skabe nye job.

”Vi får brug for flere kloge hoveder, der kan udtænke de løsninger, der skal til for at komme i mål med klimaambitionerne – og vi får brug for dygtige hænder til at gøre de gode ideer til virkelighed. Derfor er det også helt afgørende, at vi hele tiden sikrer, at virksomhederne har adgang til de kvalificerede medarbejdere, de har brug for.”

Udenlandsk arbejdskraft
Og uden udenlandsk arbejdskraft, er den grønne omstilling ikke mulig i den skala, Danmark ønsker, understreger Lars Sandahl Sørensen.

”Allerede i dag er hver tiende medarbejder i virksomhederne fra udlandet, og behovet for udenlandsk arbejdskraft vil også være der i fremtiden. Det kan blive en udfordring for danske virksomheder, som er i skarp konkurrence med landene omkring os om de dygtige medarbejdere. Ligesom i Danmark er befolkningen i mange af vores europæiske nabolande aldrende, og andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder svinder. Vi kan derfor ikke forvente, at vi fremover vil have de samme muligheder for at tiltrække europæisk arbejdskraft som hidtil.”

”Derfor er det afgørende, at uanset om en kvalificeret medarbejder er dansk, tysk eller amerikansk, skal det være nemt og ubøvlet for en dansk virksomhed at ansætte vedkommende. Det er en forudsætning for den grønne vækst, DI’s 2030-plan lægger op til.”

Lars Sandahl Sørensen var koncerndirektør i SAS, inden han i august 2019 blev administrerende direktør i Dansk Industri.

Han har tidligere bl.a. været seniorrådgiver for en række investeringsselskaber og kapitalfonde, ligesom han har været kommerciel direktør på koncernniveau i ISS Group, adm. direktør for Visit Denmark/Dansk Turistråd og seniorkonsulent i DI’s internationale område. Han har også været ansat i Udenrigsministeriet.

Læs mere om DI’s 2030-plan på:

www.danskindustri.dk/politik-og-analyser/2030